{"id":2292,"date":"2005-11-12T17:36:38","date_gmt":"2005-11-12T17:36:38","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-11-12T17:36:38","modified_gmt":"2005-11-12T17:36:38","slug":"dagbog-live-fra-palaestina5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2292","title":{"rendered":"Dagbog “Live fra Pal\u00e6stina” – 5"},"content":{"rendered":"
Chamila Sten, DPV<\/div>\n

Dagbog “Live fra Pal\u00e6stina” – 5<\/B><\/P>

Af Chamila Sten, Birzeit<\/P>

Fredag den 11. november        <\/P>

K\u00e6re Alle sammen!  <\/P>

Som I alle ved er situationen hernede meget sv\u00e6r. Selvf\u00f8lgelig er min hverdag ikke problemfri, men det er intet at sammenligne med pal\u00e6stinensernes hverdag. Derfor er det vigtigt for mig at give plads til dem. Jeg ser det ikke kun som min pligt, at fort\u00e6lle om disse h\u00e6ndelser, men ogs\u00e5 som en respekt til de millioner af pal\u00e6stinenserne i Gaza og Vestbredden, for ikke at tale om alle mennesker i verden, der hver dag k\u00e6mper for frihed og retf\u00e6rdighed.  Derfor er denne beretning om f\u00e6ngslingen af et barn, om tortur af et barn, og dennes senere f\u00e6rden i livet, tilegnet alle dem, der ikke har mulighed for at ytre sig som jeg har.  <\/P>

Akram fort\u00e6ller…\u201dDa jeg var omkring 14-15 begyndte jeg at bliver virkelig frustreret over situationen. Mange af mine familiemedlemmer havde v\u00e6ret i f\u00e6ngsel. Hver dag var plaget af vold og ufred. Jeg ville k\u00e6mpe imod okkupationen. Jeg var respekteret i skolen, s\u00e5 det var let for mig at samle en gruppe p\u00e5 ca. 200 mennesker. Jeg var 15 dengang. Jeg ville have, at israelerne skulle f\u00f8le usikkerhed, som vores familier f\u00f8lte det. Vores arbejde gik ud p\u00e5 at kaste sten efter bos\u00e6tternes biler. Vi kastede ogs\u00e5 sten efter soldaterne, n\u00e5r de kom ind i vores landsbyer for at lede efter nogle. Nogle gange samlede vi ueksploderede kugler fra soldaternes M16\u2019ere op og lavede sm\u00e5 raketter, som vi s\u00e5 sk\u00f8d efter bos\u00e6tternes biler. Ikke noget der kunne dr\u00e6be nogle. Det var aldrig vores hensigt. Vi skrev ogs\u00e5 p\u00e5 muren: \u201dFri fangerne\u201d, \u201dVi vil give vores sj\u00e6l for Pal\u00e6stina\u201d og \u201dVi er imod denne okkupation\u201d.  <\/P>

\"Wasim, Fra venstre ses Wasim, Mahdi, Lisa, og Akram<\/P>

Men vores gruppe blev hurtigt opdaget, fordi nogle af spionerne fortalte om vores aktiviteter. En efter en blev mine venner f\u00e6ngslet og jeg vidste, at turen ogs\u00e5 ville komme til mig. Men vi blev ved med vores aktiviteter, fordi vores venner i f\u00e6ngslet n\u00e6gtede sig skyldige. For hvis vi holdt op, selvom det blev sv\u00e6rere og sv\u00e6rere, ville israelerne kunne f\u00e6ngsle vores venner i lang tid.En aften var vi til bryllup hos en af mine venner. Jeg sad og snakkede med en af mine venner om vores gruppe, da jeg pludselig opdagede en dreng ved siden af mig. Han havde h\u00f8rt det hele. Jeg vidste, at han var spion for israelerne. Jeg sagde til min ven: \u201dNu er det slut, jeg kommer i f\u00e6ngsel\u201d. Men han grinede bare. Han kunne ikke tro, at denne drenge ville fort\u00e6lle om os. <\/P>

