{"id":2445,"date":"2006-05-15T21:19:49","date_gmt":"2006-05-15T21:19:49","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-05-15T21:19:49","modified_gmt":"2006-05-15T21:19:49","slug":"den-sidste-erobring-af-jerusalem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2445","title":{"rendered":"Den sidste erobring af Jerusalem"},"content":{"rendered":"
The Economist<\/div>\n

Den sidste erobring af Jerusalem<\/h3>\n

12. april 2006, The Economist <\/p>\n<\/p>\n

Israels planer for Jerusalem vil skabe en storsl\u00e5et j\u00f8disk by, men vil f\u00e5 brutale konsekvenser for pal\u00e6stinenserne p\u00e5 begge sider af barrieren.<\/p>\n

I tusm\u00f8rket om aftenen i Bethlehem flimrer Jerusalem p\u00e5 en fjern bakketop ligesom Wizard i Oz\u2019s Emerald City. <\/p>\n<\/p>\n

Dens projekt\u00f8rbelyste mure ses i et surrealistisk sk\u00e6r. Disse mure er dog ikke bef\u00e6stningen af det gamle Jerusalem, men Har Homa (mur, bjerg), en af de nye israelske bos\u00e6ttelser, som nu omringer byen. Jerusalem, centrum for pilgrimsrejser, st\u00f8beske for historien og verdens \u00e6ldste internationale smeltedigel, skifter efter \u00e5rtusinder med voldelige erobringer og generobringer ejermand endnu en gang, men med en langsom og rolig uigenkaldelighed. Israel udvidede bygr\u00e6nsen efter 1967-krigen for at indhegne noget af Vestbredden, som det havde erobret, en de facto (dog ikke internationalt anerkendt) indlemmelse.<\/p>\n

Bos\u00e6ttelser som Har Homa optog gradvis mere og mere af de tomme pladser. I 2002, mens den anden Intifada rasede, og det centrale Jerusalem tog det v\u00e6rste skrub med selvmordsbombere, begyndte Israel at bygge Vestbreds-barrieren eller Muren, som skulle holde pal\u00e6stinensiske bombem\u00e6nd ude. <\/p>\n

Men dens rute, som indesluttede s\u00e5vel pal\u00e6stinensiske som j\u00f8diske kvarterer i Jerusalem, tydede ogs\u00e5 p\u00e5 et andet form\u00e5l.<\/p>\n

F\u00f8r det israelske valg i sidste m\u00e5ned opridsede Ehud Olmert, den fungerende premierminister, sin plan for at udvirke ensidigt, hvad man gennem \u00e5r med fredsforhandlinger ikke havde kunnet opn\u00e5: at dele israelere fra pal\u00e6stinensere. De fleste af de mindre bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden skulle fjernes, og deres indbyggere skulle bringes over p\u00e5 den israelske side af barrieren. <\/p>\n

Nogle f\u00e5 dage senere offentliggjorde Otniel Schneller, en bos\u00e6tter-leder og medlem af Olmerts Kadima parti, en liste over de pal\u00e6stinensiske dele af Jerusalem, som kunne blive p\u00e5 Vestbred-siden. <\/p>\n

H\u00f8jrefl\u00f8js-folk beskyldte Kadima for at dele den j\u00f8diske hovedstad, men faktisk var alle de omr\u00e5der, han n\u00e6vnte undtagen to – At-Tur og Az-Zaayem\u2014allerede p\u00e5 Vestbred-siden af den planlagte rute for barrieren. If\u00f8lge en artikel i Ha\u2019aretz sidste m\u00e5ned taler politikerne om et st\u00e6rkt, storsl\u00e5et, j\u00f8disk Jerusalem\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

I Schnellers vision kan de sm\u00e5stykker, som Israel ikke \u00f8nsker, tjene som hovedstad i en endelig pal\u00e6stinensisk stat. Men de er netop kun sm\u00e5stykker af, hvad der en gang var ikke bare pal\u00e6stinensernes kulturelle og religi\u00f8se centrum, men ogs\u00e5 Vestbreddens helt centrale \u00f8konomiske centrum. N\u00e5r betonbarrieren er f\u00e6rdig, vil den sk\u00e6re lige igennem det pal\u00e6stinensiske Jerusalem og adskille det fra dets opland p\u00e5 Vestbredden. <\/p>\n<\/p>\n

Den gamle by og dens hellige steder, stopklodsen i talrige fredsforhandlinger, vil blive placeret udenfor r\u00e6kkevidde for alle pal\u00e6stinensere undtagen et par hundrede tusinde, som bor i Jerusalem, og de heldige f\u00e5 andre, som kan f\u00e5 bes\u00f8gstilladelser. Desuden er Muren kun en del af en gradvis og kompliceret israelsk overtagelsesproces. <\/p>\n<\/p>\n

