{"id":2361,"date":"2006-02-09T18:08:52","date_gmt":"2006-02-09T18:08:52","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-02-09T18:08:52","modified_gmt":"2006-02-09T18:08:52","slug":"forste-overvejelser-om-hamas-valgsejr","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2361","title":{"rendered":"F\u00f8rste overvejelser om Hamas’ valgsejr"},"content":{"rendered":"
DOM-DMZ-MTA<\/div>\n

F\u00f8rste overvejelser om Hamas’ valgsejr <\/h3>\n<\/p>\n

af Gilbert Achcar; 27. januar 2006<\/p>\n<\/p>\n

1. Hamas’ overv\u00e6ldende valgsejr er kun \u00e9t af resultaterne af den intensive brug USA siden 1950’erne har gjort af islamisk fundamentalisme som et ideologisk v\u00e5ben mod b\u00e5de progressiv nationalisme og kommunisme i den muslimske verden. <\/p>\n<\/p>\n

Dette blev gjort i n\u00e6rt samarbejde med Sa’udi-konged\u00f8mmet \u2013 et de facto US-protektorat n\u00e6sten fra dets grundl\u00e6ggelse i 1932. Fremhj\u00e6lpningen af den mest reaktion\u00e6re fortolkning af den islamiske religion under udnyttelse af dybt rodf\u00e6stede folkelige religi\u00f8se forestillinger f\u00f8rte til at denne ideologi udfyldte det vacuum der blev efterladt ved 1970’ernes udt\u00f8mning af de to ideologiske str\u00f8mninger den tjente til at bek\u00e6mpe. <\/p>\n<\/p>\n

Vejen var s\u00e5ledes banet i hele den muslimske verden for at islamisk fundamentalisme kunne blive det dominerende udtryk for massernes nationale og sociale vrede til stor skr\u00e6k for USA og dets saudiarabiske protektorat. <\/p>\n<\/p>\n

Historien om Washingtons relation med islamisk fundamentalisme er den mest sl\u00e5ende moderne illustration af troldmandens l\u00e6rling. (Jeg har beskrevet dette udf\u00f8rligt i min bog “The Clash of Barbarisms”).<\/p>\n<\/p>\n

2. Den pal\u00e6stinensiske scene var ingen undtagelse fra dette almene regionale m\u00f8nster, sk\u00f8nt den fulgte trop med et tidehverv. Selv om den pal\u00e6stinensiske guerillabev\u00e6gelse f\u00f8rst gjorde sig g\u00e6ldende som et resultat af udmattelsen af den mere traditionelle arabiske nationalisme og som et udtryk for radikalisering, undergik bev\u00e6gelsen en meget hurtig bureaukratisering fremhjulpet af en betydelig indstr\u00f8mning af petrodollars og n\u00e5ede niveauer af korruption der ikke har nogen lige i nationale frihedsbev\u00e6gelsers historie. <\/p>\n<\/p>\n

Dog, s\u00e5 l\u00e6nge den – i skikkelse af PLO – forblev hvad der kunne beskrives som et “statsl\u00f8st statsapparat der s\u00f8gte et territorium” (se min bog “Eastern Cauldron”), kunne den pal\u00e6stinensiske nationale bev\u00e6gelse stadig legemligg\u00f8re forh\u00e5bningerne hos det store flertal af de pal\u00e6stinensiske masser, trods de talrige drejninger, vendinger og l\u00f8ftesvigt hvormed dens historie er bestr\u00f8et.<\/p>\n<\/p>\n

3. Men da en ny generation af pal\u00e6stinensere tog kampen op i slutningen af 1980’erne med Intifadaen der startede i december 1987, begyndte deres radikalisering i stigende grad at g\u00e5 i retning af islamisk fundamentalisme. <\/p>\n<\/p>\n

