{"id":2724,"date":"2007-06-13T23:13:02","date_gmt":"2007-06-13T23:13:02","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-06-13T23:13:02","modified_gmt":"2007-06-13T23:13:02","slug":"abba-ebans-store-bedragden-officielle-version-af-krigen-i-1967","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2724","title":{"rendered":"Abba Ebans store bedrag &#8211; den officielle version af krigen i 1967"},"content":{"rendered":"<div class=\"dpv_author\">Canadian Arab News<\/div>\n<h3 class=\"dpv_h3\">Abba Ebans store bedrag &#8211; den officielle version af krigen i 1967<\/h3>\n<\/p>\n<p>Canadian Arab News 07.06.2007<\/p>\n<\/p>\n<p>Nogle skriver historie. Andre opfinder den. Abba Eban h\u00f8rer hjemme i den sidstn\u00e6vnte kategori. Som Israels udenrigsminister i 1967 da Seksdageskrigen fandt sted, holdt Eban en tale i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d, der m\u00e5 v\u00e6re det mest l\u00e6rde og raffinerede bedrag, man nogen siden har h\u00f8rt i verdensorganisationen.<\/p>\n<\/p>\n<p>Det han gjorde var intet mindre end at opfinde tvillingemyterne om \u00e6gyptisk aggression og israelsk selvforsvar alt imens han istemte de forn\u00f8dne sandheder om fred og international lov. Eban vendte op og ned p\u00e5 historien og den ikke-arabiske verden var kun alt for villig til at tage hans hykleri og bedrag til sig.<\/p>\n<\/p>\n<p>Eban var en person, som det var let at synes om, respektere og tro, fordi han var kultiveret og helt igennem en vesterl\u00e6nding. Han var en af os. Han blev f\u00f8dt som Aubrey Solomon Meir i Sydafrika i 1915 og uddannet i Storbritannien og var i en stor del af sit voksne liv politiker. Blandt hans mange hverv er:<\/p>\n<\/p>\n<p>* Israels f\u00f8rste permanente delegerede i FN (1949-1959)<\/p>\n<p>* Israels ambassad\u00f8r i USA (1950-1959)<\/p>\n<p>* Israels udenrigsminister (1966-1974)<\/p>\n<\/p>\n<p>Sammenlignet med Begin, Sharon, Shamir, Olmert og Netanyahu fremst\u00e5r Eban som en kolos af i\u00f8jnefaldende anst\u00e6ndighed. Uheldigvis er sammenligningen i h\u00f8j grad relativ. Al sin dueagtige optr\u00e6den og diplomatiske kl\u00f8gt til trods var Eban stadigv\u00e6k zionist og derfor fortaler og talsmand for en lovl\u00f8s stat.<\/p>\n<\/p>\n<p>Nu hvor verden markerer 40-\u00e5ret for 1967-krigen f\u00e5r virkeligheden set gennem Ebans briller nyt liv med de zionistiske mediers pligtskyldige st\u00f8tte til myterne om grundlaget for krigen. Selv i dag med internettets og tilbageblikkets fordele, har de, der p\u00e5peger faktuelle fejl og tendenti\u00f8se argumenter i Ebans tale, kun en beskeden, om overhovedet nogen chance, for at blive h\u00f8rt.<\/p>\n<\/p>\n<p>Hvis Israels illegale bes\u00e6ttelse af Pal\u00e6stina skal bringes til oph\u00f8r &#8211; og det skal den jo &#8211; m\u00e5 hans tale g\u00f8res til genstand for en \u00e6rlig analyse, for en h\u00f8flig l\u00f8gner er stadig en l\u00f8gner; frugten af hans s\u00e6rlige l\u00f8gn er folkemordet i Pal\u00e6stina. <\/p>\n<\/p>\n<p>Abba Ebans tale fylder  mere end 4.800 ord. For korthedens skyld vil<\/p>\n<p> jeg her fokusere p\u00e5 to centrale temaer.<\/p>\n<\/p>\n<p>Om Israels truede eksistens:<\/p>\n<\/p>\n<p>ABBA EBAN: \u201cFor to dage siden, havde en h\u00e6r der er st\u00f8rre end nogen anden styrke der nogen sinde i historien har st\u00e5et i Sinai, samlet sig ved Israels sydlige gr\u00e6nse. \u00c6gypten havde udvist FN-styrkerne, som symboliserede det internationale samfunds  interesse i at opretholde freden i vores region.<\/p>\n<\/p>\n<p>Nasser havde provokerende bragt  fem infanteridivisioner og to panserdivisioner til vore indgangsd\u00f8re; 80.000 soldater og 900 tanks var beredte til at g\u00e5 i aktion.