{"id":2042,"date":"2005-04-17T20:42:13","date_gmt":"2005-04-17T20:42:13","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-04-17T20:42:13","modified_gmt":"2005-04-17T20:42:13","slug":"ariel-sharons-morderiske-karriere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2042","title":{"rendered":"Ariel Sharons morderiske karriere"},"content":{"rendered":"
Electronic Intifada<\/div>\n

Ariel Sharons morderiske karriere<\/h3>\n<\/p>\n

Sharons officielle biografi fra det israelske udenrigsministerium med kommentarer fra Electronic Intifada.<\/p>\n<\/p>\n

Ariel Sharon er f\u00f8dt i Kfar Malal i 1928. Han tr\u00e5dte 14 \u00e5r gammel ind i Haganah (der siden blev til den israelske h\u00e6r, red.). <\/p>\n<\/p>\n

Under Uafh\u00e6ngighedskrigen i 1948 var han kommand\u00f8r for et infanterikompagni i Alexandronibrigaden. <\/p>\n<\/p>\n

I 1953 grundlagde han og stod i spidsen for specialkommandoenhed 101, som gennemf\u00f8rte geng\u00e6ldelsesoperationer.<\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas kommentar: Som kommand\u00f8r for den berygtede enhed 101 stod Sharon i spidsen for angreb p\u00e5 pal\u00e6stinensiske landsbyer, hvorunder kvinder og b\u00f8rn blev dr\u00e6bt. <\/p>\n<\/p>\n

Massakren i landsbyen Qibya p\u00e5 Vestbredden 14. oktober 1953 var den nok mest berygtede. Hans tropper spr\u00e6ngte 45 huse i luften og 69 civile pal\u00e6stinensere -omkring halvdelen af dem kvinder og b\u00f8rn- blev dr\u00e6bt. <\/p>\n<\/p>\n

USA\u2019s udenrigsministerium fremkom med en udtalelse 18. oktober 1952, hvori det gav udtryk for \u201ddybeste sympati med familierne til dem, der mistede livet under angrebet p\u00e5 Qibya\u201d s\u00e5vel som for den opfattelse, at de ansvarlige \u201dburde stilles til regnskab for deres for deres gerninger og at effektive forholdsregler burde indf\u00f8res for at forhindre s\u00e5danne begivenheder i fremtiden.\u201d (USA\u2019s udenrigsministeriums Bulletin, 26. oktober 1953, p. 552).<\/p>\n<\/p>\n

Sharon blev udpeget til kommand\u00f8r for en faldsk\u00e6rmsbrigade i 1956 og k\u00e6mpede i Sinai-kampagnen <\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas kommentar: <\/p>\n<\/p>\n

16. august 1995 berettede Ohad Gozan fra Tel Aviv i en artikel med titlen \u201dIsraelere indr\u00f8mmer massakre\u201d skrevet til Daily Telegraph: \u201dRapporter om hvorledes israelske faldsk\u00e6rmstropper dr\u00e6bte omkring 270 \u00e6gyptiske krigsfanger f\u00f8rer til sp\u00e6ndinger mellem de to lande. <\/p>\n<\/p>\n

Egypten har kr\u00e6vet en unders\u00f8gelse af de p\u00e5st\u00e5ede grusomheder, som daterer sig tilbage til Israels deltagelse i den britisk-franske kampagne for at overtage Suez-kanalen. <\/p>\n<\/p>\n

Drabene blev afsl\u00f8ret i et papir, som var blevet udarbejdet efter beslutning i h\u00e6rens milit\u00e6r-historiske division. De blev detaljeret beskrevet i avis- og Tv-interviews. I alt blev 273 \u00e6gyptere, nogle af dem civile sudanske vejarbejdere, if\u00f8lge beretningerne dr\u00e6bt i tre omgange\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Arye Biro, en pensioneret h\u00e6rgeneral indr\u00f8mmede at have skudt sudanerne i et stenbrud i det strategiske Mitla Pas i det centrale Sinai, to dage efter kampagnens start. <\/p>\n<\/p>\n

