{"id":2688,"date":"2007-03-01T20:21:20","date_gmt":"2007-03-01T20:21:20","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-03-01T20:21:20","modified_gmt":"2007-03-01T20:21:20","slug":"israels-hojesteret-styrker-besaettelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2688","title":{"rendered":"Israels H\u00f8jesteret styrker bes\u00e6ttelsen"},"content":{"rendered":"
Louis Frankethaler, The Electronic Intifada<\/div>\n

Israels H\u00f8jesteret styrker bes\u00e6ttelsen<\/h3>\n<\/p>\n

Louis Frankethaler, The Electronic Intifada, 21.02.2007<\/p>\n<\/p>\n

Journalisten Gideon Levy skrev i det israelske dagblad Ha\u2019aretz: \u201dFra nu af vil den israelske H\u00f8jesteret fungere uden Aharon Barak. Den vil imidlertid, formentligt forts\u00e6tte med at fungere inden for rammerne af den arv, som han efterlader sig; en arv som har tilladt n\u00e6sten enhver form for uretf\u00e6rdighed i de besatte territorier. Barak vil imidlertid fortsat i Israel og i verden blive fremstillet som en retf\u00e6rdighedens fork\u00e6mper\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Den israelske H\u00f8jesteret under fors\u00e6de af professor Barak har givet mange observat\u00f8rer indtryk af at v\u00e6re mange ting: progressiv, dristig, pr\u00e6cedensskabende. Imidlertid giver resultaterne under Baraks fors\u00e6de kun liden grund til at sammenligne med en retsinstans som Warren-domstolen* i USA. <\/p>\n<\/p>\n

Denne huskes i f\u00f8rste r\u00e6kke for at have nedbrudt det grusomme og totalt udemokratiske system for raceadskillelse i USA\u2019s skoler og for sin afg\u00f8relse i Miranda-sagen**, som fastslog, at kriminalitetsanklagede skal have klar besked om deres borgerlige rettigheder, herunder retten advokatbistand. <\/p>\n<\/p>\n

Israels H\u00f8jesteret under Baraks fors\u00e6de derimod (om end den ikke sv\u00e6kker nogle af sine beslutninger vedr\u00f8rende borgerlige rettigheder i Israel) formaner i mange sammenh\u00e6nge staten i forbindelse med nogle af de mere markante udslag af israelsk grusomhed under bes\u00e6ttelsen, men gjorde kun lidet for at bringe den til oph\u00f8r og lod den forblive intakt og, som Gideon Levy bem\u00e6rker det, styrkede den.<\/p>\n<\/p>\n

Det er sandt nok, at den israelske H\u00f8jesteret – som den h\u00f8jeste instans i retsv\u00e6senet – er under konstant pres fra b\u00e5de Israels centrums-og h\u00f8jrekr\u00e6fter, som truer med at indskr\u00e6nke dens myndighed til at tr\u00e6ffe beslutning om forfatningsm\u00e6ssige sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n<\/p>\n

Fordi Israel ikke har nogen virkelig forfatning og absolut ikke nogen altomfattende foranstaltning til beskyttelse af borgerlige og menneskerettigheder, bliver H\u00f8jesteret til stadighed opfordret til at begr\u00e6nse retsaktivismen. Det burde imidlertid ikke have generet domstolen. Retten burde have erkl\u00e6ret bes\u00e6ttelsen illegal. <\/p>\n<\/p>\n

Den kunne have anvendt den klare og h\u00f8jt udviklede retslige argumentation, for hvilken den er s\u00e5 velkendt, til n\u00f8jagtigt at forklare hvorledes der ikke er nogen fundamental forskel mellem en \u2018illegal\u2019 udpost som Kochav Ya\u2019akov West og en \u2018legal\u2019 bos\u00e6ttelse som KochaV Ya\u2019akov eller Ma\u2019aleh Adumim (som begge er beliggende bag den Gr\u00f8nne Linje p\u00e5 konfiskeret og besat pal\u00e6stinensisk jord) og at staten ikke har ret til konfiskere land for at bygge en mur, der splitter pal\u00e6stinensere og beskytter bos\u00e6ttelser, der ikke har nogen ret til at eksistere.<\/p>\n<\/p>\n

