{"id":2379,"date":"2006-02-25T11:04:41","date_gmt":"2006-02-25T11:04:41","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-02-25T11:04:41","modified_gmt":"2006-02-25T11:04:41","slug":"far-lad-os-gemme-os","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2379","title":{"rendered":"Far, lad os gemme os"},"content":{"rendered":"
Gaza Kommunes Distriktspsykiatri<\/div>\n

Far, lad os gemme os \t<\/h3>\n

Af Marwan Diab, Gaza Kommunes Distriktspsykiatri, October 2005<\/p>\n<\/p>\n

“Far, bliv hos mig, og s\u00e5 snart du h\u00f8rer granaterne, s\u00e5 luk mine \u00f8rer”.<\/p>\n

“V\u00e6r ikke bange Husam, sov bare”.<\/p>\n

“Jeg kan ikke sove, jeg er bange”.<\/p>\n

“Hvad er du bange for?” Barnet tier. De to sidder og lytter til stilheden i deres \u00e5ndedrag. Husam frygter hvad han vil komme til at h\u00f8re. Natten synes rolig. I dette \u00f8jeblik tr\u00e6nger ingen lyd ind i hjemmet udefra.<\/p>\n

“Jeg er bange for de israelske granater”, svarer Husam.<\/p>\n

“Bryd dig ikke om det, det er ikke granater, det er bare lyde for at skr\u00e6mme folk”.<\/p>\n

“Hvorfor skr\u00e6mmer de folk?” Hvorfor vil nogen skr\u00e6mme en familie? S\u00e5danne uskyldige sp\u00f8rgsm\u00e5l et barn stiller, minder os om vores menneskelighed.<\/p>\n

“Det er noget milit\u00e6ret finder p\u00e5. De vil have at alle skal v\u00e6re bange i disse tider. Det er deres straf til os for deres egen frygt. M\u00e5ske vil de have os alle til at f\u00f8le deres frygt”. Hvad kan en far sige som svar p\u00e5 kollektiv afstraffelse?<\/p>\n

“Jeg er bange. Jeg vil ikke i skole i morgen”. Husam h\u00e5ber p\u00e5 et eller andet som kan give ham st\u00f8tte.<\/p>\n

“Hvorfor ikke?”<\/p>\n

De vil m\u00e5ske skyde granater n\u00e5r jeg er i klassen, b\u00f8rnene vil skrige og s\u00e5 vil jeg begynde at gr\u00e6de”.<\/p>\n

V\u00e6r ikke urolig, l\u00e6g dig bare til at sove”. Hvad kan en far sige? Husam kender dette fra tidligere.<\/p>\n

“Okay, jeg vil pr\u00f8ve. Men kan du ikke g\u00f8re mig en tjeneste? Luk mine \u00f8rer. Jeg vil ikke h\u00f8re granaterne”.<\/p>\n

Okay, bare l\u00e6g dig og sov”. Faderens stemme er beroligende for Husam. Hans tilstedev\u00e6relse tr\u00f8ster barnet.<\/p>\n

“Far, kan du ikke gemme dig med mig under t\u00e6ppet?”<\/p>\n

“Hvorfor skulle vi gemme os?”<\/p>\n

“Hvis vi gemmer os, s\u00e5 vil vi ikke h\u00f8re granaterne”.<\/p>\n

“Det er i orden, min dreng, v\u00e6r ikke bange, vi vil v\u00e6re i sikkerhed. Bare pr\u00f8v at sove, jeg er ved siden af dig”. Faderen skjuler sin rysten af kulde. Han vil ikke have at hans barn skal tro han er bange.<\/p>\n

“Far, jeg vil gerne g\u00e5 p\u00e5 wc.<\/p>\n

“Det er i orden, g\u00e5 bare”.<\/p>\n

“Nej, jeg kan ikke. Jeg vil gerne have du g\u00e5r med ud til badev\u00e6relset”.<\/p>\n

