{"id":2338,"date":"2006-01-19T13:06:50","date_gmt":"2006-01-19T13:06:50","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-01-19T13:06:50","modified_gmt":"2006-01-19T13:06:50","slug":"afsloring-den-hemmelige-eurapport-om-ostjerusalem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2338","title":{"rendered":"Afsl\u00f8ring: Den hemmelige EU-rapport om \u00d8stjerusalem"},"content":{"rendered":"
DPV<\/div>\n

Afsl\u00f8ring: Den hemmelige EU-rapport<\/h3>\n<\/p>\n

Her er den kritiske rapport om Israel, som ikke m\u00e5 komme ud til offentligheden. Rapporten er lavet af en EU-delegation selv, men er blevet dysset ned umiddelbart efter, den kom frem.<\/p>\n

Det vil skade EU`s indflydelse, sagde EU’s udenrigstalsmand, Xavier Solana i december 2005.<\/p>\n<\/p>\n

Som denne overs\u00e6ttelse af rapporten til dansk afsl\u00f8rer, anser EU-delegationen Israels aktiviteter i Jerusalem som b\u00e5de i strid med K\u00f8replanens forpligtelser og international lov.<\/p>\n<\/p>\n

Rapporten anklager Israel for at f\u00f8re en bevidst politik for at annektere hele \u00d8stjerusalem, som historisk og juridisk tilh\u00f8rer pal\u00e6stinenserne. Diplomaterne mener, at Israel er i f\u00e6rd med at underminere en levedygtig pal\u00e6stinensisk stat og en endelig fredsaftale med pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n

For www.danpal.dk – <\/p>\n<\/p>\n

Anders Fenger.<\/p>\n<\/p>\n

Rapporten er oversat fra engelsk af J\u00f8rgen Nyeng.<\/p>\n<\/p>\n

________________________________________________________________________<\/p>\n<\/p>\n

EU-delegationsledere i Jerusalem og Ramallah – rapport om \u00d8stjerusalem, mandag den 28. november 2005<\/p>\n<\/p>\n

RESUM\u00c9<\/p>\n<\/p>\n

1. \u00d8stjerusalem er af central vigtighed for pal\u00e6stinenserne i politiske, \u00f8konomiske, sociale og religi\u00f8se henseender. Flere med hinanden forbundne israelske politikker reducerer muligheden for at n\u00e5 til en endelig statusaftale om Jerusalem og demonstrerer en klar israelsk hensigt om at g\u00f8re anneksionen af \u00d8stjerusalem til et konkret faktum:<\/p>\n<\/p>\n

– den n\u00e6re fuldf\u00f8relse af barrieren omkring \u00d8stjerusalem, langt fra den gr\u00f8nne linje;<\/p>\n<\/p>\n

– bygningen og udvidelsen af ulovlige bos\u00e6ttelser foretaget af private enheder og den israelske regering i og omkring \u00d8stjerusalem;<\/p>\n<\/p>\n

– nedrivningen af pal\u00e6stinensiske hjem bygget uden tilladelser (som er n\u00e6rmest uopn\u00e5elige);<\/p>\n<\/p>\n

– strengere h\u00e5ndh\u00e6velse af regler som adskiller pal\u00e6stinensere boende i \u00d8stjerusalem fra dem som bor i Vestbredden, herunder en reduktion af arbejdstilladelser;<\/p>\n<\/p>\n

– og diskriminerende beskatnings-, udgifts- og byggetilladelsespolitik fra Jerusalems bystyre.<\/p>\n<\/p>\n

2.Planen om at udvide bos\u00e6ttelsen “Ma’aleh Adumim” ind i det s\u00e5kaldte “E1”-omr\u00e5de \u00f8st for Jerusalem truer med at fuldf\u00f8re omringningen af byen med j\u00f8diske bos\u00e6ttelser og opdele Vestbredden i to separate geografiske omr\u00e5der. Den foresl\u00e5ede udvidelse af af barrieren fra \u00d8stjerusalem til at danne en boble omkring bos\u00e6ttelsen “Ma’aleh Adumim” ville have den samme virkning. 2004 s\u00e5 n\u00e6sten en tredobling af antallet af pal\u00e6stinensiske bygninger som blev nedrevet i \u00d8stjerusalem. Vi forventer et lignende antal nedrivninger i 2005. 88 hjem i Silwan-kvarteret med nedrivningsordrer st\u00e5ende mod dem tiltrak sig megen opm\u00e6rksomhed i juni.<\/p>\n<\/p>\n

3. N\u00e5r barrieren er blevet fuldf\u00f8rt, vil Israel kontrollere adgangen til og fra \u00d8stjerusalem og afsk\u00e6re bydelen fra dens pal\u00e6stinensiske satellitbyer Betlehem og Ramallah, og fra resten af Vestbredden udenfor. Dette vil have alvorlige \u00f8konomiske, sociale og humanit\u00e6re konsekvenser for pal\u00e6stinenserne. Ved kraftigt at anvende politikker mht. opholdstilladelse og ID-status vil Israel v\u00e6re i stand til endeligt at fuldf\u00f8re isoleringen af \u00d8stjerusalem det politiske, sociale, kommercielle og infrastrukturelle center for pal\u00e6stinensisk liv.<\/p>\n<\/p>\n

4. Israels aktiviteter i Jerusalem er i modstrid med s\u00e5vel dets K\u00f8replan-forpligtelser som international lov. Vi og andre i det internationale samfund har gjort vore bet\u00e6nkeligheder klare ved talrige lejligheder, med varierende effekt.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne er, uden undtagelse, dybt alarmeret omkring \u00d8stjerusalem. De frygter at Israel vil “slippe af sted med det” under d\u00e6kke af tilbagetr\u00e6kningen (fra Gaza, ovs. bem.). Israels handlinger risikerer ogs\u00e5 at radikalisere den hidtil relativt rolige pal\u00e6stinensiske befolkning i \u00d8stjerusalem. Det ville v\u00e6re p\u00e5 tide med klare erkl\u00e6ringer af Den Europ\u00e6iske Union og Kvartetten om, at Jerusalem forbliver et emne for forhandling mellem de to sider, og at Israel b\u00f8r afst\u00e5 fra alle foranstaltninger beregnet p\u00e5 at foruddiskontere s\u00e5danne forhandlinger. Vi b\u00f8r ogs\u00e5 st\u00f8tte pal\u00e6stinensiske kulturelle, politiske og \u00f8konomiske aktiviteter i \u00d8stjerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