Retten kunne let have henholdt sig til international humanit\u00e6r lov (IHL), som forbyder Israel at g\u00f8re lige pr\u00e6cist som det foretager sig i de Besatte Pal\u00e6stinensiske Omr\u00e5der (BPO). Retten lod mordpolitikken best\u00e5 uanf\u00e6gtet og afleverede en pertentligt begrundet lovanalyse mens den glemte eller ignorerede sp\u00f8rgsm\u00e5lets menneskelige og menneskerettighedsm\u00e6ssige dimensioner.<\/p>\n<\/p>\n

Er der overhovedet nogen, der har t\u00e6nkt p\u00e5 at rejse det sp\u00f8rgsm\u00e5l hvorledes Israel er i stand til at vide s\u00e5 meget om s\u00e5 mange \u2018terrorister\u2019 ? Israel har infiltreret det pal\u00e6stinensiske samfund og m\u00f8vet sig ind i det pal\u00e6stinensiske livs undergrund for at \u2018overtale\u2019 pal\u00e6stinensere til at blive stikkere for Israels antiopr\u00f8rsbestr\u00e6belser.<\/p>\n<\/p>\n

Som oftest er disse tilbud for barske til at kunne afsl\u00e5s. Ofrene bliver ofte stillet over for \u201cvalget\u201d mellem at blive stikker eller at blive h\u00e6ngt ud som stikker.<\/p>\n<\/p>\n

Endvidere forb\u00f8d Retten med en vigtig beslutning angiveligt i mange henseender tortur i Israel og dog fremkom den ikke med nogen reference til den israelske eufemisme \u201cmoderat fysisk pres\u201d som tortur – hvilket det er. <\/p>\n<\/p>\n

Snarere end at bringe sin beslutning i samklang med international lov og helt forbyde tortur og grusom og umenneskelig behandling, lod den d\u00f8ren st\u00e5 \u00e5ben og banede faktisk vejen for tortur og grusom, umenneskelig og nedv\u00e6rdigende behandlings fortsatte anvendelse som middel i kampen mod terrorisme og opr\u00f8r om end (og m\u00e5ske) i mindre omfang end tidligere. <\/p>\n<\/p>\n

Kort sagt i disse to sammenh\u00e6nge, i det mindste, optr\u00e5dte Retten som agent for staten (om end en kritisk s\u00e5dan) snarere end som en helt igennem fordomsfri lovens vogter. I begge domme begynder H\u00f8jesteretspr\u00e6sident Barak med en faktuel baggrundsredeg\u00f8relse, som afspejler en meget specifik beretning om Israels kamp mod terrorisme og dets behov for at anvende s\u00e6rlige midler for at f\u00f8re denne kamp. <\/p>\n<\/p>\n

I alt v\u00e6sentligt optr\u00e6der Retten i disse to tilf\u00e6lde som en kontrollant af disse metoder snarere end som en dommer over den h\u00f8jeste retf\u00e6rdighed vedr\u00f8rende disse metoders anvendelse i \u201ckrigen mod terror\u201d. Bygningen af adskillelsesbarrieren forts\u00e6ttes stadig lige som pal\u00e6stinenseres afsondring fra deres sl\u00e6gtninge og fastl\u00e6ggelsen gr\u00e6nserne for den pal\u00e6stinensiske ikke-stat og den ekspanderede israelske bos\u00e6tterstat. <\/p>\n<\/p>\n

Faktisk begyndte H\u00f8jesteret i en af sine seneste beslutninger vedr\u00f8rende muren ogs\u00e5 med en lignende beretning om Israels kamp mod terror og behov for sikkerhed. Muren bliver bygget – med Baraks ord – \u201cimod denne baggrund\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Sk\u00f8nt Retten i denne beslutning (Mara\u2019abe mod Israels Premierminister, H. C. J. 7957\/04) beordrede staten til at oml\u00e6gge murens linief\u00f8ring, \u201cgodkendte Retten politikken med bygningen af muren\u2026\u201d. I alt v\u00e6sentligt bliver H\u00f8jesterets (i den israelske sammenh\u00e6ng) \u2018progressive\u2019 natur henvist til at v\u00e6re irrelevant p\u00e5 grund af dens manglende form\u00e5en til eller uvilje imod at tr\u00e6de op imod Bes\u00e6ttelsen og den virker blot som kontrollant i forhold til bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n<\/p>\n