\u00d8stjerusalem (arabisk) og Vestjerusalem (j\u00f8disk) fungerede som to byer mellem 1948 og 1967, da \u00d8stjerusalem var under jordansk bes\u00e6ttelse. Efter 1967 fik pal\u00e6stinensere, som boede indenfor det udvidede Jerusalem, bl\u00e5 israelske identitetskort. Disse giver dem ret til at bev\u00e6ge sig frit indenfor Israel, f\u00e5 sociale ydelser og stemme til kommunalvalg. De f\u00e5r ikke indf\u00f8dsret. <\/p>\n<\/p>\n

Bur dem inde <\/p>\n

Dog er Jerusalem i alt v\u00e6sentligt to byer \u2013 ikke kun hvad ang\u00e5r befolkning og \u00f8konomiske b\u00e5nd \u2013 men ogs\u00e5 i kommunalpolitisk henseende. I en nylig udkommet bog (\u201dDiskrimination i hjertet af den hellige by\u201d, International Peace and Co-operation Centre, Jerusalem, 2006), har Meir Margalit, en israelsk fredsaktivist og tidligere byr\u00e5dsmedlem, detaljeret gjort rede for forskellene. Arabiske borgere i Jerusalem, nu ca. 33% af byens indbyggere, f\u00e5r kun 12% af dens velf\u00e6rdsudgifter, selvom der er mere end dobbelt s\u00e5 mange fattige blandt dem som blandt de j\u00f8diske indbyggere. De f\u00e5r 15% af uddannelsesudgifterne, 8% af anl\u00e6gsudgifterne, kun 1,2% af kultur og og kunst, o.s.v. <\/p>\n<\/p>\n

Samlet er deres andel af kommunens udgifter under 12%, hvilket betyder en forskel pr. indbygger mellem j\u00f8der og pal\u00e6stinensere p\u00e5 ca 4 til 1. I utallige andre forhold, fra antallet af affaldscontainere p\u00e5 gaderne til antal besk\u00e6ftigede p\u00e5 R\u00e5dhuset, er der en massiv forskelsbehandling til fordel for byens j\u00f8der.<\/p>\n<\/p>\n

Arabiske Jerusalemborgere har selv en del af skylden for deres mangel p\u00e5 rettigheder. Mange af dem boycotter lokale valg i protest mod bes\u00e6ttelsen, s\u00e5ledes at byr\u00e5det nu er domineret af ultra-ortodokse j\u00f8der. Men sk\u00e6vheden er for grov og har varet for l\u00e6nge til at kunne skyldes dette alene. <\/p>\n

Der er en lignende sk\u00e6vhed p\u00e5 ejendomsmarkedet. At f\u00e5 byggetilladelser har altid v\u00e6ret sv\u00e6rt og dyrt for arabiske Jerusalemborgere, men det er blevet stadigt sv\u00e6rere. <\/p>\n<\/p>\n

Dette skyldes delvis, at en stor del af \u00d8stjerusalem if\u00f8lge byplanl\u00e6gningen er blevet zoner, hvor der ikke m\u00e5 bygges, mens andre store omr\u00e5der er blevet tildelt bos\u00e6ttelser. Desuden at pal\u00e6stinensernes ejendomsforhold ikke altid er helt klare, og endelig at kravet om byggetilladelser er blevet endnu strengere end de var tidligere. <\/p>\n<\/p>\n

Nogle bygger derfor illegalt for at kunne skaffe husrum til voksende familier. Men ogs\u00e5 her er der diskrimination med hensyn til h\u00e5ndh\u00e6velse. Inspekt\u00f8rer registrerede tre til fire gange s\u00e5 mange brud p\u00e5 bygningsreglementerne i Vestjerusalem som i \u00d8stjerusalem i 2004 og 2005, men i Vest er det langt mindre sandsynligt, at der bliver givet p\u00e5bud, og i \u00d8st bliver langt flere huse revet ned. <\/p>\n<\/p>\n

Den samme strenge h\u00e5ndh\u00e6velse bliver sj\u00e6ldent f\u00f8rt ud i livet i bos\u00e6ttelser som Har Homa og Pisgat Zeev, begge bygget efter starten p\u00e5 Oslo fredsprocessen i 1993. De har udfyldt tomme pladser mellem pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der og har derved forhindret deres v\u00e6kst. Den afsluttende indesp\u00e6rring vil ske, n\u00e5r tusinder af huse skal bygges i den for tiden tomme zone, kendt som E-1, \u00f8st for byen. Her skal formes en j\u00f8disk kile, som skal forene Jerusalem med bos\u00e6ttelsen Maale Adumin. <\/p>\n<\/p>\n