Dette blev lettet af, at den pal\u00e6stinensiske venstrefl\u00f8j, den ledende kraft i Intifadaen i de f\u00f8rste m\u00e5neder, satte denne sidste historiske mulighed over styr ved til sidst endnu en gang at rette ind bag PLO-ledelsen og s\u00e5ledes fuldende sin egen fallit. <\/p>\n<\/p>\n

I en mindre m\u00e5lestok havde Israel spillet sin egen version af troldmandens l\u00e6rling ved at favorisere den islamiske fundamentalistiske bev\u00e6gelse som rival til PLO f\u00f8r Intifadaen.<\/p>\n<\/p>\n

4. Oslo-aftalen i 1993 indledte den afsluttende fase af PLO’s degeneration, da dens ledelse – eller rettere sagt den ledende kerne i denne ledelse, uden om de officielle ledende organer – blev tildelt formynderskab over den pal\u00e6stinensiske befolkning i Vestbredden og Gaza-striben. <\/p>\n<\/p>\n

Dette kom i bytte for hvad der reelt udgjorde en kapitulation: PLO-ledelsen opgav de minimumsbetingelser som var kr\u00e6vet af de pal\u00e6stinensiske forhandlere fra de i 1967 besatte territorier, f\u00f8rst og fremmest et israelsk tilsagn om at fastfryse og tilbagef\u00f8re bygningen af bos\u00e6ttelser som var i gang med at kolonisere deres land. <\/p>\n<\/p>\n

Selve betingelserne for denne kapitulation – der d\u00f8mte Oslo-aftalerne til tragisk at sl\u00e5 fejl s\u00e5ledes som kritikere meget rigtigt forudsagde fra starten – gjorde det sikkert at skiftet i den politiske folkestemning ville blive fremskyndet. <\/p>\n<\/p>\n

Den zionistiske stat drog fordel af den stilstand, som blev bragt til 1967-territorierne ved Den Pal\u00e6stinensiske Myndigheds (PA’s) opfyldelse af rollen som politistyrke if\u00f8lge den tildelte fuldmagt, til drastisk at intensivere koloniseringen og opbygge en infrastruktur beregnet til at lette dens milit\u00e6re kontrol over disse territorier. <\/p>\n<\/p>\n

I overensstemmelse hermed for\u00f8gedes PA’s miskredit ub\u00f8nh\u00f8rligt. Dette tab i folkelig st\u00f8tte h\u00e6mmede mere og mere dens evne til at sl\u00e5 ned p\u00e5 den pal\u00e6stinensiske islamiske fundamentalistiske bev\u00e6gelse – som det blev kr\u00e6vet af den, og som den begyndte at fors\u00f8ge p\u00e5 s\u00e5 tidligt som i 1994 – for ikke at tale om dens evne til at marginalisere den islamiske bev\u00e6gelse politisk og ideologisk. <\/p>\n<\/p>\n

Ydermere f\u00f8rte overf\u00f8rslen af PLO-bureaukratiet fra eksil ind i 1967-territorierne som et herskende apparat betroet den opgave at overv\u00e5ge befolkningen som f\u00f8rte Intifadaen, hurtigt til at dens korruption n\u00e5ede afgrundsdybe niveauer – noget befolkningen i territorierne ikke havde oplevet p\u00e5 f\u00f8rste h\u00e5nd f\u00f8r. <\/p>\n<\/p>\n

Samtidig var Hamas, som de fleste sektioner af den islamiske fundamentalistiske massebev\u00e6gelse – i mods\u00e6tning til “substitutionistiske” strengt terroristiske organisationer blandt hvilke al-Qa’eda er blevet det mest i\u00f8jnefaldende eksempel – meget opsat p\u00e5 at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 folkelige basisbehov, organisere sociale tjenester og opdyrke et ry for n\u00f8jsomhed og ubestikkelighed.<\/p>\n<\/p>\n

5. Ariel Sharons uimodst\u00e5elige opstigen til styret for den israelske stat var resultatet af hans september 2000 provokation som ant\u00e6ndte den “Anden Intifada” – en opstand der pga. dens militarisering manglede de mest positive tr\u00e6k af den folkelige dynamik i den f\u00f8rste Intifada. <\/p>\n<\/p>\n

