{"id":2012,"date":"2005-03-22T20:27:01","date_gmt":"2005-03-22T20:27:01","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-03-22T20:27:01","modified_gmt":"2005-03-22T20:27:01","slug":"betydningen-af-fred-for-israelere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2012","title":{"rendered":"Betydningen af \u201dFred\u201d for israelere"},"content":{"rendered":"
The Electronic Intifada<\/div>\n

Betydningen af \u201dFred\u201d for israelere<\/h3>\n<\/p>\n

Af Avigail Abarbanel, The Electronic Intifada 21.01.2005<\/p>\n<\/p>\n

For to m\u00e5neder siden vendte jeg hjem efter et to-ugers familiebes\u00f8g I Israel. Sk\u00f8nt jeg er aktivt involveret i arbejdet for pal\u00e6stinensernes rettigheder, havde jeg besluttet, at dette bes\u00f8g skulle v\u00e6re af en helt privat karakter. Jeg boede i to uger sammen med min broder, hans kone og deres to sm\u00e5 d\u00f8tre i deres lille lejlighed i en nordlig forstad til Tel Aviv og fik lejlighed til at iagttage og se, hvordan israeleres dagligdags liv er lige nu.<\/p>\n

Jeg foretog mig ikke noget s\u00e6rligt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg gik nogle lange spadsereture i Tel Avivs gader og bes\u00f8gte mange af de steder, som jeg kendte fra tidligere. Jeg handlede i det lokale supermarked og drak kaffe i det n\u00e6rliggende indk\u00f8bscenter. Jeg s\u00e5 lokalt TV og gik endog hen i fitnesscenteret. I to uger gled jeg ind i det almindelige liv i Tel Aviv. Snarere end at tale lyttede jeg meget. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg taler naturligvis flydende hebr\u00e6isk, s\u00e5 det var let at falde ind i milj\u00f8et; og folk snakkede utvungent rundt omkring mig. Australske medier ynder at fremh\u00e6ve, hvor barskt livet er for israelere og jeg ville ved selvsyn opleve det.<\/p>\n

Det mest i\u00f8jefaldende ved det israelske samfund er hvor dybt utrygge israelere f\u00f8ler sig. De er nerv\u00f8se og pirrelige og er ekstremt ansp\u00e6ndte. Det er ikke noget nyt for mig, men jeg opfattede et nyt aspekt. Da der eksploderede en bombe i Ha\u2019carmel Markedet i det centrale Tel Aviv befandt jeg mig i fitnesscentret. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg s\u00e5 mig omkring og i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00f8jeblikke var alle i f\u00e6rd med at tale i mobiltelefon for at tale med eller forh\u00f8re sig om deres n\u00e6rmeste. En ung kvinde lige ved siden af mig i afsnittet med tr\u00e6ningsv\u00e6gtene sukkede ansp\u00e6ndt hen for sig selv \u201dikke igen\u201d.<\/p>\n

Siden mine teenage\u00e5r var jeg blevet vant til at f\u00e5 min bagage kontrolleret n\u00e5r som helst jeg tr\u00e5dte ind i en offentlig bygning som en biograf eller et supermarked hvor som helst i Israel. Trods mine 13 \u00e5r i Australien havde jeg stadig refleksen med at \u00e5bne min bagage. <\/p>\n<\/p>\n

Hvad der var forskelligt denne gang var, at sikkerhedsvagterne ogs\u00e5 har en elektronisk detektor til at skanne kroppen. Nu om dage har selv sm\u00e5 forretninger som restauranter og kaffebarer deres egen sikkerhedsvagt ved indgangen. Der er en lille \u201dsikkerhedsskat\u201d p\u00e5 2 NIS, som bliver lagt oven i ens regning for at hj\u00e6lpe forretningen med at betale sikkerhedsvagten, men det er ikke obligatorisk at betale de 2 NIS.<\/p>\n

Israelere har altid talt om fred, sunget om fred, lavet kunst og poesi om fred, som om det er noget n\u00e6sten overnaturligt, en slags paradis, som de l\u00e6nges efter men som ikke har noget at g\u00f8re med deres daglige virkelighed; og som de ikke ved hvordan de skal n\u00e5 frem til. <\/p>\n<\/p>\n

