{"id":1978,"date":"2005-02-15T20:22:52","date_gmt":"2005-02-15T20:22:52","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-02-15T20:22:52","modified_gmt":"2005-02-15T20:22:52","slug":"israels-fantasier-star-i-vejen-for-fred","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1978","title":{"rendered":"Israels fantasier st\u00e5r i vejen for fred"},"content":{"rendered":"
The Electronic Intifada<\/div>\n

Israels fantasier st\u00e5r i vejen for fred<\/h3>\n

Af Saree Makdisi, The Electronic Intifada, 27. Januar 2005<\/p>\n<\/p>\n

Valget fornylig af Mahmoud Abbas til ny pr\u00e6sident for det pal\u00e6stinensiske selvstyre har fornyet spekulationerne om at 2005 vil bringe \u00e6gte fred mellem pal\u00e6stinensere og israelere. For s\u00e5 vidt som det afh\u00e6nger af Israels egne hensigter, er den slags forh\u00e5bninger imidlertid fuldst\u00e6ndig malplacerede.<\/p>\n

Israel har gjort det klart at det f\u00f8rste man forventer af den nye pal\u00e6stinensiske leder, er at han bringer den pal\u00e6stinensiske befolkning under kontrol, en opgave som han for at demonstrere sin gode opf\u00f8rsel allerede nidk\u00e6rt har iv\u00e6rksat ved at anvende sine sikkerhedsstyrker til at beskytte Israel mod angreb fra pal\u00e6stinensere (i stedet for det modsatte). Hvis han har held med denne opgave, vil Abbas sandsynligvis blive opfordret til at godkende en politisk bil\u00e6ggelse af den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt hvis betingelser i alt v\u00e6sentligt vil blive dikteret af Israel. S\u00e5dan et arrangement ville kun give pal\u00e6stinenserne en st\u00e6rkt begr\u00e6nset form for selvstyre i de (usammenh\u00e6ngende) dele af de territorier der blev besat i 1967, som Israel ikke l\u00e6ngere har planer om at beholde for sig selv.<\/p>\n

Resten af Vestbredden ville v\u00e6re domineret af israelske bos\u00e6ttelser, gennemfartsveje og milit\u00e6re kontrolposter. Selv i det usandsynlige tilf\u00e6lde at bos\u00e6ttelserne d\u00e9r rent faktisk blev afviklet, ville Gaza \u2013 endnu mere end nu \u2013 i praksis blive et gigantisk friluftsf\u00e6ngsel, og det samme ville store dele af Vestbredden n\u00e5r de blev omringet og fuldst\u00e6ndig isoleret ved hj\u00e6lp af de forskellige str\u00e6kninger af Israels adskillelsesmur, omtrent som byen Qalqilya (med en befolkning p\u00e5 60.000 mennesker) allerede er det i dag. Processen med at judaisere Jerusalem ville forts\u00e6tte, og byen selv ville blive omringet af en jernmur af j\u00f8diske bos\u00e6ttelser der str\u00e6kte sig i retning af Det d\u00f8de Hav.<\/p>\n

Det er der ikke noget nyt i. De fleste af de planer der er blevet fremsat siden Israel erobrede Vestbredden, Gaza og \u00d8stjerusalem i 1967, har v\u00e6ret variationer over et tema oprindelig udt\u00e6nkt af Yigal Allon, Israels dav\u00e6rende vicestatsminister. Allon planlagde at Israel skulle kolonisere strategisk vigtige dele af Vestbredden (og \u00d8stjerusalem) for at opretholde kontrol over r\u00e5stoffer, gr\u00e6nser og luftrum, og tilst\u00e5 t\u00e6t befolkede pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der hvor bos\u00e6ttelse ville vise sig vanskelig, en slags selvstyre. Trods al snak om en “fredsproces” har Israels basale holdning (som gradvis er blevet omsat til virkelighed i l\u00f8bet af de sidste n\u00e6sten 40 \u00e5r) i realiteten ikke rykket sig en tomme siden 1967.<\/p>\n