ANBEFALINGER<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 det politiske niveau<\/p>\n<\/p>\n

– Klare erkl\u00e6ringer fra Den Europ\u00e6iske Union og Kvartetten om, at Jerusalem forbliver et emne for forhandling mellem de to sider, og at Israel b\u00f8r afst\u00e5 fra alle foranstaltninger beregnet p\u00e5 at foruddiskontere s\u00e5danne forhandlinger.<\/p>\n<\/p>\n

– Vi kunne overveje at udsende en erkl\u00e6ring fokuseret p\u00e5 emnet Jerusalem ved GAERC i november. Vi kunne ogs\u00e5 presse p\u00e5 for at en lignende erkl\u00e6ring udsendes fra Kvartetten.<\/p>\n<\/p>\n

– Fase 1 i K\u00f8replanen opfordrer til gen\u00e5bning af pal\u00e6stinensiske institutioner i \u00d8stjerusalem, og is\u00e6r Handelskammeret. Gen\u00e5bningen af disse institutioner ville sende et signal til pal\u00e6stinenserne om at det internationale samfund tager deres bet\u00e6nkeligheder alvorligt og vil g\u00f8re noget. Vi kunne inkludere en opfordring til deres gen\u00e5bning i de ovenfor omtalte erkl\u00e6ringer og unders\u00f8ge med de to parter hvordan og hvorn\u00e5r deres gen\u00e5bning kunne gennemf\u00f8res.<\/p>\n<\/p>\n

– Forlange at den israelske regering standser diskriminerende behandling af pal\u00e6stinensere i \u00d8stjerusalem, is\u00e6r hvad ang\u00e5r arbejdstilladelser, byggetilladelser, husnedrivninger, beskatning og offentlige udgifter.<\/p>\n<\/p>\n

– EU kunne overveje og bed\u00f8mme implikationerne og gennemf\u00f8rbarheden af at udelukke \u00d8stjerusalem fra visse EU\/Israel-samarbejdsaktiviteter.<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 et operationelt niveau<\/p>\n<\/p>\n

– Organisere politiske m\u00f8der med PA (Den Pal\u00e6stinensiske Administration) i \u00d8stjerusalem, herunder m\u00f8der p\u00e5 ministerniveau.<\/p>\n<\/p>\n

– Initiativer (erkl\u00e6ringsbreve, kontakter, m\u00f8der osv.) fokuseret p\u00e5 emner som adgang, byggetilladelser, konsekvenser af barrieren osv.<\/p>\n<\/p>\n

– Med henblik p\u00e5 valgene til den pal\u00e6stinensiske lovgivende forsamling planlagt til den 25. januar 2006, tilskynde parterne til at blive enige om betingelserne for og indholdet af deres koordinering for at tillade tilfredsstillende valg at finde sted i \u00d8stjerusalem, under henvisning til parternes forpligtelser i henhold til de midlertidige aftaler og K\u00f8replanen (PA til at afholde valg og Israel til at lette dem) og under hensyntagen til de anbefalinger der er formuleret i Rocard-rapporten fra EUEOM. Om n\u00f8dvendigt og passende, tilbyde tredjeparts teknisk assistance og kontrolkapacitet.<\/p>\n<\/p>\n

– Jerusalem-hovedplanen, som for tiden er i godkendelsesprocessen, b\u00f8r underg\u00e5 en teknisk bed\u00f8mmelse efterfulgt af en beslutning om hvordan man skal evaluere planen mht. lovlige implikationer, offentlig forst\u00e5else osv. Planen eksisterer for tiden kun p\u00e5 hebr\u00e6isk (den b\u00f8r overs\u00e6ttes til arabisk og engelsk).<\/p>\n<\/p>\n

– Alle medlemsstater (MS) og Europakommissionen (EC) skal for\u00f8ge projektaktivitet i \u00d8stjerusalem med en balance mellem serviceydelse, hj\u00e6lp, udvikling og politiske projekter (idet man tager Multisektorunders\u00f8gelsen i betragtning. St\u00f8tte til civilsamfundet er vigtig. En opg\u00f8relse over nuv\u00e6rende EC- og MS-aktivitet i \u00d8stjerusalem ville v\u00e6re et nyttigt f\u00f8rste skridt.<\/p>\n<\/p>\n

– Hvad ang\u00e5r husnedrivninger pga. manglende byggetilladelser i \u00d8stjerusalem kunne EU forf\u00f8lge forskellige muligheder:<\/p>\n

– st\u00f8tte lovm\u00e6ssige projekter beregnet til at st\u00f8tte pal\u00e6stinensere som er truet af husnedrivninger og dem der har v\u00e6ret ofre for dem;<\/p>\n

– fremme initiativer til at lovligg\u00f8re “ulovlige” huse (fx ved at indf\u00f8re tilbagevirkende alternative byplaner);<\/p>\n

– lette en l\u00f8sning for opn\u00e5else af byggetilladelser;<\/p>\n

– EU-projekter med en pal\u00e6stinensisk NGO om juridisk r\u00e5dgivning vedr\u00f8rende byggetilladelser og husnedrivninger;<\/p>\n

– EU-projekt om udvikling af en hovedplan for byplanl\u00e6gning og lovlig beboelse for pal\u00e6stinensiske bykvarterer i \u00d8stjerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

– Lette en l\u00f8sning p\u00e5 adgangssp\u00f8rgsm\u00e5let. Dette ville omfatte en r\u00e6kke politiske og operationelle foranstaltninger, b\u00e5de p\u00e5 kort og langt sigt.<\/p>\n<\/p>\n

– St\u00f8tte lokale og internationale organisationer i deres informationsbestr\u00e6belser om \u00d8stjerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

– For\u00f8ge EU-hj\u00e6lp til pal\u00e6stinensiske institutioner i \u00d8stjerusalem, herunder kulturelle aktiviteter og lokalsamfundsbef\u00f8jelser.<\/p>\n<\/p>\n