“Hvorfor det?” Hans far pr\u00f8ver at give ham selvtillid.<\/p>\n

“Jeg er bange for at de vil skyde, mens jeg er i badev\u00e6relset”.<\/p>\n

“Okay, jeg kommer med dig”:<\/p>\n

S\u00e5 farer Husam ud p\u00e5 badev\u00e6relset, med faderen lige bagefter. Han farer tilbage til sin seng og d\u00e6kker sit hoved med t\u00e6ppet. Han beder faderen l\u00e6se op af Koranen, da han ikke kan falde i s\u00f8vn, fordi han venter p\u00e5 lyden af endnu et granatbombardement. Faderen l\u00e6ser i h\u00e5bet om at hans barn vil sove i nat.<\/p>\n

“Far, du m\u00e5 ikke g\u00e5, bliv hos mig”.<\/p>\n

“Okay min dreng, jeg er hos dig”.<\/p>\n

Denne samtale er alt for typisk for en far og hans s\u00f8n kl. 2 om morgenen. Selv under den hellige m\u00e5ned Ramadan forgifter de israelske F-16 jagerfly luften med deres hvinende brag.<\/p>\n

B\u00f8rnene viser ekstrem tilknytningsadf\u00e6rd til for\u00e6ldrene p\u00e5 grund af frygten for lydene af jagerfly der kommer uvarslet om dagen eller natten.<\/p>\n

En time senere genoptages lydene. B\u00f8rnene er v\u00e5gne igen. Moderen, gravid i syvende m\u00e5ned, er ogs\u00e5 v\u00e5gen. Klokken er 3 om morgenen, tiden til at tilberede Sehour, m\u00e5ltidet f\u00f8r fasten. Hun er bange for at g\u00e5 alene ud for at tilberede m\u00e5ltidet. Hun beder sin mand hj\u00e6lpe sig. Hendes mand, som beh\u00f8ves to steder, svarer: “Jeg ville hjertens gerne hj\u00e6lpe dig, men jeg er n\u00f8dt til at blive hos b\u00f8rnene for det tilf\u00e6lde at der kommer endnu et brag”.<\/p>\n

Selv om hun er bange, g\u00e5r moderen ud for at tilberede m\u00e5ltidet. Kort efter begynder bragene igen. B\u00f8rnene var v\u00e5gne igen. Hun vender tilbage for b\u00f8rnenes skyld og for at f\u00e5 tr\u00f8st fra sin mand. De beder hende om at s\u00e6tte sig ved siden af dem. Maden forlader hendes tanker, og hun tr\u00f8ster dem indtil de falder i s\u00f8vn. Senere, mens for\u00e6ldrene spiser, siger hendes mand: Jeg er glad for at jeg ikke hjalp dig med maden, b\u00f8rnene v\u00e5gnede r\u00e6dselsslagne”.<\/p>\n

Mens hun sluger sin frygt, svarer hun: “Ja, du havde ret”.<\/p>\n

“Sjovt nok gjorde de israelske brag os en tjeneste. Vi beh\u00f8vede ikke at sove igennem v\u00e6kkeuret, og de v\u00e6kkede os lige i tide til at spise inden morgenpr\u00e6dikenen”. De to ler ad hans sp\u00f8g. Sommetider er det alt der hj\u00e6lper.<\/p>\n

“Ja, du havde ret”, gentager moderen. “Jeg fryser”, siger hun. De kan ikke lukke vinduerne. De er n\u00f8dt til at holde dem \u00e5bne. Ellers ville vinduerne spr\u00e6nges af de h\u00f8je lyde og kunne s\u00e5re b\u00f8rnene. De holdt alligevel det kolde vejr ud.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen gik Husam ikke i skole. Han var alt for bange for at bragene ville forts\u00e6tte. Da han blev hjemme, og bragene begyndte, sagde han: “Gudskelov, jeg ikke gik i skole. Jeg ville v\u00e6re blevet skr\u00e6kslagen og gr\u00e6de”. Han t\u00e6nkte p\u00e5 de andre b\u00f8rn i skolen den dag.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Far, lad os gemme os
\nAf Marwan Diab, Gaza Kommunes Distriktspsykiatri, October 2005<\/p>\n

“Far, bliv hos mig, og s\u00e5 snart du h\u00f8rer granaterne, s\u00e5 luk mine \u00f8rer”.
\n“V\u00e6r ikke bange Husam, sov bare”.
\n“Jeg kan ikke sove, jeg er bange”.
\n“Hvad er du bange for L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2379"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2379"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2379\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2379"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2379"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2379"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}