{"id":2372,"date":"2006-02-17T15:33:21","date_gmt":"2006-02-17T15:33:21","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-02-17T15:33:21","modified_gmt":"2006-02-17T15:33:21","slug":"adskilte-verdener","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2372","title":{"rendered":"Adskilte verdener"},"content":{"rendered":"
The Guardian<\/div>\n

Adskilte verdener<\/h3>\n<\/p>\n

Chris McGreal, The Guardian, 6. februar 2006<\/p>\n<\/p>\n

Israelere har altid v\u00e6ret chokerede over ideen om paralleller mellem deres land, et land der har rejst sig af asken efter et folkemord, og det racistiske system, der beherskede det gamle Sydafrika. <\/p>\n<\/p>\n

Men endog i Israel selv h\u00f8rer man vedholdende anklager om, at det net af kontrolforanstaltninger, der ber\u00f8rer ethvert omr\u00e5de af pal\u00e6stinensernes liv i foruroligende grad minder om apartheid. <\/p>\n<\/p>\n

Efter gennem mere end fire \u00e5r at have rapporteret fra Jerusalem og derudover gennem et \u00e5rti fra Johannesburg er The Guardians prisbel\u00f8nnede Mellem\u00f8st-korrespondent Chris McGreal mere end almindeligt veludrustet til at vurdere denne eksplosive sammenligning.<\/p>\n

Said Rhateb er f\u00f8dt i 1972, fem \u00e5r efter at israelske soldater k\u00e6mpede sig gennem \u00d8stjerusalem og kr\u00e6vede hans families t\u00f8rre, klippebestr\u00f8ede stykke jord som en del af hvad den j\u00f8diske stat proklamerede som sin \u201devige og udelelige hovedstad\u201d. Bureaukraterne fulgte i h\u00e6rens fodspor, registrerede og opm\u00e5lte Israels st\u00f8rste anneksion af territorium siden sejren over de arabiske h\u00e6re i uafh\u00e6ngighedskrigen i 1948.<\/p>\n<\/p>\n

De kastede et kort blik p\u00e5 Rhateb-familiens landsby Beit Hanina og dens randomr\u00e5de en kort k\u00f8retur fra den bibelske by oppe p\u00e5 bakken og traf beslutning om den ydre gr\u00e6nse for dette nye Jerusalem. Israelerne trak en linie p\u00e5 et kort \u2013 en ny bygr\u00e6nse \u2013 mellem Beit Haninas landomr\u00e5de og de fleste af landsbyens huse. Olivenlundene og frugthaverne skulle v\u00e6re en del af Jerusalem; landsbyen skulle fortsat h\u00f8re til Vestbredden.<\/p>\n<\/p>\n

Befolkningen var ikke s\u00e5 klart opdelt. Arabere i omr\u00e5det blev registrerede som boende i landsbyen \u2013 selv de, der som Rhatebs for\u00e6ldre, hvis hjem befandt inden for det omr\u00e5de, der nu blev defineret som Jerusalem. Som tiden gik, gav israelerne Rhateb-familien identitetskort, der klassificerede dem som residenter p\u00e5 den milit\u00e6rt besatte Vestbred. <\/p>\n<\/p>\n

Da Said Rhatev blev f\u00f8dt, blev ogs\u00e5 han opf\u00f8rt som boende uden for bygr\u00e6nsen. <\/p>\n

Hans for\u00e6ldre ofrede det ikke megen opm\u00e6rksomhed eftersom de uhindret bev\u00e6gede sig frem og tilbage over den usynlige linie, som israelerne havde trukket og k\u00f8bte ind og i bad i moskeen inden for den Gamle Bys mure i Jerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

Fire \u00e5rtier senere blev Said Rhateb, som f\u00f8lge af Israels i tiltagende grad indviklede klassifikationssystem, anset for at resident p\u00e5 Vestbredden \u2013 hvor han aldrig har boet \u2013 og en illegal fremmed, der ikke m\u00e5tte bo i det hjem, hvor han var f\u00f8dt i Jerusalem. Jerusalems byr\u00e5d tvinger Rhatreb til at betale en betragtelig ejendomsskat af det hus som det n\u00e6gter han retten til at bo i. Og han bliver fra tid til anden arresteret for at g\u00f8re det.<\/p>\n<\/p>\n