<\/p>\n<\/p>\n<p>\u201c\u2026. Som tiden gik var der ingen tvivl om, at vor generelle sikkerhedsmargin blev mindre og mindre. S\u00e5ledes vidste vi 5. juni om morgenen, da \u00e6gyptiske styrker gik i aktion mod os i luften og p\u00e5 landjorden og bombarderede landsbyerne Kissufim, Nahal-Oz og Ein Heshelosha at gr\u00e6nsen for vores sikkerhed var n\u00e5et og m\u00e5ske overskredet\u201c. <\/p>\n<\/p>\n<p>\u201cI overensstemmelse med vor naturlige ret til selvforsvar, som formuleret i FN-Charterets Artikel 51, svarede Israel defensivt igen for fuld kraft. Aldrig i nationernes historie er v\u00e6bnet magt blevet anvendt med st\u00f8rre retf\u00e6rdighed eller af en mere tvingende \u00e5rsag\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>For det f\u00f8rste bragte \u00c6gyptens pr\u00e6sident Gamel Abdel Nasser ikke \u201cprovokerende\u201d fem infanteridivisioner og to panserdivisioner til selve Israels indgangsd\u00f8re. Ebans jammer og elendighed scenario er propaganda, som israelske generaler og politikere senere indr\u00f8mmede det.<\/p>\n<\/p>\n<p>Mordechai Bentov (kabinetsminister): \u201cDenne historie om faren for at blive udslettet er helt igennem opfundet og er siden hen blevet bl\u00e6st op for at for at retf\u00e6rdigg\u00f8re anneksionen af arabiske  territorier\u201d (citeret i Le Monde 03.06.1972)<\/p>\n<\/p>\n<p>Menachem Begin (leder af Gahal-partiet): \u201dI juni 1967 stod vi igen over for et valg . De \u00e6gyptiske h\u00e6rkoncentrationer p\u00e5 Sinai var ikke noget bevis p\u00e5, at Nasser virkeligt stod over for at angribe os. Vi m\u00e5 v\u00e6re \u00e6rlige over for os selv. Vi besluttede at angribe ham\u201d (citeret i The New York Times 21.08.1982)<\/p>\n<\/p>\n<p>General Matityahu Peled: \u201cAt foregive, at de \u00e6gyptiske styrker samlet ved vore gr\u00e6nser var i stand til at true Israels eksistens er en forn\u00e6rmelse ikke blot af intelligensen hos enhver, der er i stand til at analysere denne slags situationer, men frem for alt en forn\u00e6rmelse mod Zahal [den israelske h\u00e6r] (citeret i Ha\u2019aretz 19.03.1972)<\/p>\n<\/p>\n<p>Den anden forkerte p\u00e5stand er som har forbindelse til den f\u00f8rste er, at Israels anvendelse af v\u00e6bnet magt  var den mest retf\u00e6rdige og n\u00f8dvendige i historien. Bortset fra den faris\u00e6iske overdrivelse, kommer Eban ikke ind p\u00e5 Israels gentagne aggressioner ved gr\u00e6nsen mod Syrien som fremskyndede konflikten, eller at \u00c6gypten og Syrien \u00e5ret forinden havde underskrevet en gensidig forsvarspagt.<\/p>\n<\/p>\n<p>Israel fremskyndede krigen ved at iv\u00e6rks\u00e6tte aggressioner mod Syrien og tiltage sig syrisk land i den demilitariserede zone mellem de to lande. Syrien berettede om flere end 1.000 v\u00e6bnede sammenst\u00f8d og i et \u00e5benhjertigt interview i 1976 erkendte Moshe Dayan, at Israel havde fremprovokeret 80 % af dem:  <\/p>\n<\/p>\n<p>\u201cVi sendte en traktor ind for at pl\u00f8je et [omstridt] stykke jord. Og hvis de ikke sk\u00f8d gav vi  traktoren besked p\u00e5 at forts\u00e6tte videre frem, indtil syrerne blev irriterede og sk\u00f8d. og s\u00e5 brugte vi artilleri og senere ogs\u00e5 luftv\u00e5bnet, det var s\u00e5dan at det var\u2026. Jeg begik en fejltagelse ved at give tilladelse til erobringen af Golan-h\u00f8jderne. Som forsvarsminister skulle jeg have stoppet det, fordi syrerne ikke truede os p\u00e5 det tidspunkt\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>Derfor havde Nassers provokerende [sic] opmarch i Sinai intet med Israel i sig selv at g\u00f8re, men med behovet for at komme Syrien til unds\u00e6tning. Desuden, og det bliver sj\u00e6ldent n\u00e6vnt, havde Nasser t\u00f8vende sendt 100.000 af sine bedste tropper til Yemen for at k\u00e6mpe i borgerkrigen og var ikke i stand til at indlede fjendtligheder.<\/p>\n<\/p>\n<p>Nasser smed FN\u2019s fredsbevarende styrker ud, og han lukkede havnen i Eilat i R\u00f8dehavet, men der  var tale om marginale  aktioner, som Israel meget vel vidste det. Trods det bl\u00e6ste Eban dem op ud over alle proportioner og p\u00e5ber\u00e5bte sig gentagne gange Eilat som begrundelse for at invadere: \u201cDer var i denne hensynsl\u00f8se handling noget ondskab. For uden nogen tvivl gavnede lukningen af Titan-str\u00e6det ikke p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de \u00c6gypten andet end ved en pervers fryd ved at skade andre. Det var en anarkisk handling, fordi den udviste en fuldst\u00e6ndig manglende respekt for nationernes lov\u2026.