JERUSALEM OG RAMALLAH GESANDTSKABSLEDERE<\/p>\n

RAPPORT OM \u00d8STJERUSALEM<\/p>\n<\/p>\n

DETALJERET<\/p>\n<\/p>\n

1. Jerusalem er allerede et af de vanskeligste sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 vejen til opn\u00e5else af en endelig statusaftale mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Men flere indbyrdes sammenh\u00e6ngende israelske politikker er ved at reducere muligheden for at opn\u00e5 en endelig statusaftale om Jerusalem som nogen pal\u00e6stinenser kunne acceptere. Vi bed\u00f8mmer det s\u00e5ledes at dette er en bevidst israelsk politik fuldf\u00f8relsen af anneksionen af \u00d8stjerusalem. Israelske foranstaltninger risikerer ogs\u00e5 at radikalisere den hidtil relativt rolige pal\u00e6stinensiske befolkning i \u00d8stjerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

EU’S POLITIK VEDR\u00d8RENDE \u00d8STJERUSALEM<\/p>\n<\/p>\n

2. EU’s politik vedr\u00f8rende Jerusalem er baseret p\u00e5 de principper der er angivet i FN’s Sikkerhedsr\u00e5ds Resolution 242, is\u00e6r umuligheden af at tilegne sig territorium med magt. Som f\u00f8lge heraf har EU aldrig anerkendt anneksionen af \u00d8stjerusalem i henhold til den israelske grundlov af 1980 (Basic Law Jerusalem Capital of Israel) som gjorde Jerusalem til “den hele og forenede” hovedstad i Israel. EU’s medlemsstater har derfor placeret deres akkrediterede udsendinge i Tel Aviv. EU mods\u00e6tter sig foranstaltninger som ville foruddiskontere resultatet af Forhandlinger om Permanent Status, der er overladt til den tredje fase af K\u00f8replanen, s\u00e5som handlinger med sigte p\u00e5 at \u00e6ndre \u00d8stjerusalems status.<\/p>\n<\/p>\n

3. Ved konferencer afholdt i 1999 og 2001 bekr\u00e6ftede de H\u00f8je Kontraherende Parter anvendeligheden af den Fjerde Geneve-konvention p\u00e5 det besatte pal\u00e6stinensiske territorium, herunder \u00d8stjerusalem, og fastslog igen behovet for fuld respekt for bestemmelserne i den konvention i det territorium.<\/p>\n<\/p>\n

4. I juli 2004 anerkendte EU den vejledende meningstilkendegivelse fra den Internationale Domstol om de “juridiske konsekvenser af bygningen af en mur i de besatte pal\u00e6stinensiske territorier inklusive i og omkring \u00d8stjerusalem” og stemte for den generalforsamlingsresolution som anerkendte den. Selv om EU anerkender Israels sikkerhedsovervejelser og dets ret til at handle i selvforsvar, stemmer EU’s position vedr\u00f8rende lovligheden af adskillelsesbarrieren stort set overens med den Internationale Domstols Vejledende Meningstilkendegivelse.<\/p>\n<\/p>\n

BOS\u00c6TTELSER<\/p>\n<\/p>\n

5. Israel for\u00f8ger dets bos\u00e6ttelsesaktivitet i tre \u00f8stvendte hesteskoformede b\u00e5nd i og omkring \u00d8stjerusalem, forbundet af nye veje:<\/p>\n<\/p>\n

– f\u00f8rst via nye bos\u00e6ttelser i selve den gamle by og i de pal\u00e6stinensiske boligkvarterer der umiddelbart omgiver den gamle by (Silwan, Ras al Amud, At Tur, Wadi al Joz, Sheikh Jarrah);<\/p>\n<\/p>\n

– derp\u00e5 i de eksisterende hovedbos\u00e6ttelsesblokke i \u00d8stjerusalem (der l\u00f8ber med uret fra Ramot, Rekhes Shu’afat, French Hill igennem de nye bos\u00e6ttelser i det f\u00f8rste b\u00e5nd, ovenfor, til \u00d8st-Talpiot, Har Homa og Gilo);<\/p>\n<\/p>\n

– og endelig i Storjerusalem idet de forbinder byen Jerusalem med bos\u00e6ttelsesblokkene Givat Ze’ev mod nord, Ma’aleh Adumim mod \u00f8st (inklusive E1-omr\u00e5det, se nedenfor) og Etzion-blokken mod syd.<\/p>\n<\/p>\n

Bos\u00e6ttelsesaktivitet og byggeri foreg\u00e5r i hvert af disse tre b\u00e5nd, i mods\u00e6tning til Israels forpligtelser i henhold til international lov og K\u00f8replanen.<\/p>\n<\/p>\n

“E1” og Ma’aleh Adumim<\/p>\n<\/p>\n

6. E1 (afledt af ‘East 1’) er den betegnelse der anvendes af det israelske boligministerium om et planlagt nyt byomr\u00e5de inden for kommunegr\u00e6nserne for den store israelske bos\u00e6ttelse Ma’aleh Adumim (mere end 30 000 beboere) der forbinder den med kommunegr\u00e6nsen for Jerusalem (en ensidig israelsk linje et godt stykke \u00f8st for den Gr\u00f8nne Linje. E1 ville sammen med en ekstra h\u00f8j barriere omkring Ma’aleh Adumim fuldf\u00f8re omringningen af \u00d8stjerusalem og sk\u00e6re Vestbredden i to dele, og yderligere begr\u00e6nse adgangen ind i og ud af Jerusalem. De \u00f8konomiske udsigter for Vestbredden (hvor BNP\/indbygger er under 1000 US-dollar pr. \u00e5r) er st\u00e6rkt afh\u00e6ngige af adgang til \u00d8stjerusalem (hvor BNP\/indbygger er omkring 3500 US-dollar pr. \u00e5r). Bed\u00f8mmelser af \u00d8stjerusalems medvirken til den pal\u00e6stinensiske \u00f8konomi som helhed varierer mellem en fjerdedel og en tredjedel. Fra et \u00f8konomisk perspektiv afh\u00e6nger levedygtigheden for en pal\u00e6stinensisk stat i stor udstr\u00e6kning af bevarelsen af organiske forbindelser mellem \u00d8stjerusalem, Ramallah og Betlehem.<\/p>\n<\/p>\n