Rhatebs b\u00f8rn er blevet udelukket fra deres skole i Jerusalem, han kan ikke indregistrere en bil i sit navn \u2013 eller rettere det kan han godt, men kun med pal\u00e6stinensiske plader, hvilket betyder, at han ikke kan k\u00f8re i den til sin bolig, fordi kun israelsk indregistrerede biler er tilladte i Jerusalem \u2013 og han skal bruge en passerseddel for at bev\u00e6ge sig ind i byens centrum. Den israelske h\u00e6r giver ham cirka 4 passersedler p\u00e5 et \u00e5r.<\/p>\n<\/p>\n

Der er mere at fort\u00e6lle i denne sammenh\u00e6ng. N\u00e5r Rhateb ikke er legal resident i sit eget hjem, defineres han som \u201dfrav\u00e6rende\u201d, der har forladt sin ejendom. If\u00f8lge israelsk lov tilh\u00f8rer den nu staten, eller mere specifikt, dens j\u00f8diske borgere. \u201dDe har sendt besked om, at vi ikke kan s\u00e6lge jorden eller forbedre den, fordi vi ikke ejer den\u201d, forklarer han. <\/p>\n

\u201dN\u00e5r som helst, de \u00f8nsker at konfiskere dem, kan de g\u00f8re det, fordi de siger, at vi er frav\u00e6rende sk\u00f8nt vi bor i huset. Det er det, der har tvunget min storebror og tre s\u00f8stre til at tage ophold i USA. De kunne ikke udholde chikanerierne\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Apartheidmuren<\/p>\n<\/p>\n

Der er f\u00e5 steder i verden, hvor regeringer opbygger et net af nationalitets- og residenslove, som er udformede med henblik p\u00e5 at blive brugt af en del af befolkningen mod en anden del. Apartheidens Sydafrika var et eksempel. Israel er et andet. <\/p>\n<\/p>\n

Sammenligninger mellem det hvide styre i Sydafrika og Israels system for kontrol over den arabiske befolkning, som det hersker over h\u00f8res stadig oftere.<\/p>\n<\/p>\n

Modstandere af den vidtstrakte st\u00e5l- og betonbarriere, der er ved at blive bygget ned gennem Vestbredden og Jerusalem har givet den \u00f8genavnet <\/p>\n

\u201dApartheidmuren\u201d fordi den tvangsm\u00e6ssigt op\u00e6der lokalsamfund og beslagl\u00e6gger land. Kritikere af Ariel Sharons plan om at opdele Vestbredden og tildele pal\u00e6stinenserne nogle klatter af territorium, fremkalder sammenligninger med Sydafrikas \u201dbantustans\u201d \u2013 de nominelt uafh\u00e6ngige hjemlande, hvor millioner af sorte m\u00e6nd og kvinder blev stuvet sammen.<\/p>\n<\/p>\n

En israelsk menneskerettighedsorganisation har beskrevet segregationen af Vestbredden ved hj\u00e6lp af milit\u00e6ret som apartheid. Arabisk-israelske sagf\u00f8rere argumenterer i sager mod diskrimination for h\u00f8jesteret ved at fremholde ligheder mellem nogle israelske love og det hvide Sydafrikas undertrykkende love. <\/p>\n<\/p>\n

Desmond Tutu, den forhenv\u00e6rende \u00e6rkebiskop i Cape Town og formand for Sydafrikas sandheds- og forsoningskommission, bes\u00f8gte for tre \u00e5r siden de besatte omr\u00e5der og beskrev hvad han blev vidne til som \u201dmeget lige som det vi sorte mennesker i Sydafrika blev udsat for\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 langt tilbage som i 1961 s\u00e5 Hendrik Verwoerd, sydafrikansk premierminister og arkitekten bag den \u201dstore apartheidvision\u201d om bantustans, en parallel. \u201dJ\u00f8derne tog Israel fra araberne efter, at araberne havde levet der i et \u00e5rtusind. <\/p>\n<\/p>\n