Andre bos\u00e6ttelser stiller absurde krav til Jerusalems nye gr\u00e6nser. Tel Zion, en ultra-ortodoks bos\u00e6ttelse p\u00e5 en isoleret bakketop n\u00e6r ved Ramallah, beskriver sig selv som \u201ddel af Nord-Jerusalem\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis man bev\u00e6ger sig \u00f8stp\u00e5 fra Pisgat Zeev, ser man en reklametavle, som reklamerer for Anatot, som stadig bare er en lille samling bygninger tabt i \u00f8rkenen fem kilometer l\u00e6ngere ude, som \u201dden bedste handel i Jerusalem\u201d. B\u00e5de Tel Zion og Anatot vil komme til at ligge uden for barrieren. Alligevel forts\u00e6tter byggeriet af dem begge hastigt.<\/p>\n<\/p>\n

Pres dem ud<\/p>\n

P\u00e5 grund af omkostningerne og vanskelighederne er nogle arabiske Jerusalemborgere taget til landsbyer i udkanten af byen eller til Ramallah eller Bethlehem. <\/p>\n

Det g\u00f8r deres hjem til m\u00e5l for en mere udspekuleret form for bos\u00e6ttelse end Har Homa. Religi\u00f8se zionist-organisationer, f.eks. El Ad City of David Foundation og Ateret Cohanim, \u00f8nsker at genskabe de j\u00f8diske samfund, som tidligere har eksisteret inde i eller n\u00e6r ved den Gamle By. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 et sted med s\u00e5 lang en fortid med s\u00e5 mange lag, er det at stille et historisk krav om land kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at g\u00e5 langt nok tilbage i tid. S\u00e5danne grupper specialiserer sig i at k\u00f8be fast ejendom af arabiske Jerusalemborgere, sommetider gennem mellemm\u00e6nd, s\u00e5ledes at ejerne ikke ved hvem de egentlige k\u00f8bere er, og s\u00e5 s\u00e6lge videre til gl\u00f8dende zionister. Arabiske kvarterer som f.eks. Silwan (hvor den bibelske Davids by stod) er nu overstr\u00f8et med indhegnede j\u00f8diske ejendomme. <\/p>\n<\/p>\n

I slutningen af 1990erne da Israel en overgang truede med at tage de bl\u00e5 ID-kort fra enhver, som ikke kunne bevise, at deres \u201dcentrale liv\u201d var i Jerusalem, skyndte mange arabiske Jerusalemborgere sig tilbage. Denne politik blev dog tilbagekaldt, men frygten for, at den skal blive genoptaget, efterh\u00e5nden som barrieren tager form, har f\u00e5et flere til at vende tilbage. Det har for\u00f8get presset p\u00e5 plads og tjenesteydelser i det i forvejen nedslidte \u00d8stjerusalem og drevet ejendomspriserne i vejret.<\/p>\n<\/p>\n

Der vil komme andre konsekvenser, efterh\u00e5nden som barrieren bliver fuldf\u00f8rt, skriver Yisrael Kimchi fra Jerusalem Institute for Israel Studies (JIIS) i en rapport (p\u00e5 hebraisk), som hedder \u201dSikkerhedshegnet i Jerusalem; konsekvenser for byen og dens indbyggere\u201d. Jerusalem er allerede en af Israels fattigste byer, fordi b\u00e5de pal\u00e6stinensere og ultra-ortodokse j\u00f8der, to grupper som byen har masser af, tenderer til at have store familier og at v\u00e6re lavtl\u00f8nnede eller arbejdsl\u00f8se. <\/p>\n<\/p>\n

Overbefolkning og stigende fattigdom i \u00d8stjerusalem vil for\u00f8ge presset p\u00e5 de offentlige udgifter. Og dermed vil der komme mere kriminalitet og st\u00f8rre gnidninger mellem j\u00f8diske og arabiske omr\u00e5der. <\/p>\n

For at undg\u00e5 den slags er bedrestillede folk fra \u00d8stjerusalem og fra distrikter som Shuafat flygtningelejren, som har bl\u00e5 ID-kort og vil komme p\u00e5 den israelske side af barrieren, begyndt at flytte til j\u00f8diske kvarterer \u2013 blandt andet ironisk nok bos\u00e6ttelser som Pisgat Zeev.<\/p>\n<\/p>\n