7. E1 er en gammel plan som blev udarbejdet af Rabins regering i 1994, men aldrig gennemf\u00f8rt. Planen blev genoplivet af boligministeriet i 2003, og byggemodning i E1-omr\u00e5det begyndte i 2004. Siden hans tilbagetr\u00e6den fra regeringen har Netanyahu fors\u00f8gt at g\u00f8re E1 til et kampagneemne.<\/p>\n<\/p>\n

Udviklingsplanerne for E1 inkluderer:<\/p>\n

– opf\u00f8relsen af mindst 3500 boligenheder (for ca. 15 000 beboere);<\/p>\n

– en \u00f8konomisk udviklingszone;<\/p>\n

– bygning af politihovedkvarteret for Vestbredden der skal flyttes fra Raz al-Amud;<\/p>\n

– handelsomr\u00e5der, hoteller og “specialbeboelse”, universiteter og “specialprojekter”, en begravelsesplads og en losseplads;<\/p>\n<\/p>\n

– ca. 75 % af planens totale areal er \u00f8rem\u00e6rket til en park som skal omgive alle disse komponenter.<\/p>\n

– Indtil videre har kun planerne for den \u00f8konomiske udviklingszone f\u00e5et de n\u00f8dvendige autorisationer for start af byggeriet. Planerne mht. beboelsesomr\u00e5der og bygningen af Politihovedkvarteret er blevet godkendt af Ma’aleh Adumim, men endnu ikke af Civiladministrationens Planl\u00e6gningsr\u00e5d.<\/p>\n<\/p>\n

8. Det for nuv\u00e6rende udbyggede omr\u00e5de af Ma’aleh Adumim d\u00e6kker kun 15 % af det planlagte omr\u00e5de. Den samlede plan for Ma’aleh Adumim, inklusive E1, d\u00e6kker et areal p\u00e5 mindst 53 kvadratkilometer (st\u00f8rre end Tel Aviv) der str\u00e6kker sig fra Jerusalem til Jericho (bem\u00e6rkning: Israels forsvar for udvidelse af bos\u00e6ttelse “inden for eksisterende bos\u00e6ttelsesgr\u00e6nser” d\u00e6kker derfor et potentielt uhyre omr\u00e5de). I august 2005 offentliggjorde Israel jordbeslagl\u00e6ggelsesordrer for bygning af barrieren omkring den sydlige kant af Adumim-blokken som f\u00f8lger den rute der blev godkendt af den israelske regering den 20. februar 2005 (inkluderende det meste af Ma’aleh Adumims kommuneomr\u00e5de).<\/p>\n<\/p>\n

9. E1-projektet ville sk\u00e6re tv\u00e6rs over den centrale hovedtrafikrute for pal\u00e6stinenserne der rejser fra Betlehem til Ramallah. Denne rute er faktisk et alternativ til rute 60 som indtil 2001 var hovedmotorvejen nord-syd som forbinder de st\u00f8rste pal\u00e6stinensiske byer (Jenin, Nablus, Ramallah, Jerusalem, Betlehem og Hebron) p\u00e5 bjergkammen i Vestbredden. Og pal\u00e6stinenserne har for nuv\u00e6rende kun begr\u00e6nset adgang til rute 60 (enten kr\u00e6ves tilladelser for visse segmenter eller vejene er blokerede), is\u00e6r fra\/til Jerusalem-omr\u00e5det.<\/p>\n<\/p>\n

10. Siden 2003 har der fundet noget forberedende arbejde sted. I den nordlige sektor af E1, hvor der er planlagt beboelseshuse, er toppen af en h\u00f8j blevet planeret for at muligg\u00f8re byggeri. I den sydlige sektion, hvor der er planlagt en politistation og hoteller, er der blevet bygget en vej uden bel\u00e6gning. Men der er ikke blevet udf\u00f8rt yderligere arbejde i over et \u00e5r. Den 25. august 2005 bekendtgjorde Israel planer om at bygge det nye politihovedkvarter for Vestbredden i E1, hvortil det skal overf\u00f8res fra dets nuv\u00e6rende placering i \u00d8stjerusalem. Mange forudg\u00e5ende bos\u00e6ttelser er startet med en politistation, og vi er klare over fra israelske NGO’er at Israel har planer om at omdanne det eksisterende Vestbreds-politihovedkvarter i Ras al-Amud til yderligere bos\u00e6ttelseshuse.<\/p>\n<\/p>\n

Byggeri af bos\u00e6ttelser inde i \u00d8stjerusalem<\/p>\n<\/p>\n

11. Byggeri af bos\u00e6ttelser inde i \u00d8stjerusalem forts\u00e6tter i hurtigt tempo. Der er for tiden 190 000 israelske bos\u00e6ttere i \u00d8stjerusalem, hovedparten i store bos\u00e6ttelsesblokke s\u00e5som Pisgat Ze’ev. Det fremherskende israelske synspunkt er at de s\u00e5kaldte israelske “lokalsamfund” i \u00d8stjerusalem ikke er bos\u00e6ttelser fordi de ligger inden for gr\u00e6nserne af Jerusalem-kommunen. Sammen med det meste af det internationale samfund anerkender EU ikke Israels ensidige anneksion af \u00d8stjerusalem og betragter \u00d8stjerusalem-“lokalsamfundene” som ulovlige bos\u00e6ttelser lige som alle andre men dette afholder ikke Israel fra at udvide dem. Nogle af disse bos\u00e6ttelser ekspanderer nu ud over endog den af Israel selv definerede kommunegr\u00e6nse for Jerusalem, videre ind i Vestbredden. Jerusalem kommune har ogs\u00e5 v\u00e6ret aktiv omkring Rachels Grav, udenfor kommunegr\u00e6nserne.<\/p>\n<\/p>\n