Det problem, jeg \u00f8nsker at behandle er ikke den tilsyneladende<\/p>\n

endel\u00f8se liste over menneskerettighedskr\u00e6nkelser i forbindelse med Bes\u00e6ttelsen, men snarere den kendsgerning, at disse kr\u00e6nkelser er ul\u00f8seligt forbundne med den grundl\u00e6ggende menneskerettighedskr\u00e6nkelse, den statslige vold i form af Bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n<\/p>\n

Den israelske menneskerettighedsadvokat Michael Sfard bem\u00e6rkede, at i mods\u00e6tning til \u201cmenneskerettighedsneutralister\u201d som kan skelne mellem Bes\u00e6ttelsen og de deraf aff\u00f8dte kr\u00e6nkelser, at \u201cbes\u00e6ttelsen i sig selv er et menneskerettighedsanliggende. Derfor m\u00e5 man, n\u00e5r man unders\u00f8ger [den israelske] H\u00f8jesterets bidrag til eller skadeforvoldelse imod menneskerettigheder, unders\u00f8ge Rettens rolle i styrkelsen eller sv\u00e6kkelsen af Bes\u00e6ttelsen som [en] juridisk og politisk enhed\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Denne betragtning er helt korrekt og m\u00e5 v\u00e6re rammen om enhver diskussion om menneskerettighedskr\u00e6nkelser under Bes\u00e6ttelsen og i enhver reference til israelsk magtud\u00f8velse, suver\u00e6nitet og myndighed over den pal\u00e6stinensiske befolkning p\u00e5 Vestbredden, i Gaza og Jerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

Bes\u00e6ttelsen har endvidere v\u00e6ret en plage for Israel gennem 40 \u00e5r og har f\u00e6ngslet pal\u00e6stinenserne som et statsl\u00f8st folk praktisk talt uden adgang til retslig beskyttelse bortset fra de <\/p>\n

i meget h\u00f8j grad virkningsl\u00f8se appeller til det israelske retssystem, som m\u00e5ske nu og da har kritiseret Israel mens det konsekvent opretholder indesp\u00e6rringens gitterv\u00e6rk, som er den fastl\u00e5ste Bes\u00e6ttelse.<\/p>\n<\/p>\n

Dette frembringer en situation, der er s\u00e5 absurd, at selv n\u00e5r en menneskerettighedsadvokat \u2018vinder\u2019 en gunstig dom i H\u00f8jesteret, s\u00e5 m\u00e5 hun faktisk unders\u00f8ge, om den sejr, der kom i hus, faktisk var endnu et bidrag til Bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n<\/p>\n

Bes\u00e6ttelsen og dens skadelige virkninger g\u00f8r sig stadig g\u00e6ldende p\u00e5 begge sider af den Gr\u00f8nne Linje. Israel forbyder statens pal\u00e6stinensiske borgere at gifte sig med pal\u00e6stinensere fra BPO. Emigrantarbejdere bliver stadig behandlet som slaver, mens staten forf\u00f8lger b\u00f8rn af emigrantarbejdere, der ingen id\u00e9 har om deres \u201chjemlande\u201d og udpeger dem til deportation.<\/p>\n<\/p>\n

I de senere uger har det israelske Ha\u2019aretz\u2019s ugentlige magazine bragt artikler om afrikanske politiske flygtninge, der k\u00e6mper for retten til ikke at blive deporteret af Israel og sendt tilbage til deres oprindelseslande for m\u00e5ske at blive dr\u00e6bt, voldtaget eller p\u00e5 anden m\u00e5de mishandlet, side om side med Gideon Levys l\u00f8bende kronik om Israels grusomhed mod pal\u00e6stinenserne — drab, \u00f8del\u00e6ggelser af familier og boliger, ydmygelser og ekspropriation af deres menneskelighed — i Bes\u00e6ttelsens navn.<\/p>\n<\/p>\n

