{"id":2673,"date":"2007-01-30T17:14:23","date_gmt":"2007-01-30T17:14:23","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-01-30T17:14:23","modified_gmt":"2007-01-30T17:14:23","slug":"med-den-israelske-venstrefloj-som-guide","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2673","title":{"rendered":"Med den israelske venstrefl\u00f8j som guide"},"content":{"rendered":"
Steven Friedman og Virginia Tilley, The Electronic Intifada<\/div>\n

Med den israelske venstrefl\u00f8j som guide<\/h3>\n<\/p>\n

Steven Friedman og Virginia Tilley, The Electronic Intifada 26.01.2007<\/p>\n<\/p>\n

Et svar til Uri Avnery<\/p>\n<\/p>\n

Uri Avnery er en menneskerettighedsfork\u00e6mper med en agtv\u00e6rdig holdning. Han har k\u00e6mpet, skrevet, publiceret og f\u00f8rt kampagner for pal\u00e6stinensernes rettigheder i omkring 60 \u00e5r. Han har st\u00e5et p\u00e5 politiske barrikader og budt bulldozere trods for at forsvare pal\u00e6stinensere mod overgreb fra det israelske milit\u00e6r. Hans artikler, b\u00f8ger og magasiner ford\u00f8mte Israels beslagl\u00e6ggelse jord f\u00f8r de fleste af de \u201cnye historikere\u201d l\u00e6rte at skrive.<\/p>\n<\/p>\n

Han ford\u00f8mmer endog legaliseret diskrimination af pal\u00e6stinensiske israelere i kompromisl\u00f8se vendinger og har opfordret Israel til at blive \u201cen stat for alle sine borgere\u201d om end det stadig skulle have et stort j\u00f8disk flertal (se fx hans nylige udgivelse \u201cWhat makes Sammy Run?\u201d). Som medstifter af fredsgruppen Gush Shalom forbliver han den liberale zionismes anerkendte godfather og ingen drager hans oprigtighed i tvivl, n\u00e5r han insisterer p\u00e5 en t\u00f3stastsl\u00f8sning.<\/p>\n<\/p>\n

I betragtning af alt dette kan det m\u00e5ske forekomme m\u00e6rkeligt, at mennesker, der arbejder ih\u00e6rdigt for en varig fred i Israel-Pal\u00e6stina, synes at Avnery er s\u00e5 um\u00e5deligt irriterende. Grunden er hans moralske selvmodsigelser, kun alt for almindelige i den liberale zionisme: Mens han indtager en ub\u00f8jelig moralsk holdning mod racistiske overgreb mod pal\u00e6stinenserne dropper han p\u00e5 en eller anden m\u00e5de de samme principper, n\u00e5r han g\u00e5r ud fra at Israel selv har ret til at bevare sin \u201cj\u00f8diske karakter\u201d p\u00e5 bekostning af pal\u00e6stinensernes rettigheder.<\/p>\n<\/p>\n

For, det er kun alt for \u00e5benbart at for at opretholde et \u201coverv\u00e6ldende \u201c flertal i Israel , som er v\u00e6sentligt for at bevare dets \u201cj\u00f8diske karakter\u201d er det n\u00f8dvendigt, at Israel opretholder en m\u00e6ngde racistiske praksisser s\u00e5 som den gigantiske Mur for at afholde de to folk fra at blande sig, og ikke tillade pal\u00e6stinensere i eksilet at vende hjem.<\/p>\n<\/p>\n

Liberale zionister, som klynger sig til Avnerys analyser snubler konsekvent over denne moralske vildfarelse. De \u00f8nsker, bes\u00e6ttelsen skal oph\u00f8re og finder undertrykkelsen af pal\u00e6stinenserne moralsk afskyelig og nogle mener endda, at diskriminationen af pal\u00e6stinensiske arabere skal bringes til oph\u00f8r.<\/p>\n<\/p>\n