Mr. Biro, der dengang var chef for Faldsk\u00e6rmsbataljon 890 sagde, at de 49 skr\u00e6kslagne fanger blev f\u00f8rt ind i stenbruddet og dr\u00e6bt ved skydning. Han sagde: \u201dVi kunne ikke lave noget som helst andet f\u00f8r vi blev f\u00e6rdige med dem. En af dem undslap med kugler i brystet og i benet, men kom tilbage kravlende p\u00e5 alle fire, fordi han var t\u00f8rstig. Han sluttede sig snart til sine d\u00f8de kammerater\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Mr. Biro sagde, at han og hans tropper siden dr\u00e6bte 56 \u00e6gyptiske soldater og irregul\u00e6re kombattanter, da de i en lastbil var p\u00e5 vej til oliehavnen Ras-al-Sudr ved Suez-bugten. \u201dSeks overlevede den f\u00f8rste salve\u201d, sagde han. \u201dDe blev senere stedt til hvile sammen med resten. <\/p>\n<\/p>\n

En stor m\u00e6ngde blod fl\u00f8d ud gennem hvert et hul i lastbilens fladbundede lad\u201d. Et vidne fortalte avisen: <\/p>\n<\/p>\n

\u201dDa bagsm\u00e6kken blev s\u00e6nket, fl\u00f8d alle kroppene ud i en stor masse. <\/p>\n

Jeg kunne ikke udholde den tanke, at vi sk\u00f8d folk uden at v\u00e6re i kamp\u201d. Andre 168 \u00e6gyptiske soldater blev hugget ned, da faldsk\u00e6rmstropperne fortsatte mod syd. <\/p>\n

Mr. Biro\u2019s kommand\u00f8rer var Ariel Sharon og Rafael Eytan…\u201d<\/p>\n<\/p>\n

I 1957 studerede han p\u00e5 Camberley Staff College i Storbritanien. I \u00e5rene fra 1958-62 gjorde han tjeneste som kommand\u00f8r for en infanteribrigade og siden som kommand\u00f8r for Infanteriskolen.<\/p>\n<\/p>\n

Han blev udpeget til chef for IDF(De Israelske Forsvarsstyrker)\u2019s Nordkommando i 1964 og til chef for h\u00e6rens Tr\u00e6ningsafdeling i 1966.<\/p>\n<\/p>\n

Han deltog i 1967 i Seksdageskrigen som kommand\u00f8r for en panserdivision.<\/p>\n<\/p>\n

I 1969 blev han udpeget til chef for IDF(De Israelske Forsvarsstyrker)\u2019s Sydkommando. <\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas kommentar: <\/p>\n<\/p>\n

21. januar 2001 berettede Phil Reeves i en artikel med titlen \u201dSharons genkomst skaber frygt i Wreckage Street\u201d* til The Independent: \u201dI august 1971 alene \u00f8delagde tropper under Mr. Sharons kommando omkring 2000 boliger i Gaza-striben, fordrev 12.000 mennesker (pal\u00e6stinensiske flygtninge) for anden gang i deres liv. <\/p>\n<\/p>\n

Hundreder af unge pal\u00e6stinensere blev arresteret og deporteret til Jordan og Libanon. 600 sl\u00e6gtninge til guerillamist\u00e6nkte pal\u00e6stinensere blev sendt i exil i Sinai. I anden halvdel af 1971 blev 104 guerillaer myrdet\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Sharon trak sig tilbage fra h\u00e6ren i 1972, men blev genindkaldt til aktiv milit\u00e6rtjeneste under Yom Kippur-krigen i 1973 for at kommandere en panserdivision og lede overgangen over Suez-kanalen.<\/p>\n<\/p>\n

Ariel Sharon blev valgt til Knesset (det israelske parlament, red.) i december 1973, men tr\u00e5dte et \u00e5r senere tilbage for at g\u00f8re tjeneste som sikkerhedsr\u00e5dgiver for statsminister Yitzhak Rabin(1975).<\/p>\n<\/p>\n