Israel er, ligesom Sydafrika, en apartheidstat\u201d, sagde han. Det er en opfattelse, der chokerer og g\u00f8r mange israelere rasende\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

En fremtr\u00e6dende israelsk akademiker, en \u201dpolitical scientist,\u201d Gerald Steinberg, svarede p\u00e5 en invitation til at deltage i et panel ved et diskussionsm\u00f8de i et kulturcenter i Jerusalem med titlen \u201dEr Israel den nye apartheidstat?\u201d med at ford\u00f8mme arrang\u00f8ren, en sydafrikansk f\u00f8dt j\u00f8de, for blot at rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n<\/p>\n

\u201dSom De utvivlsomt er vidende om, fokuserer den pro-pal\u00e6stinensiske og anti-semitiske kampagne p\u00e5 den helt igennem falske og forn\u00e6rmelige analogi med Sydafrika. <\/p>\n<\/p>\n

At anvende betegnelsen \u2019apartheid\u2019 med reference til Israels legitime svar p\u00e5 terror og truslen om udryddelse er b\u00e5de en nedv\u00e6rdigelse af erfaringen fra Sydafrika og det st\u00f8rst mulige umoralske angreb p\u00e5 det j\u00f8diske folks ret til selvbestemmelse, svarede han.<\/p>\n<\/p>\n

Mange israelere f\u00f8ler afsky ved hentydningen til en parallel med Sydafrika, fordi den rammer noget meget centralt i deres selvopfattelse og deres opfattelse af deres eget land, grundlagt efter \u00e5rhundreder med had, pogromer og i sidste instans folkemord. <\/p>\n<\/p>\n

Om noget, opfatter mange af Israels j\u00f8der sig selv som mere sammenlignelige med Sydafrikas sorte befolkning end med dens hvide undertrykkere. Nogle urokkelige forsvarere af Israels politik i fortid og nutid siger, at blot det at diskutere Israel i sammenh\u00e6ng med apartheid er et hanefjed fra at sammenligne den j\u00f8diske stat med nazi-Tyskland, ikke mindst p\u00e5 grund af det afrikaanske lederskabs fascistiske sympatier i 1940\u2019erne og de foruroligende ekkoer af Hitlers N\u00fcrenberg-love i Sydafrikas racistiske lovgivning.<\/p>\n<\/p>\n

Men der bliver i tiltagende grad sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved dette tabu. Som Israels justitsminister, Tommy Lapid har sagt det, kunne Israels ops\u00e6tsighed i forhold til international lov med bygningen af Muren p\u00e5 Vestbredden f\u00f8re til, at det blev behandlet som en paria ligesom Sydafrika. <\/p>\n<\/p>\n

Malaysias premierminister, Abdullah Ahmad Badawi har opfordret til en kampagne vendt mod Israel af den slags, der blev taget i anvendelse for at ud\u00f8ve pression mod Sydafrika.<\/p>\n<\/p>\n

\u201dLigesom kampen mod apartheid har det pal\u00e6stinensiske folks kamp mod den israelske bes\u00e6ttelse af dets land enorm opbakning i verdenssamfundet\u201d, har han udtalt. \u201dDerfor er et mere konkret udtryk for denne st\u00f8tte fra verdenssamfundet til denne kampagne betimelig og passende.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Anglikanske, presbyterianske og andre kirker har bakket op om sanktioner vendt mod Israel. Sidste \u00e5r vedtog en af de britiske universitetsl\u00e6reres fagforeninger en boykot af to israelske universiteter, f\u00f8r den omgjorde sin beslutning i en storm af protester, der vendte sig mod argumentationen, som l\u00e5 til grund for beslutningen.<\/p>\n<\/p>\n

Den israelske regering har ford\u00f8mt boykotter som anti-semitisme og et fors\u00f8g p\u00e5 at \u201ddelegitimere\u201d den j\u00f8diske stat. Den sp\u00f8rger hvorfor kun Israel, et demokratisk land , skal uds\u00e6ttes for sanktioner. Nogle f\u00e5 protesterende r\u00f8ster er ikke nogen stor trussel. <\/p>\n<\/p>\n