Efter 40 \u00e5rs grusom bes\u00e6ttelse, som har \u00f8delagt det pal\u00e6stinensiske s\u00e5vel som det israelske samfund, har Israel ingen bet\u00e6nkeligheder og viser ingen tegn p\u00e5 at f\u00f8le nogen skam.<\/p>\n<\/p>\n

Israel forts\u00e6tter sin destruktive bes\u00e6ttelse, n\u00e6sten uhindret og ustraffet. Den Pal\u00e6stinensiske Myndighed havner i borgerkrig, mens Israel skadefro ser til, som var ogs\u00e5 dette en del af dets plan. For pal\u00e6stinenserne er Israel og dets H\u00f8jesteret to alen ud af et og samme stykke. <\/p>\n<\/p>\n

Mens H\u00f8jesteret nok har l\u00f8ftet pegefingeren mod staten ved en r\u00e6kke lejligheder (og i nogle tilf\u00e6lde skaffet \u00e6gte forbedringer for individuelle klagere) har den undladt – m\u00e5ske var den uform\u00e5ende eller skr\u00e6mt – at fremkomme med det v\u00e6sentlige ord, som hver sag kr\u00e6vede: NEJ. I stedet forts\u00e6tter Israel sit Bes\u00e6ttelsesprojekt til det punkt, hvor der ikke syners at v\u00e6re nogen vej tilbage.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne er blevet s\u00e5 dehumaniserede, at de passer til Hannah Arendts definition p\u00e5 dem, der \u201cer blevet fordrevet til hinsides lovens r\u00e6kkevidde\u201d, og som -selv n\u00e5r de nyder menneskerettigheder – er blevet i den grad udelukket fra det politiske samfund, at de i flere omgange er blevet n\u00e6gtet retten til en identitet.<\/p>\n<\/p>\n

Og igen , disse \u2018menneskets rettigheder\u2019, som if\u00f8lge Arendt er formodet umistelige, kan ikke gennemtvinges, selv ikke i de stater, der foregiver at basere selve deres demokratiske eksistens p\u00e5 dem, i forholdet til folkeslag, der er blevet ber\u00f8vet tilh\u00f8rsforholdet til en stat.<\/p>\n<\/p>\n

Det er lige pr\u00e6cis hvad den israelske Bes\u00e6ttelse har gjort mod pal\u00e6stinenserne, fjernet dem fra statsborgerskabets sf\u00e6re og totalt afvist deres forh\u00e5bninger om national identitet og suver\u00e6nitet. P\u00e5 lignende vis kaster Agambens*** opfattelse af \u2018homo sacer\u2019 i forbindelse med pal\u00e6stinensernes status ogs\u00e5 lys p\u00e5 problemet og bidrager til Hannah Arendts opfattelse.<\/p>\n<\/p>\n

For Agamben at se er pal\u00e6stinenseren i kraft at v\u00e6re konfronteret med den israelske Bes\u00e6ttelses\u2019s absolutte magt blevet frataget selv den mest minimale status og rettigheder, som en slave har. Selv en slave har nogle rettigheder og en vis beskyttelse;, og det ser i tiltagende grad ud til, at pal\u00e6stinensere mangler endog denne basale beskyttelse.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenseren er underkastet den israelske Bes\u00e6ttelsesmagts vilje. Han eller hun har ikke nogen stemme og ikke nogen politisk status med noget indhold. Alt for ofte fremturer Israel ustraffet, n\u00e5r der er tale om pal\u00e6stinenseres liv, ejendom og velf\u00e6rd. Selv n\u00e5r de f\u00e5r adgang til domstolene finder pal\u00e6stinensere liden st\u00f8tte og er underkastet Israels vilk\u00e5rlige magtud\u00f8velse.<\/p>\n<\/p>\n

Dertil kommer, at pal\u00e6stinensere er underlagt et separat retssystem, nemlig en \u201cmilit\u00e6rret\u201d hvor deres adgang til beh\u00f8rig retsprocedure, fair retssager og ikke-smertevoldende forh\u00f8r bliver alvorligt h\u00e6mmet.<\/p>\n<\/p>\n