Han blev p\u00e5 ny valgt til Knesset i 1977, for Shlomzion.<\/p>\n<\/p>\n

Som landbrugsminister i Menachem Begins f\u00f8rste regering str\u00e6bte han efter et landbrugsm\u00e6ssigt samarbejde med \u00c6gypten.<\/p>\n<\/p>\n

I 1981 blev Sharon udpeget til forsvarsminister og gjorde tjeneste p\u00e5 denne post under krigen i Libanon, som f\u00f8rte til \u00f8del\u00e6ggelsen af PLO\u2019s terroristiske infrastruktur i Libanon. <\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas kommentar:<\/p>\n<\/p>\n

Som forsvarsminister ledede Sharon i 1982 Israels invasion af Libanon, som kr\u00e6vede titusinder af civile ofre, da Israel fors\u00f8gte at knuse PLO\u2019s infrastruktur i regionen. <\/p>\n<\/p>\n

If\u00f8lge de statistikker, der blev offentliggjort i Third World Quaterley (vol. 6, issue 4, october 1984, pp. 934-949) blev over 29.500 pal\u00e6stinensere og libanesere enten dr\u00e6bt eller s\u00e5ret i perioden fra 4. juli 1982 til 15. august 1982, 40% var b\u00f8rn. Israels angivelige bev\u00e6ggrund for dets \u201dOperation fred til Galil\u00e6a\u201d var at tilvejebringe fred for israelske lokalsamfund i gr\u00e6nseomr\u00e5det i det nordlige Galil\u00e6a. <\/p>\n<\/p>\n

Faktisk var de katastrofale begivenheder i \u00e5rene 1982-85 lige netop det der udl\u00f8ste Hizbullah Shi\u2019a-modstandsvgev\u00e6gelsen i det sydlige Libanon. Forud for Israels milit\u00e6re intervention i de tidlige 1980\u2019ere, havde Shi\u2019aerne i det <\/p>\n

sydlige Libanon ikke givet udtryk for nogen aggressiv eller fjendtlig holdning til Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Ariel Sharon er ansvarlig for massakren p\u00e5 civile pal\u00e6stinensere og libanesere i flygtningelejrene Sabra og Shatila i Beiruts sydlige udkant. Menneskeslagteriet i de to nabolejre fandt sted fra aftenen 16. september til morgenen 18. september 1982 p\u00e5 et omr\u00e5de, der var under de israelske styrkers kontrol. <\/p>\n<\/p>\n

Gerningsm\u00e6ndene var medlemmer af Phalange(kara\u2019eb- p\u00e5 arabisk)-militsen, den gruppering, der blev forsynet med v\u00e5ben af og var n\u00e6rt allieret med Israel siden udbruddet af borgerkrigen i Libanon i 1975. Forud for massakren havde Sharon m\u00f8der med Phalangens styrker. <\/p>\n<\/p>\n

Gennem mere end 60 timer \u2013 bakket op af en israelsk belejring rundt om lejrene og vejledt af lyset fra israelske lysraketter – gik styrker fra den israelsk allierede Falangist-milits gennem lejrene og dr\u00e6bte civile pal\u00e6stinensere og libanesere. <\/p>\n<\/p>\n

Nogle blev stillet op ad mure og mejet ned af maskingev\u00e6rild. Andre blev efterladt i dynger p\u00e5 gulvene i deres hjem eller p\u00e5 gaderne i lejrene. B\u00f8rn blev dr\u00e6bt med skud, kvinder og piger blev voldtaget og leml\u00e6stede og m\u00e6nd fik maven spr\u00e6ttet op f\u00f8r de blev henrettet.<\/p>\n<\/p>\n

Det n\u00f8jagtige antal ofre for massakren bliver m\u00e5ske aldrig kendt. R\u00f8de Kors\u2019s Internationale Komit\u00e9 optalte 1.500 da massakren fandt sted, men 22. september var tallet steget til 2.400. <\/p>\n<\/p>\n