Men de \u00f8nsker ikke, at Israels status som en stat , der eksisterer p\u00e5 kun \u00e9n etnisk gruppes pr\u00e6misser, skal \u00e6ndres. De m\u00e5 derfor acceptere en hvilken som helst form for diskrimination, der anses for v\u00e6sentlig for at opretholde Israels j\u00f8diske majoritet, i s\u00e6rdeleshed ved at forhindre de pal\u00e6stinensere, der blev fordrevet fra det der nu er Israel, i at vende tilbage.<\/p>\n<\/p>\n

Ud fra denne betragtning er Israel selv moralsk OK – et \u201cmirakel\u201d som David Grossman for nylig udtrykte de – eller ville v\u00e6re OK, hvis ikke dets ledere efter krigen i 1967 t\u00e5beligt var snublet ind i en milit\u00e6r bes\u00e6ttelse.<\/p>\n<\/p>\n

Resultatet af denne g\u00e5de er kaos. Mens utilsl\u00f8ret fantasteri om etnisk udrensning fra racister som Avigdor Lieberman anses for modbydelig, anses den tidligere etniske udrensning, som f\u00f8rte til Israels oprettelse, for at v\u00e6re acceptabel — en krigsvoldens krampetr\u00e6kning, som (det er aldrig blevet forklaret hvorledes) er blevet moralsk overst\u00e5et.<\/p>\n<\/p>\n

L\u00f8sningen best\u00e5r efter denne opfattelse ikke i at rette op p\u00e5 dette grundlag,, men simpelthen at stabilisere den j\u00f8diske stat, hvilket for det meste forst\u00e5s som at dulme j\u00f8disk-israelsk, frygt for at blive angrebet eller tilintetgjort. I erkendelse af at en smule retf\u00e6rdslighed er p\u00e5kr\u00e6vet for at n\u00e5 frem til denne \u201cfred\u201d, satser den liberale zionist p\u00e5 at f\u00e5 oprettet en pal\u00e6stinensisk stat side om side med Israel (betryggende demilitariseret naturligvis, og ikke n\u00f8dvendigvis bag den Gr\u00f8nne linje fra 1948).<\/p>\n<\/p>\n

Det kr\u00e6ver en s\u00e6rlig slags ben\u00e6gtelse at fastholde denne opfattelse af verden, specielt i lyset af nylig historisk forskning som Ilan Pappes The<\/p>\n

Ethnic Cleansing of Palestine, som piller den dulmende fantasi om, at den etniske udrensning i Israels historie var en ulykke aff\u00f8dt af krigen, fra hinanden. Det er i sig selv ikke overraskende: Nationalistiske myter g\u00e5r overalt kun langsomt op i limningen.<\/p>\n<\/p>\n

Men Avnery h\u00f8rer ikke til i den klassiske kategori. Han blotlagde zionistiske forbrydelser for nogen anden. Og dog gik han aldrig bort fra sin hengivenhed for den j\u00f8diske stat eller fra sin begejstring for at bevare en j\u00f8diske majoritet i Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Han ved, at zionistiske tropper i 1948 sk\u00e5nselsl\u00f8st terroriserede og fordrev hundredtusinder af forsvarsl\u00f8se pal\u00e6stinensere fra deres landsbyer og smed dem ud af landet. Men han mener, at dagsordenen om opretholdelsen af det j\u00f8disk-israelske samfund, som han s\u00e6tter meget h\u00f8jt, ikke alene giver mandat til men ogs\u00e5 moralsk autoritet til \tikke at tillade dem at vende hjem.<\/p>\n<\/p>\n

Det er ud fra dette roderi af indbyrdes modsigende principper, at Avnery anskuer \u201capartheid\u201c-anklagen, som har f\u00e5et fornyet omtale p\u00e5 grund af ekspr\u00e6sident Carters nyligt udgivne bog. I et nyligt udgivet essay i Coounterpunch:\u201dFreedom Ride: Israel and Apartheid\u201d, forkaster han alle erfaringer, som sammenligningen fremf\u00f8rer for en \u00e9tstatsl\u00f8sning i Israel-Pal\u00e6stina. <\/p>\n<\/p>\n

