{"id":2081,"date":"2005-05-17T20:12:39","date_gmt":"2005-05-17T20:12:39","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-05-17T20:12:39","modified_gmt":"2005-05-17T20:12:39","slug":"tilbagevisning-af-seks-hyppigt-fremforte-israelske-myter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2081","title":{"rendered":"Tilbagevisning af seks hyppigt fremf\u00f8rte israelske myter"},"content":{"rendered":"
The Electronic Intifada<\/div>\n

Tilbagevisning af seks hyppigt fremf\u00f8rte israelske myter<\/h3>\n

Af Abuminah og Hussein Ibish, The Electronic Intifada 14. april 2002, senest opdateret 3. maj 2002<\/p>\n<\/p>\n

MYTE 1: Der er ingen moralsk sammenlignelighed mellem pal\u00e6stinensiske selvmordsbombeattentater og Israels drab p\u00e5 civile pal\u00e6stinensere <\/p>\n

Selvmordsbombning er forkastellig og uantagelig. S\u00e5danne angreb burde oph\u00f8re straks.Hvad der m\u00e5 siges i forl\u00e6ngelse heraf og hvad der er n\u00e6sten frav\u00e6rende i kommentarer i de amerikanske medier er en tilsvarende ford\u00f8mmelse af Israels tilsigtede anslag mod civile pal\u00e6stinensere.<\/p>\n<\/p>\n

Siden den pal\u00e6stinensiske opstand startede i slutningen af september 2000, er mere end 1.500 pal\u00e6-stinensere og 400 israelere blevet dr\u00e6bt (indtil 12. april, 2002) og p\u00e5 begge sider har det store flertal v\u00e6ret ubev\u00e6bnede civile. Det meste af den d\u00f8delige vold mod uskyldige civile er derfor blevet beg\u00e5et af israelske styrker og har v\u00e6ret rettet mod pal\u00e6stinensere.<\/p>\n<\/p>\n

Israel og dets st\u00f8tter h\u00e6vder, at mens pal\u00e6stinensiske selvmordsbombere med overl\u00e6g rammer civile israelere, pr\u00f8ver Israel at undg\u00e5 at skade civile pal\u00e6stinenserere og at de som er d\u00f8de m\u00e5 henregnes under \u201dutilsigtede ofre\u201d. S\u00e5 derfor, h\u00e6vder de, kan man ikke moralsk ligestille drab p\u00e5 civile beg\u00e5et af Israel og af pal\u00e6stinenserne. Dette er i modstrid med s\u00e5vel sund fornuft som de foreliggende vidnesbyrd.<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 den ene side vil Israel have os til at tro, at 400 af dets egne civile blev udvalgte som ofre med overl\u00e6g, mens mere end tre gange s\u00e5 mange d\u00f8de pal\u00e6stinensere alle sammen p\u00e5 en eller anden m\u00e5de kom i vejen for hvad Israel h\u00e6vder er dets humane og disciplinerede h\u00e6r. Det er faktisk en p\u00e5stand om, at 1.500 mennesker d\u00f8de tilf\u00e6ldigt.<\/p>\n<\/p>\n

Enhver menneskerettighedsgruppe, som har unders\u00f8gt Israels praksis har dokumenteret systematisk og overlagt anvendelse af vold rettet mod ubev\u00e6bnede pal\u00e6stinensiske civile af israelske styrker. L\u00e6ger for Menneskerettigheders afdeling i USA, som unders\u00f8gte det h\u00f8je antal af pal\u00e6stinensiske d\u00f8dsfald og s\u00e5rede i de f\u00f8rste m\u00e5neder af Intifadaen, konkluderede, at:<\/p>\n<\/p>\n

\u201ddet m\u00f8nster af skader, der s\u00e5s p\u00e5 mange ofre afspejlede ikke at IDF(de Israelske Forsvarsstyrker) havde brugt ildv\u00e5ben i livstruende situationer, men pegede snarere p\u00e5, at form\u00e5let alene havde v\u00e6ret at s\u00e5re eller dr\u00e6be.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

(Kilde: Physicians for Human Rights USA, November 2000)<\/p>\n<\/p>\n

Denne vurdering byggede p\u00e5 \u201dden samlede sum af vidnesbyrd\u201d, som unders\u00f8gerne indsamlede ang\u00e5ende:<\/p>\n<\/p>\n

\u201d…det h\u00f8je antal skud afgivet mod hoveder; omfanget af alvorlige og forkr\u00f8blende l\u00e5rskader; den reglementsstridige affyring af gummikugler og gummiindkapslede st\u00e5lkugler p\u00e5 n\u00e6rt hold; og det store antal af s\u00e5rede og d\u00f8de pal\u00e6stinenserre…\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Amnesty International\u2019s og Human Rights Watch\u2019s vurdering bekr\u00e6fter dette m\u00f8nster. Den israelske menneskerettighedsgruppe B\u2019Tselem har dokumenteret og ford\u00f8mt den m\u00e5lrettede vold mod civile pal\u00e6stinensere og har fundet vidnesbyrd om systematisk tortur mod tusinder af civile tilbageholdte pal\u00e6s\u00e6tinensere , herunder b\u00f8rn.<\/p>\n<\/p>\n