Dagen efter blev yderligere 350 kroppe fundet s\u00e5ledes at det p\u00e5 det tidspunkt bekr\u00e6ftede tal var steget til 2.750.<\/p>\n<\/p>\n

Israels milit\u00e6re efterretningstjeneste vurderede at 700 \u2013 800 mennesker blev dr\u00e6bt. FN-resolution UNSC 521 (1982) fra 19. september 1982 ford\u00f8mte utvetydigt massakren i Sabra og Shatila, sk\u00f8nt den afholdt sig fra at s\u00e6tte navne p\u00e5 gerningsm\u00e6ndene p\u00e5 dette tidlige tidspunkt. <\/p>\n<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let om direkte israelsk medvirken i massakren er aldrig blevet fuldt opklaret. Men -trods alle ben\u00e6gtelser er det ikke trov\u00e6rdigt at de israelske tropper, der omringede de to lejre, skulle v\u00e6re uvidende om, hvad der foregik inde i dem.<\/p>\n<\/p>\n

Fra 5 \u2013 5:3o foretog israelske fly lave overflyvninger over Sabra og Shatila hvorefter beskydning med granater straks begyndte.(Kilde: The New York Times, 16. september 1982, der citerer Dr. Witsoe, Gaza Hospital). <\/p>\n<\/p>\n

Israelerne etablerede observationsposter p\u00e5 toppen af nogle h\u00f8jhuse i den nordvestlige firkant af den Kuwaitiske ambassade. Fra disse udkigsposter havde man med det blotte \u00f8je et klart udsyn over adskillige afdelinger af lejrene, heriblandt de dele af Shatila, hvor der blev fundet dynger af lig. (Kilde: Newsweek, 4. oktober 1982, Ray Wilkinson; The Guardian, 20. september 1982; og The New York Times, 26. September 1982). <\/p>\n<\/p>\n

\u201dHele natten igennem blev himlen oplyst af lysraketter. Der blev affyret to hvert minut if\u00f8lge en israelsk soldat fra en granatenhed\u201d. (Kilde: The Jerusalem Post, 21. september 1982). <\/p>\n<\/p>\n

En j\u00f8disk-amerikansk registreret sygeplejerske, Ms. Ellen Siegel arbejdede i Sabra-flygtningelejren i Beirut, hvor hun og et medicinsk hold behandlede de f\u00f8rste ofre for massakren. <\/p>\n<\/p>\n

Hun og andre sundhedsarbejdere blev stillet op ad en mur som var fuld af skudhuller, af falangister der var p\u00e5 nippet til at henrette dem og allerede havde riflerne i sigtestilling, da en israelsk officer kom l\u00f8bende for at stoppe denne henrettelse. <\/p>\n<\/p>\n

Hun fortalte Electronic Intifada: \u201dJeg talte med Zeev Schiff (en krigskorrespondent fra avisen Ha\u2019aretz) personligt om denne tildragelse. Muren befandt sig lige uden for lejren, men hvis kommand\u00f8ren kunne se dette, kunne han klart nok ogs\u00e5 se andre ting. Vi blev f\u00f8rt til FCP(Fremskudt Kommando)-posten. <\/p>\n<\/p>\n

Derfra kunne man se ned p\u00e5 de to lejre. Min opfattelse er, at IDF(De Israelske Forsvarsstyrker, d.v.s. h\u00e6ren) havde avanceret visuelt udstyr. <\/p>\n<\/p>\n

I 1992 blev der vist en BBC-film (\u201dSee no Evil\u201d). I denne film blev der vist interviews med israelske soldater, der befandt sig ved lejrene. De giver klart udtryk for at v\u00e6re vidende om, hvad der gik for sig\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

En officiel israelsk unders\u00f8gelseskommission -under fors\u00e6de af Yitzhak Kahan, pr\u00e6sident for Israels H\u00f8jesteret- unders\u00f8gte massakren og offentliggjorde i februar 1983 sine resultater. <\/p>\n<\/p>\n