Avnerys argument imod aparheidanalogien er ikke, at den israelske stats politik over for pal\u00e6stinenserne ikke er racistisk. Han er enig i, at bes\u00e6ttelsen er racistisk og at bos\u00e6ttelserne og Muren skaber en bantustan-udgave af en pal\u00e6stinensisk stat. Han godtager betegnelsen \u201capartheid\u201d som en beskrivelse af den israelske politik p\u00e5 Vestbredden.<\/p>\n<\/p>\n

Har argumenterer ogs\u00e5 med hvad der er uimodsigeligt sandt: At mange mennesker omg\u00e5s sammenligningen af Israel med Sydafrika for sk\u00f8desl\u00f8st og beg\u00e5r logiske fejltagelser. (Hans \u201cEskimo\u201d sammenligning om at tygge vand er en ubekvemt antikveret reference til Inuitterne, men har en pointe). Det godtager vi: Der er virkelige forskelle mellem Sydafrika og Israel og de kr\u00e6ver omhyggelig overvejelse.<\/p>\n<\/p>\n

Men Avnerys egen analyse har nogle markante logiske og faktuelle fejl, der delvist h\u00e6nger sammen med en fundamental misforst\u00e5else af, hvad apartheid var og hvordan den fungerede. Han synes at mene, at apartheid var en ekstrem version af Jim Crow* , hvor sorte mennesker blev tildelt en lavere status mens de blev inkorporeret i det hvide samfund. Faktisk var apartheid et system af racem\u00e6ssig beherskelse afg\u00f8rende baseret p\u00e5 forestillingen om fysisk adskillelse.<\/p>\n<\/p>\n

Doktrinerne, de anvendte politikker og de kollektive psykologier havde langt mere til f\u00e6lles end han erkender og det er af afg\u00f8rende vigtighed at <\/p>\n

sk\u00e6re dem ud i pap.<\/p>\n<\/p>\n

Avnerys hovedargument har udspring i hans st\u00f8rste misforst\u00e5else. Han advarer om, at en enhedsproces i Israel\/Pal\u00e6stina blot ville medf\u00f8re en ny etnisk udrensning fordi en knugende j\u00f8disk angst for den \u201cdemografiske trussel\u201d (d.v.s. for mange ikke-j\u00f8der) ville f\u00e5 israelske reaktion\u00e6re til med magt at fordrive hele den pal\u00e6stinensiske befolkning.<\/p>\n<\/p>\n

Og dog anser han denne risiko for at v\u00e6re specielt israelsk af den grund at den ikke eksisterede i Sydafrika: \u201c Ingen hvid ville have dr\u00f8mt om etnisk udrensning. Selv racisterne forstod, at landet ikke kunne eksistere uden den sorte befolkning\u201d. Et basalt tr\u00e6k ved apartheid var dog tvungen overflytning af befolkninger.<\/p>\n<\/p>\n

Der er blevet skrevet ber\u00f8mte b\u00f8ger om den tvungne fordrivelse af hundredtusinder af mennesker fra deres hjem og jorder i et fors\u00f8g p\u00e5 at skabe \u201cet hvidt Sydafrika\u201d, hvor sorte mennesker kun ville blive tolereret som g\u00e6stearbejdere\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 omfattende var politikken med \u201ctvungne flytninger\u201d med det sigte at \u201cg\u00f8re Sydafrika hvidt\u201d, at vi sandsynligvis aldrig f\u00e5r at vide hvor mange der faktisk blev deporteret. Kampagnerne var langt mere systematiske fors\u00f8g p\u00e5 \u201cetnisk udrensning\u201d end noget som helst der blev fors\u00f8gt i \u00d8steuropa. Hvis Avnery mener, at apartheid ikke har noget med overflytning af befolkninger at g\u00f8re, har han end ikke en vag forst\u00e5else af apartheidens natur.<\/p>\n<\/p>\n