Hvad der er blevet bekr\u00e6ftet af menneskerettighedsgrupper er ogs\u00e5 blevet observeret ved selvsyn af journalister. I oktober 2001 publicerede Harper\u2019s Magazine journalisten Chris Hedges\u2019 \u201dGaza Dagbog\u201d. Hans optegnelse fra 17. juni 2001 giver et endnu mere chokerende vidnesbyrd om de vilk\u00e5rlige og overlagte drab p\u00e5 pal\u00e6stinensiske b\u00f8rn beg\u00e5et af israelske soldater i Gaza\u2019s Khan Younis-flygtningelejr. Hedges skriver:<\/p>\n<\/p>\n

\u201d…Jeg sidder i skyggen i en hytte med palmebladstag i udkannten af klitterne, momentant sl\u00e5et ud af den kraftige varme, sandet, det hektiske menneskemylder, stanken fra de \u00e5bne kloaker og r\u00e5ddent affald. En af Azmi\u2019s venner bringer mig p\u00e5 en bakke et glas kold tog syrlig, r\u00f8d carcade-juice\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201d…barfodede drenge der holder fast i drager, lavet af papiprslapper og forrevne fodbolde, sidder p\u00e5 hug nogle f\u00e5 fod borte under lavtvoksende tr\u00e6er. M\u00e6nd i luftige hvide eller gr\u00e5 galabias -.hjemmev\u00e6vede kjortler- ryger cigaretter i skyggen af spimkle tagsk\u00e6g. To udmagrede \u00e6sler med fremtr\u00e6dende ribben er t\u00f8jrede til tr\u00e6vogne med gummehjul.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201d…Der er stille. Lejren venter, som med tilbageholdt \u00e5ndedr\u00e6t. Og s\u00e5, gennem den glohede luft, knitrer en stemme der ikke har nogen skikkelse, over en h\u00f8jtaler.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201dKom an, I hunde\u201d brager stemmen p\u00e5 arabisk.\u201dHvor er alle hundene i Khan Younis. Kom an ! Kom an !\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Jeg rejser mig op. Jeg g\u00e5r udenfor. Sk\u00e6ldsordene bliver stadig spyttet ud: \u201dS\u00f8n af en t\u00e6ve ! S\u00f8n af en ludder ! Din moders kusse!\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201dDrengene farer i sm\u00e5 grupper op ad de skr\u00e5nende klitter til det elektriske hegn som adskiller lejren fra den j\u00f8diske bos\u00e6ttelse. De kaster klippestykker mod to pansrede jeeps, som er parkeret p\u00e5 \u00f8verst oppe p\u00e5 klitten med p\u00e5monterede h\u00f8jtalere. Tre ambulancer p\u00e5 rad holder holder afventende neden for klitterne.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201dEn perkussionsgranat eksploderer. Drengene, de fleste af dem ikke \u00e6ldre end ti eller elleve \u00e5r gamle, spreder sig, l\u00f8ber klodset henover det tunge sand. De forsvinder ud af syne bag en sandbanke foran mig. Der lyder ingen gev\u00e6rskud. Soldaterne skyder med lydd\u00e6mpere. Kuglerne fra M-16 riflerne v\u00e6lter ind gennem b\u00f8rnenes sm\u00e5 kroppe. Senere, p\u00e5 hospitalet skal jeg f\u00e5 skaderne at se: Maverne, der er revet op, gabende huller i lemmer og kroppe.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201dIg\u00e5r sk\u00f8d israelerne 8 unge m\u00e6nd her p\u00e5 dette sted, seks af dem var under 18 \u00e5r. En var tolv \u00e5r gammel. Her i til eftermiddag har de dr\u00e6bt en 11-\u00e5rig dreng, Ali Murad og s\u00e5ret fire andre alvorligt, tre af dem var under 18 \u00e5r. Der er blevet dr\u00e6bt b\u00f8rn i andre konflikter, som jeg har d\u00e6kket\u2014d\u00f8dseskadronerne mejede dem ned i El Salvador og Guatemala; m\u00f8dre med b\u00f8rn blev stillet op p\u00e5 r\u00e6kker og masseekreret i Algeriet, og serbiske snigskytter tog b\u00f8rn p\u00e5 sigtekornet og s\u00e5 dem falde om p\u00e5 brol\u00e6gningen i Sarajevo\u2014men jeg hat aldrig f\u00f8r set soldater lokke b\u00f8rn ligesom mus i en f\u00e6lde og myrde dem som var det en sport.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Der kan ikke v\u00e6re nogen tvivl om, at israelske tropper har taget m\u00e5lrettet sigte p\u00e5 sagesl\u00f8se civile pal\u00e6stinensere fra opstandens start. Denne opfattelse kom ogs\u00e5 til udtryk i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5ds Resolution 1322, der blev vedtaget 7. oktober 2000, der <\/p>\n<\/p>\n