12. Mindre i antal men lige s\u00e5 bet\u00e6nkelige er bos\u00e6ttelser der plantes ind i hjertet af eksisterende pal\u00e6stinensiske lokalsamfund, med skjult og \u00e5ben regeringsassistance. Ekstremistiske j\u00f8diske bos\u00e6ttergrupper, ofte med udenlandsk finansiering, anvender en r\u00e6kke forskellige midler for at overtage pal\u00e6stinensisk ejendom og jord. De retter enten tilbud til pal\u00e6stinensere der lider finansiel n\u00f8d eller bes\u00e6tter simpelthen ejendomme med magt og s\u00e6tter deres lid til de israelske domstoles lejlighedsvise sendr\u00e6gtighed og\/eller manglende p\u00e5tale. S\u00e5danne grupper har fortalt os at de ogs\u00e5 presser de israelske myndigheder til at nedrive pal\u00e6stinensiske hjem bygget uden byggetilladelse. Israel har tidligere brugt “Loven om frav\u00e6rendes ejendom” (der almindeligvis kun anvendes inden for Israel bag den Gr\u00f8nne Linje) til at konfiskere ejendom og jord. Statsadvokaten erkl\u00e6rede at dette var “juridisk uforsvarligt” i Betlehem-omr\u00e5det tidligere i \u00e5r, og den praksis er stoppet, men loven forbliver anvendelig p\u00e5 \u00d8stjerusalem og kan genoptages n\u00e5r som helst den israelske regering finder det form\u00e5lstjenligt.<\/p>\n<\/p>\n

13. Nogle af de j\u00f8diske bos\u00e6ttelser mangler byggetilladelser, men ingen er blevet nedrevet i bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig mods\u00e6tning til situationen for pal\u00e6stinensere. Der er ogs\u00e5 planer om at bygge en stor ny j\u00f8disk bos\u00e6ttelse inde i det Muslimske Kvarter i Den Gamle By, et skridt som ville v\u00e6re s\u00e6rlig opflammende og kunne f\u00f8re til yderligere “Hebronisering” af Jerusalem. M\u00e5let for disse bos\u00e6ttere, og bos\u00e6ttelser, er at udstr\u00e6kke den j\u00f8disk-israelske tilstedev\u00e6relse til nye omr\u00e5der. Som resultat heraf vil Pr\u00e6sident Clintons formel for Jerusalem (“hvad der er j\u00f8disk bliver Israel, og hvad der er pal\u00e6stinensisk bliver Pal\u00e6stina”) enten ikke kunne anvendes eller Israel vil f\u00e5 mere.<\/p>\n<\/p>\n

ADSKILLELSESBARRIERE\/-MUR<\/p>\n<\/p>\n

14. Israel har stort set ignoreret Den Internationale Domstols Vejledende Meningstilkendegivelse af 9. juli 2004 ang\u00e5ende barrieren. Den 20. februar 2005 godkendte den israelske regering den reviderede rute for adskillelsesbarrieren. Denne rute lukker det meste af \u00d8stjerusalem, med dens 230 000 pal\u00e6stinensiske indbyggere, af fra Vestbredden (dvs. den deler pal\u00e6stinensere fra pal\u00e6stinensere, snarere end pal\u00e6stinensere fra israelere). Barrieren er ikke kun motiveret af sikkerhedshensyn. Den 21. juni 2005 bestemte Den Israelske H\u00f8jesteret at det var lovligt at tage politiske hensyn i betragtning foruden sikkerhedshensyn for rutef\u00f8ringen af barrieren i \u00d8stjerusalem fordi \u00d8stjerusalem havde v\u00e6ret israelsk territorium siden dens anneksion i 1967 (dvs. politiske hensyn er ikke lovlige i Vestbredden som ikke er blevet annekteret til Israel). Den 10. juli besluttede den israelske regering at rutef\u00f8re Jerusalem-barrieren s\u00e5ledes at ca. 55 000 \u00d8stjerusalem-pal\u00e6stinensere, hovedsageligt i Shu’afat-flygtningelejren, holdes uden for barrieren. Kendsgerningen er at regeringsbeslutningen ikke kun inkluderede foranstaltninger p\u00e5 kort sigt, men ogs\u00e5 langsigtede tilpasninger til den nye situation skabt af barrieren fx bygning af nye uddannelsesinstitutioner og tilskyndelse af hospitaler til at \u00e5bne afdelinger “uden for hegnet” hvilket synes at modsige forestillingen om at barrieren skulle v\u00e6re en midlertidig snarere end en permanent struktur. Og hvis Israel skulle tilvejebringe tilstr\u00e6kkelige kommunale tjenester for de udelukkede omr\u00e5der (som det lover at g\u00f8re) ville dette v\u00e6re i mods\u00e6tning til den hidtil ringe tjenesteydelse i resten af \u00d8stjerusalem. Israelske NGO’er der arbejder med Jerusalem-sp\u00f8rgsm\u00e5let har kigget p\u00e5 israelske forslag om at sikre at de ber\u00f8rte mennesker ikke “afsk\u00e6res” fra byen, og har bed\u00f8mt dem til at v\u00e6re mangelfulde.<\/p>\n<\/p>\n

15. Barrieren str\u00e6kker sig som et kl\u00f8verblad mod nordvest, sydvest og \u00f8st, ud over endog den af Israel definerede kommunegr\u00e6nse for Jerusalem, og efterlader 164 kvadratkilometer Vestbredsland p\u00e5 den “israelske” (vestlige) side. Kombineret med bos\u00e6ttelsesaktivitet i disse omr\u00e5der vil denne de-facto anneksion af pal\u00e6stinensisk land v\u00e6re irreversibel uden tvungne evakueringer af bos\u00e6ttere i meget stor skala og oml\u00e6gning af barrieren som efter rapporterne koster 800 000 Euro pr. kilometer. Den vil ogs\u00e5 blokere den alternative Betlehem-Ramallah-rute for pal\u00e6stinensere og tvinge dem til at rejse via tunneler eller Jericho<\/p>\n<\/p>\n