Avnery underst\u00f8tter denne fejlagtige analyse med at fremf\u00f8re fire grunde til at sammenligningen med apartheid ikke b\u00f8r v\u00e6re ledestjerne for en l\u00f8sning i Israel-Pal\u00e6stina. FOR DET F\u00d8RSTE siger han, at konsensus om en \u00e9tstatsl\u00f8sning allerede var p\u00e5 plads i Sydafrika. Sorte og hvide, argumenterer han, \u201cvar enige om, at den sydafrikanske stat skulle forblive intakt — sp\u00f8rgsm\u00e5let var blot hvem der skulle regere den. N\u00e6sten ingen foreslog at opdele landet mellem de sorte og de hvide\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Dette er en fundamental misforst\u00e5else. Territorial adskillelse var det centrale programpunkt i den officielle apartheidpolitik frem til i hvert fald 1985 — d.v.s. gennem n\u00e6sten fire \u00e5rtier. Central i denne politik var kravet om, at 87 % af landets jorder alene tilh\u00f8rte de hvide og at de sorte kun fik lov til at komme ind i disse omr\u00e5der som t\u00e5lte og uden rettigheder.<\/p>\n<\/p>\n

Sidst i 1970\u2019erne fortalte en ledende minister i regeringen det sydafrikanske parlament, at \u201cmed tiden vil der ikke v\u00e6re nogle sorte sydafrikanere\u201d. En del af denne politik var skabelsen af forlorne \u201csorte hjemlande\u201d som fik en fup-\u201cuafh\u00e6ngighed\u201d for at g\u00f8re det klart, at deres \u201cborgere\u201d ikke var sydafrikanere — p\u00e5 samme vis som Israels t\u00f3statsppolitik i dag lover et \u201chjemland\u201d til pal\u00e6stinenserne. Accepten af, at Sydafrika skule forblive udelt var en f\u00f8lge af apartheidpolitikkens nederlag , ikke et tr\u00e6k ved systemet.<\/p>\n<\/p>\n

FOR DET ANDET argumenterer Avnery med at mens raceadskillelsen var de hvides dagsorden, der blev generelt forkastet af de sorte, \u00f8nsker begge de to folk i Israel-Pal\u00e6stina separate stater. \u201cVores konflikt er mellem to forskellige nationer med forskellige nationale identiteter, som begge topprioriteter hver deres egen nationale stat\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Han bekr\u00e6fter, at blot en radikal mikro-minoritet p\u00e5 begge sider \u00f8nsker en enkelt stat. P\u00e5 den j\u00f8diske side, siger han, er disse radikale de religi\u00f8se zeloter-bos\u00e6ttere, som insisterer p\u00e5 at bibeholde hele Vestbredden. P\u00e5 den pal\u00e6stinensiske side er afviserne de \u201cislamiske fundamentalister som ogs\u00e5 mener, at hele landet er en \u201cwaqf\u201d (religi\u00f8s <\/p>\n

betroet arv) og tilh\u00f8rer Allah og derfor ikke m\u00e5 opdeles\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Disse radikale vurderinger af de to situationer holder ikke stik. FOR DET F\u00d8RSTE var sorte sydafrikanere ikke s\u00e5 enige i deres opfattelser. ANC st\u00f8ttede forening og demokrati, men fraktioner af Sydafrikas sorte befolkning gik med p\u00e5 \u201chjemlands\u201d-modellen. Mest kendt i den henseende var Inkatha Freedom Party i KwaZula,, men ogs\u00e5 andre grupper gik ind for hjemlandspolitikken p\u00e5 grund af den magt og protektion det skaffede dem – meget lige som FATAH g\u00e5r ind for den <\/p>\n

meget reducerede \u201cstat\u201d Israel i dag tilbyder.<\/p>\n<\/p>\n

Men jo, st\u00f8rstedelen af den sorte opinion forkastede id\u00e9en om separate \u201chjemlande\u201d. Men den lille sektor, der f\u00f8lte at den havde noget at vinde med \u201chjemlandene\u201d gjorde ikke.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne er heller ikke s\u00e5 enige. Meningsm\u00e5linger gennemf\u00f8rt af Jerusalem Media and Communication Centre fra 2000 til slutningen af 2006 har vist pal\u00e6stinensisk st\u00f8tte til en t\u00f3stastsl\u00f8sning (forst\u00e5et som en uafh\u00e6ngig pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 Vestbredden og i Gaza-striben) p\u00e5 kun omkring 50%. Tilslutningen til visionen om en pal\u00e6stinensisk stat i hele Pal\u00e6stina har vekslet mellem 8 og 18 %<\/p>\n<\/p>\n