Et paradoksalt resultat af, at man ved hj\u00e6lp af Muren har adskilt et st\u00e6rkt, storsl\u00e5et j\u00f8disk Jerusalem fra pal\u00e6stinenserne, er at man har gjort det mere pal\u00e6stinensisk. <\/p>\n<\/p>\n

Hegn dem ind <\/p>\n<\/p>\n

I de \u00f8stligste dele af byen, hvor barrieren sk\u00e6rer sig ind mellem Oliebjerget (p\u00e5 indersiden) og Abu Dis (p\u00e5 ydersiden), idet den l\u00f8ber lige igennem beboelsesomr\u00e5der, viser der sig et m\u00e6rkeligt syn. Den store betonmur \u201dl\u00e6kker\u201d folk! Om morgenen str\u00f8mmer de igennem huller imellem betonblokkene og eksisterende bygninger, mens de hj\u00e6lper hinanden med at forcere dynger af murbrokker og ruller af skarp pigtr\u00e5d. Om aftenen suges de ind igen. For tusinder er dette den daglige pendling. <\/p>\n<\/p>\n

De fleste af dem har bl\u00e5 ID-kort og foretr\u00e6kker noget ubehag frem for en lang omvej til det n\u00e6rmeste officielle overgangssted. P\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de menes 60.000 mennesker at krydse hver dag i hver retning. Mens Muren endnu ikke er f\u00e6rdig, tolererer soldaterne ofte deres brud p\u00e5 reglerne.<\/p>\n

Men if\u00f8lge en unders\u00f8gelse lavet af JIIS befinder mange pal\u00e6stinensere fra Vestbredden uden bl\u00e5 identitetskort sig ogs\u00e5 i Jerusalems opland. For det er (eller var indtil for nylig) det vigtigste sted for dem at arbejde eller studere, at shoppe eller more sig. <\/p>\n<\/p>\n

Et ukendt antal \u2013 nogle siger 40.000 \u2013 bor der illegalt. At v\u00e6re afsk\u00e5ret fra Jerusalem komplicerer ikke kun deres liv og splitter familierne op. Det fjerner handel fra Jerusalem og forarmer den yderligere. Og det skaber arbejdsl\u00f8shed i Ramallah, Bethlehem og omgivelser, idet det sk\u00e6rper den \u00f8konomiske krise i Vestbreddens \u00f8konomi.<\/p>\n<\/p>\n

En serie industrielle virksomheder, som er skudt op i udkanten af Jerusalem og p\u00e5 Vestbredden, kunne hj\u00e6lpe. Ezri Levi, leder af Jerusalems udviklingsdepartement, siger at steder som Atarot industricenter, der ligger lige ved checkpointet mellem Jerusalem og Ramallah, skal tjene delvist til at skabe jobs for de beboere p\u00e5 Vestbredden, som kan f\u00e5 tilladelse til at arbejde der, hvilket han siger vil \u201dreducere sp\u00e6ndingerne mellem de to befolkninger\u201d. Men Jeff Halper fra den israelske Komite imod Hus\u00f8del\u00e6ggelser, en pressionsgruppe, understreger at den slags virksomheder ogs\u00e5 giver Israel mulighed for at bevare den \u00f8konomiske dominans. <\/p>\n<\/p>\n

Israelske firmaer kan konkurrere med Vestbredsfirmaer p\u00e5 billig arbejdskraft, men de pal\u00e6stinensiske firmaer kan ikke konkurrere med de israelske p\u00e5 handelsmuligheder. <\/p>\n

F\u00f8r barrieren begyndte at rejse sig, havde Intifadaen bevirket st\u00f8rst mulig skade p\u00e5 turismen, som b\u00e5de Jerusalem og Bethlehem har v\u00e6ret afh\u00e6ngige af. Mere end et \u00e5r med relativ ro (dette skyldes mindre barrieren end de militantes v\u00e5benhvile) har bragt et opsving. Alligevel er turister og pilgrimme stadig tilbageholdende med hensyn til at overnatte i Bethlehem p\u00e5 Vestbred-siden af barrieren, og det f\u00e5r byens hotelvirksomhed til at bryde sammen. <\/p>\n<\/p>\n