Israelere (i s\u00e6rdeleshed israelske bos\u00e6ttere i BPO) , p\u00e5 den <\/p>\n

anden side er underlagt det israelske retsv\u00e6sen og kun alt for ofte sker det , at de i praksis nyder straffrihed for forbrydelser – endog for voldelige forbrydelser – som de beg\u00e5r mod pal\u00e6stinensere og n\u00e5r de forts\u00e6tter med at deltage i den strukturelle vold i forbindelse med ekspansion af og byggeri i bos\u00e6ttelser, som er \u00e5benlyst illegale handlinger.<\/p>\n<\/p>\n

For pal\u00e6stinensere g\u00e6lder princippet om lige beskyttelse under loven ikke. Det er praktisk talt meningsl\u00f8st. Sk\u00f8nt de er underlagt israelsk styre nyder de ikke nogen s\u00e6rlig beskyttelse i sammenligning med den lovbeskyttelse, der er fastsat for bos\u00e6ttere, andre israelere og s\u00e5danne som er berettigede til at v\u00e6re israelere (d.v.s. j\u00f8der).<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 det er \u00e5benlyst, at pal\u00e6stinenseren er \u2018homo sacer\u2019 *** for den israelske bes\u00e6ttelsesmagt, hvis ikke for det israelske samfund som helhed. If\u00f8lge Dani Filc og Hadav Ze\u2019ev \u201cindg\u00e5r homo sacer i samfundet som den ekskluderede, som den man m\u00e5 sl\u00e5 ihjel uden at drabet p\u00e5 ham\/hende bliver anset for at v\u00e6re et mord. Han\/hun henregnes under loven som den der er udelukket fra lovens beskyttelse\u2026I visse sammenh\u00e6nge , som i BPO bliver folk faktisk \u2018homines sacri\u2019\u201d (\u201cThe fiction of sovereignty and the denial of the right to health care: Israel\u2019s policy in Occupied Territories (Draft)) . <\/p>\n<\/p>\n

M\u00e5ske er tabet af pal\u00e6stinensernes menneskerettigheder aff\u00f8dt af en anden menneskerettighedssituation, som Arendt diskuterede i forbindelse med det f\u00f8rste tab, som de retsl\u00f8se lider, \u201ctabet af deres hjem\u2026..og tabet af hele den samfundsm\u00e6ssige struktur, som de er f\u00f8dt ind i hvor de indrettede sig et tilholdssted i verden\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Dette tab er ensbetydende med et monumentalt tab af et samfundsm\u00e6ssigt og politisk liv, som f\u00f8rst begyndte i 1948, hvis ikke f\u00f8r. M\u00e5ske ville der – hvis ikke det var for bes\u00e6ttelsen i 1967, som forts\u00e6tter denne korrumpering af rettigheder, have v\u00e6ret plads til helbredelse og forsoning. Imidlertid viste 1967 og de efterf\u00f8lgende \u00e5rtier, at Israel ikke var interesseret i forsoning, men snarere i territorial overlegenhed p\u00e5 bekostning af politisk visdom, retf\u00e6rdighed og lighed. <\/p>\n<\/p>\n

Det kunne v\u00e6re af denne grund, at i det mindste \u00e9n velkendt akademiker refererer til Israel som en anakronisme, som et land der i kraft af sin \u00f8del\u00e6ggelse af det pal\u00e6stinensiske samfund, bes\u00e6ttelse og bos\u00e6tterpolitik har sat sig selv p\u00e5 niveau med en kolonistat fra det 19. \u00c5rhundrede som USA, der ekspanderede ud over sine gr\u00e6nser og til stadighed flyttede sine gr\u00e6nser p\u00e5 bekostning af den indf\u00f8dte amerikanske befolkning.<\/p>\n<\/p>\n

Den israelske H\u00f8jesteret overs\u00e5 og forts\u00e6tter med at overse denne udvikling, n\u00e5r den giver Bes\u00e6ttelsen sit godkendelsesstempel. S\u00e5ledes forbliver pal\u00e6stinenserne i alt v\u00e6sentligt anonyme, frataget borgerlige og menneskerettigheder uden nogen virkelig adgang til oprejsning.<\/p>\n<\/p>\n

Som Levy skriver efter, at Aharon Barak havde afleveret sin endelige retsbeslutning, \u201cden israelske bes\u00e6ttelsesmagt vandt betydningsfuld styrke. Denne yderligere styrke kom i form af den brede legitimering af dens uretf\u00e6rdigheder fra den mest prestigefyldte institution i the israelske samfund\u201c, H\u00f8jesteret.<\/p>\n<\/p>\n