16. Vi b\u00f8r sikre at al st\u00f8tte som vi giver \u00d8stjerusalem ikke simpelthen er et fors\u00f8g p\u00e5 at reducere de negative konsekvenser af bygningen af adskillelsesbarrieren. Den Internationale Domstols kendelse ang\u00e5ende barrieren, accepteret af EU med begr\u00e6nsede forbehold, anf\u00f8rer: “alle stater er underlagt en forpligtelse til ikke at anerkende den ulovlige situation der bliver resultatet af byggeriet af muren i det besatte pal\u00e6stinensiske territorium, herunder i og omkring \u00d8stjerusalem. De er ogs\u00e5 underlagt en forpligtelse til ikke at yde hj\u00e6lp eller assistance til opretholdelse af den situation der skabes af et s\u00e5dant byggeri”.<\/p>\n<\/p>\n

RESTRIKTIONER P\u00c5\/NEDRIVNINGER AF PAL\u00c6STINENSISKE HUSE<\/p>\n<\/p>\n

17. De israelske myndigheder l\u00e6gger strenge restriktioner p\u00e5 bygningen af pal\u00e6stinensiske huse i \u00d8stjerusalem. De israelske myndigheder vil kun udstede byggetilladelser for omr\u00e5der der har zoneinddelte “hovedplaner”. Kommunen frembringer s\u00e5danne planer for omr\u00e5der der er udpeget til bos\u00e6ttelsesudvikling, men ikke for pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der kun pal\u00e6stinensere forventes at udarbejde deres egne planer, med stor (almindeligvis uoverkommelig) udgift. S\u00e5 hvert \u00e5r modtager pal\u00e6stinenserne mindre end 100 byggetilladelser, og selv disse kr\u00e6ver en ventetid p\u00e5 flere \u00e5r. Samtidig har regler som kr\u00e6ver at pal\u00e6stinensere med Jerusalem-opholdsstatus enten skal bo i byen eller risikere at miste den status, tvunget tusinder af pal\u00e6stinensere i denne situation til at flytte fra andre omr\u00e5der af Vestbredden tilbage til Jerusalem, hvilket \u00f8ger det alvorlige pres p\u00e5 boliger. Som resultat heraf bygges de fleste nye pal\u00e6stinensiske boliger uden tilladelser og betragtes derfor som “ulovlige” af de israelske myndigheder (selv om bes\u00e6ttelsesmagter i henhold til Den Fjerde Geneve-konvention ikke m\u00e5 udstr\u00e6kke deres jurisdiktion til besat territorium). Restriktionerne og nedrivningerne efterlader ogs\u00e5 ikke-udviklet (men pal\u00e6stinensisk ejet) land til r\u00e5dighed for nye bos\u00e6ttelser eller udvidelse af eksisterende bos\u00e6ttelser.<\/p>\n<\/p>\n

18. I 2004 blev mindst 152 bygninger (de fleste af dem til beboelse) nedrevet i \u00d8stjerusalem, en skarp for\u00f8gelse i forhold til de foreg\u00e5ende \u00e5r (66 i 2003, 36 i 2002, 32 i 2001 og 9 i 2000). I maj 2005 blev Jerusalem kommunes hensigt om at \u00f8del\u00e6gge 88 huse i Silwan-boligkvarteret offentligt kendt. Efter boring fra medierne og internationalt pres har de sat disse nedrivninger i bero, men fremtiden for Silwan er stadig uvis, med nedrivningsordrerne p\u00e5 plads. I mellemtiden forts\u00e6tter nedrivningen af hjem p\u00e5 regelm\u00e6ssig basis i andre pal\u00e6stinensiske boligkvarterer. If\u00f8lge Den Israelske Komit\u00e9 Mod Husnedrivninger er 52 bygninger (herunder en syvetages bygning og otte benzinstationer) revet ned i \u00d8stjerusalem i \u00e5r indtil nu. Kommunens budget for husnedrivninger (vedtaget sent, i marts 2005) st\u00e5r p\u00e5 4 mio. nye israelske shekels (ca. 800 000 Euro), et tal som er lidt h\u00f8jere end sidste \u00e5r. Vore kontakter ansl\u00e5r at dette vil g\u00f8re det muligt for kommunen at nedrive 150-170 bygninger. I tilf\u00e6lde hvor kommunen sk\u00f8nnes ikke at opfylde sin pligt til at nedrive ulovlige bygninger (hvad enten det er pga. manglende vilje eller budgetbegr\u00e6nsninger) kan Indenrigsministeriet nedrive bygninger, og g\u00f8r det (14 i 2004, 6 indtil videre i 2005). Husnedrivninger er ulovlige i henhold til international lov (se ovenfor), tjener ikke noget sikkerhedsform\u00e5l (men ang\u00e5r snarere bos\u00e6ttelsesudvidelse), har katastrofal humanit\u00e6r virkning, og opflammer bitterhed og ekstremisme. Pal\u00e6stinenserne forts\u00e6tter med at bygge ulovligt fordi de ikke har noget alternativ, og fordi kommunen og Indenrigsministeriet tilsammen kun kan nedrive en br\u00f8kdel af de ca. 12 000 eksisterende “illegale” hjem. Pal\u00e6stinenserne beskriver det for os som “et lotteri”.<\/p>\n<\/p>\n

