{"id":2446,"date":"2006-05-15T21:24:03","date_gmt":"2006-05-15T21:24:03","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-05-15T21:24:03","modified_gmt":"2006-05-15T21:24:03","slug":"hjertet-i-den-hellige-krig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2446","title":{"rendered":"Hjertet i den hellige krig"},"content":{"rendered":"
The Economist<\/div>\n

Hjertet i den hellige krig <\/h3>\n

12.april 2006 – The Economist <\/p>\n<\/p>\n

Et gudgivent roderi som Gud alene kan udrede. <\/p>\n

T\u00e6nk p\u00e5 Jerusalem som et helligt sted, og mindst to billeder falder dig ind. Det ene er den t\u00e5rnh\u00f8je koparrede stenmur, ved hvis fod hebr\u00e6iske b\u00f8nner sagte udsiges. Det andet er den bl\u00e6ndende gyldne kuppel, som behersker horisonten. Disse billeder er forskellige indtryk af det samme: Vestmuren, et br\u00e6ndpunkt for j\u00f8diske b\u00f8nner og pilgrimsf\u00e6rd, er en af st\u00f8tterne for den h\u00f8jtliggende stenbelagte plads, som for j\u00f8derne er kendt som Tempelbjerget og for muslimerne som Haram al-Sharif, eller den Oph\u00f8jede Helligdom. <\/p>\n<\/p>\n

De fleste j\u00f8der holder bjerget i \u00e6re som det sted, hvor man antager at det f\u00f8rste og andet tempel har ligget. Disse templer ses som enest\u00e5ende udtryk for m\u00f8det mellem menneske og Gud (sk\u00f8nt deres n\u00f8jagtige beliggenhed er omstridt). Klippe-moskeen og al-Aqsa-moskeen ved den sydlige ende af pladsen, bekr\u00e6fter Jerusalem som al-Quds, det hellige sted, som for muslimerne rangerer som det tredje helligste efter Mekka og Medina p\u00e5 grund af den natlige rejse til himlen, som Mohammed menes at have foretaget fra bjerget. <\/p>\n<\/p>\n

I de kristnes overlevering er bjerget det sted, hvor Pontius Pilate sad til doms over en mand, som vovede at kalde sig selv \u2013ikke en bygning- stedet for guddommelighed p\u00e5 jorden.<\/p>\n<\/p>\n

Hvis der fandtes en pris for det mest eksplosive stykke fast ejendom i verden, s\u00e5 ville denne 35 acres platform uden tvivl vinde. Den usikre fred, som hersker her for \u00f8jeblikket hviler p\u00e5 den status qvo, som blev fremtvunget af Israel, da dets h\u00e6r tog kontrol over \u00d8st Jerusalem i 1967.<\/p>\n<\/p>\n

Pladsen og dens muslimske hellige steder er under bevogtning af en Islamisk stiftelse, mens Israel er ansvarlig for sikkerhed og adgangsforhold. Ingen organiseret j\u00f8disk b\u00f8n er tilladt p\u00e5 platformen. Dette forbud underst\u00f8ttes af en rabbinsk retsregel, som siger at j\u00f8der skal undg\u00e5 at g\u00e5 ind p\u00e5 bjerget for ikke at forvilde sig ind p\u00e5 det tidligere allerhelligste sted \u2013 den helligste del af templet – i uren tilstand. <\/p>\n<\/p>\n

Mange religi\u00f8se j\u00f8der og fromme muslimer beklager sig over den nuv\u00e6rende ordning. Muslimer f\u00f8ler sig kr\u00e6nkede, n\u00e5r de israelske myndigheder i tider med h\u00f8j sp\u00e6nding indf\u00f8rer restriktioner vedr\u00f8rende adgangen, for eksempel ved at holde unge m\u00e6nd ude. Og der er et halvt dusin sm\u00e5, men h\u00f8jr\u00f8stede j\u00f8diske grupper, der som et minimum forlanger at bede p\u00e5 pladsen \u2013 og som for nogles vedkommende dr\u00f8mmer om at erstatte de muslimske helligdomme med et tredje tempel, som skal v\u00e6re klar til at hilse Messias. <\/p>\n<\/p>\n

Men de sp\u00e6ndinger, som for\u00e5rsages af den nuv\u00e6rende ordning, er minimale i sammenligning med det raseri, som ville f\u00f8lge efter ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at afg\u00f8re platformens fremtid for bestandig. I de fire \u00e5rtier, som er g\u00e5et siden Israel overtog kontrollen, er de religi\u00f8se stridigheder forst\u00e6rket. <\/p>\n<\/p>\n

Blandt muslimer alle steder er al-Aqsa-moskeen blevet et vigtigt symbol. De j\u00f8der, som l\u00e6nges efter at bygge et tredje tempel, har vundet allierede blandt nogle amerikanske evangeliske kristne. Pal\u00e6stinensiske muslimer er mindre villige end f\u00f8r til at anerkende stedets j\u00f8diske forhistorie, mens j\u00f8der har anf\u00f8rt meget skarpt, at muslimerne kun bekymrer sig om Jerusalem, n\u00e5r dens politiske status er til diskussion. <\/p>\n<\/p>\n

I 2000, da Clinton-regeringen gjorde det sidste seri\u00f8se fors\u00f8g p\u00e5 en samlet israelsk-pal\u00e6stinensisk aftale, et forslag om deling af bjerget (f.eks. ved at give pal\u00e6stinenserne pladsens overflade, mens Israel skulle have alt nedenunder, inklusive muren), udl\u00f8stes voldsomt raseri fra begge sider. Hverken israelere eller pal\u00e6stinensere kunne b\u00e6re at skulle opgive nogen som helst del af omr\u00e5det.<\/p>\n<\/p>\n

Det er siden blevet fremf\u00f8rt, at da deling aldrig vil blive accepteret, m\u00e5 de to parter enten blive enige om at v\u00e6re uenige og fokusere p\u00e5 praktiske forhold \u2013 eller blive enige om, at p\u00e5 et s\u00e5 helligt sted kan ingen menneskelig magt herske, s\u00e5ledes at stedet kun skulle v\u00e6re under Guds herred\u00f8mme.<\/p>\n<\/p>\n

Ingen har pr\u00e6ciseret, hvad dette forslag (som f\u00f8rst blev s\u00f8sat af den afd\u00f8de Kong Hussein af Jordan) ville betyde i praksis. M\u00e5ske det indeb\u00e6rer, at bjerget skulle denationaliseres med internationale garantier, som skulle sikre alles frihed til gudsdyrkelse. Men f\u00f8rst m\u00e5 Abrahams b\u00f8rn tilsides\u00e6tte deres nationalistiske ambitioner.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Dagmar Dinesen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hjertet i den hellige krig
\n12.april 2006,The Economist <\/p>\n

Et gudgivent roderi som Gud alene kan udrede
\nT\u00e6nk p\u00e5 Jerusalem som et helligt sted, og mindst to billeder falder dig ind. Det ene er den t\u00e5rnh\u00f8je koparrede stenmur, ved hvis fod hebr\u00e6iske b\u00f8 L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2446"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2446"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2446\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2446"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2446"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2446"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}