Kahan-Kommissionen afsagde kendelse om, at Ariel Sharon, blandt andre israelere, var ansvarlig for massakren, om end den omhyggeligt veg uden om nogen som helst anklage for direkte medvirken i massakren og valgte ikke at fors\u00f8ge at f\u00e5 meget af det mods\u00e6tningsfyldte vidnemateriale til at stemme overens. <\/p>\n<\/p>\n

I Kommissionens rapports afsnit desang\u00e5ende hedder det: \u201dDet er vores opfattelse, at der m\u00e5 till\u00e6gges Forsvarsministeren ansvar for at have negligeret faren for h\u00e6vn og blodudgydelse fra falangisternes side over for befolkningen i flygtningelejrene og for at have undladt at tage h\u00f8jde for denne fare, da han besluttede at sende falangisterne ind i lejrene. <\/p>\n<\/p>\n

Dertil kommer Forsvarsministerens ansvar for ikke a have beordret passende forholdsregler for at forhindre eller reducere faren for en massakre som en betingelse for Falangisternes adgang til lejrene. <\/p>\n<\/p>\n

Disse br\u00f8lere udg\u00f8r et brud p\u00e5 de pligter, som Forsvarsministeren skulle leve op til\u201d. Kommissionen konkluderede ogs\u00e5: \u201dUnder sit m\u00f8de med de falangistiske kommand\u00f8rer gjorde Forsvarsministeren ikke noget fors\u00f8g p\u00e5 at p\u00e5pege over for dem, hvor alvorlig faren var for, at deres tropper ville beg\u00e5 en massakre….<\/p>\n<\/p>\n

Hvis det var blevet klart for Forsvarsministeren, at der ikke kunne ud\u00f8ves nogen reel kontrol med den falangistiske styrke, som tr\u00e6ngte ind i lejrene med IDF (De Israelske Forsvarsstyrker)\u2019s billigelse, ville det have v\u00e6ret hans pligt at forhindre deres indtr\u00e6ngen. <\/p>\n<\/p>\n

Nyttev\u00e6rdien af Falangisternes indtr\u00e6ngen i lejrene var helt ude af proportion med den skade deres indtr\u00e6ngen kunne afstedkomme, hvis den ikke var underkastet nogen kontrol\u201d. Kommissionen skriver endvidere: \u201dVi skal her g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at det er i\u00f8jefaldende g\u00e5defuldt at Forsvarsministeren ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de indviede statsministeren i beslutningen om at lade Falangisterne komme ind i lejrene.<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 det internationale plan medvirkede han til genoptagelsen af diplomatiske relationer med nationerne i Afrika, som havde afbrudt disse relationer under Yom Kippur-krigen. <\/p>\n<\/p>\n

I 1981 indgik han den f\u00f8rste strategiske samarbejdsaftale med USA og udbyggede de milit\u00e6re b\u00e5nd mellem Israel og mange nationer. Han var ogs\u00e5 aktiv i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at bringe tusinder af j\u00f8der fra Etiopien gennem Sudan.<\/p>\n<\/p>\n

Mellem 1984 and 1990 gjorde Sharon tjeneste som Handels- og Industriminister. I denne egenskab indgik han Frihandelsaftalen med USA i 1985. I 1990-92 var han Minister for Boliger og Byggeri. <\/p>\n<\/p>\n

I forl\u00e6ngelse af Sovjetunionens opl\u00f8sning og de der af f\u00f8lgende str\u00f8mme af flygtninge fra Rusland igangsatte og gennemf\u00f8rte han et landsd\u00e6kkende program for modtagelse af immigranterne, herunder bygningen af 144.000 lejligheder.<\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas kommentar: Sharon var en n\u00f8glefigur i forbindelse med eksplosionen af bos\u00e6ttelser i \u00e5rene fra 1977 til 1992 under Likud-regeringer i Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Denne periode blev pr\u00e6get af mere konfiskation af land og en mere intens bos\u00e6tteraktivitet end man havde set nogensinde f\u00f8r i Israels historie. <\/p>\n<\/p>\n