\u201dford\u00f8mmer voldelige handlinger, specielt den overdrevne magtanvendelse mod pal\u00e6stinensere, som for\u00e5rsager skader og tab af menneskeliv.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r Israels apologeter h\u00e6vder at befinde sig p\u00e5 et h\u00f8jere moralsk niveau, ben\u00e6gter de enten skaml\u00f8st de uafviselige vidnesbyrd, der er citeret ovenfor og lyver simpelthan; eller de p\u00e5st\u00e5r, at nogle slags mord er moralsk mere acceptable end andre.<\/p>\n<\/p>\n

MYTE 2: Israels invasion af pal\u00e6stinensiske byer og flygtningelejre er selvforsvar mod selvmordsbombere<\/p>\n<\/p>\n

Israsels p\u00e5stand om, at dets angreb p\u00e5 pal\u00e6stinenserne er \u201dselvforsvar\u201d ser bort fra den kendsgerning at dets fremf\u00e6rd i \u00d8stjerusalem, Vestbredden og Gaza pr. definition ikke er defensiv. Siden 1967 har Israel bibeholdt titusinder af sv\u00e6rt bev\u00e6bnede tropper uden for sine gr\u00e6nser med det form\u00e5l at stj\u00e6le jord fra pal\u00e6stinenserne og tvinge dem til at leve som ikke-borgere under et fremmed milit\u00e6rdiktatur.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Stj\u00e5len pal\u00e6stinensisk jord er blevet brugt til at bygge kun-for-j\u00f8der-bos\u00e6ttelser, der er forbundet af et netv\u00e6rk af kun-for-j\u00f8der-veje som en grov overtr\u00e6delse af FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5ds Resolutioner og den Fjerde Genevekonvention. Koloniseringen bliver \u2013og kan kun blive- gennemf\u00f8rt i kraft af den voldelige undertrykkelse af enhver form for pal\u00e6stinensisk modstand mod bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Bos\u00e6ttelses- og koloniseringspolitikken bliver og kan kun blive bragt til udf\u00f8relse i kraft af den voldelige undertrykkelse af enhver form for pal\u00e6stinensisk modstand mod bes\u00e6ttelsen. Gennem alle \u201dfredsprocessens\u201d \u00e5r blev Israel ved med at bygge bos\u00e6ttelser og fordoblede if\u00f8lge den israelske fredsgruppe \u201dFred nu\u201d antallet af bos\u00e6ttere. Mindst 34 nye bos\u00e6ttelser siden Sharon tr\u00e5dte til som statsminister.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Hele det internationale samfund har erkendt, at Israels milit\u00e6re bes\u00e6ttelse af skal bringes til oph\u00f8r og at dens videref\u00f8relse sammen med bos\u00e6ttelsespolitikken og den massive undertrykkelse, der deraf f\u00f8lger er en garanti for fortsatte blodsudgydelser. Israels brutale optr\u00e6den i de besaatte omr\u00e5der tager sigte p\u00e5 at konsolidere bes\u00e6ttelsen og udvide den israelske kolonisering og er derfor, pr. definition, ikke af en defensiv natur.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

MYTE 3: Arafat afviser at ford\u00f8mme selvmordsbombningerne p\u00e5 arabisk<\/p>\n<\/p>\n

Selv f\u00f8r udtalelsen af 13. april 2002 havde Arafat gentagne gange ford\u00f8mt selvmordsbombninger b\u00e5de p\u00e5 arabisk og engelsk: Her er to eksempler, som vi har hentet fra BBC<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 pal\u00e6stinensisk TV, 28. marts 2002, kl. 20:08 GMT, udtalte Arafat p\u00e5 arabiak:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201dJeg vil ved denne lejlighed endnu en gang gentage vor ford\u00f8mmelse af g\u00e5rsdagens operation i Netanya, hvor et antal uskyldige civile israelere blev dr\u00e6bt og s\u00e5rede. Denne operation er en afvigelse fra vor politik og en kr\u00e6nkelse af de v\u00e6rdier vi v\u00e6rner om som nation og som mennesker. Jeg bekr\u00e6fter vore bestr\u00e6belser p\u00e5 at arbejde for en \u00f8jeblikkelig v\u00e5benhvile, s\u00e5dan som vi har informeret General Zinni. Vi s\u00e6tter stor pris p\u00e5 hans bestr\u00e6belser. Vi fortalte ham, at vi er indstillede p\u00e5 en \u00f8jeblikkelig iv\u00e6rks\u00e6ttelse af den foresl\u00e5ede arbejdsplan uden betingelser, og uden at v\u00e6re forudindtagne mod nogen af dens artikler. Vi har ogs\u00e5 informeret ham om vor villighed til at iv\u00e6rks\u00e6tte Mitchel-rapportens anbefalinger i samarbejde med 4-partskomit\u00e9en (best\u00e5ende af USA, Rusland, EU og FN-komit\u00e9en) under ledelse af General Zinni.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

