{"id":2295,"date":"2005-11-20T12:22:20","date_gmt":"2005-11-20T12:22:20","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-11-20T12:22:20","modified_gmt":"2005-11-20T12:22:20","slug":"dagbog-live-fra-palaestina6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2295","title":{"rendered":"Dagbog “Live fra Pal\u00e6stina” – 6"},"content":{"rendered":"
Chamila Sten, DPV<\/div>\n

<\/P>

Dagbog “Live fra Pal\u00e6stina” – 6<\/B><\/P>

\"Chamila Af Chamila StenBirzeit<\/P>

Fredag den 18. november <\/P>

K\u00e6re Alle sammen! <\/P>

Fredag besluttede jeg at tage til Jenin, fordi jeg havde h\u00f8rt, at for\u00e6ldrene til den 13-\u00e5rige dreng, Ahmed, der blev dr\u00e6bt under Eid havde valgt, at donere drengens organer til et israelsk sygehus i den hensigt, at drenges organer kunne blive transplanteret til hvem, der havde brug for det. Jeg f\u00f8lte, at jeg m\u00e5tte tage dertil, for at h\u00f8re hvilke tanker og f\u00f8lelser drenges for\u00e6ldre havde omkring hele situationen.  <\/P>

\"Flyvende “flyvende” check point p\u00e5 vej til Jenin<\/P>

Jenin ligger kun ca. 60 kilometer v\u00e6k fra Ramallah, men alligevel tog det mig ca. tre timer at komme til Jenin, fordi der var s\u00e5 mange checkpoints. N\u00e5r der er mange \u201dflyvende\u201d checkpoints, dem kan opst\u00e5 hvor som helst og hvorn\u00e5r som helst, alt afh\u00e6ngig af det israelske milit\u00e6rs agenda netop den dag, samtidig med de \u201dfaste\u201d checkpoints, kan det let tage 3-8 timer, at tilbagel\u00e6gge ca. 70 km.<\/P>

Da jeg kom til Jenin var jeg lidt p\u00e5 herrens mark. P\u00e5 forh\u00e5nd havde jeg valgt at g\u00f8re dette alene, uden hj\u00e6lp, fordi jeg tit f\u00f8ler, at n\u00e5r der er en \u201dmellemmand\/kvinde\u201d tilstede kommer jeg ikke helt s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 folk, som jeg gerne vil. Men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at da jeg blev sat af ved udkanten af flygtningelejren, hvor jeg vidste, at drengens for\u00e6ldre boede, f\u00f8lte jeg mig lidt alene. Det varede dog ikke l\u00e6nge f\u00f8r jeg fik \u00f8je p\u00e5 en mand, der sad udenfor en lille butik. P\u00e5 mit, desv\u00e6rre ikke helt perfekte arabisk, fik jeg spurgt om han kendte en der talte engelsk. \u201dJa\u201d sagde han, f\u00f8lg efter mig. Jeg fornemmede, at denne mand, hans navn var Khelil, var en god mand, s\u00e5 jeg fulgte efter ham. Efter ca. 5 minutters gang i de smalle klaustrofobiske gader, der karakteriserer flygtningelejrene hernede, \u00e5bnede han d\u00f8ren indtil et hus. \u201dVelkommen\u201d sagde han. Jeg blev inviteret indenfor til arabisk kaffe. Khelils nev\u00f8 Mohammad talte perfekt engelsk og vi faldt hurtigt i snak. Jeg fik fortalt hvorfor jeg var kommet til Jenin Camp og spurgte, om de troede, det kunne lade sig g\u00f8re, at m\u00f8de Ahmeds for\u00e6ldre.<\/P>

\u201dHvis de er hjemme tror jeg sagtens det kan lade sig g\u00f8re\u201d sagde Mohammad. Han var godt nok ikke helt sikker p\u00e5, hvor de boede, (der bor ca. 15.000 flygtninge i Jenin Camp), men det kunne han sagtens finde ud af. Mohammad tilb\u00f8d ogs\u00e5 at overs\u00e6tte, n\u00e5r jeg skulle m\u00f8de for\u00e6ldrene til den dr\u00e6bte dreng. Det tilbud tog jeg imod.<\/P>

Efter afskeden med Mohammads familie, der behandlede mig som om de altid havde kendt mig, tog vi af sted for at finde Ahmeds familie. Det viste sig, at Ahmeds families hus kun l\u00e5 ca. 10 minutters gang fra Mohammad og Khelils hus. <\/P>

\"Khelils Khelil i hvid sweatshirt og hans nev\u00f8 Mohammad i orange sweatshirt samt deres familie<\/P>

Det f\u00f8rste jeg fik \u00f8je p\u00e5, da vi ankom til Ahmeds families hus, var et billede af Ahmed, der hang udenfor. Jeg fik en klump i maven. Dette var f\u00f8rste gang, jeg skulle tale med en familie, som lige havde mistet deres lille dreng. Da vi kom indenfor, blev vi m\u00f8dt af en onkel til Ahmed. Han spurgte, hvem jeg var og jeg fortalte kort om mig selv. \u201dVelkommen\u201d sagde han.<\/P>