Men bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er det, at st\u00f8tten til en enkelt \u201cbi-national\u201d stat i hele Israel-Pal\u00e6stina vedholdende har ligget p\u00e5 mellem 20 og 25% – en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt h\u00f8jt procenttal i betragtning af at \u00e9nstatsl\u00f8sningen ikke er til offentlig debat blandt pal\u00e6stinenserne. (Grunden til er denne tavshed er ikke, at id\u00e9en om forening er upopul\u00e6r, men at diskussionen af den ville underminere pr\u00e6misserne for Den Pal\u00e6stinensiske Myndigheds \u201cforel\u00f8bige\u201d eksistens og derfor er politisk meget f\u00f8lsomt).<\/p>\n<\/p>\n

Hvis en fjerdel af pal\u00e6stinenserne st\u00f8tter en \u00e9nstatsl\u00f8sning under disse betingelser, er det ikke urimeligt at formode, som den pal\u00e6stinensiske veteranaktivist Ali Abunimah (forfatter til den nyligt udkomne bog \u201cOne Country\u201d) g\u00f8r det, at bredere pal\u00e6stinensisk st\u00f8tte til en forenet stat hurtigt ville vise sig under gunstigere forhold.<\/p>\n<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 relevant at p\u00e5pege, at pal\u00e6stinensisk st\u00f8tte til en islamisk stat har ligget p\u00e5 omkring 3%. S\u00e5 klart nok kan 25%\u2019s st\u00f8tte til en forenet stat ikke, som Avnery fremf\u00f8rer det, reduceres til islamisk radikalisme. <\/p>\n<\/p>\n

FOR DET TREDJE peger Avnery p\u00e5 de forskellige demografier i de to konflikter. I Sydafrika herskede et hvidt mindretal p\u00e5 10 % over et sort flertal p\u00e5 78 % (s\u00e5vel som over \u201cfarvede\u201d og indere) mens den j\u00f8diske og den pal\u00e6stinensiske befolkning i Israel-Pal\u00e6stina er omtrent lige store, p\u00e5 omkring 5 mio hver. Men denne konstatering lader det ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l tilbage – \u201cog hvad s\u00e5 ?\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Enhver id\u00e9 om , at det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de g\u00f8r sammenligningen uanvendelig er fejlagtig i to henseender. FOR DET F\u00d8RSTE er den fejlagtig moralsk set. \u00c6ndrer undertrykkelsen sig kvalitativt hvis fordelingsforholdet mellem undertrykkernes og de undertryktes befolkningsmasser \u00e6ndrer sig? Ville apartheid ikke have v\u00e6ret apartheid, hvis de hvide havde udgjort halvdelen af befolkningen?<\/p>\n<\/p>\n

FOR DET ANDET er den fejlagtig i sin politiske logik. Den sorte \u201dtrussel\u201d blev helt sikkert af det hvide mindretal i Sydafrika opfattet som langt st\u00f8rre end den pal\u00e6stinensisk-arabiske \u201ctrussel\u201d, der nu frygtes af den j\u00f8disk-israelske befolkning der udg\u00f8r omkring 50%. <\/p>\n<\/p>\n

Ikke overraskende blev frygten for at \u201cdrukne\u201d i et stort sort flertal hyppigt fremf\u00f8rt af apartheidens tilh\u00e6nger som begrundelses for fortsat at afvise rettigheder for den sorte befolkning. Og dog er israelske j\u00f8der<\/p>\n

langt bedre stillet i forhold til at bibeholde politisk og \u00f8konomisk magt end de hvide (is\u00e6r Afrikaanerne) var det i Sydafrika.<\/p>\n<\/p>\n