Osloaftalerne fra 1990erne gentog princippet bag Allons plan ved at opdele de besatte omr\u00e5der i omr\u00e5de A (formel pal\u00e6stinensisk kontrol som p\u00e5 sin h\u00f8jde udgjorde 18 procent af Vestbredden), omr\u00e5de B (pal\u00e6stinensisk administration, men israelsk sikkerhedskontrol, ca. 22 procent af Vestbredden), og omr\u00e5de C (fuldst\u00e6ndig, vedvarende israelsk kontrol, ca. 60 procent af Vestbredden og mere eller mindre samme proportion af Gaza). Det tilsvarende g\u00e6lder Israels forslag i Camp David i 2000, som tilb\u00f8d pal\u00e6stinenserne “overherred\u00f8mme” over usammenh\u00e6ngende omr\u00e5der der skulle domineres af et udbygget netv\u00e6rk af israelske bo\u00e6ttelser og veje \u2013 dvs. overherred\u00f8mme kun af navn, mens Israel fortsatte med at kontrollere ikke blot det meste af omr\u00e5det selv, men ogs\u00e5 gr\u00e6nserne, luftrummet og de uvurderlige vandforsyninger. Yassir Arafat blev f\u00f8rst erkl\u00e6ret for en hindring for freden da han viste sig ude af stand til at s\u00e6lge disse betingelser til det pal\u00e6stinensiske folk. Nu forventes det af Abbas at han forts\u00e6tter hvor Arafat slap.<\/p>\n

Men n\u00e5r det s\u00e5kaldte adskillelsesforslag der blev fremsat af Ariel Sharon sidste \u00e5r, er den mest i\u00f8jnefaldende gentagelse af den oprindelige Allonplan, skyldes det at det israelske projekt nu for f\u00f8rste gang f\u00e5r st\u00f8tte af USA. Idet han \u00e6ndrede \u00e5rtier af USAs politik – og samtidig s\u00e5 stort p\u00e5 n\u00f8gleprincipper i international lov \u2013 godkendte pr\u00e6sident Bush april sidste \u00e5r Israels territoriale ambitioner. “Forst\u00e5elsen mellem pr\u00e6sidenten for USA og mig beskytter Israels mest vitale interesser,” hoverede Sharon i en tale han holdt december 2004. “F\u00f8rst og fremmest ved ikke at forlange en tilbagevenden til gr\u00e6nserne af 67, ved at tillade Israel permanent fastholdelse af store bos\u00e6ttelsesblokke som har betydelige israelske befolkninger, og ved det fuldst\u00e6ndige afslag p\u00e5 at lade pal\u00e6stinensiske flygtninge vende tilbage til Israel.”<\/p>\n

Men mens Israels nuv\u00e6rende politik simpelthen er en gentagelse af en gammel formel, er det der driver den frem, en form for racisme der optr\u00e6der forkl\u00e6dt som en slags demografisk paranoia. Denne racisme er, og har altid v\u00e6ret, i centrum af hvad Israel st\u00e5r for som stat, og hvad zionisme altid har repr\u00e6senteret som politisk bev\u00e6gelse: tanken om at der kunne findes et tomt land hvor en eksklusiv j\u00f8disk stat kunne grundl\u00e6gges, et land uden folk til et folk uden land. Problemet med denne tanke er at zionisterne ikke var i stand til at finde et passende tomt land. Derfor tog de nogle andres land i stedet for. Og lige siden de overtog Pal\u00e6stina og arrangerede fordrivelse af store dele af dets indf\u00f8dte befolkning i 1948, har israelerne handlet paradoksalt \u2013 p\u00e5 den ene h\u00e5nd som om de virkelig bor i en rent j\u00f8disk stat, og p\u00e5 den anden h\u00e5nd i panik over den kendsgerning at deres stat rent faktisk ikke er j\u00f8disk, aldrig har v\u00e6ret det, og at den m\u00e5 forberede sig p\u00e5 at blive endnu mindre j\u00f8disk i de kommende \u00e5r.<\/p>\n