En Pal\u00e6stinensisk Myndighed som pga. selve dens natur bestemt ikke kunne bygge p\u00e5 masse-selvorganisering og valgte den eneste kampm\u00e5de den var fortrolig med, fremmede denne militarisering. <\/p>\n<\/p>\n

Sharons opstigen var ogs\u00e5 et produkt af den blindgyde Oslo-processen var n\u00e5et til: sammenst\u00f8det mellem den zionistiske fortolkning af Oslo-rammen – en opdateret version af “Alon-planen” fra 1967 hvorved Israel ville afst\u00e5 de befolkede omr\u00e5der af de i 1967 besatte omr\u00e5der til en arabisk administration, mens det beholdt koloniserede og militariserede strategiske lunser – og Den Pal\u00e6stinensiske Myndigheds (PA’s) minimumskrav om at genvinde alle, eller n\u00e6sten alle, de i 1967 besatte territorier, uden hvilket den vidste at den ville tabe dens resterende autoritet over den pal\u00e6stinensiske befolkning. Valgsejren for krigsforbryderen Ariel Sharon i februar 2001 – en begivenhed der var mindst lige s\u00e5 “chokerende” som Hamas’ valgsejr – forst\u00e6rkede uundg\u00e5eligt den islamiske fundamentalistiske bev\u00e6gelse, hans modpart mht. radikalisering af stillingtagen mod bagt\u00e6ppet af et d\u00f8df\u00f8dt historisk kompromis. <\/p>\n<\/p>\n

Alt dette blev selvf\u00f8lgelig st\u00e6rkt drevet frem af George W. Bush’s (absolut afvendelige, men ikke-afvendte) magtovertagelse, og udl\u00f8sningen af hans vildeste imperialistiske ambitioner takket v\u00e6re angrebene den 11. september 2001.<\/p>\n<\/p>\n

6. Ariel Sharon spillede dygtigt p\u00e5 dialektikken mellem ham selv og hans pal\u00e6stinensiske virkelige modstykke, Hamas. Hans beregning var simpel: For at blive i stand til ensidigt at gennemf\u00f8re sin egen h\u00e5rd-linje-version af den zionistiske fortolkning af en “l\u00f8sning” med pal\u00e6stinenserne beh\u00f8vede han to betingelser opfyldt: a) at minimere det internationale pres p\u00e5 ham – eller snarere USA’s pres, det eneste der virkelig betyder noget for Israel; og b) at p\u00e5vise at der ikke er nogen pal\u00e6stinensisk ledelse med hvem Israel kunne indg\u00e5 aftaler. <\/p>\n<\/p>\n

For at opn\u00e5 dette beh\u00f8vede han at fremh\u00e6ve PA’s svaghed og up\u00e5lidelighed ved at puste til udbredelsen af den islamiske fundamentalistiske bev\u00e6gelse velvidende at denne sidstn\u00e6vnte var bandlyst af de vestlige stater. Derfor, hver gang der var nogen slags v\u00e5benhvile forhandlet frem af PA med de islamiske organisationer, ville Sharons regering gribe til en “udenretslig henrettelse” – i almindeligt sprog, et mord – for at provokere disse organisationer til geng\u00e6ldelse med de midler de havde specialiseret sig i: selvmordsangreb, deres “F-16’er” som de siger. <\/p>\n<\/p>\n

Dette havde den dobbelte fordel at understrege PA’s manglende evne til at styre den pal\u00e6stinensiske befolkning, og at for\u00f8ge Sharons egen popularitet i Israel. Sandheden er at Hamas’ valgsejr er det resultat som Sharons strategi meget \u00e5benbart s\u00f8gte, s\u00e5ledes som mange kl\u00f8gtige iagttagere ikke undlod at p\u00e5pege.<\/p>\n<\/p>\n