Men under israelsk fjendtlighed ligger der en frygt, udtrykt i en hemmelig rapport til det israelske udenrigsministerium, for at Israels anseelse i udlandet kunne blive sv\u00e6kket s\u00e5 meget i de kommende \u00e5r, at det kunne komme p\u00e5 kollisionskurs med Europa. En s\u00e5dan kurs kunne g\u00f8re Israel lige s\u00e5 isoleret som apartheidregimet og afstedkomme alvorlige \u00f8konomiske konsekvenser.<\/p>\n<\/p>\n

Ariel Sharons r\u00f8mning af j\u00f8diske bos\u00e6ttere fra Gaza-striben sidste \u00e5r og opgivelsen af direkte israelsk kontrol over dette omr\u00e5de har forbig\u00e5ende d\u00e6mpet noget af kritikken. Men lige netop da r\u00f8mningen af Gaza var i gang, konsoliderede Israel sin kontrol over de dele af Vestbredden det vil beholde og brugte Muren til at markere en tilsigtet fremtidig gr\u00e6nse, som ville opdele territoriet og udvide j\u00f8diske bos\u00e6ttelser, som det har til hensigt at anektere \u2013 en strategi som, hvis den bliver bragt til udf\u00f8relse, sandsynligvis vil underbygge sammenligningerne med apartheid og levere skyts til arbejdet for sanktioner mod Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Israelere er oprigtigt forvirrede over, at nogen som helst skulle kunne se ligheder mellem deres eget samfund og det gamle Sydafrika. Hvor, sp\u00f8rger de, er skiltene med p\u00e5skriften \u201dJ\u00d8DER\u201d OG \u201dIKKE-J\u00d8DER\u201d som kunne sammenlignes med den \u201dbanale apartheid\u201d med de racedelte busser, toiletter og snart sagt enhver anden facilitet i Johannesburg og Pretoria ? Der er naturligvis i\u00f8jnefaldende forskelle. <\/p>\n<\/p>\n

Arabiske israelere har stemmeret, om end de ikke havde mulighed for at danne deres egne politiske partier f\u00f8r i 1980\u2019erne. De er for det meste ligestillede hvad ang\u00e5r loven og i vore dage beskytter de israelske domstole i almindelighed deres rettigheder. <\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8derne udg\u00f8r et flertal i Israel; hvide sydafrikanere var et mindretal. Og Israel brugte de f\u00f8rste \u00e5rtier af sin eksistens p\u00e5 at k\u00e6mpe for at overleve.<\/p>\n<\/p>\n

Men for nogle af dem, der har en fod i hver lejr, sl\u00f8res forskellene af andre realiteter. Nogle j\u00f8diske sydafrikanere og israelere, der levede i apartheidens Sydafrika, nogle af dem politikere, overlevende efter Holocaust og mennesker, der engang blev ford\u00f8mt som terrorister, beskriver aspekter ved det moderne israelske samfund som forhold der minder foruroligende meget om det gamle Sydafrika.<\/p>\n<\/p>\n

Nogle ser parallellerne i et m\u00f8nster af diskriminerende praksis og kontrol og hvad de beskriver som utilsl\u00f8ret beg\u00e6r efter land som den unge israelske stat hat tiltaget sig fra flygtende arabere og siden fra pal\u00e6stinenserne, til de stadigt ekspanderende bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden. <\/p>\n<\/p>\n

Apartheiden l\u00e5 i forl\u00e6ngelse af koloniprojektet og tog sigte p\u00e5 at fratage folkets dets jord\u201d, sagde den j\u00f8disk-sydafrikanske kabinetsminister og tidligere ANC-guerrillak\u00e6mper, Ronnie Kasrils under et bes\u00f8g i Jerusalem. <\/p>\n

\u201dDet er lige netop, hvad der er sket i Israel og de besatte omr\u00e5der. <\/p>\n<\/p>\n