Dog er det ikke muligt at placere hele skylden for denne parodi hos Israels H\u00f8jesteret. Bes\u00e6ttelsens politik er en vidtfavnende politik, som alle Israels borgere stiltiende hvis ikke \u00e5benlyst affandt sig med gennem fire \u00e5rtier. Det omfang hvori medskyld h\u00e6nger ved er et komplekst sp\u00f8rgsm\u00e5l, men det er klat, at Bes\u00e6ttelsen medf\u00f8rer en situation i hvilken det israelske samfund det i det mindste indirekte, b\u00e6rer lige s\u00e5 stort et ansvar som Israels politiske, milit\u00e6re og juridiske myndigheder.<\/p>\n<\/p>\n

Ben\u00e6gtelse og n\u00e6rsynethed er israelske lidelser. Meget lige som irakere ikke v\u00e6kker sorg hos amerikanere, s\u00e5ledes v\u00e6kker ej heller pal\u00e6stinensere sorg hos israelere. <\/p>\n<\/p>\n

M\u00e5ske opfatter israelerne den vold, der rammer pal\u00e6stinenserne som noget der umuligt kan v\u00e6re en kr\u00e6nkelse af menneskerettigheder, men anskuer den snarere i forl\u00e6ngelse af Cyra Choudhury\u2019s tanker om USA og Iraq som en opdragende forholdsregel \u201cder anvendes over for et folk, der b\u00e6rer en kollektiv skyld for b\u00e5de at v\u00e6re Den Anden og et \u2018kriminelt\u2019 kollektiv der vovede at vende sig imod og g\u00f8re modstand mod en \u00e5benlyst illegal Bes\u00e6ttelse.<\/p>\n<\/p>\n

Lige som Guant\u00e1namo Bay er blevet et metafor for hvorledes USA har handlet og stadig fremturer ustraffet, kan Bes\u00e6ttelsen nu anses for Israels Guant\u00e1namo Bay.<\/p>\n<\/p>\n

* H\u00f8jesteretsdommer Earl Warren var i \u00e5rene 1953 – 1969) formand for USA\u2019s H\u00f8jesteret, der i denne periode gennemf\u00f8rte en lang r\u00e6kke dybtg\u00e5ende reformer vedr\u00f8rende borgerlige rettigheder, frihedsrettigheder, domsmagten og forbundsregeringens bef\u00f8jelser. I denne periode blev raceadskillelsen bragt til oph\u00f8r.<\/p>\n<\/p>\n

** Ernesto Miranda var en fattig mexicansk immigrant i Phoenix, Arizona. Han blev efter en identifikationsseance identificeret af et offer for en forbrydelse. Miranda blev i 1963 arresteret og anklaget for voldt\u00e6gt og kidnapning og genem to timer afh\u00f8rt mens han var i politiets varet\u00e6gt. Han blev ikke oplyst om sine rettigheder som tiltalt. P\u00e5 grund af mangelfuld retsprocedure blev Mirandas sag taget op til fornyet overvejelse i 1965.<\/p>\n

*** Agamben italiensk filosof, der f\u00f8rst og fremmest er blevet ber\u00f8mt for sine id\u00e9er og teorier i forbindelse med homo sacer -f\u00e6nomenet i det antikke Rom og dets forekomst i nutidens samfund. En homo sacer er en fredl\u00f8s, som enhver kan sl\u00e5 ihjel uden at det anses for at v\u00e6re et mord. <\/p>\n<\/p>\n

Louis Frankethaler bor i Jerusalem, hvor han arbejder for Den Offentlige Komit\u00e9 mod Tortur i Israel (PCATI).<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk og redigeret for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Journalisten Gideon Levy skrev i det israelske dagblad Ha\u2019aretz: \u201dFra nu af vil den israelske H\u00f8jesteret fungere uden Aharon Barak. Den vil imidlertid, formentligt forts\u00e6tte med at fungere inden for rammerne af den arv, som han efterlader sig; en arv som L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2688"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2688"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2688\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2688"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2688"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2688"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}