Men hvad fred egentlig betyder for disse nedk\u00f8rte, ansp\u00e6ndte israelere, der er at f\u00e5 lov til at v\u00e6re \u201di fred\u201d. Det var bedr\u00f8veligt og foruroligende at se hvor desperat israelere klynger sig til, hvad de tror er \u201dnormalitet\u201d. De er desperate efter at v\u00e6re \u201dligesom alle andre\u201d i ethvert andet vestligt land, g\u00e5 p\u00e5 arbejde, k\u00f8be ind, g\u00e5 p\u00e5 barer og kaffebarer med deres venner. De bliver forbitrede og desperate, n\u00e5r militante pal\u00e6stinensere nu og da oph\u00e6ver denne \u201dnormalitetens\u201d rutine. Det kan jeg til en vis grad sympatisere med. N\u00e5r alt kommer til alt s\u00e5 var en af hoved\u00e5rsagerne til at jeg rejste fra Israel, at jeg fandt denne livsform uudholdelig.<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r livet bliver s\u00e5 besv\u00e6rligt er det vel, at man \u00f8nsker sine vanskeligheder hen hvor peberet gror. Men det er netop det der er problemet . N\u00e5r et individ , en gruppe eller et helt samfund lever med en lyssky hemmelighed eller fortr\u00e6nger noget betydningsfuldt i deres fortid, s\u00e5 kan de ikke f\u00f8le fred i sindet. Det er simpelthen umuligt at leve et \u201dnormalt\u201d eller fredeligt liv, som m\u00e5 bygge p\u00e5 l\u00f8gne og hemmelighedskr\u00e6mmeri. <\/p>\n<\/p>\n

At ben\u00e6gte den etniske udrensning af pal\u00e6stinenserne i 1948, at pr\u00f8ve p\u00e5 ikke at t\u00e6nke over konsekvenserne af lange \u00e5rs brutal bes\u00e6ttelse og blot \u00f8nske, at det alt sammen skal forsvinde, det er intet andet end en fantasi.<\/p>\n

Inden for familieterapien er det et anerkendt princip, at med mindre der bliver gjort op med graverende uretf\u00e6rdigheder, kan der ikke blive tale om nogen fred. Familier, der d\u00e6kker over dystre hemmeligheder kommer altid til at betale en h\u00f8j pris. P\u00e5 israelsk TV s\u00e5 jeg intellektuelle, der indgik i \u00e6gte diskussioner og pr\u00f8vede at analysere og forst\u00e5, hvorfor det ser s\u00e5 sort ud i Israel. De fremf\u00f8rte enhver mulig begrundelse for den nuv\u00e6rende situation undtagen den mest n\u00e6rliggende \u2013 Israels historie. <\/p>\n<\/p>\n

Det var smerteligt at overv\u00e6re, men ogs\u00e5 velkendt. Jeg har aldrig set noget samfund, der er s\u00e5 nedsunket i forn\u00e6gtelse som det israelske. Det samlede spekter af israelsk politik er en ben\u00e6gtelse af Israels historie; og det er grunden til at jeg ikke har megen tiltro til den israelske venstrefl\u00f8j. Den h\u00e5ndfuld enkeltpersoner, der ikke er nedsunket i denne forn\u00e6gtelse som Dr. Ilan Papp\u00e9, som bes\u00f8gte Australien sidste \u00e5r; eller Dr. Uri Davis, befinder sig uden for dette spektrum. <\/p>\n<\/p>\n

Deres forskning i begivenhederne i 1948 og omst\u00e6ndighederne omkring staten Israels oprettelse bliver ikke diskuteret p\u00e5 offentligt TV og finder ikke vej til israelske historieb\u00f8ger. Den gennemsnitlige israeler ved ikke engang hvem de er. Sk\u00f8nt Dr. Papp\u00e9\u2019s b\u00f8ger er blevet udgivet af velanskrevne forlagshuse som Cambridge University Press, har de indtil nu ikke haft mulighed for at udkomme p\u00e5 hebr\u00e6isk. Angiveligt fordi de skulle mangle akademisk niveau.<\/p>\n