Antallet af bos\u00e6ttere i de Besatte Pal\u00e6stinensiske territorier steg med over 2.000% i l\u00f8bet af denne periode, til omkring 111.000 personer.<\/p>\n<\/p>\n

Fra 1992 til 1996 var han medlem af Knessets Komit\u00e9 for Udenrigspolitik og Forsvaret.<\/p>\n<\/p>\n

I 1996 blev Ariel Sharon udpeget til Minister for National Infrastruktur og var involveret i udformningen af joint venture-projekter med Jordan, \u00c6gypten og pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas Kommentar: <\/p>\n<\/p>\n

Endnu en gang stod Ariel i spidsen for bygningen af bos\u00e6ttelser. I perioden efter Oslo oprettede Israel 30 nye bos\u00e6ttelser og fordoblede s\u00e5ledes n\u00e6sten bos\u00e6tterbefolkningen p\u00e5 Vestbredden og i Gaza-striben fra 109.000 i 1993 til n\u00e6sten 200.000 i 1999 (disse tal inkluderer ikke nye bos\u00e6ttelser i Storjerusalems hovedstadsomr\u00e5de) <\/p>\n

Kilde: Foundation for Middle East Peace.<\/p>\n<\/p>\n

Han var ogs\u00e5 formand for Ministerkomit\u00e9en til Fremme af Beduinernes K\u00e5r.<\/p>\n<\/p>\n

I 1998 blev Ariel Sharon Udenrigsminister og fik ansvaret for at f\u00f8re forhandlingerne med pal\u00e6stinenserne frem til en endegyldig aftale med den Pal\u00e6stinensiske Myndighed. <\/p>\n<\/p>\n

Han ledsagede statsminister Netanyahu til Wye River Plantagen som chefforhandler. Som Udenrigsminister m\u00f8dtes Sharon med amerikanske, europ\u00e6iske, pal\u00e6stinensiske og arabiske ledere for at g\u00f8re fremskridt i fredsprocessen.<\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas kommentar: <\/p>\n<\/p>\n

Sharon opfattelse af at \u201dg\u00f8re fremskridt i fredsprocessen\u201d fik sig nogle ridser i lakken i denne periode. If\u00f8lge en reportage fra France Presse fra 15. november 1998, udtalte Udenrigsminister Sharon p\u00e5 et m\u00f8de med aktivister fra h\u00f8jrefl\u00f8jspartiet Tsomet: <\/p>\n<\/p>\n

\u201dAlle skal bev\u00e6ge sig, l\u00f8be og tiltage sig s\u00e5 mange bakketoppe som de kan for at udvide bos\u00e6ttelserne fordi , alt hvad vi tager nu forbliver vores… Alt hvad vi ikke snupper, g\u00e5r til dem…\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Han arbejdede for det meste p\u00e5 at skabe og fremme projekter som \u201dVandprojektet Flagskib\u201d, der blev finansieret af det internationale samfund for at finde en langsigtet l\u00f8sning p\u00e5 krisen med vandforsyningen og grundlaget for fredelige relationer mellem Israel, Jordan, pal\u00e6stinenserne og andre mellem\u00f8stlige lande.<\/p>\n<\/p>\n

Efter valget af Ehud Barak til statsminister i maj 1999 blev Sharon gjort til midlertidig leder af Likud og blev i september 1999 valgt til Formand for Likud.<\/p>\n<\/p>\n

6. februar 2001blev Ariel Sharon valgt til statsminister. Han pr\u00e6senterede sin regering for Knesset 7. marts 2001 og bibeholdt ved den lejlighed portef\u00f8ljen som Immigrationsminister.<\/p>\n<\/p>\n

Electronic Intifadas kommentar: <\/p>\n<\/p>\n

Kun fire m\u00e5neder f\u00f8r han blev valgt aflagde den altid konfrontationslystne Sharon bes\u00f8g p\u00e5 Al-Haram Ash-Sharif (et af islams helligste steder, i Jerusalem) 28. september og fremprovokerede starten p\u00e5 den Anden <\/p>\n