Den grusomt snoede Mur <\/p>\n

Hvis der skal v\u00e6re en barriere \u2013 og Israel vil ikke opgive den, s\u00e5 l\u00e6nge et fjendtligt Hamas har magten i det pal\u00e6stinensiske selvstyre \u2013 hvordan kunne den s\u00e5 g\u00f8re mindst skade? Der er ingen lette svar. JIIS skitserer et antal mulige ruter, hver af dem med hvad der taler for og hvad der taler imod. At f\u00f8lge gr\u00e6nserne fra f\u00f8r 1967 ville efterlade bos\u00e6ttelser med over 200.000 mennesker, som Muren skulle beskytte, udenfor den. At lade den f\u00f8lge demografiske linier \u2013 skille j\u00f8der fra pal\u00e6stinensere \u2013 ville sikre en fornuftig \u00f8konomisk adskillelse, men ingen \u00f8nsker en ny Berlin Mur midt i byen, og det ville betyde, at man ville ber\u00f8ve 230.000 indehavere af bl\u00e5 ID-kort i det mindste nogle fordele. At f\u00f8lge kommunegr\u00e6nsen n\u00f8jagtigt ville betyde, at man ville drive den \u00f8konomiske kile ind, som den aktuelle rute g\u00f8r. At indeslutte alle, b\u00e5de arabere og j\u00f8der, som bor i Jerusalems opland, ville tage en v\u00e6ldig stor bid af Vestbredden. <\/p>\n

Maya Khoshen, en forsker ved JIIS, siger at hvad der betyder mere end barrierens rute er aftalerne: de \u00f8konomiske b\u00e5nd mellem Israel og Vestbredden, Israels villighed til at garantere tilladelser til at krydse barrieren, antallet af tilg\u00e6ngelige overgangssteder, og hvor effektivt og civilt, de vil blive drevet. <\/p>\n

Hvis barrieren virkelig kun var rejst af sikkerhedsm\u00e6ssige grunde, s\u00e5 kunne Israel tage forholdsregler, som kunne reducere dens \u00f8konomiske virkning. Israel kunne forbedre forholdene for de pal\u00e6stinensiske beboere i \u00d8stjerusalem, og det kunne standse den uoph\u00f8rlige uretm\u00e6ssige indtr\u00e6ngen i de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der. Men dens hovedform\u00e5l synes at v\u00e6re at sikre, at denne erobring af Jerusalem skal v\u00e6re den sidste.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Hjertet i den hellige krig <\/p>\n

12.april 2006<\/p>\n

The Economist <\/p>\n<\/p>\n

Et gudgivent roderi som Gud alene kan udrede <\/p>\n

T\u00e6nk p\u00e5 Jerusalem som et helligt sted, og mindst to billeder falder dig ind. Det ene er den t\u00e5rnh\u00f8je koparrede stenmur, ved hvis fod hebr\u00e6iske b\u00f8nner sagte udsiges. Det andet er den bl\u00e6ndende gyldne kuppel, som behersker horisonten. Disse billeder er forskellige indtryk af det samme: Vestmuren, et br\u00e6ndpunkt for j\u00f8diske b\u00f8nner og pilgrimsf\u00e6rd, er en af st\u00f8tterne for den h\u00f8jtliggende stenbelagte plads, som for j\u00f8derne er kendt som Tempelbjerget og for muslimerne som Haram al-Sharif, eller den Oph\u00f8jede Helligdom. <\/p>\n

De fleste j\u00f8der holder bjerget i \u00e6re som det sted, hvor man antager at det f\u00f8rste og andet tempel har ligget. Disse templer ses som enest\u00e5ende udtryk for m\u00f8det mellem menneske og Gud (sk\u00f8nt deres n\u00f8jagtige beliggenhed er omstridt). Klippe-moskeen og al-Aqsa-moskeen ved den sydlige ende af pladsen, bekr\u00e6fter Jerusalem som al-Quds, det hellige sted, som for muslimerne rangerer som det tredje helligste efter Mekka og Medina p\u00e5 grund af den natlige rejse til himlen, som Mohammed menes at have foretaget fra bjerget. I de kristnes overlevering er bjerget det sted, hvor Pontius Pilate sad til doms over en mand, som vovede at kalde sig selv \u2013ikke en bygning- stedet for guddommelighed p\u00e5 jorden.<\/p>\n

Hvis der fandtes en pris for det mest eksplosive stykke fast ejendom i verden, s\u00e5 ville denne 35 acres platform uden tvivl vinde. Den usikre fred, som hersker her for \u00f8jeblikket hviler p\u00e5 den status qvo, som blev fremtvunget af Israel, da dets h\u00e6r tog kontrol over \u00d8st Jerusalem i 1967. <\/p>\n

Pladsen og dens muslimske hellige steder er under bevogtning af en Islamisk stiftelse, mens Israel er ansvarlig for sikkerhed og adgangsforhold. Ingen organiseret j\u00f8disk b\u00f8n er tilladt p\u00e5 platformen. Dette forbud underst\u00f8ttes af en rabbinsk retsregel, som siger at j\u00f8der skal undg\u00e5 at g\u00e5 ind p\u00e5 bjerget for ikke at forvilde sig ind p\u00e5 det tidligere allerhelligste sted \u2013 den helligste del af templet – i uren tilstand. <\/p>\n

