{"id":2647,"date":"2007-01-02T23:28:55","date_gmt":"2007-01-02T23:28:55","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-01-02T23:28:55","modified_gmt":"2007-01-02T23:28:55","slug":"desvaerre-forkert-kontinent","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2647","title":{"rendered":"Desv\u00e6rre, forkert kontinent."},"content":{"rendered":"
Uri Avnery, Gush Shalom<\/div>\n

Desv\u00e6rre, forkert kontinent.<\/h3>\n<\/p>\n

Den israelske politiker og leder af “Gush Shalom” (Fredslejren) skriver:<\/p>\n<\/p>\n

For nogle f\u00e5 uger siden blev de 15. asiatiske lege, “Asiaden”, afholdt i Qatar.<\/p>\n

De israelske medier behandlede begivenheden med en blanding af h\u00e5n og medlidenhed. En slags pittoresk asiatisk cirkus. Vort fjernsyn viste en eksotisk rytter med kefije, som red sin fine arabiske ganger op ad en stejl trappe ved \u00e5bningsceremonien for at t\u00e6nde den olympiske flamme. Og det var s\u00e5 det.<\/p>\n

\u00c9t sp\u00f8rgsm\u00e5l blev ikke stillet overhovedet i nogen af medierne: Hvorfor er vi ikke der? Ligger Isra-el ikke i Asien?<\/p>\n

Det blev overhovedet ikke overvejet. Os? I Asien? Hvordan dog komme p\u00e5 den tanke?<\/p>\n

Da jeg fulgte begivenheden p\u00e5 Aljazeera television, kom jeg pludselig i tanker om en privat \u00e5rsdag, som jeg havde glemt.<\/p>\n

For n\u00f8jagtigt 60 \u00e5r siden var vi nogle f\u00e5 unge mennesker, en gruppe, som p\u00e5 hebraisk kaldte sig “Unge Eretz-Israel” og p\u00e5 arabisk “Unge Pal\u00e6stina”. <\/p>\n

For vore egne penge (p\u00e5 den tid var vi alle temmelig fattige) udgav vi af og til et tidsskrift, som vi kaldte Bamaavak (“I kampen”).<\/p>\n

Bamaavak gav ofte anledning til ophidselse, fordi det gav udtryk for voldsomt k\u00e6tterske meninger. I mods\u00e6tning til den dominerende zionistiske beretning, understregede tidsskriftet, at vi, den unge generation som voksede op i landet, udgjorde en ny nation, den hebraiske nation. Til forskel fra gruppen af “kanaan\u00e6ere”, som gik forud for os, proklamerede vi, a) at den nye nation er en del af det j\u00f8diske folk, n\u00e6sten som Australien er en del af det angelsaksiske folk, og b) at vi er en s\u00f8ster-nation til den genopst\u00e5ede arabiske nation i landet og over hele regionen. <\/p>\n

Og ikke mindst: at da den nye hebraiske nation er f\u00f8dt i landet, og da landet h\u00f8rer til Asien, s\u00e5 er vi en asiatisk nation, en naturlig allieret til alle de asiatiske og afrikanske nationer, som k\u00e6mper for befrielse fra kolonialismen. <\/p>\n

Onsdag den 19. marts 1947, nogle f\u00e5 m\u00e5neder efter at den f\u00f8rste udgave af Bamaavak var kommet ud, rapporterede dagbladet Hebrew Haboker: “Ved \u00e5bningen af den pan-asiatiske konference (i New Delhi) havde gruppen Unge Eretz Israel sendt et telegram til Jawaharlal Nehru, hvor der stod: “Modtag venligst Eretz-israelsk ungdoms lyk\u00f8nskninger for Deres historiske initiativ. Gid det nye Asiens folks str\u00e6ben efter frihed m\u00e5 forenes, inspireret af Deres heroiske eksempel. L\u00e6nge leve det forenede og kommende unge Asien, avantgarden for broderskab og fremskridt.” <\/p>\n