Om natten sov jeg sammen med min f\u00e6tter i vores hus. Om natten h\u00f8rte vi nogen udenfor huset. Vi h\u00f8rte tit lyde om aftenen, s\u00e5 dette var ikke us\u00e6dvanligt. Men det viste sig, at vores hus var omringet. De sparkede d\u00f8ren ind. Jeg vidste, at de kom efter mig. Jeg blev bundet p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder og fik bind for \u00f8jnene. De smed mig ind i en jeep, hvorved jeg br\u00e6kkede mine t\u00e6nder. I jeepen bankede de mig med deres M16\u2019ere. Jeg bad dem om at stoppe, men det fik dem bare til at blive ved. S\u00e5 f\u00f8lte jeg mig som et \u00e6sel. Ikke et menneske. I f\u00e6ngslet var det h\u00e5rdt. Du ved…de har elektricitet. De satte elektriske ting p\u00e5 min penis og alle andre steder p\u00e5 kroppen. Under afh\u00f8ringerne sparkede de mig i hovedet med deres st\u00f8vler. Og mange gange skulle jeg st\u00e5 op i uudholdelige positioner. Hvis jeg var tr\u00e6t fik de mig til at st\u00e5 s\u00e5dan i timevis. Hvis jeg ikke s\u00e5 tr\u00e6t ud \u00e6ndrede de bare positionen s\u00e5 det blev endnu h\u00e5rdere. Men jeg n\u00e6gtede mig altid skyldig. Og jeg gav aldrig nogen information om andre, som de ville have mig til. Efter to m\u00e5neder i f\u00e6ngsel med daglige afh\u00f8ringer under tortur blev jeg sat fri.  <\/P>

Derefter var jeg meget aggressiv. Jeg ville kampe endnu mere end f\u00f8r. Jeg pr\u00f8vede at k\u00f8be v\u00e5ben af en mand, men desv\u00e6rre, eller heldigvis for mig, kendte han min onkel og fortalte ham, hvad jeg var i gang med. Min onkel kom hen til mig og fortalte, at dette ikke var en l\u00f8sning. Han havde selv v\u00e6ret i f\u00e6ngsel i syv \u00e5r og sagde til mig, at hvis jeg gerne ville d\u00f8 eller fuldst\u00e6ndig \u00f8del\u00e6gge min fremtid, s\u00e5 skulle jeg bare k\u00f8be de v\u00e5ben. Jeg sp\u00e6rrede mig inde i et rum i to dage. Jeg t\u00e6nkte og t\u00e6nkte. Jeg var 16 \u00e5r gammel. Efter to dage var jeg kommet frem til den beslutning, at jeg ikke ville k\u00e6mpe voldeligt. Jeg \u00f8nskede mit land frit, det g\u00f8r jeg stadigv\u00e6k, men uden vold\u201d  <\/P>

I dag er Akram medstifter af en nyopstartet NGO \u201d Second Home\u201d. Hans bedste ven Wasim fik ideen til denne bedrift, der meget kort g\u00e5r ud p\u00e5 at st\u00f8tte pal\u00e6stinensiske unge, is\u00e6r fattige, i deres studier og samtidig, at starte udvekslinger mellem udenlandske og pal\u00e6stinensiske unge. Pga. situationen for pal\u00e6stinensiske unge er det meget sv\u00e6rt at f\u00e5 nogen som helst form for st\u00f8tte. Derfor \u00f8nsker Wasim, Akram og de andre ildsj\u00e6le, at v\u00e6re denne st\u00f8tte, \u00f8konomisk, kulturelt og moralsk.   <\/P>

Jeg er en af de mange, der har nydt godt  af deres hj\u00e6lpsomhed og deres r\u00e5d. Derfor kan jeg varmt anbefale jer, der \u00f8nsker at bes\u00f8ge Pal\u00e6stina, at kontakte denne association inden afrejsen. Henvendelse kan ske p\u00e5:  akrammari@yahoo.com<\/A>, eller al_bahar2000@yahoo.com<\/A> <\/P>

P\u00e5 gensyn! <\/P>

  <\/P>

    <\/P>

  <\/P>

  <\/P>

      <\/P>

  <\/P>

  <\/P>

  <\/P>

  <\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nyt afsnit af Chamila Sten’s dagbog med en beretning fra den nyopstartede NGO \u201dSecond Home\u201d L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2292"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2292"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2292\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2292"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2292"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2292"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}