Mange religi\u00f8se j\u00f8der og fromme muslimer beklager sig over den nuv\u00e6rende ordning. Muslimer f\u00f8ler sig kr\u00e6nkede, n\u00e5r de israelske myndigheder i tider med h\u00f8j sp\u00e6nding indf\u00f8rer restriktioner vedr\u00f8rende adgangen, for eksempel ved at holde unge m\u00e6nd ude. Og der er et halvt dusin sm\u00e5, men h\u00f8jr\u00f8stede j\u00f8diske grupper, der som et minimum forlanger at bede p\u00e5 pladsen \u2013 og som for nogles vedkommende dr\u00f8mmer om at erstatte de muslimske helligdomme med et tredje tempel, som skal v\u00e6re klar til at hilse Messias. <\/p>\n

Men de sp\u00e6ndinger, som for\u00e5rsages af den nuv\u00e6rende ordning, er minimale i sammenligning med det raseri, som ville f\u00f8lge efter ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at afg\u00f8re platformens fremtid for bestandig. I de fire \u00e5rtier, som er g\u00e5et siden Israel overtog kontrollen, er de religi\u00f8se stridigheder forst\u00e6rket. Blandt muslimer alle steder er al-Aqsa-moskeen blevet et vigtigt symbol. De j\u00f8der, som l\u00e6nges efter at bygge et tredje tempel, har vundet allierede blandt nogle amerikanske evangeliske kristne. Pal\u00e6stinensiske muslimer er mindre villige end f\u00f8r til at anerkende stedets j\u00f8diske forhistorie, mens j\u00f8der har anf\u00f8rt meget skarpt, at muslimerne kun bekymrer sig om Jerusalem, n\u00e5r dens politiske status er til diskussion. <\/p>\n<\/p>\n

I 2000, da Clinton-regeringen gjorde det sidste seri\u00f8se fors\u00f8g p\u00e5 en samlet israelsk-pal\u00e6stinensisk aftale, et forslag om deling af bjerget (f.eks. ved at give pal\u00e6stinenserne pladsens overflade, mens Israel skulle have alt nedenunder, inklusive muren), udl\u00f8stes voldsomt raseri fra begge sider. Hverken israelere eller pal\u00e6stinensere kunne b\u00e6re at skulle opgive nogen som helst del af omr\u00e5det.<\/p>\n

Det er siden blevet fremf\u00f8rt, at da deling aldrig vil blive accepteret, m\u00e5 de to parter enten blive enige om at v\u00e6re uenige og fokusere p\u00e5 praktiske forhold \u2013 eller blive enige om, at p\u00e5 et s\u00e5 helligt sted kan ingen menneskelig magt herske, s\u00e5ledes at stedet kun skulle v\u00e6re under Guds herred\u00f8mme. Ingen har pr\u00e6ciseret, hvad dette forslag (som f\u00f8rst blev s\u00f8sat af den afd\u00f8de Kong Hussein af Jordan) ville betyde i praksis. M\u00e5ske det indeb\u00e6rer, at bjerget skulle denationaliseres med internationale garantier, som skulle sikre alles frihed til gudsdyrkelse. Men f\u00f8rst m\u00e5 Abrahams b\u00f8rn tilsides\u00e6tte deres nationalistiske ambitioner.<\/p>\n<\/p>\n

JERUSALEM: N\u00f8glen til Fred <\/p>\n

Leder i The Economist <\/p>\n

12. april 2006 <\/p>\n<\/p>\n

Israel opdeler den selv-erkl\u00e6rede hovedstad, som den \u201dgenforenede\u201d i 1967.<\/p>\n

Byer med mure i deres hjerter er aldrig lykkelige steder. Jerusalem er igen ved at v\u00e6re en af disse. Fra krigen i 1948 til krigen i 1967 l\u00f8b v\u00e5benstilstandslinjen mellem Israel og Jordan gennem Jerusalem. Den adskilte det j\u00f8diske Vest fra det arabiske \u00d8st. Efter at Israel havde erobret Jerusalem i 1967, sagde Israel, at den genforenede by ville blive dets evige hovedstad.<\/p>\n