Det land Israel hersker over i dag, best\u00e5r af en n\u00e6sten ligelig befolkning af j\u00f8der og pal\u00e6stinensere. Under israelsk styre er det imidlertid kun j\u00f8der der nyder fuldst\u00e6ndige borgerrettigheder s\u00e5vel som tilladelse til at bev\u00e6ge sig frit rundt og i princippet bo (n\u00e6sten) hvor de vil. Pal\u00e6stinensere der lever under israelsk styre i de besatte omr\u00e5der, er til geng\u00e6ld udsat for ekstreme vanskeligheder med hensyn til at bev\u00e6ge sig rundt selv p\u00e5 deres egne omr\u00e5der, langt den st\u00f8rste del af dem er forhindret i at komme ind i Israel og endda Jerusalem, og man frar\u00f8ver dem rutinem\u00e6ssigt og systematisk deres meste grundl\u00e6ggende menneskelige og politiske rettigheder. Pal\u00e6stinensiske borgere i det egentlige Israel har visse privilegier frem for deres landsm\u00e6nd i de besatte omr\u00e5der, men deres rettigheder halter langt bag efter dem som j\u00f8diske borgere i staten har (f.eks. i sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00e6gteskab, statsborgerskab og dyrkning af jord).<\/p>\n

Denne form for n\u00f8gen uretf\u00e6rdighed er det sv\u00e6rt at forsvare; n\u00e5r den omtales, bevirker den d\u00e5rlige offentlige forbindelser med resten af verden. Den afsl\u00f8rer ogs\u00e5 l\u00f8gnagtigheden af Israels p\u00e5stand om at v\u00e6re en j\u00f8disk stat, hvad den bestemt ikke er (selv hvis man ser bort fra de besatte omr\u00e5der, udg\u00f8r pal\u00e6stinensiske arabere femtedelen af den befolkning der bor inden for Israels gr\u00e6nser f\u00f8r 1967).<\/p>\n

Ledende zionister har aldrig v\u00e6ret i stand til at affinde sig med muligheden af at have en betydelig pal\u00e6stinensisk arabisk tilstedev\u00e6relse inden for gr\u00e6nserne af hvad der (af dem) anses for at v\u00e6re deres j\u00f8diske stat. Nyligt udkomne v\u00e6rker af israelske historikere har afsl\u00f8ret i hvilken grad zionister l\u00e6nge f\u00f8r FNs 1947-opdelingsplan ivrigt var i gang med at forberede hvad de kaldte “flytningen” af den indf\u00f8dte pal\u00e6stinensiske befolkning fra mest muligt af dens f\u00e6dreland, en ambition som krigsudbrudet i 1947-48 lod dem virkeligg\u00f8re. Benny Morris, en af de israelske historikere som har gjort mest for at afsl\u00f8re virkeligheden af hvad der skete i 1948, er skaml\u00f8s med hensyn til b\u00e5de n\u00f8dvendigheden og \u00f8nskeligheden af hvad han \u00e5bent indr\u00f8mmer var en form for etnisk udrensning. “Der er omst\u00e6ndigheder der retf\u00e6rdigg\u00f8r etnisk udrensning,” har Morris h\u00e6vdet siden har skrev sin ber\u00f8mte bog om det pal\u00e6stinensiske flygtninge”problem”.<\/p>\n

Lige som “det store amerikanske demokrati ikke kunne v\u00e6re blevet skabt uden tilintetg\u00f8relsen af indianerne”, argumenterer han i et interview med Ha’aretz, ville i 1948 “en j\u00f8disk stat ikke kunne v\u00e6re blevet oprettet uden fordrivelsen af 700.000 pal\u00e6stinensere. Derfor var det n\u00f8dvendigt at fordrive dem. Der var ikke noget andet valg end at drive den befolkning ud. Det var n\u00f8dvendigt at rense baglandet og rense gr\u00e6nseomr\u00e5derne og rense hovedvejene. Det var n\u00f8dvendigt at rense de landsbyer hvorfra der blev skudt p\u00e5 vore konvojer og bos\u00e6ttelser.”<\/p>\n