ID-KORT OG OPHOLDSSTATUS<\/p>\n<\/p>\n

19. Nogle pal\u00e6stinensere har bl\u00e5 israelske ID-kort der giver dem “ret” til at bo i Israel (i praksis, i \u00d8stjerusalem), men ikke til at stemme ved israelske nationale valg eller f\u00e5 udstedt et israelsk pas. Fornyelsen af disse Bl\u00e5 ID-kort er en langvarig, besv\u00e6rlig og nogle gange ydmygende proces som skal udf\u00f8res hvert \u00e5r i Det Israelske Indenrigsministeriums \u00d8stjerusalem-kontor. Resten har gr\u00f8nne Vestbreds-ID-kort eller orange Gaza-ID-kort og m\u00e5 sige om en adgangstilladelse til \u00d8stjerusalem. Selv for de Vestbreds- og Gaza-indbyggere som er regul\u00e6rt ansat i \u00d8stjerusalem m\u00e5 disse adgangstilladelser fornys hver tredje m\u00e5ned. Mellem 1996 og 1999 indf\u00f8rte Israel en “levecenter”-politik som bet\u00f8d at dem med bl\u00e5 ID der blev fundet at bo eller arbejde uden for \u00d8stjerusalem, fx i Ramallah; ville miste deres ID. En b\u00f8lge af Bl\u00e5 ID-kort-indehavere flyttede derfor hurtigt tilbage til \u00d8stjerusalem. Opholdstilladelsen for hundreder af pal\u00e6stinensere der boede i en l\u00e6ngere periode uden for Israel og de besatte territorier blev tilbagekaldt, en politik der forts\u00e6tter. Fornyet anvendelse af denne regel og byggeriet af barrieren omkring Jerusalem har f\u00f8rt til en anden b\u00f8lge af “immigration” af Bl\u00e5 ID-kort-indehavere til byen. Israel har ogs\u00e5 meddelt at det planl\u00e6gger at indf\u00f8re biometriske, maskinafl\u00e6selige ID-kort. Dette er meget bet\u00e6nkeligt for pal\u00e6stinenserne fordi det ville s\u00e6tte Israel i stand til at kontrollere om Bl\u00e5-ID-kort-indehavere virkelig bor og arbejder i byen, og hvis ikke, udvise flere af dem.<\/p>\n<\/p>\n

20. Israels hovedmotivation er n\u00e6sten sikkert demografisk at reducere Jerusalems pal\u00e6stinensiske befolkning, mens de g\u00f8r sig anstrengelser for at \u00f8ge antallet af j\u00f8diske israelere der bor i byen \u00d8st og Vest. Jerusalems overordnede plan har som et udtrykkeligt m\u00e5l at holde andelen af pal\u00e6stinensiske jerusalemitter p\u00e5 h\u00f8jst 30 % af det totale indbyggertal. Men politikken har alvorlige humanit\u00e6re konsekvenser par hvor den ene \u00e6gtef\u00e6lle har en Bl\u00e5 ID og den anden en Gr\u00f8n ID, vil blive tvunget til at forlade Jerusalem (Israel tillader overf\u00f8rsel af bl\u00e5 ID-status til \u00e6gtef\u00e6ller og b\u00f8rn i teorien, men meget sj\u00e6ldent i praksis). Pal\u00e6stinensere med israelske ID-kort lever allerede i noget af et identitetstomrum hverken israelske arabere eller forbundet med Den Pal\u00e6stinensiske Myndighed og disse foranstaltninger kan kun forv\u00e6rre deres situation. Adskillelsen af \u00d8stjerusalem fra resten af Vestbredden forkr\u00f8bler begge omr\u00e5der \u00f8konomisk, og indstr\u00f8mningen af tilbagevendende Bl\u00e5 ID-kort-indehavere sk\u00e6rper boligkrisen ejendomspriser og huslejer skyder i vejret.<\/p>\n<\/p>\n

KOMMUNEPOLITIKKER<\/p>\n<\/p>\n

21. Jerusalem-kommunen er ansvarlig for hovedparten af de husnedrivninger der er udf\u00f8rt i \u00d8stjerusalem (se ovenfor). Den medvirker ogs\u00e5 til den \u00f8konomiske og sociale stagnation i \u00d8stjerusalem gennem andre politikker. Den Israelske Komit\u00e9 Mod Husnedrivninger h\u00e6vder at mens pal\u00e6stinensere bidrager med 33 % af kommunens skatter, bruger den til geng\u00e6ld kun 8 % af sit budget i pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der. De eksakte tal er sv\u00e6re at bed\u00f8mme, men diskriminering mht. udgifter er \u00e5benlys. Pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der i byen er karakteriseret ved d\u00e5rlige veje, lidt eller ingen gadereng\u00f8ring, og et frav\u00e6r af velholdte offentlige rum, i skarp kontrast til omr\u00e5der hvor israelere bor (i b\u00e5de Vestjerusalem og bos\u00e6ttelser i \u00d8stjerusalem). Selv j\u00f8diske ultraortodokse boligkvarterer (der bidrager meget lidt i skatter, af forskellige grunde) er meget bedre forsynet af kommunen. Tilvejebringelsen af tjenesteydelser i hvad der if\u00f8lge israelske definitioner er en enkelt kommune, er derfor underkastet diskriminerende praksis. Pal\u00e6stinensere betragter kommuneskatter som en skat p\u00e5 deres opholdsrettigheder snarere end en modydelse for kommunale tjenester. Det h\u00f8je beskatningsniveau (under den foruds\u00e6tning at pal\u00e6stinensiske indkomster typisk er meget lavere) og diskriminerende lovh\u00e5ndh\u00e6velse, der synes at m\u00e5lrette pal\u00e6stinensere for b\u00f8der for en r\u00e6kke forskellige lovovertr\u00e6delser (trafikovertr\u00e6delser, parkeringsforseelser, manglende TV-licens osv.) forv\u00e6rrer yderligere pal\u00e6stinensernes \u00f8konomiske situation. Dette g\u00f8r det sv\u00e6rere for dem at bevare deres opholdsret i byen og g\u00f8r dem mere s\u00e5rbare for bos\u00e6ttergrupper eller pal\u00e6stinensiske kollaborat\u00f8rer der tilbyder dem gode penge for deres ejendom eller jord.<\/p>\n<\/p>\n

HUMANIT\u00c6RE OG POLITISKE KONSEKVENSER<\/p>\n<\/p>\n

22. Oversk\u00e6ring af forbindelsen mellem \u00d8stjerusalem og Vestbredden: Det pal\u00e6stinensiske \u00d8stjerusalem har traditionelt v\u00e6ret centret for politiske, kommercielle, religi\u00f8se og kulturelle aktiviteter for Vestbredden hvor pal\u00e6stinenserne arbejdede som \u00e9n sammenh\u00e6ngende social og \u00f8konomisk enhed. Adskillelse fra resten af Vestbredden p\u00e5virker \u00f8konomien og sv\u00e6kker det sociale netv\u00e6rk. Siden Israels bes\u00e6ttelse af den \u00f8stlige del af Jerusalem i 1967 er pal\u00e6stinensisk adgang til Jerusalem fra Vestbredden blevet stadig mere begr\u00e6nset. Under Oslo-processen, i 1993, forb\u00f8d den israelske regering indrejse for alle pal\u00e6stinensere fra Vestbredden og Gaza uden en adgangstilladelse. Bos\u00e6ttelser sammen med omk\u00f8rselsveje har yderligere indskr\u00e6nket adgang til Jerusalem. Og Barrieren har yderligere sk\u00e6rpet situationen.<\/p>\n<\/p>\n