De fleste israeleres opfattelse af deres egen historie er, at de altid har v\u00e6ret svage ofre. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt det var eller ikke var moralsk i orden eller endda klogt at opbygge en stat p\u00e5 et andet folks bekostning \u2013 det sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver aldrig stillet. <\/p>\n<\/p>\n

Ingen i den brede befolkning s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved gyldigheden af demokrati i et land, hvor retten til statsborgerskab bygger p\u00e5 et racem\u00e6ssigt tilh\u00f8rsforhold (man kan kun blive israelsk statsborger, hvis man kan bevise, at ens mor er j\u00f8de).<\/p>\n

N\u00e5r Israelere indg\u00e5r i \u201dfredsforhandlinger\u201d, skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 deres udgangsposition. De har ingen virkelig interesse i en l\u00f8sning, der n\u00e5r helt ned til roden af deres problem. De opf\u00f8rer sig som et individ, der \u00f8nsker at dets sygdomssymptomer skal forsvinde men samtidig afviser at g\u00f8re noget ved deres virkelige \u00e5rsager. Et \u00f8nske om \u201dat f\u00e5 lov at v\u00e6re i fred\u201d giver ikke meget grundlag for en holdbar fred., i hvert fald ikke uden endnu en omgang etnisk udrensning. Fem millioner pal\u00e6stinensere minder Israel om dets fortid, og de forsvinder ikke nogen steder hen.<\/p>\n

Hvis der kommer en dag, og det h\u00e5ber jeg p\u00e5, at der g\u00f8r da israelerne beslutter sig for at s\u00e6tte en stopper for at leve videre i ben\u00e6gtelse, vil de v\u00e6re n\u00f8dt til at indse, at en virkelig fred g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med retf\u00e6rdighed. Retf\u00e6rdighed i denne sammenh\u00e6ng betyder, at idealet om en rent j\u00f8disk stat p\u00e5 bekostning af et helt folk sandsynligvis m\u00e5 opgives. <\/p>\n<\/p>\n

Kun en bi-national stat og de pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende hjem kan komme tilstr\u00e6kkeligt t\u00e6t p\u00e5 at rette op p\u00e5 de uretf\u00e6rdigheder, der er blevet beg\u00e5et i 1948 og siden da. Pal\u00e6stinenserne er blevet udrenset og international lov og almindelig menneskelig anst\u00e6ndighed giver dem ret til at dette skal ske.<\/p>\n

Dette kunne v\u00e6re Israels sonoffer. Det vil ogs\u00e5 v\u00e6re Israelernes mulighed for ikke l\u00e6ngere at skulle sl\u00e6be rundt p\u00e5 den byrde af skyld, som jeg mener g\u00f8r deres liv og pal\u00e6stinensernes til et mareridt. Ja, det vil v\u00e6re en udfordring. Men det vil \u00e5bne en mulighed for en virkelig og holdbar fred b\u00e5de for israelere og pal\u00e6stinensere, og muligvis for hele regionen. At forts\u00e6tte med ben\u00e6gtelsens mentalitet og politik vil ikke f\u00f8re til noget; og prisen vil v\u00e6re fortsatte tab af liv for mange flere mennesker og samfund.<\/p>\n

____________________________________________________________________________<\/p>\n<\/p>\n

Avigail Abarbanel er eks-israeler og eks-statbssergent i det israelske milit\u00e6r. Idag er hun psykoterapeut og r\u00e5dgiver med privat praksis i Canberra i Australien. Hun er endvidere aktivist i bev\u00e6gelsen til st\u00f8tte for pal\u00e6stinensernes rettigheder.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Avigail Abarbanel, The Electronic Intifada 21.01.2005<\/p>\n

For to m\u00e5neder siden vendte jeg hjem efter et to-ugers familiebes\u00f8g I Israel. Sk\u00f8nt jeg er aktivt involveret i arbejdet for pal\u00e6stinensernes rettigheder, havde jeg besluttet, at dette bes\u00f8g skul L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,102],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2012"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2012"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2012\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2012"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2012"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2012"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}