Det eneste problem Morris har med det der skete i 1948, er at Israel ikke handlede vidtg\u00e5ende nok. Selv om Israels f\u00f8rste statsminister, David Ben-Gurion, “forstod det demografiske sp\u00f8rgsm\u00e5l og behovet for at etablere en j\u00f8disk stat uden en stor arabisk minoritet, fik han kolde f\u00f8dder i l\u00f8bet af krigen. Til sidst veg han tilbage.” M\u00e5ske, tilf\u00f8jer Morris, “havde han fuldf\u00f8rt opgaven hvis han allerede havde v\u00e6ret i gang med en fordrivelse.” For, “hvis enden p\u00e5 historien viser sig at blive m\u00f8rk for j\u00f8derne, vil grunden v\u00e6re at Ben-Gurion ikke fuldf\u00f8rte flytningen i 1948. Fordi han efterlod en stor og utilregnelig demografisk reserve p\u00e5 Vestbredden og Gaza og inden for Israel selv.”<\/p>\n

Den eksistentielle “trussel” der synes grundlagt med denne “utilregnelige demografiske reserve” (dvs. en gruppe mennesker der simpelthen efter bedste evne fors\u00f8ger p\u00e5 at klare deres dagligdag under de vanskeligst t\u00e6nkelige omst\u00e6ndigheder), er den drivende kraft i aktuel israelsk politik over for pal\u00e6stinenserne. Israel har valgt at svare p\u00e5 denne “trussel” gennem hvad det kalder en “adskillelses”politik, eller med andre ord at fjerne s\u00e5 mange pal\u00e6stinensere som muligt fra det omr\u00e5de der officielt er under israelsk kontrol. At give formelt selvstyre til omr\u00e5der med t\u00e6tte pal\u00e6stinenske befolkninger \u2013 mens man inddrager s\u00e5 meget andet landomr\u00e5de som muligt i selve Israel \u2013 er den enkleste m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5.<\/p>\n<\/p>\n

Med netop dette i tankerne er Yigal Allons originale logik blevet omformuleret og har f\u00e5et ny indpakning for vores egen tid af geografen Arnon Soffer fra Haifa Universitet, en ledende intellektual kraft bag Sharons politik. Soffer konstaterer uden omsv\u00f8b at hans m\u00e5l ikke er fred, men magt. Adskillelse, p\u00e5peger han, “garanterer ikke ‘fred’ \u2013 den garanterer en zionistisk-j\u00f8disk stat med en overv\u00e6ldende flertal af j\u00f8der. Og den garanterer endnu en vigtig ting: Mellem 1948 og 1967 var et hegn et hegn, og 400.000 mennesker forlod Vestbredden frivilligt. Det samme vil ske efter en adskillelse. Hvis en pal\u00e6stinenser ikke kan komme til Tel Aviv for at arbejde, vil han s\u00f8ge mod Irak eller Kuwait eller London. Jeg tror der vil blive en bev\u00e6gelse ud af omr\u00e5det.”<\/p>\n

De mekanismer der s\u00e6tter s\u00e5dan en bev\u00e6gelse i gang, er tydelige. “N\u00e5r 2.5 mil. mennesker bor i et lukket Gaza, bliver det en menneskerlig katastrofe,” forudsiger Soffer. “Disse mennesker bliver endnu mere dyriske end de er i dag, med hj\u00e6lp fra en vanvittigt, fundamentalistisk Islam. Presset p\u00e5 gr\u00e6nsen bliver slemt. Det bliver en skr\u00e6kkelig krig. S\u00e5 hvis vi \u00f8nsker at overleve, bliver vi n\u00f8dt til at dr\u00e6be og dr\u00e6be og dr\u00e6be. Hele dagen, hver dag.” Alle disse drab, tilf\u00f8jer Soffer, vil tvinge pal\u00e6stinensere til at se i \u00f8jnene at “vi er her og de er der.”<\/p>\n