16. december 2001, i en tale i anledning af Id al-Fitr i Ramallah (Gaza Palestine Satellite Channel Television, 16 . december 2001, kl. 16:oo GMT) sagde Arafat p\u00e5 arabisk:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201dIdag vil jeg endnnu en gang understrege det totale og \u00f8jeblikkelige oph\u00f8r af alle v\u00e6bnede aktioner. Endnu en gang opfordrer jeg til et totalt oph\u00f8r af alle operationer, specielt selvmordsoperationer, som vi altid har ford\u00f8mt. Vi vil straffe alle, som udf\u00f8rer og organiserer s\u00e5danne operationer. Dette omfatter ogs\u00e5 affyring af mortergrater, som ikke tjener noget andet form\u00e5l end at give israelerne en undskyldning for at angribe os, vort folk, vore b\u00f8rn og vore kvinder. Enhver overtr\u00e6delse af denne beslutning vil blive betragtet som et anslag mod vort folks og vor arabiske nations h\u00f8jere interesser.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

MYTE 4: Arafat har ikke gjort nok for at stoppe terrorismen<\/p>\n<\/p>\n

Den grundliggende antagelse bag Israels krav om, at Arafat \u201dskal g\u00f8re mere\u201d for at stoppe angrebene p\u00e5 Israel er, at den Pal\u00e6stinensiske Myndigheds fremmeste opgave ikke er at arbejde for det pal\u00e6stinensiske folks sikkerhed og velf\u00e6rd, men snarere at garantere de israelske bes\u00e6ttelsesstyrkers, bos\u00e6tteres og civiles sikkerhed og tryghed., endog mens Israel hersker over millioner af pal\u00e6stinensere uden stemmeret og forts\u00e6tter med at fratage dem deres jord med magt.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Selv hvis et s\u00e5dant arrangement var politisk holdbart har det seneste ti\u00e5rs realiteter gjort det umuligt. Den Pal\u00e6stinensiske Myndighed er ikke en suver\u00e6n stat, men en quasi-myndighed, som p\u00e5 h\u00f8jden af sin magt kun fik kontrol over 17,2% af den israelsk besatte Vestbred (Oslo-aftalens og de efterf\u00f8lgende aftalers s\u00e5kaldte \u201dA-omr\u00e5de\u201d). Selv Israel med al dets milit\u00e6re og \u00f8konimiske magt kunne ikke garantere sin egen sikkerhed, da det kontrollerede hver en kvadrattomme af Vestbredden.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Gennem de seneste 18 m\u00e5neder har Israel systematisdk angregbet alle den Pal\u00e6stinensiske Myndigheds faciliteter, herunder politistationer, f\u00e6ngsler, efterretningshovedkvarterer og dr\u00e6bt og myrdet mange pal\u00e6s\u00e6tinensiske sikkerhedsofficerer. S\u00e5 samtidig med, at Israel forkr\u00f8bler og slagter l\u00f8s p\u00e5 de pal\u00e6stinensiske sikkerhedsstyrker, fremkommer det med det latterlige krav, at disse samme styrker skal varetage Israels interesser.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Israel har yderligere undermineret sin egen p\u00e5stand om, at Arafat \u201dkontrollerer\u201d al volden ved fortsat at kr\u00e6ve, at han skal tr\u00e6de i aktion, mens han er israelernes fange i sine to v\u00e6relser i sit hovedkvarter i Ramallah og ikke har nogen kontakt udenfor disse v\u00e6relser, ikke har elektricitet og knap nok tilstr\u00e6kkeligt med f\u00f8devarer og vand.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Selvmordsbombningerne som har fulgt i k\u00f8lvandet p\u00e5 den brutale israelske re-invasion af n\u00e6sten enhver st\u00f8rre by p\u00e5 Vestbredden siden marts 2002 g\u00f8r det endegyldigt klart, at der ikke findes nogen grad af vold eller ryggesl\u00f8shed som enten Israel eller den Pal\u00e6stinensiske Myndighed kan tage i brug, der kan fjerne dem der har besluttet sig for at svare p\u00e5 millioner af civile pal\u00e6stinenseres lidelser gennem \u00e5rtiers israelsk milit\u00e6r bes\u00e6ttelse ved at lade civile israelere lide.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Det eneste der kan bringe selvmordsbombningerne og anden pal\u00e6stinensisk vold til oph\u00f8r, er at g\u00f8re en ende p\u00e5 den ekstreme vold under den israelske milit\u00e6re bes\u00e6ttelse som fremtvinger og er br\u00e6ndstof for b\u00e5de pal\u00e6stinensisk modstand mod bes\u00e6ttelsesstyrkerne og voldelige angreb p\u00e5 civile israelere. I frav\u00e6ret af en politisk proces, der udtrykkeligt er rettet mod at bringe bes\u00e6ttelsen til oph\u00f8r er der ikke megen fornuft i at tro , at s\u00e5danne angreb kan eller vil blive bragt til oph\u00f8r.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