7. S\u00e5 l\u00e6nge Yasir Arafat var i live, kunne han stadig bruge resten af sin egen historiske prestige. Tv\u00e6rtimod hvad mange kommentatorer har sagt, bet\u00f8d Sharons udelukkelse af Arafat i hans sidste m\u00e5neder ikke, at den pal\u00e6stinensiske leder mistede sin anseelse: faktisk var Arafats popularitet p\u00e5 alle tiders lavpunkt f\u00f8r hans udelukkelse og genvandt i styrke efter at den startede. <\/p>\n<\/p>\n

Egentlig har Arafats lederskab altid v\u00e6ret direkte n\u00e6ret af hans d\u00e6monisering fra Israels side, og hans popularitet steg igen da han blev Sharons fange. Dette er grunden til at USA’s og Israels kandidat til pal\u00e6stinensisk lederskab, Mahmoud Abbas, ikke var i stand til at tage virkeligt over s\u00e5 l\u00e6nge Arafat var i live. <\/p>\n<\/p>\n

Dette er ogs\u00e5 grunden til at b\u00e5de Bush-administrationen og Sharon ikke ville lade pal\u00e6stinenserne organisere de nye valg som Arafat blev ved med at forlange da hans repr\u00e6sentativitet blev udfordret meget hyklerisk i navn af “demokratisk reform”. <\/p>\n<\/p>\n

Selve arten af de “demokrater” som blev st\u00f8ttet af Washington og Israel under denne overskrift, repr\u00e6senteres bedst af Muhammad Dahlan, den mest korrupte chef for \u00e9t af de rivaliserende undertrykkende “sikkerheds”-apparater som Arafat holdt under sin kontrol efter et m\u00f8nster som er velkendt for autokratiske arabiske regimer.<\/p>\n<\/p>\n

8. Hamas’ valgsejr er et rungende slag i ansigtet p\u00e5 Bush-administrationen. Som den seneste illustration af troldmandens l\u00e6rling, som USA’s politik i Mellem\u00f8sten s\u00e5 i\u00f8jnefaldende har opf\u00f8rt, er den det sidste s\u00f8m i ligkisten for dens neokolonialistisk inspirerede, demagogiske og bedrageriske retorik om at bringe “demokrati” til “Mellem\u00f8sten i bred forstand”. <\/p>\n<\/p>\n

Det er selvf\u00f8lgelig for tidligt at foretage nogen sikker forudsigelse p\u00e5 dette tidspunkt mht. hvad der vil ske p\u00e5 gulvet. Imidlertid er det muligt at g\u00f8re nogle f\u00e5 betragtninger og prognoser: Hamas har ikke nogen social tilskyndelse til samarbejde med den israelske bes\u00e6ttelse, i det mindste ikke noget der p\u00e5 nogen m\u00e5de minder om tilskyndelsen for de PLO-baserede PA-apparater. <\/p>\n<\/p>\n

Bev\u00e6gelsen er i virkeligheden blevet kastet ud i forvirring af dens egen sejr, da den sikkert ville have foretrukket den meget mere komfortable tilstand at v\u00e6re en st\u00f8rre parlamentarisk opposition til PA. Derfor kr\u00e6ver det en hel del selvbedrag og \u00f8nsket\u00e6nkning at tro at Hamas vil tilpasse sig til de betingelser der er lagt ud af USA og Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Samarbejde er s\u00e5 meget mindre sandsynligt forudsat at den israelske regering under ledelse af det nye Kadima-parti grundlagt af Sharon vil forts\u00e6tte hans politik, idet de drager fuld fordel af valgresultatet som passer s\u00e5 godt til dens planer og umuligg\u00f8r ethvert forlig med Hamas. Ydermere st\u00e5r Hamas over for en overbydende rival repr\u00e6senteret af “Islamisk Jihad” som boykottede valget.<\/p>\n<\/p>\n