Magten og loven er blevet taget i anvendelse for at overtage jorden. Det er dette aspekt, som apartheiden og Israel har til f\u00e6lles\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Andre ser ber\u00f8ringsfladerne i graden af lidelse hvis ikke i dens \u00e5rsager. Hvis vi ser p\u00e5 omfanget af den uret, der er beg\u00e5et mod pal\u00e6stinenserne af staten Israel, er der grundlag for en sammenligning med apartheid\u201d, har den tidligere israelske ambassad\u00f8r i Sydafrika, Alon Liel udtalt. \u201dHvis vi ser p\u00e5 omfanget af lidelse, m\u00e5 man sige, vi er p\u00e5 samme niveau. Apartheid var naturligvis en filosofi, der var meget forskellig fra hvad vi foretager os, hvilket for st\u00f8rstedelens vedkommende skyldes sikkerhedshensyn. <\/p>\n

Men anskuet ud fra resultatet er vi p\u00e5 samme niveau\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

M\u00e5ske er det, der virkeligt er sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan Israel sank ned p\u00e5 samme niveau som apartheidens Sydafrika, hvad enten vi fokuserer p\u00e5 lovene eller de politiske strategier, eller p\u00e5 den lidelse, der blev for\u00e5rsaget. <\/p>\n

Og hvordan det g\u00e5r til, at regeringen for et folk, som led s\u00e5 meget under diskrimination og had, i det skjulte omfavnede et regime under anf\u00f8rsel af mennesker, der engang stod p\u00e5 kajerne i Cape Town og sang: \u201dSend j\u00f8derne tilbage\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Fanget mellem to stridende parter<\/p>\n<\/p>\n

I 1940 boede der en afrikaans-talende j\u00f8disk dreng ved navn Arthur Goldreich i Pietersburg i den brutalt intolerante hovedstad i det nordlige Transvaal. Goldreich var 11 \u00e5r, og Sydafrika var i krig med Nazi-Tyskland.<\/p>\n<\/p>\n

En morgen meddelte hans rektor , at de studerende skulle l\u00e6re et fremmedsprog – tysk. Hensigten var klar :Mange Afrikaners , incl. nogle af deres politiske ledere, h\u00e5bede p\u00e5, at Hitler ville vinde krigen. Da Goldreichs l\u00e6rer delte den tyske l\u00e6rebog ud, fandt en j\u00f8diske dreng ud af, at han stirrede p\u00e5 et Hitler ungdomsblad.<\/p>\n<\/p>\n

Han opr\u00f8rtes og skrev til premierministeren Jan Smits og n\u00e6gtede at l\u00e6re tysk og forlangte at blive undervist i hebr\u00e6isk. Goldreich fik sin vilje og begav sig ind p\u00e5 en vej, som delte hans liv op imellem to stridende parter; mod den hvide dominans i Sydafrika og for overlevelsen af den j\u00f8diske stat i Israel.<\/p>\n<\/p>\n

I 1948 blev begge Goldreichs verdener \u00e6ndret indenfor nogle f\u00e5 dage. Israel erkl\u00e6rede sin uafh\u00e6ngighed d.14.maj, 14 dage f\u00f8r Sydafrikas nationalistparti vandt det sydafrikanske valg, og m\u00e6ndene bag Hitler kom til magten. <\/p>\n

Goldreich havde allerede besluttet at rejse til Israel og k\u00e6mpe for at redde det fra at blive\u201d kvalt i f\u00f8dslen.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Grunden til jeg tog af sted, var Holocaust og kampen mod britisk kolonialisme, men selvf\u00f8lgelig at nationalisterne vandt valget, gav mig ingen tvivl om, hvad jeg skulle g\u00f8re\u201d, siger han. Goldreich vendte tilbage til Sydafrika i 1954 for at tage del i sin anden kamp. <\/p>\n<\/p>\n

Efter nogle f\u00e5 \u00e5r med politisk agitation blev han et tidligt medlem af den Afrikanske Nationale Kongres\u00b4 milit\u00e6re fl\u00f8j, Umhcantowe Sizwe, som ledtes af Nelson Mandela.<\/p>\n<\/p>\n