En lignende nyhed dukkede samme dag op p\u00e5 forsiden af Palestine Post (forg\u00e6ngeren for Jerusa-lem Post), med navnene p\u00e5 underskriverne: Uri Avnery, Amos Elon og Ben-Ami Gur. <\/p>\n

Bamaavak udkom en gang imellem, n\u00e5r som helst vi havde nok penge, indtil udbruddet af krigen i 1948. I den hebraiske presse blev mere end hundrede reaktioner offentliggjort, n\u00e6sten alle negative, mange af dem udsk\u00e6ldende. Den ber\u00f8mte skribent Moshe Shamir, dengang venstreorienteret, lave-de et elegant ordspil, idet han kaldte os Bamat-Avak (“st\u00f8vstadiet”).<\/p>\n

Da krigen br\u00f8d ud, blev alt dette overskygget – og glemt. Men n\u00e6sten alt, hvad vi sagde for 60 \u00e5r siden, er stadig relevant i dag. Og det mest relevante sp\u00f8rgsm\u00e5l er: Hvilket kontinent h\u00f8rer staten Israel faktisk til?<\/p>\n

Jeg tror, at en af de mest grundl\u00e6ggende \u00e5rsager til den historiske konflikt mellem os og den arabi-ske verden i almindelighed og det pal\u00e6stinensiske folk i s\u00e6rdeleshed er det faktum, at den zionisti-ske bev\u00e6gelse lige fra begyndelsen erkl\u00e6rede, at den ikke h\u00f8rte til den region, som vi lever i. M\u00e5-ske er det en af grundene til det faktum, at selv efter fire generationer er s\u00e5ret ikke helet. <\/p>\n

Theodor Herzl skrev i sin bog \u201dDen j\u00f8diske stat\u201d, som er zionismens grundl\u00e6ggende dokument: \u201dFor Europa skal vi (i Pal\u00e6stina) blive en del af muren mod Asien, avantgarden for kultur imod barbarismen.\u201d Denne attitude er typisk for hele zionismens og staten Israels historie op til i dag. <\/p>\n

Og sandelig, for f\u00e5 uger siden erkl\u00e6rede den Israelske ambassad\u00f8r i Australien, at \u201dAsien tilh\u00f8rer den gule race, mens vi er hvide og har ikke \u00f8jne som spr\u00e6kker.\u201d<\/p>\n

Man kan m\u00e5ske tilgive Herzl, en typisk europ\u00e6er, som levede i en periode, hvor imperialismen dominerede europ\u00e6isk tankegang. Men i dag, fire generationer senere forts\u00e6tter de, som danner den offentlige mening i Israel, folk f\u00f8dt i landet, ad samme spor. Tidligere premierminister Ehud Barak erkl\u00e6rede, at Israel er \u201den villa i midten af junglen\u201d (den arabiske jungle, selvf\u00f8lgelig), og denne attitude deles af praktisk taget alle vore politikere. Tsipi Livni ynder at tale om \u201ddet farlige nabolag\u201d som vi bor i, og Ariel Sharons ledende r\u00e5dgiver sagde en gang, at der ikke vil blive fred, \u201df\u00f8r pal\u00e6stinenserne bliver til finner.\u201d<\/p>\n

Vore fodbold- og basketballhold spiller i de europ\u00e6iske ligaer, Eurovisionens grand prix -konkurrence er en national begivenhed i Israel. 95% af vor politiske aktivitet er fokuseret p\u00e5 Euro-pa og Nordamerika. Men f\u00e6nomenet r\u00e6kker langt ud over den politiske arena \u2013 dette er en ver-densanskuelse i bogstavelig forstand. I vor verden er Israel en del af Europa. <\/p>\n

I 1950\u2019erne, da jeg var udgiver af nyhedsmagasinet Haolam Hazeh, offentliggjorde jeg en gang en vittighedstegning, som jeg stadig er stolt af: Den viste et kort over det \u00f8stlige Middelhav med en arm, der strakte sig ud fra Gr\u00e6kenland, og som holdt en saks, der skar Israel v\u00e6k fra Asien. Det er en skam, at jeg ikke tilf\u00f8jede en anden tegning, som viste Israel i f\u00e6rd med at blive h\u00e6ftet til Frank-rigs kyst, eller hellere Miami. <\/p>\n