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>Om Israels \u201cret til at eksistere\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>Abba Eban: \u201cDet centrale punkt forbliver behovet for at sikre en autentisk intellektuel anerkendelse fra vore naboer af Israels dybe r\u00f8dder i den mellem\u00f8stlige virkelighed. Der er en intellektuel tragedie i arabiske lederes uform\u00e5en til &#8211; hvor t\u00f8vende det m\u00e5tte v\u00e6re &#8211;  at f\u00e5 hold p\u00e5 dybden og autenciteten af Israels r\u00f8dder i livet, historien, den \u00e5ndelige erfaring og kulturen i Mellem\u00f8sten\u2026. Der er ikke to kategorier af stater. Den forenede Arabiske Republik, Iraq, Syrien, Jordan, Libanon &#8211; ikke \u00e9n af dem har en enkelt ounce eller milligram af status som selvst\u00e6ndig stat som Israel ikke besidder i lige s\u00e5 h\u00f8j grad\u201c.<\/p>\n<\/p>\n<p>Eban forst\u00e6rker Israel-som-offer-myten, der stadig kan h\u00f8res i dag som at \u201cv\u00e6re p\u00e5 nakken af Israel\u201d. Pal\u00e6stinenserne bliver naturligvis slet ikke n\u00e6vnt, for p\u00e5 dette tidspunkt  blev de end ikke anset for at eksistere. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 hvorledes Israels ligev\u00e6rd med andre stater blot bliver p\u00e5st\u00e5et, ikke bevist. <\/p>\n<\/p>\n<p>Grunden hertil er simpel &#8211; Israels r\u00f8dder har ingen dybde eller autenticitet &#8211; det er en kunstig, usemitisk, vestlig frembringelse aff\u00f8dt af skyld, terrorisme, og afpresning. Det har ingen plads i Mellem\u00f8stens kultur; det er et fremmedlegeme der \u00f8del\u00e6gger den selv samme kultur, som Eban h\u00e6vder, at det er en del af.<\/p>\n<\/p>\n<p>Det virkeligt perverse i Ebans tale er hans eleverede hykleri. Han ford\u00f8mte Nasser for at bryde nationernes lov, men sagde intet om Israels<\/p>\n<p>forseelser over for Pal\u00e6stina eller Syrien. Han talte om ligev\u00e6rdig suver\u00e6nitet, men n\u00e6vnte ikke Israels betingede optagelses i FN eller dets afvisning af endeligt at f\u00e5 fastlagt sine gr\u00e6nser. Han talte om fred, men sagde intet om Israels ansvar for at have brudt freden.<\/p>\n<\/p>\n<p>Mindre end to uger efter at Eban talte i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d, gav han en mere akkurat fremstilling af Israels foragt for international lov: \u201cHvis FN\u2019s Generalforsamling med stemmetallene 121 mod 1 vedtog, at Israel skulle vende tilbage til v\u00e5benstilstandslinjerne [fra f\u00f8r juni 1967] ville Israel afvise at rette sig efter den beslutning\u201d. (NYT 19.06.1967)<\/p>\n<\/p>\n<p>Eban fremstod s\u00e5 rimelig, veluddannet og vestligt orienteret at det var ut\u00e6nkeligt ikke at tro ham . I dag m\u00e5 vi g\u00f8re mere end t\u00e6nke over det &#8211; vi m\u00e5 erkende, at Eban var en udspekuleret l\u00f8gner og fremkalde  en offentlig diskussion om den virkelige \u00e5rsag til krigen i 1967.<\/p>\n<\/p>\n<p>Biografiske data om Aubrey Solomon Meir alias Abba Eban:<\/p>\n<p>F\u00f8dt i Sydafrika 1915. Han vandt sig et ry som Israels mest respekterede diplomat og statsmand. Men denne britisk uddannede gentleman skulle ogs\u00e5 beg\u00e5 den forl\u00f8jede beretning om krigen i 1967, der fik Israels aggression til at fremst\u00e5 som berettiget. Ebans forhyklede tale i Sikkerhedsr\u00e5det 06.06.1967 var et mesterv\u00e6rk af retorisk bedrag, som etablerede tvillingemyterne om israelsk s\u00e5rbarhed og arabisk provokation. S\u00e5 overbevisende var denne tale, at dens budskab nu om dage stadig p\u00e5ber\u00e5bes for at efterrationalisere den israelske bes\u00e6ttelse<\/p>\n<p>og begrunde det snigende tyveri af Pal\u00e6stina.<\/p>\n<\/p>\n<p>Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nogle skriver historie. Andre opfinder den. Abba Eban h\u00f8rer hjemme i den sidstn\u00e6vnte kategori. <a href=\"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2724\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2724"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2724"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2724\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2724"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2724"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2724"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}