Goldreich var ikke kendt af Sydafrikas sikkerhedspoliti, s\u00e5 han blev installeret med sin familie som lejer af Lillieslief \u2013 farmen i Rivonia nord for Johannesburg, hvor undergrundslederne af det forbudte ANC m\u00f8dtes i hemmelighed.<\/p>\n<\/p>\n

Mandela skrev i sin selvbiografi, hvordan han henvendte sig til Goldreich som en af de f\u00e5 i ANC\u00b4s spirende guerillah\u00e6r, som forstod at k\u00e6mpe.\u201d I 1940\u00b4erne havde Arthur k\u00e6mpet mod Palmach, den milit\u00e6re fl\u00f8j i den j\u00f8diske nationalbev\u00e6gelse i Pal\u00e6stina. Han var bekendt med guerillakrigsf\u00f8relse og hjalp til med at udfylde mange huller i min forst\u00e5elese.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

I Juli 1963 angreb politiet farmen og tog en masse efters\u00f8gte m\u00e6nd til fange, incl. ANC lederen Walter Sisulu og Goldreich. Fem af de 17 arresterede p\u00e5 Rivonia var hvide, alle j\u00f8der. De tilfangetog folk, og Mandela , som allerede var i fangenskab, blev anklaget for sabotage og for at planl\u00e6gge voldelig evolution, som indebar d\u00f8dsdom.<\/p>\n<\/p>\n

F\u00f8r han kunne retsforf\u00f8lges, br\u00f8d Goldreich ud af f\u00e6ngslet i Johannesburg og undgik en stor, bred national jagt ved at flygte til Swaziland forkl\u00e6dt som pr\u00e6st. Goldreich bor nu i den rige og rolige by Herzliya p\u00e5 Israels Middelhavskyst. Der var en tid, hvor han troede p\u00e5, at den unge j\u00f8diske stat kunne danne eksempel som en bedre m\u00e5de at forme sit lands f\u00f8dsel p\u00e5.<\/p>\n<\/p>\n

Som det er nu, ser Goldreich Israel som t\u00e6ttere p\u00e5 det moderne styre, han k\u00e6mpede imod og Sydafrika som forbillede. Han udtaler, at israelske regeringer har vist sig mere interesserede i territorier end fred, og hen ad vejen opstod zionismen.<\/p>\n<\/p>\n

Goldreich taler om den \u201dBantustanisme vi ser gennem en politik med bes\u00e6ttelse og adskillelse \u201d, den \u201dafskyelige\u201d racisme i det israelske samfund hele vejen op til regeringsmedlemmer, som st\u00f8tter den voldelige fjernelse af araberne, og \u201d brutaliteten og umenneskeligheden, man uds\u00e6tter folk for i de besatte omr\u00e5der i Pal\u00e6stina.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201dFinder man det ikke forf\u00e6rdeligt, at denne stat, som kun eksisterer pga. sejren over fascismen og nazismen i Europa, og under konflikten var der skes millioner j\u00f8der, der betalte med deres liv, blot fordi de var j\u00f8der, er det ikke afskyeligt, at p\u00e5 dette sted er der mennesker, der kan sige og g\u00f8re disse ting ? \u201d Sp\u00f8rger han Goldreich fortsatte og oprettede afdelingen for arkitektur ved Jerusalems navnkundige Bezalel Akademi, hvorfra han s\u00e5, arkitektur og planl\u00e6gning udvikle sig som redskaber for territorial udvidelse efter 1967- krigen.\u201d <\/p>\n<\/p>\n

Jeg iagttog Jerusalem med r\u00e6dsel og stor tvivl og frygt for fremtiden. Der var dem, der sagde, at det der skete, er arkitektur og ikke politik. Man kan ikke tale om planl\u00e6gning som en abstraktion. Det hedder at drage forkerte slutninger,\u201d udtaler han.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Birthe H. Christensen og Karl Aage Angri <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Adskilte verdener<\/p>\n

Chris McGreal, The Guardian, 6. februar 2006<\/p>\n

Israelere har altid v\u00e6ret chokerede over ideen om paralleller mellem deres land, et land der har rejst sig af asken efter et folkemord, og det racistiske system, der beherskede det gamle L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2372"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2372"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2372\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2372"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2372"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2372"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}