SLUTTELIG mener Avnery, at enheden i Sydafrika blev drevet frem af<\/p>\n

Indbyrdes \u00f8konomisk afh\u00e6ngighed racerne imellem. \u201cDen sydafrikanske \u00f8konomi var baseret p\u00e5 sort arbejde og kunne umuligt have eksisteret foruden\u201d. I sin indledende fase pr\u00f8vede apartheidsystemet at minimere enhver afh\u00e6ngighed af den sorte befolkning ved at fors\u00f8ge at henvise de sorte til d\u00e5rligt betalt arbejde. <\/p>\n<\/p>\n

Sorte sydafrikanere kunne ikke f\u00e5 tilladelse til at udf\u00f8re arbejde, der var forbeholdt hvide. Der herskede for eksempel et strengt forbud mod at sorte arbejdede som h\u00e5ndv\u00e6rkere uden for de segregerede \u201chjemlande\u201d. Systemet begyndte at g\u00e5 i opl\u00f8sning o slutningen af 1960\u2019erne, da \u00f8konomien manglede hvid arbejdskraft i halvvejs fagl\u00e6rte og fagl\u00e6rte jobs og regeringen blev tvunget til at tillade sorte at arbejde i disse jobs.<\/p>\n<\/p>\n

Denne \u00e6ndring gav de sorte arbejdere bedre forhandlingsmuligheder og bevirkede, sammen med andre faktorer, at der opstod et grundlag for en mere affektivt organiseret modstand. Hvorvidt israelerne p\u00e5 et tidspunkt vil blive tvunget til at lade pal\u00e6stinenserne komme tilbage p\u00e5 arbejdsmarkedet er vanskeligt at forudse. Men selv p\u00e5 dette omr\u00e5de er forskellene ikke s\u00e5 voldsomme, som Avnery p\u00e5st\u00e5r.<\/p>\n<\/p>\n

I sine konklusioner h\u00e6vder Avnery, at sammenligningen med apartheid ogs\u00e5 er fejlagtig p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om en international boykot. \u201cDet er en alvorlig fejltagelse\u201d, insisterer han, \u201cat tro p\u00e5, at en international boykot vil bringe bes\u00e6ttelsen til oph\u00f8r. Dette oph\u00f8r vil indtr\u00e6ffe, n\u00e5r den israelske offentlighed selv bliver overbevist om behovet for det\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Dette argument peger i retning af, at Avnery ej heller forst\u00e5r, hvorledes apartheid blev styrtet. De hvide sydafrikanere \u00e6ndrede ikke deres opfattelse af apartheid simpelthen fordi moralske og politiske bestr\u00e6belser i sidste instans fik budskabet fra sorte gadedemonstrationer<\/p>\n

og sorte arbejderes strejker til at g\u00e5 ind p\u00e5 lystavlen hos dem.<\/p>\n<\/p>\n

De \u00e6ndrede holdning, da en strategisk kampagne med h\u00e5rde og blodige hjemlige kampe blev st\u00f8ttet af en samordnet international pression som omfattede boykot af varer og sydafrikansk valuta s\u00e5vel som sydafrikanske kunstnere og sportsfolk. <\/p>\n<\/p>\n

De \u00f8konomiske virkninger af disse sanktioner mod Sydafrika er stadig genstand for debat. Men den psykologiske virkninger af international isolation p\u00e5 hvide sydafrikaneres villighed til at foretage \u00e6ndringer var enorme og blev en af de vigtigste l\u00f8ftest\u00e6nger, der f\u00f8rte til apartheidens oph\u00f8r.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 sent som i 1992, da hvide sydafrikanere blev bedt om at godkende et forhandlingsresultat ved en folkeafstemning, viste medieinterviews , at de hvides \u00f8nske om at \u201cslutte sig til det internationale samfund p\u00e5 ny\u201d fik mange, der kunne have stemt mod aftalen til at godkende den.<\/p>\n<\/p>\n

At till\u00e6gge \u201ckloge ledere\u201d som Nelson Mandela og de Klerk fortjenesten for \u201cfrav\u00e6ret af blodsudgydelse\u201d ved overgangen i Sydafrika er at misforst\u00e5, hvorledes disse historiske figurer blev i stand til at spille deres vitale rolle lige netop p\u00e5 grund af denne langt st\u00f8rre og historiske kollektive indsats.<\/p>\n<\/p>\n