Det erkl\u00e6rede m\u00e5l med Sharons plan er derfor at opretholde fantasierne om Israels j\u00f8diskhed \u2013 naturligvis uanset hvad det vil koste pal\u00e6stinenserne. Hvis Abbas afsl\u00e5r disse betingelser, har Israel gjort det klart at det vil forts\u00e6tte uden ham. Og s\u00e5 l\u00e6nge det har ubetinget amerikansk st\u00f8tte, er der ikke meget til at hindre det.<\/p>\n

Men selv if\u00f8lge dens egen logik er Sharons plan fejlfuld. En fjerdedel af Israels skoleb\u00f8rn (eksklusive de besatte omr\u00e5der) er i dag pal\u00e6stinensere. Selv hvis Israel skaffer sig af med u\u00f8nskede pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der, m\u00e5 det stadig k\u00e6mpe med den kendsgerning at i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5rtier vil dets egen befolkning indeholde et flertal af pal\u00e6stinensere. Adskillelse i dag, ensidig eller ikke, vil v\u00e6re af beskeden nytte til den tid. Hvis det i en tidsalder af global multikulturel sammenh\u00e6ng (og fortsat pal\u00e6stinensisk modstand) viser sig sv\u00e6rt for Israel at omforme dets aktuelle apartheidpolitik fra et v\u00e5ben brugt mod et mindretal, til et brugt mod et eventuelt flertal (hvad der naturligvis p\u00e5 ingen m\u00e5de er sikkert), vil Israel til sidst v\u00e6re stillet over for et valg mellem to tilbagev\u00e6rende muligheder.<\/p>\n

Det m\u00e5 enten insistere p\u00e5 sine voldelige fantasier om j\u00f8diskhed og forts\u00e6tte den etniske udrensning der blev p\u00e5begyndt i 1947-48 ved fordrivelsen af alle de pal\u00e6stinensere der boede inden for dets gr\u00e6nser, eller i det mindste nok af dem til \u2013 if\u00f8lge den samme skaml\u00f8se demografiske beregning der holder folk som Soffer og Sharon v\u00e5gne om natten \u2013 kunstigt at opretholde en eller anden slags j\u00f8disk balance s\u00e5 l\u00e6nge det m\u00e5tte vare f\u00f8r processen skal gentages. Eller Israel m\u00e5 give afkald p\u00e5 fantasier til fordel for virkelighed og se hvilke chancer der m\u00e5tte v\u00e6re tilbage for at n\u00e5 til en \u00e6gte og retf\u00e6rdig fred med et folk som det til den tid vil have udsat for uafbrudt brutalitet gennem \u00e5rtier. Naturligvis under foruds\u00e6tning af at dette folk \u2013 pal\u00e6stinenserne \u2013 stadig vil v\u00e6re interesseret i fred. Men til den tid er det m\u00e5ske allerede for sent.<\/p>\n<\/p>\n

Saree Makdisi er Professor of English Literature at UCLA.<\/p>\n<\/p>\n

Artiklen er hentet fra<\/p>\n

http:\/\/electronicintifada.net\/v2\/article3556.shtml<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Saree Makdisi, The Electronic Intifada, 27. Januar 2005<\/p>\n

Valget fornylig af Mahmoud Abbas til ny pr\u00e6sident for det pal\u00e6stinensiske selvstyre har fornyet spekulationerne om at 2005 vil bringe \u00e6gte fred mellem pal\u00e6stinensere og israelere. For s\u00e5 vidt L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[304,201,69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1978"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1978"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1978\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1978"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1978"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1978"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}