– 6 –<\/p>\n

Pal\u00e6stinensiske Intifada, som indtil 8. marts 2001 har kostet 393 dr\u00e6bte pal\u00e6stinensere, if\u00f8lge det Pal\u00e6stinensiske R\u00f8de Halvm\u00e5ne. 19. oktober 2001 vedtog FN\u2019s Menneskerettighedskommission p\u00e5 et krisem\u00f8de en resolution med titlen \u201dAlvorlige og massive kr\u00e6nkelser af det pal\u00e6stinensiske folks menneskerettigheder beg\u00e5et af Israel\u201d som ford\u00f8mte \u201ddet provokatoriske bes\u00f8g som Likuds partileder Ariel Sharon 28. september aflagde p\u00e5 Al-Haram Ash-Sharif og som blev t\u00e6ndsatsen til de tragiske begivenheder der fulgte efter i det besatte \u00d8stjerusalem og de andre besatte pal\u00e6stinensiske territorier og kr\u00e6vede et stort antal d\u00f8de og s\u00e5rede civile pal\u00e6stinensere\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Sharons bes\u00f8g p\u00e5 islams tredjehelligste sted , der blev bevogtet af \u2013if\u00f8lge forsigtige vurderinger i pressen 1.000 bev\u00e6bnede israelske soldater, tog \u00e5benlyst sigte p\u00e5 at demonstrere Israels \u201doverh\u00f8jhed\u201d over Al-Haram Ash-Sharif (som de fleste israelere kalder \u201dTempelbjerget\u201d) og fremprovokere et vredt svar. <\/p>\n<\/p>\n

Meningen var ogs\u00e5, at det skulle g\u00f8re indtryk p\u00e5 den israelske h\u00f8jrefl\u00f8j, som senere straffede Labour-statsministeren Barak for han \u201dtilbageholdenhed\u201d over for den pal\u00e6stinensiske opstand ved at v\u00e6lge Sharon, som gav anledning til opstanden.<\/p>\n<\/p>\n

Sharon har en universitetsgrad i Lov- & Mellem\u00f8ststudier fra det Hebr\u00e6iske Universitet i Jerusalem (1962). Han har f\u00e5et udgivet en bog og talrige artikler i lokale og udenlandske aviser.<\/p>\n<\/p>\n

Han er enkemand og har to s\u00f8nner.<\/p>\n<\/p>\n

EN NOTE OM SHARONS GENERALIEBLAD OG INTERNATIONAL LOV<\/p>\n<\/p>\n

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er s\u00e6rligt afskyelige forbrydelser. <\/p>\n<\/p>\n

Som reaktion p\u00e5 de grufulde handlinger, der blev beg\u00e5et under den anden verdenskrig, satte det internationale samfund sig det m\u00e5l at bek\u00e6mpe s\u00e5danne forbrydelser. <\/p>\n<\/p>\n

Denne bestr\u00e6belse har givet sig udslag i et antal internationale traktater, is\u00e6r i FN-regi.<\/p>\n<\/p>\n

Kravet i 1998 om udlevering af Augusto Pinochet og de juridiske slagsm\u00e5l der fulgte i k\u00f8lvandet derp\u00e5 gjorde det klart, at der var en for\u00f8get interesse for at stille personer, der var involverede i alvorlige forbrydelser til regnskab for deres gerninger. <\/p>\n<\/p>\n

Pinochet-sagen bekr\u00e6ftede princippet om, at menneskerettighedsforbrydelser falder ind under \u201duniversel lovgivning\u201d og kan blive p\u00e5d\u00f8mt hvor som helst i verden. <\/p>\n<\/p>\n

To afg\u00f8relser i det britiske Overhus fastslog, at Pinochet ikke var immun mod retsforf\u00f8lgelse sk\u00f8nt han var statsoverhoved p\u00e5 det tidspunkt, da disse forbrydelser blev beg\u00e5et.<\/p>\n<\/p>\n