MYTE 5: Arafat afviste h\u00e5nligt Baraks gener\u00f8se tilbud i Camp David og afbr\u00f8d forhandlingerne med Israel.<\/p>\n<\/p>\n

En af de mest virkningsfulde myter der idag udbasuneres af medierne i USA, g\u00e5r p\u00e5 at p\u00e5 Camp Davis topm\u00f8det i juli 2000 fremkom den dav\u00e6rende isreaelske statsminister Ehud Barak med et forbl\u00f8ffende gener\u00f8st tilbud til pal\u00e6stinenserne, et tilbud som Yasir Arafat h\u00e5nlilgt og umotiveret afviste, afbr\u00f8d forhandlingerne og derp\u00e5 igangsatte en voldelig opstand mod Israel. Intet af denne den mest udbasunerede mediemyte er sandt. Faktisk var Baraks tilbud alt andet end gener\u00f8st. Det var Israel, som afbr\u00f8d forhandlingerne og komit\u00e9en under fors\u00e6de af den forhenv\u00e6rende US-senator George Mitchell fandt intet vidnesbyrd til st\u00f8tte for den israelske p\u00e5stand om, at den Pal\u00e6stinensiske Myndighed skulle have planlagt eller igangsat intifadaen.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Denne myte fik ben at g\u00e5 p\u00e5 for en stor dels vedkommende p\u00e5 grund af pr\u00e6sident Clinton, som umidelbart efter Camp David-topm\u00f8det br\u00f8d sit l\u00f8fte til Arafat om at ingen af de to parter ville ville h\u00e6ngt ud for at have for\u00e5rsaget en fiasko og gik p\u00e5 israelsk TV og sagde at mens Barak fremsatte modige fredsforslag, havde Arafat forspildt endnu en mulighed. Lad os se p\u00e5 vidnesbyrderne et for et. <\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Baraks \u201dgener\u00f8se\u201d tilbud<\/p>\n<\/p>\n

Det Barak tilb\u00f8d i CampDavid var en formel for fortsat israelsk milit\u00e6r bes\u00e6ttelse, som skulle have navn af en \u201dstat\u201d. Hans forslag ville have betydet<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 ingen territorial sammenh\u00e6ng for den pal\u00e6stinensiske stat<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 ingen kontrol over dens ydre gr\u00e6nser<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 begr\u00e6nset kontrol over egne vandresourcer<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 ingen fuldst\u00e6ndig israelsk tilbagetr\u00e6kning fra besat territorium som kr\u00e6vet if\u00f8lge innternational lov<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Tilmed ville Baraks plan have<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 medf\u00f8rt fortsat isreaelsk milit\u00e6r kontrol over store dele af Vestbreddeen, herunder n\u00e6sten hele Jordan-dalen <\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 stadf\u00e6stet retten til indsats af israelske styrker i den pal\u00e6stinensiske stat med kort varsel<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 medf\u00f8rt fortsat tilsterdev\u00e6relse af bef\u00e6stede israelske bos\u00e6ttelser og kun-for-j\u00f8der veje i hjertet af Pal\u00e6stina; og have <\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 kr\u00e6vet at n\u00e6sten 4 millioner pal\u00e6stinensiske flygtninge skulle give afkald p\u00e5 deres fundamentale menneskerettigheder som modydelse for en kompensation, der skulle betales ikke af Israel, men af det \u201dinternationale samfund\u201d<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

I bedste fald kunne pal\u00e6stinenserne forvente en slags super-autonomi inden for rammerne af et \u201dStorisrael\u201d, snarere end uafh\u00e6ngighed, og tilbagegivelsen af nogle kommunale bef\u00f8jelser i de dele af Jerusalem, der er beboet af pal\u00e6s\u00e6tinensere, under fortsat israelsk overh\u00f8jhed.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

John Mearsheimer, professor ved Afdelingen for Politisk Videnskab ved Universuty of Chicago erkendte begr\u00e6nsningerne i hvad pal\u00e6stinenserne blev pr\u00e6senteret for som en endelig l\u00f8sning og konkluderer at<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 \u201d Man kan vanskeligt forestille sig, at pal\u00e6stinenserne ville acceptere en s\u00e5dan stat. Der findes helt sikkert ingen anden nation i verden med en s\u00e5 begr\u00e6nset suver\u00e6nitet. <\/p>\n<\/p>\n

(Kilde: The Imposible Partition, New York Times, 11.01.2001)<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Virkeligheden var meget anderledes end de vilde p\u00e5stande, som i lederartiklerne i amerikanske aviser blev fremf\u00f8rt om at Barak have tilbudt pal\u00e6stinenserne 95, 97 eller endog 100 % af den besatte Vestbred. Barak selv skrev24. maj 2001 i New York Timews, at hans vision tog sigte p\u00e5:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 \u201den gradvis proces med oprettelse af sikre gr\u00e6nser, der kunne forsvares, afgr\u00e6nset til at omfatte mere end 80% af de j\u00f8diske blokke af bos\u00e6ttere i adskillige blokke p\u00e5 ialt mere end 15% % af Jud\u00e6a og Samaria, og at sikre en bred sikkerhedszone i Jordandalen.\u201d <\/p>\n<\/p>\n