I dag ville det blive sv\u00e6rt at finde nogen, som ville p\u00e5st\u00e5, at Asien \u2013 Indien, Kina \u2013 er barbarisk. Men det er nemt at finde folk i Israel og i hele den vestlige verden, som opfatter den arabiske ver-den, og faktisk hele den muslimske verden, som \u201den jungle\u201d. Med en s\u00e5dan attitude kan man ikke skabe fred. Trods alt skaber man ikke fred med giftslanger og forslugne leoparder. <\/p>\n

I Bamaavak\u2019s tid skabte vi slagordet \u201dIntegration i den semitiske region\u201d. Men hvordan kan man integrere sig i en region, som ses som en jungle? <\/p>\n

En verdensanskuelse er ikke en akademisk sag. Den har en v\u00e6ldig virkning p\u00e5 tilv\u00e6relsen. Den \u00f8ver indflydelse p\u00e5 folk, n\u00e5r den er bevidst, og endda mere n\u00e5r den er ubevidst. Den former de praktiske beslutninger, uden at beslutningstagerne er opm\u00e6rksomme p\u00e5 det. Ogs\u00e5 politikere er kun mennesker (hvis de er det), og deres handlinger er styret af deres skjulte overbevisninger. <\/p>\n

I Israel er vi vant til at se ubestridte begreber som oprindelse til alle vore fejlgreb og nederlag. Men er det andet end udtryk for en ubevidst verdensanskuelse?<\/p>\n

Verdensanskuelsen har indflydelse p\u00e5 mange omr\u00e5der af staten. Den er k\u00e6rnen i undervisningssystemet, som former tankegangen i n\u00e6ste generation. Vi har m\u00e5ske det eneste undervisningssystem i verden, som ikke underviser i dets hjemlands historie. I vore skoler undervises der meget lidt i landets fortid. Hvad der i stedet undervises i, er \u201ddet j\u00f8diske folks\u201d historie. Den begynder med de gamle israelitiske konged\u00f8mmer f\u00f8r det sjette \u00e5rhundrede f\u00f8r Kristi f\u00f8dsel (\u201ddet f\u00f8rste tempel\u201d), s\u00e5 det j\u00f8diske samfund i landet f\u00f8r begyndelsen af den kristne periode og nogle \u00e5r efter (\u201ddet andet tempel\u201d). S\u00e5 forlader den landet og opholder sig ved den j\u00f8diske diaspora i nogle tusinde \u00e5r, indtil begyndelsen af den zionistiske bos\u00e6ttelse. N\u00e6sten 2000 \u00e5r af landets historie forsvinder fra skolen. <\/p>\n

Jeg holdt engang en tale om dette i Knesset. Jeg sagde, at et israelsk barn, som var f\u00f8dt i landet, hvad enten det var j\u00f8disk eller arabisk, burde studere landets historie, som skulle omfatte alle lan-dets tidsaldre og folk: kanaan\u00e6ere, israelitter, gr\u00e6kere, romere, arabere, korsfarere, mameluker, tyrkere, engl\u00e6ndere, pal\u00e6stinensere, israelere og andre. Derudover kunne det s\u00e5 l\u00e6re om j\u00f8dernes historie i diasporaen. Undervisningsministeren svarede humoristisk og insisterede p\u00e5 derefter at kalde mig \u201dMameluken\u201d.<\/p>\n