Nu er betonen og pigtr\u00e5den tilbage. Inden l\u00e6nge vil \u201dsikkerheds-barrieren\u201d, som Israel bygger inde i og rundt om den besatte Vestbred, dele dets egen hovedstad i to dele. Men som vor f\u00f8rste artikel forklarer, f\u00f8lger den nye mur ikke den gamle gr\u00e6nse: den sluger b\u00e5de de nye j\u00f8diske forst\u00e6der, som Israel har bygget i \u00d8stjerusalem siden 1967 og det meste af den arabiske by. N\u00e5r muren er f\u00e6rdig, og hvis dens porte er lukket, vil det arabiske Jerusalem blive afsk\u00e5ret fra sit opland p\u00e5 Vestbredden.<\/p>\n

Jerusalem er b\u00e5de et problem i sig selv og et symbol for den bredere konflikt. Den er et problem i sig selv, fordi arabere og j\u00f8der ikke har fundet nogen udvej hverken for at dele den eller for at opdele den. I Jerusalem har Gud og historien gjort det bitterligt h\u00e5rdt at dele. Dette er en by, hvor b\u00e5de religioner og nationalistiske interesser kolliderer. Tempelbjerget, som j\u00f8derne kalder deres helligste sted, er det samme sted, som muslimerne kalder den Oph\u00f8jede Helligdom, hvorfra Mohammed steg op til himlen ad en gylden stige.<\/p>\n

Og sk\u00f8nt verden har fundet p\u00e5 masser af fredsplaner, har intet hjulpet. De Forenede Nationers d\u00f8df\u00f8dte delingsplan fra 1947 sagde, at byen skulle v\u00e6re international. Men i 1948 foretrak Israel og Jordan at beholde de dele, de havde raget til sig i krigen. For lidt over fire \u00e5r siden skitserede Bill Clinton i sine “parametre” en plan for opdeling af byen. I stedet kom en ny slags krig i form af den nye pal\u00e6stinensiske Intifada.<\/p>\n<\/p>\n

Problemet<\/p>\n

Der bliver ingen fred i Pal\u00e6stina, f\u00f8r problemet omkring Jerusalem er l\u00f8st. Sammen med de pal\u00e6stinensiske flygtninge fra 1948 er det med rette blevet kaldt hjertet af konflikten. Men det er et hjerte som deles af forbundne tvillinger. B\u00e5de Israel og Pal\u00e6stina siger, at de ikke kan leve uden det. Derfor m\u00e5 enhver operation, som skal skille Israel fra pal\u00e6stinenserne v\u00e6re yderst f\u00f8lsom. V\u00e6rre er, at det fra begyndelsen skal udf\u00f8res i bevidstheden om, at en komplet adskillelse er umulig. I Jerusalem er Israel og Pal\u00e6stina d\u00f8mt til at v\u00e6re bundet sammen for altid. <\/p>\n

I de n\u00e6sten 40 \u00e5r, der er g\u00e5et siden 1967, har f\u00f8lsomhed ikke v\u00e6ret Israels varem\u00e6rke i Jerusalem. De fleste ortodokse j\u00f8der tilslutter sig et dogme, som forbyder j\u00f8disk adgang til Tempelbjerget indtil Udfrielsens dag. Dette har hjulpet Israel til at overlade driften af den oph\u00f8jede helligdom og dens moskeer i muslimske h\u00e6nder. Men i Jerusalem som helhed har Israels politik v\u00e6ret at forskanse sin kontrol og at skabe fakta, som ikke kan \u00e6ndres igen. Dette har medf\u00f8rt udvikling af en fysisk og demografisk geografi i byen, hvor j\u00f8der har bosat sig p\u00e5 den arabiske side af gr\u00e6nsen fra f\u00f8r 1967 og skabt overvejende j\u00f8diske kvarterer mod nord, \u00f8st og syd. <\/p>\n

P\u00e5 \u00e9t niveau har politikken virket. De um\u00e5delige fysiske forandringer g\u00f8r det umuligt at gendanne byen langs med f\u00f8r-1967-gr\u00e6nsen. Men p\u00e5 mange andre niveauer har politikken sl\u00e5et fejl. Resten af verden, inklusive Forenede Nationer og USA, siger stadig at Israels indlemmelse af byen og bos\u00e6ttelsen af j\u00f8der over den gamle gr\u00e6nse er ulovlig. Til trods for Israels undertiden sk\u00e5nselsl\u00f8se indsats for at smide arabere ud af deres hjem, har den demografiske udvikling trodset forventningerne. Siden slutningen af det 19. \u00e5rhundrede har j\u00f8der udgjort flertallet i Jerusalem, men siden 1967 er dette flertal stagneret fra 74% i den genforenede by i 1967 til ca. 67% i dag. Og til trods for alle Israels erkl\u00e6ringer er byen aldrig blevet \u201dgenforenet\u201d \u00e5ndeligt. Dens pal\u00e6stinensiske indbyggere n\u00e6gter at stemme ved kommunevalgene og insisterer p\u00e5 deres fremtid som del af et uafh\u00e6ngigt Pal\u00e6stina.<\/p>\n<\/p>\n