Lige som det var umuligt at forestille sig en forhandlet afslutning p\u00e5 apartheiden uden international isolation af Sydafrika, s\u00e5 er det ogs\u00e5 vanskeligt at forestille sig , at en politisk l\u00f8sning p\u00e5 konflikten i Pal\u00e6stina vil blive opn\u00e5et med mindre omverdenen ud\u00f8ver et kraftigt pres p\u00e5 Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Men en endnu dybere misforst\u00e5else ligger til grund for Avnerys pessimisme i forhold til en \u00e9tstatsl\u00f8sning a la Sydafrika: Han synes at forveksle det Sydafrika som alle og enhver s\u00e5 ved forhandlingerne i 1990 med det Sydafrika, der eksisterede f\u00f8r da. Denne kun alt for almindelige fejltagelse fastholder, at de faktorer, der f\u00f8rte til en aftale var uforanderlige elementer i Sydafrikas virkelighed.<\/p>\n<\/p>\n

Faktisk udkrystalliserede en politisk konsensus om behovet for national enhed sig f\u00f8rst efter en lang og bitter kamp, hvis succesfulde afslutning havde forekommet de fleste kommentatorer helt lige s\u00e5 usandsynlig, som et f\u00e6lles samfund i Israel nu forekommer Avnery. At glemme denne del af historien, fjerner faktisk mindet om de modige kampagnemagere., som gennem \u00e5rtier k\u00e6mpede for princippet om national enhed, undertiden ned deres eget liv som indsats. <\/p>\n<\/p>\n

Sydafrikanerne blev i virkeligheden aldrig forenede bag det synspunkt, at landet skulle v\u00e6re f\u00e6lles for de sorte og hvide – mange hvide afviser endnu den dag i dag denne opfattelse. Det er delvis forklaringen p\u00e5, hvorfor – endnu s\u00e5 sent som i 1980\u2019erne – megen l\u00e6rdom og mange \u201cekspert\u201d-kommentarer om Sydafrika fortsatte med h\u00e6vde, at konflikten var n\u00e6rmest ul\u00f8selig; og at et forenet samfund var umuligt med henvisning til mange af de samme argumenterer, som nogen og igen fremf\u00f8res med henblik p\u00e5 tilf\u00e6ldet Pal\u00e6stina.<\/p>\n<\/p>\n

Det tjener godt nok deres interesser, som tror at en opdeling af Pal\u00e6stina er den eneste mulige l\u00f8sning, at handle som om verden aldrig \u00e6ndrer sig. Men det g\u00f8r den – og gjorde det under apartheiden. Og den vil ogs\u00e5 \u00e6ndre sig i Pal\u00e6stina.<\/p>\n<\/p>\n

* F\u00f8r og efter den amerikanske borgerkrig var det p\u00e5 mode at opf\u00f8re sketches og gadeteater med optr\u00e6den af hvide skuespillere, der, med ansigtet farvet sort af br\u00e6ndte kortpropper gav den i rollen som naive og lidet kvikke afro-amerikanere. Den mest kendte af disse teaterfigurer gik under navnet Jim Crow. Efter borgerkrigen blev sorte amerikanere tvunget til at optr\u00e6de i disse roller i stykker der i h\u00f8j grad nedvurderede den sorte befolkning. <\/p>\n

. <\/p>\n

Steven Friedmans, sydafrikansk politisk analytiker bosat iJohannesburg.<\/p>\n

Virginia Tilley er amerikaner og ansat som seniorforsker ved Human Sciences Research Council i Pretoria. Kommentarer til artiklens to forfattere kan sendes til Tilleys mailadresse tilley@hws.edu<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk og redigeret for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Uri Avnery er en menneskerettighedsfork\u00e6mper med en agtv\u00e6rdig holdning. Han har k\u00e6mpet, skrevet, publiceret og f\u00f8rt kampagner for pal\u00e6stinensernes rettigheder i omkring 60 \u00e5r. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2673"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2673"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2673\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2673"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2673"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2673"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}