I den seneste tid er det blevet moderne for politikere og kommentatorer i Israel at tale om den fare for tilintetg\u00f8relse, som efter hvad de siger, sv\u00e6ver over Israel. Det er n\u00e6sten ikke til at tro: staten Israel er en regional supermagt, dens \u00f8konomi er robust og i udvikling, dens teknologiske niveau er et af de mest avancerede i verden, dens h\u00e6r er st\u00e6rkere end alle de arabiske h\u00e6re tilsammen, den har et v\u00e6ldig stort arsenal af atomv\u00e5ben. Selv om iranerne skulle opn\u00e5 at skabe deres egen atom-bombe, ville det v\u00e6re vanvittigt af dem at bruge den med tanke p\u00e5 den israelske geng\u00e6ldelse. <\/p>\n

S\u00e5 hvor kommer denne frygt for udslettelse fra i statens 59. \u00e5r? En del af den kommer sikkert fra mindet om Holocaust, som er dybt pr\u00e6get i den nationale mentalitet. Men en anden del kommer fra f\u00f8lelsen af ikke at h\u00f8re til, af midlertidighed, af manglen p\u00e5 r\u00f8dder. <\/p>\n

Den har naturligvis ogs\u00e5 hjemlige implikationer. Bevidsthed ber\u00f8rer ogs\u00e5 praktiske interesser. P\u00e5-standen om, at vi er et europ\u00e6isk folk, underst\u00f8tter automatisk vor herskende klasse, som stadig i overv\u00e6ldende grad er Ashkenazi-europ\u00e6ere, over og imod flertallet af Israels borgere, som er af asiatisk-afrikansk-j\u00f8disk og pal\u00e6stinensisk-arabisk oprindelse. Den dybtg\u00e5ende ringeagt for deres kultur, som har fulgt staten fra dens f\u00f8rste dag, skaber diskrimination imod dem p\u00e5 mange omr\u00e5der. <\/p>\n

En forandring, som p\u00e5virker et samfunds bevidsthed, er ikke en hurtig proces. Den kan ikke opn\u00e5s pr. dekret. Det er en langsom og gradvis proces. Men p\u00e5 et tidspunkt bliver vi n\u00f8dt til at begynde p\u00e5 den, og f\u00f8rst og fremmest i undervisningssystemet.<\/p>\n

Jeg indledte mit h\u00e6fte \u201dKrig eller fred i den semitiske region\u201d, som blev udgivet i oktober 1947, kun nogle f\u00e5 uger f\u00f8r 1948-krigen br\u00f8d ud, med ordene: \u201dDa vore zionistiske f\u00e6dre besluttede at skabe et \u201dtrygt hjem\u201d i Eretz Israel, havde de valget mellem to veje: De kunne dukke op i Vest-asien som en europ\u00e6isk erobrer, som ser sig selv som et brohoved for den \u201dhvide\u201d race og som herre over de \u201dindf\u00f8dte\u201d \u2026. eller se sig selv som en asiatisk nation, som vender tilbage til sit hjem-land.\u201d<\/p>\n

Da jeg skrev disse ord, var Asiens fremgang endnu en dr\u00f8m. Den anden verdenskrig var slut kun to \u00e5r f\u00f8r, og De Forenede Stater s\u00e5 ud som en alm\u00e6gtig supermagt. Men nu foreg\u00e5r der en stille revo-lution af enorme dimensioner. Asiens nationer, med Kina og Indien i spidsen, er ved at blive \u00f8ko-nomiske og politiske supermagter. Skulle vi ikke gradvis bev\u00e6ge os mod denne lejr?<\/p>\n

Dette h\u00e6fte, 60 \u00e5r gammelt, sluttede med ordene fra en hebraisk sang: \u201dVi st\u00e5r overfor den opg\u00e5en-de sol\/ Mod \u00d8sten, vor hjemstavn\u2026\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Uri Avnery<\/p>\n

23.12.2006<\/p>\n<\/p>\n

Oversat for DPV af Dagmar Dinesen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For nogle f\u00e5 uger siden blev de 15. asiatiske lege, “Asiaden”, afholdt i Qatar. De israelske medier behandlede begivenheden med en blanding af h\u00e5n og medlidenhed. En slags pittoresk asiatisk cirkus. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2647"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2647"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2647\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2647"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2647"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2647"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}