(Kilde:\u201dBuilding a Wall Against Terror\u201d, New York Times, 24. maj 2001)<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Med andre ord: Hvis Barak havde til hensigt at beholde 15% af Jud\u00e6a og Samaria, kunne han ikke have tilbudt pal\u00e6stinenenserne mere end 85%. Ingen kan seri\u00f8st p\u00e5st\u00e5, at Israel er villig til at bringe sin bos\u00e6ttelsespolitik til oph\u00f8r hvis 80% af bos\u00e6tterne skulle forblive hvor de er.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Robeert Malley, som var Clintons specielle r\u00e5dgiver i arabisk-israelske anliggender deltog i Camp David-forhandlingerne. I en vigtig artikel med titlen \u201dFiktioner om fiaskoen i Camp David\u201d, der blev bragt i New York Times 8. juli 1001, fremkom Malley med sin egen insiderudfordring af Camp David-myten. Ikke blot var han enig i, at Baraks tilbud var langt fra at v\u00e6re ideelt, men han tilf\u00f8jede yderligere, at Arafat havde givet langt flere indr\u00f8mmelser, end nogen var villig til at godskrive ham. Malley skrev:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u00b7 \u201dMange er kommet til at tro, at pal\u00e6stinensernes forkasatelse af Camp David-id\u00e9erne var udtryk for en underliggende afvisning af Israels ret til at eksistere. Men se p\u00e5 kendsgerning- erne: Pal\u00e6stinenserne arguemnterede for skabelselsen af en pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 grundlag af gr\u00e6nserne fra 4. juni 1967, som skulle eksistere side om side med Israel. De accepterede id\u00e9en om israelsk annektering af territorium p\u00e5 Vestbredden til dannelse af blokke af bos\u00e6ttelser. De accepterede princippet om j\u00f8disk overh\u00f8jhed overde j\u00f8diske boligkvarterer i \u00d8stjerusalem \u2013 som ikke var en del af Israel f\u00f8r 6-dageskrigen i 1967. Og, samtidig med at de insisterede p\u00e5 flygtningenes ret til at vende hjem, gik de med til denne ret skulle udm\u00f8ntes p\u00e5 en m\u00e5de, der beskyttede Israels demografiske og sikkerhedsm\u00e6ssige interesser ved at begr\u00e6nse antallet af tilbagevendende. Ingen anden arabisk part, som har forhandlet med Israel- ikke Anwar El-Sadats \u00c6gypten, ikke Kong Husseins Jordan, for slet ikke at tale om Hafezal-Assads Syrien- n\u00e6rmede sig til blot at overveje s\u00e5danne kompromisser.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Malley konkluderede med rette at \u201dHvis man skal n\u00e5 frem til fred, kan parterne ikke tillade sig at godtage den tiltagende accept af disse myter som om de var realiteter\u201d. <\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Forhandlingerne fortsatte<\/p>\n<\/p>\n

Det er korrekt, at Camp Davis-topm\u00f8det i juli 2000 endte uden nogen aftale; men forhandlingerne stoppede ikke. De startede op igen og fortsatte indtil Barak afbr\u00f8d den i januar 2001. Siden da har Israel n\u00e6gtet at indg\u00e5 i politiske forhandlinger med pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

19. december 2000, seks m\u00e5neder efter Camp David vendte israelske og pal\u00e6stinensiske forhandlere tilbage til Washington og fortsatte med at forhandle. Disse forhandlinger byggede p\u00e5 en r\u00e6kke forslag fra Pr\u00e6sident Clinton, som var mere vidtr\u00e6kkende end havd Barak havde tilbudt i juli 2000 men ikke levede op til pal\u00e6stinensernes minimumsforventninger. Ikke desto mindre fortsatte pal\u00e6stinenserne samtalerne. <\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

If\u00f8lge nogle referater forl\u00f8b disse samtaler positivt. The Los Angeles Times rapporterede 22. December 2000, at:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201c\u2026mens der vat tegn p\u00e5, at de to parter langsomt n\u00e6rmede sig til en eller anden slags kompromis vedr\u00f8rende den f\u00f8lelsesladede problematik omkring Jerusalem, arbejdede de israelske og pal\u00e6stinensiske forhandlere sig gennem begyndelsen af den j\u00f8diske Hanukkah-helligdag om torsdagen og gav udtryk for en sj\u00e6lden f\u00e6lles optimisme…\u201d<\/p>\n<\/p>\n

(Kilde: Los Angeles Times, 22. december, 2000. Optimistisk stemning giver n\u00e6ring til samtaler om fred i Mellem\u00f8sten; israelere, pal\u00e6stinensere arbejder hele den j\u00f8diske helligdag mens der viser sig tegn p\u00e5 et kompromis\u201d.)<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