Det viste sig, at faren ikke var hjemme, men jeg kunne komme til, at tale med moderen. Jeg takkede ja og efter et kort stykke tid kom moderen. Hun satte sig i sofaen overfor mig, med sine sm\u00e5 d\u00f8tre ved sin side. Ovenfor hang der et maleri af Ahmed liggende bl\u00f8dende p\u00e5 jorden. N\u00e5r nogen hernede mister nogen, er det skik, at man hurtigt derefter f\u00e5r lavet en lille note med et billede af vedkommende, som man distribuerer til familie og venner. Men dette var f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 et s\u00e5dan maleri, som hang der p\u00e5 v\u00e6ggen. Efter jeg havde udtrykt min medf\u00f8lelse, spurgte jeg moderen, hvordan det hele startede og hun fortalte:<\/P>

\u201dDen f\u00f8rste dag i Eid gik Mohammed ud for at lege. Det er tradition, at drengene render ud for at lege tidligt. Han havde sit leget\u00f8jsgev\u00e6r med og havde kun lige forladt huset, da han blev skudt. Vi vidste ikke, at der var soldater udenfor. De var kl\u00e6dt i civil, som de er, n\u00e5r de kommer hertil for, at lede efter nogen. De kom ud af en bil, \u00e5bnede ild og i det angreb blev Ahmed ramt. Bagefter forsvandt de ud af flygtningelejren. Ahmed blev f\u00f8rst k\u00f8rt til et sygehus i Jenin, derefter overf\u00f8rt til Afula, som ligger i det israelerne kalder Israel. Fra Afula blev han overf\u00f8rt til et hospital i Haifa. Der fortalte l\u00e6gerne os, at der ikke var noget at g\u00f8re. Ahmed kunne ikke reddes. S\u00e5 beslutte vi, at vi ville donere hans indre dele til dette hospital til brug for hvem som helst, der havde brug for det. F\u00f8rst og fremmest valgte vi, at g\u00f8re dette fordi Ahmeds farfars bror d\u00f8de fordi det ikke var muligt, at f\u00e5 et nyt hjerte, da hans eget ikke l\u00e6ngere var raskt. Vi \u00f8nskede ikke, at nogen mennesker skulle komme i en s\u00e5dan situation som Ahmeds farfars bror. Dern\u00e6st valgte vi, at g\u00f8re det, for at vise verden, at vi her i Pal\u00e6stina ikke er terrorister, men mennesker ligesom alle andre og alt vi \u00f8nsker er, at leve i fred med vores naboer. Israelerne dr\u00e6ber pal\u00e6stinenserne hver dag, men vi \u00f8nsker ikke at dr\u00e6be nogen. Vores handling symboliserer vores \u00f8nske om fred\u201d.<\/P>

\"Ahmeds<\/P>

Ahmeds mor og s\u00f8stre <\/P><\/P>

Inden vi sluttede af spurgte jeg hvordan Ahmeds s\u00f8skende ( 2 \u00e6ldre br\u00f8dre og 3 yngre s\u00f8stre) tog hele situationen og hvad de havde fortalt dem.<\/P>

Moderen fortalte: \u201dVi har fortalt b\u00f8rnene hvorfor vi har gjort hvad vi gjorde. De har accepteret det, men de er stadigv\u00e6k bange for soldaterne. Den angst vil de altid have, fordi de ved, hvordan soldaterne behandler folk her i Pal\u00e6stina. Men livet m\u00e5 g\u00e5 videre. Alle her har mistet nogen. Livet m\u00e5 g\u00e5 videre.\u201d <\/P>

Da jeg kom hjem til min lejlighed i Bir Zeit snakkede jeg med nogle venner om mine oplevelser. En af dem sagde, at det som Ahmeds familie havde gjort var forkert. \u201dVi skal bek\u00e6mpe okkupationen med al vores magt, og ikke give dem vores hjerter\u201d sagde han. Jeg \u00f8nsker ikke, at bed\u00f8mme eller vurdere om dette var godt eller skidt, det m\u00e5 folk selv g\u00f8re. Men noget kan jeg sige. Hvis vi virkelig \u00f8nsker fred m\u00e5 vi se hinanden som lige mennesker. Hvis nogle mennesker f\u00f8ler sig bedre end andre, mere \u201dciviliserede\u201d end andre, kan vi aldrig leve sammen i fredelig eksistens. Vi m\u00e5 respektere hinanden som ligev\u00e6rdige i alle henseender.<\/P>

L\u00e6gerne p\u00e5 sygehuset fandt en person, der havde brug for Ahmeds hjerte. Og nu sl\u00e5r Ahmeds hjerte videre i en 13-\u00e5rig israelsk pige, der efter gymnasiet vil blive beordret i h\u00e6ren. Vi kan kun h\u00e5be, at hun n\u00e6gter, men vi ved ikke, hvad der vil ske. M\u00e5ske vil Ahmed gense sin familie i Jenin Camp igennem en israelsk soldats \u00f8jne. <\/P>

P\u00e5 gensyn!<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

6. afsnit af Chamila Sten’s dagbog fra Pal\u00e6stina. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2295"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2295"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2295\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2295"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2295"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2295"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}