Lignelsen. <\/p>\n

Jerusalem er et mikrokosmos. Israel har bosat j\u00f8der i en stor del af Vestbredden, men disse bos\u00e6ttelser er ogs\u00e5 illegale. Som i Jerusalem har demografien spoleret dr\u00f8mmen om et Stor-Israel. Israels kommende regering erkender, at det m\u00e5 acceptere sn\u00e6vrere gr\u00e6nser og lade et uafh\u00e6ngigt Pal\u00e6stina rejse sig. Men ligesom i Jerusalem er den gamle f\u00f8r-1967-gr\u00e6nse i h\u00f8j grad blevet udvisket. Og chancerne for at forhandle en ny, nu da de ub\u00f8jelige islamister fra Hamas har erstattet den umulige Yasser Arafat, ligger fjernt. Derfor er israelerne kommet p\u00e5 den n\u00e6stbedste l\u00f8sning: ensidig tilbagetr\u00e6kning til gr\u00e6nser efter deres eget valg. Dette medf\u00f8rer opf\u00f8relse af en sikkerheds-barriere for at holde selvmordsbombere ude, at evakuere bos\u00e6ttelserne p\u00e5 den anden side af barrieren, at g\u00e5 i forsvarsposition og h\u00e5be det bedste.<\/p>\n

Som n\u00e6stbedste l\u00f8sning har ensidigheden sine fordele. Ved at handle alene forlod Israel Gaza. Hvis Israel nu evakuerer flere j\u00f8diske bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden vil det v\u00e6re s\u00e5 meget bedre for udsigterne til en endelig pal\u00e6stinensisk stat. Selv om det er bedre end ingenting, s\u00e5 kan det ikke g\u00e5 i stedet for en forhandlet fred. <\/p>\n

Igen viser Jerusalem hvorfor. Israels barriere er ikke kun rejst af sikkerhedsgrunde, men ogs\u00e5 for tilegnelse af land: et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 de gr\u00e6nser, Israel \u00f8nsker. Det er derfor, barrieren i tilf\u00e6ldet Jerusalem ignorerer demografien og sluger \u00d8stjerusalem. Barrieren f\u00f8lger gr\u00e6nsen for det land, Israel har tilegnet sig, men fanger hundreder tusinder af pal\u00e6stinensere p\u00e5 den israelske side. De vil blive afsk\u00e5ret fra deres br\u00f8dre p\u00e5 Vestbredden og vil m\u00e5ske i en ny Intifada blive fristet til at hj\u00e6lpe selvmordsbombere eller selv blive det. <\/p>\n

Israel er ikke alene ansvarlig for denne blindgyde. Jerusalems og Vestbreddens t\u00e5belige menneskelige geografi er blevet til over mere end et halvt \u00e5rhundrede med tabte chancer p\u00e5 begge sider, hvori den arabiske v\u00e6gring ved at komme til en overenskomst med den j\u00f8diske statsdannelse har haft sin andel. Historikere vil sk\u00e6ndes frugtesl\u00f8st til verdens ende om, hvilken part der med rette kan bebrejdes. Men det st\u00e5r klart, at ved at opdele Jerusalem p\u00e5 den m\u00e5de, Israel er i f\u00e6rd med, g\u00f8res forholdene v\u00e6rre. Det er umuligt at opn\u00e5 fred, hvis byen ikke er tilg\u00e6ngelig fra b\u00e5de \u00f8st og vest. I det mindste m\u00e5 Israel i denne periode, hvor der er relativt roligt, holde sin barriere s\u00e5 \u00e5ben som muligt. <\/p>\n

At lukke pal\u00e6stinenserne inde og afsk\u00e6re dem fra Jerusalem vil kun \u00f8ge sandsynligheden for vold. <\/p>\n<\/p>\n

http:\/\/www.economist.com\/displayStory.cfm?story_ID=6795641<\/p>\n

See this article with graphics and related items at http:\/\/www.economist.com\/opinion\/displaystory.cfm?<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Dagmar Dinesen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den sidste erobring af Jerusalem
\n12. april 2006
\nThe Economist <\/p>\n

Israels planer for Jerusalem vil skabe en storsl\u00e5et j\u00f8disk by, men vil f\u00e5 brutale konsekvenser for pal\u00e6stinenserne p\u00e5 begge sider af barrieren.
\nI tusm\u00f8rket om aftenen i Bethlehem flimre L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2445"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2445"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2445\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2445"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2445"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2445"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}