I januar 2001 flyttedes forhandlingerne til Taba i \u00c6gypten, hvor de if\u00f8lge rapporter fortsatte med at skride fremad. De blev afbrudt i slutningen af januar og skulle if\u00f8lge det planlagte genoptages, men Barak aflyste et planlagt m\u00f8de med Arafat. Kort efter tabte Barak valget til Sharon og samtalerne er aldrig blevet genoptaget.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

New York Times rapporterede 28. januar 200121:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201c..H\u00f8jtrangerende israelske og pal\u00e6stinensiske repr\u00e6sentanter afsluttede n\u00e6sten en uges stop-og-genopstart-forhnadlinger i Taba i \u00c6gypten her til aften og gav for begge parters vedkommende udtryk for, at de \u201daldrig havde v\u00e6ret t\u00e6ttere p\u00e5\u201d at n\u00e5 frem til en fredsaftale, men manglede tilstr\u00e6kkelig tid til at indg\u00e5 en s\u00e5dan inden det israelske valg d. 6. februar…..P\u00e5 en f\u00e6lles pressekonfewrence i Taba betegnede den israselske udenrigsminister Shlomo Ben-Ami to-vejs-samtalerne, hvor det var i\u00f8jefaldende at amerikanerne var frav\u00e6rende, som de mest udbytterige, konstruktive og dybtg\u00e5ende i denne fase af fredssprocessen\u201d. Han sagde, at de to parter, h\u00e5bede at forts\u00e6tte hvor de slap efter valget…omend hans chef, mr. Barak forventes at tabe\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

(Kilde:New Yoek Times, 28. januar 2001, \u201dMellem\u00f8st-samtaler givtige, men ingen aftale\u201d.)<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 hvordan kan det v\u00e6re, at alle disse kommentatorer og israelske repr\u00e6sentanter vedblivende ben\u00e6gter, at disse samtaler, som den israelske udenrigsminister da de foregik kaldte \u201dde mest udbytterige, konstruktive og dybtg\u00e5ende forhandlinger\u201d nogensinde fandt sted ? Hvordan kan det v\u00e6re ar s\u00e5 mange forts\u00e6tter med at h\u00e6vde, at det var pal\u00e6stinenserne, der forlod forhandlingsbordet, n\u00e5r det vat Israel der stoppede forhandlingerne og n\u00e6gtede at genoptage dem ?<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

MYTE 6 : Arafat igangsatte Intifadaen<\/p>\n<\/p>\n

Sk\u00f8nt Camp David-topm\u00f8det endte n\u00e6sten tre m\u00e5neder f\u00f8r Intifadaen br\u00f8d ud og forhandlingerne fortsatte mellem israelerne og pal\u00e6stinenserne selv mens volden rasede, h\u00e6vder mange pro-israelske kommentatorer, at Arafat lancerede Intifadaen som et direkte svar p\u00e5 Camp David-forslagene simpelthen fordi, han forertr\u00e6kker krig for fred. Denne p\u00e5stand dementeres af alle vidnesbyrd<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Intifadaen var et svar p\u00e5 \u00e5relange forringelser af vilk\u00e5rene i de besatte omr\u00e5der i l\u00f8bet af den s\u00e5kaldte fredsproces, mens Israel fordoblede antallet af bos\u00e6ttere p\u00e5 besat pal\u00e6stinensisk terrirorium og strammede sit greb om den pal\u00e6stinensiske befolkning. Men gnisten var Ariel Sharons bes\u00f8g p\u00e5 Haram Al-Sharif med 1.000 bev\u00e6bnede tropper 28. september 2000, en velovervejet vanhelligelse af et helligt sted med det form\u00e5l at sende det signal, at Israel altid ville kontrollere pal\u00e6stinenserne med brutal magt. <\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

De pal\u00e6stinensiske protester, der br\u00f8d ud som reaktion p\u00e5 Sharons indtr\u00e6ngen omfattede stenkastning, men absolut ingen ildv\u00e5ben. Men Israels svar var d\u00f8deligt. New York Times rapporterede 30. september 2000, at:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201dFire pal\u00e6stinensere blev dr\u00e6btp\u00e5 Harqan Al-Sharif, af j\u00f8der kaldet Tempelbjerget, i l\u00f8bet af en anden dag pr\u00e6get af uroligheder, der begyndte da Ariel Sharon, den h\u00f8jre- orienterede oppositionsleder, aflagde bes\u00f8g i det muslimske kompleks for at h\u00e6vde det j\u00f8diske krav p\u00e5 stedet. If\u00f8rt fuldt kampudstyr stormede det israelske politi idag det muslimske omr\u00e5de, hvor de ellers sj\u00e6ldent s\u00e6tter deres f\u00f8dder, for at sprede pal\u00e6stinensisk ungdom, som kom fra fredagsgudstjenester for at kaste sten mod f\u00f8rst en politistastion ved Moghrabi Gate og derefter bedende j\u00f8der ved den vestlige mur, (i kristen og j\u00f8disk sprogbrug \u201dGr\u00e6demuren\u201d, red).<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201dDr. Khaled Qurei, direkt\u00f8r for Maqassad Hospitalet p\u00e5 Oliebjerget, fortalte at hospitalet havde behandlet mere end 150 m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn, af hvilke mange var blevet s\u00e5rede af gummiindkapslede kugler og af skarp ammunition. Det israelske politi ben\u00e6gter, at der var bleveskudt med skarpt\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