9. For at fors\u00f8ge at redde den meget f\u00f8lsomme pal\u00e6stinensiske komponent i den samlede amerikanske Mellem\u00f8sten-politik som den klarede at styre ind i svare vanskeligheder, vil Bush-administrationen sandsynligvis overveje tre muligheder: \u00c9n ville v\u00e6re et st\u00f8rre skift i Hamas’ politik, k\u00f8bt og formidlet af Sa’udierne; dette er imidlertid usandsynligt af de ovenn\u00e6vnte grunde og ville v\u00e6re langvarigt og usikkert. <\/p>\n<\/p>\n

En anden ville v\u00e6re at anstifte sp\u00e6nding og politisk opposition mod Hamas for at fremprovokere nye valg i n\u00e6r fremtid, ved at udnytte de store pr\u00e6sidentbef\u00f8jelser som Arafat havde tildelt sig selv og som Mahmoud Abbas arvede, eller blot ved at f\u00e5 denne sidste til at tr\u00e6de tilbage og s\u00e5ledes fremtvinge et pr\u00e6sidentvalg. <\/p>\n<\/p>\n

For at et s\u00e5dant tr\u00e6k skulle krones med held, eller blot have mening i det hele taget, er der behov for en trov\u00e6rdig person som kunne genopn\u00e5 et flertal for det traditionelle pal\u00e6stinensiske lederskab; men den eneste person som har det minimum af prestige som kr\u00e6ves for denne rolle, er for tiden Marwan Barghouti som – fra sin israelske f\u00e6ngselscelle – lavede en alliance med Dahlan f\u00f8r valget. <\/p>\n<\/p>\n

Det er derfor sandsynligt at Washington vil l\u00e6gge pres p\u00e5 Israel for hans frigivelse. En tredje mulighed ville v\u00e6re det “algeriske scenarium” – der henviser til en milit\u00e6rjuntas afbrydelse af valgprocessen i Algeriet i januar 1992 – hvilket if\u00f8lge rapporter i den arabiske presse allerede har v\u00e6ret overvejet: PA’s undertrykkelsesapparat ville sl\u00e5 ned p\u00e5 Hamas, indf\u00f8re belejringstilstand og indf\u00f8re et milit\u00e6rpolitidiktatur. <\/p>\n<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig er en kombination af de to sidste scenarier ogs\u00e5 mulig, hvor man uds\u00e6tter indf\u00f8relsen af belejringstilstand indtil man har skabt politiske tilstande som er mere egnede for det. Ethvert fors\u00f8g fra USA og EU’s side p\u00e5 at sulte pal\u00e6stinenserne til underkastelse ved at afbryde den \u00f8konomiske hj\u00e6lp de giver dem, ville v\u00e6re katastrofalt af b\u00e5de humanit\u00e6re og politiske grunde og b\u00f8r im\u00f8deg\u00e5s s\u00e5 kraftigt som muligt. <\/p>\n<\/p>\n

Bush-regeringens katastrofale styring af USA’s politik i Mellem\u00f8sten, oven p\u00e5 \u00e5rtiers kluntede og kortsynede imperialistiske USA-politik i denne del af verden, har endnu ikke b\u00e5ret al dens bitre frugt.<\/p>\n<\/p>\n

Gilbert Achcar er forfatter til “Eastern Cauldron” (Monthly Review Press, New York 2004) og “The Clash of Barbarisms” (ny udvidet udgave udkommer snart fra Saqi Books (London) og Paradigm Publishers (Boulder, CO)). <\/p>\n<\/p>\n

Fra DOM-DMZ-MTA 28. januar 2006<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af J\u00f8rgen Nyeng<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00f8rste overvejelser om Hamas’ valgsejr <\/p>\n

af Gilbert Achcar; 27. januar 2006<\/p>\n

1. Hamas’ overv\u00e6ldende valgsejr er kun \u00e9t af resultaterne af den intensive brug USA siden 1950’erne har gjort af islamisk fundamentalisme som et ideologisk v\u00e5ben mod b\u00e5de pro L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2361"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2361"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2361\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2361"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2361"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2361"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}