23. Trusler mod opholdsrettighedsstatus: Pal\u00e6stinensiske Bl\u00e5 ID-kort-indehavere uden for barrieren er i stigende grad ude af stand til at f\u00e5 adgang til \u00d8stjerusalem hvilket tvinger dem til s\u00f8ge adgang til uddannelsesm\u00e6ssige, medicinske og religi\u00f8se tjenester i resten af Vestbredden. Dette s\u00e6tter deres Jerusalem-opholdsrettigheder p\u00e5 spil, if\u00f8lge den israelske “levecenter”-politik.<\/p>\n<\/p>\n

24. Indvirkning p\u00e5 uddannelses- og sundhedssektoren: Vestbredbeboere st\u00e5r ogs\u00e5 over for stigende vanskeligheder med at f\u00e5 adgang til pal\u00e6stinensiske hovedcentre for sundhed og uddannelse i \u00d8stjerusalem. Skoler i \u00d8stjerusalem der er afh\u00e6ngige af personale fra Vestbredden, er i alvorlig risiko for lukning. Det samme g\u00e6lder hospitaler: foruden det svindende antal patienter fra Vestbredden p\u00e5 grund af adgangsproblemer kr\u00e6ver nogle israelske forsikringsselskaber at personalet skal have israelske professionelle kvalifikationer og registrering. If\u00f8lge PA’s Minister for Jerusalem-anliggender bor ca. 68 % af det medicinske personale der arbejder p\u00e5 hospitaler i \u00d8stjerusalem uden for dens kommunegr\u00e6nser. Manglen p\u00e5 patienter og personale vil for\u00e5rsage et fald i antallet og og r\u00e6kken af tjenester, som ofte ikke er tilg\u00e6ngelige i Vestbredden.<\/p>\n<\/p>\n

25. Indskr\u00e6nkning af religi\u00f8s frihed: Kristne og muslimer der bor \u00f8st for barrieren, har allerede begr\u00e6nset adgang til deres hellige steder. Vestbredbeboere finder det stadig vanskeligere at n\u00e5 til Haram al Sharif\/Tempelbjerg-komplekset pga. det bredere system af adgangstilladelser for at komme ind i Jerusalem, og barrieren. Ingen m\u00e6nd under 45 \u00e5r f\u00e5r lov at komme ind p\u00e5 komplekset. Direkt\u00f8ren for Awqaf, som styrer moskeerne, har klaget is\u00e6r over for\u00f8gede israelske foranstaltninger for at dominere og kontrollere komplekset. Politiet har regelm\u00e6ssigt patruljeret komplekset i et \u00e5r. Israelerne siger at dette er for at sikre god bos\u00e6tteropf\u00f8rsel, men virkningen er at det intimiderer de bedende. Israelerne har ogs\u00e5 indf\u00f8rt nye foranstaltninger i l\u00f8bet af de seneste f\u00e5 uger der blevet placeret kameraer ved hver port, uden for Haram-komplekset men pegende ind. S\u00e5ledes er hver indgang t\u00e6t kontrolleret. Israelerne er ogs\u00e5 begyndt at oprette hegn p\u00e5 de bygninger der omgiver Haram-komplekset. Muslimske overvejelser mht. adgang til (og trusler mod) Haram al Sharif-moskeerne har b\u00e5de sikkerhedsm\u00e6ssige og politiske implikationer. Opfattede “trusler” mod moskeerne fra j\u00f8diske grupper og n\u00e6gtelse af adgang for muslimer ant\u00e6nder regelm\u00e6ssigt konfrontationer, og motiverer pal\u00e6stinensiske ekstremister.<\/p>\n<\/p>\n

26. De bredere politiske konsekvenser af de ovenn\u00e6vnte foranstaltninger giver anledning til endnu st\u00f8rre uro. Som skitseret ovenfor er udsigterne for en to-stats-l\u00f8sning med \u00d8stjerusalem som hovedstaden i Pal\u00e6stina vigende. Jo st\u00f8rre niveauet af bos\u00e6ttelsesaktivitet i og omkring \u00d8stjerusalem er, jo sv\u00e6rere vil det blive at sige, hvad der er pal\u00e6stinensisk og at forbinde dette med resten af Vestbredden. Israelsk aktivitet i E1 og indhegningen af et bredt omr\u00e5de rundt om Ma’aleh Adumim er s\u00e6rlig bet\u00e6nkelig i denne henseende. De israelske politikker i \u00d8stjerusalem g\u00f8r det vanskeligere at opn\u00e5 forslag til l\u00f8sning af konflikten i retning af det der er udviklet af Geneve-initiativet i 2003, et civilsamfundsinitiativ som blev budt velkommen af EU.<\/p>\n<\/p>\n

27. Arrangementerne for at lette PA-pr\u00e6sidentvalget i \u00d8stjerusalem i januar 2005 var utilfredsstillende Israel lukkede v\u00e6lgerregistreringscentre, kandidater kunne ikke f\u00f8re kampagne frit i byen, og begr\u00e6nsninger p\u00e5 antallet af valgsteder f\u00f8rte til kaos p\u00e5 valgdagen. Rapporten fra tidligere premierminister Rocards valgobservationsdelegation beskriver problemerne klart, sammen med anbefalinger til forbedringer forud for valgene til Det Pal\u00e6stinensiske Lovgivende R\u00e5d (PLC), planlagt til den 25. januar 2006.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Afsl\u00f8ring: Den hemmelige EU-rapport<\/p>\n

Her er den kritiske rapport om Israel, som ikke m\u00e5 komme ud til offentligheden. Rapporten er lavet af en EU-delegation selv, men er blevet dysset ned umiddelbart efter, den kom frem.
\nDet vil skade EU`s indflydelse, L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2338"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2338"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2338\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2338"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2338"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2338"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}