(Kilde:\u201dKampe p\u00e5 helligt sted i Jerusalem efterlader 4 d\u00f8de og 200 s\u00e5rede\u201d, New York Times , 30. september 2000)<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Rapporten indeholdt ikke nogen israelsk p\u00e5stand om, at pal\u00e6stinenserne skulle have brugt ildv\u00e5ben. Men Israels drab p\u00e5 ubev\u00e6bnede demonstranter aff\u00f8dte bredere protester overalt i de besatte terrirotier. I l\u00f8bet af nogle uger var dusinvis af pal\u00e6stinensere, n\u00e6sten alle ubev\u00e6bnede civile, blevet dr\u00e6bt s\u00e5vel inde i Israel som i de besatte omr\u00e5der.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Trods begivenhedernes \u00e5benlyse kronologiske r\u00e6kkef\u00f8lge h\u00e6vder Israel og dets st\u00f8tter i de ameri -kanske medier fortsat, at Arafat og den Pal\u00e6stinensiske Myndighed igangsatte Intifadaen. Den h\u00f8jt profilerede Unders\u00f8gelseskomit\u00e9 under fors\u00f8de af den forhenv\u00e6rende amerikanske senator George Mitdhell skrev i sin afsluttende rapport at:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201dDen israelske regering h\u00e6vder, at den umiddelbare katalysator for volden var sam \u2013menbruddet i Camp David-forhandlingerne 25. juli, 2000 og den \u201dudbredte opfat- telse i det internationale samfund af at pal\u00e6stinenserne var ansvarlige for at man ikke kom videre\u201d. If\u00f8lge denne opfattelse blev den pal\u00e6stinensiske vold planlagt af lederskabet i den Pal\u00e6stinensiske Myndighed og tog sigte p\u00e5 at \u201dfremprovokere palstinensiske tab som en m\u00e5de til at genvinde det diplomatiske initiariv\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Rapporten fortsatte:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201dI deres indl\u00e6g udvekslede parterne p\u00e5stande om motivation og den grad af kontrol, der blev ud\u00f8vet af den anden part. Vi fik imidleretid ikke forelagt noget overbevisende vidnesbyrd om, at Sharons bes\u00f8g p\u00e5 Haram Alm Sharif var mere end et internt politisk forehavende; ej heller kom vi i besiddelse af noget overbevisende vidnesbyrd om, at den Pal\u00e6stinenssiske Myndighed planlagde opstanden\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201dF\u00f8lgelig har vi ikke grundlag for at konkludere, at der forel\u00e5 nogen bevidst plan fra den Pal\u00e6stinensiske Myndigheds side om at starte en voldskampagne ved f\u00f8rst kommende lejlighed; eller for at konkludere, at der var tale om en bevidst plan fra den israelske regerings side om at svare igen med d\u00f8dbringende magt\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Sluttelig var Mitchell-komit\u00e9en enig i at:<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

\u201d Sharons bes\u00f8g p\u00e5 Haram Al-Sharif var ikke \u00e5rsag til \u201dAl-Aqsa Intifadaen\u201d.Men det var d\u00e5rligt planlagt og den provokerende virkning burde v\u00e6re forudset; faktisk blev den forudset af dem, der opfordrede til at Sharons bes\u00f8g skulle forbydes. Mere betydnijngsfulde var de begivenheder der fulgte efter: Det israelske politis beslutning 29. september om at bruge d\u00f8dsbringende v\u00e5ben imod de pal\u00e6stinensiske demonstranter; og begge parters efterf\u00f8lgende uform\u00e5en \u2013 som omtalt ovenfor- til at udvise tilbageholdenhed\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

(Kilde: SHARM EL-SHEIK FACT-FINDING COMMITTEE FINAL REPORT, 30. april 2001)<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Trods rapportens bestr\u00e6belse p\u00e5 at placere ansvar p\u00e5 begge sider og s\u00e5ledes fremst\u00e5 upartisk, er det klart, den israelske voldsanvendelse bar ved til b\u00e5let og f\u00f8rte til, at opstanden bredte sig og at der ikke er nogen grund til acceptere Israels p\u00e5stand om at den Pal\u00e6stinensiske Myndighed planlagde og igangsatte opstanden.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk og redigeret for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tilbagevisning af seks hyppigt fremf\u00f8rte israelske myter
\nAf Abuminah og Hussein Ibish, The Electronic Intifada 14. april 2002, senest opdateret 3. maj 2002<\/p>\n

MYTE 1: Der er ingen moralsk sammenlignelighed mellem pal\u00e6stinensiske selvmordsbombeattentater L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,101],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2081"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2081"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2081\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2081"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2081"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2081"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}