Den israelske statsminister Ariel Sharons personlige historie er knyttet til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. S\u00e5danne sager som den forhenv\u00e6rende jugoslaviske pr\u00e6sident Slobodan Milosevic, gerningsm\u00e6ndene bag folkemordet i Rwanda er v\u00e6gtige argumenter for at g\u00f8re en ende p\u00e5 den straffrihed, som Ariel Sharon indtil nu har v\u00e6ret genstand for.<\/p>\n<\/p>\n

Retlige myndigheder i Israel har aldrig levet op til deres juridiske ansvar og foretaget en grundig unders\u00f8gelse og retsforfulgt Ariel Sharon for de massakrere og andre forbrydelser, som han har beg\u00e5et. <\/p>\n<\/p>\n

Det israelske retssystems svigten forpligter det internationale samfund \u2013og is\u00e6r den Europ\u00e6iske Union- eftersom alle dens medlemmer har skrevet under p\u00e5 og vedtaget Geneve-konventionerne- til at drage Ariel Sharon til ansvar, uanset om han er privat israelsk borger, kabinetsminister eller regeringsleder. <\/p>\n<\/p>\n

Artikel 146 i Genevekonventionen med henblik p\u00e5 beskyttelsen af civile i krigstid sl\u00e5r fast, at enhver af de underskrivende parter \u201d er forpligtet til efters\u00f8ge personer, som er anklaget for at have beg\u00e5et, eller givet ordre til at der skulle beg\u00e5s\u201d alvorlige kr\u00e6nkelser af Konventionen \u201dog skal retsforf\u00f8lge s\u00e5danne personer, uanset deres nationalitet ved dens egne domstole. <\/p>\n<\/p>\n

Den kan ogs\u00e5, hvis den foretr\u00e6kker det og i overensstemmelse med bestemmelser i dens egen lovgivning, udlevere s\u00e5danne personer til retsforf\u00f8lgelse hos en anden af Konventionens underskrivende parter, s\u00e5fremt en s\u00e5dan anden part har foretaget en prima facie-unders\u00f8gelse\u201d**. <\/p>\n<\/p>\n

Artikel 147 i Konventionen fastsl\u00e5r at de grove forbrydelser der er opregnet i Artikel 146 omfatter fors\u00e6tligt drab, tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske eksperimenter, fors\u00e6tligt p\u00e5f\u00f8rte store lidelser eller alvorlig beskadigelse af kroppen eller helbredet, ulovlig deportation eller fordrivelse, eller ulovlig indesp\u00e6rring af en person i varet\u00e6gt, at tvinge en person i varet\u00e6gt til at g\u00f8re milit\u00e6rtjeneste for en fjendtlig magt, eller fors\u00e6tligt ber\u00f8ve en person i varet\u00e6gt retten til en fair og regul\u00e6r retssag som foreskrevet i n\u00e6rv\u00e6rende Konvention, gidseltagning og omfattende \u00f8del\u00e6ggelser og tilegnelse af ejendom, der ikke er berettiget af nogen milit\u00e6r n\u00f8dvendighed og beg\u00e5et ulovligt og umotiveret.<\/p>\n<\/p>\n

* Er formentlig en reference til Downing Street nr. 10, som er den britiske premierministers embedsbolig<\/p>\n<\/p>\n

** Prima facie-sag er et begreb, der kendes fra amerikansk ret som betegnelse for en sag, hvor bevismaterialet er tilstr\u00e6kkeligt til at underst\u00f8tte den konklusion, som \u00f8nskes opn\u00e5et, s\u00e5ledes at der er et forn\u00f8dent grundlag for videref\u00f8relse af retssagen.<\/p>\n<\/p>\n

Redigeret og oversat fra engelsk af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Redigeret og oversat fra engelsk af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n

Sharons officielle biografi fra det israelske udenrigsministerium med kommentarer fra Electronic Intifada.<\/p>\n

Ariel Sharon er f\u00f8dt i Kfar Malal i 1928. Han tr\u00e5dte 14 \u00e5r gammel ind i Hagan L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2042"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2042"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2042\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2042"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2042"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2042"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}