{"id":1977,"date":"2005-02-15T20:20:38","date_gmt":"2005-02-15T20:20:38","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-02-15T20:20:38","modified_gmt":"2005-02-15T20:20:38","slug":"vabenhvile-med-usikker-fremtid","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1977","title":{"rendered":"V\u00e5benhvile med usikker fremtid"},"content":{"rendered":"<div class=\"dpv_author\">Information<\/div>\n<h3 class=\"dpv_h3\">V\u00e5benhvile med usikker fremtid<\/h3>\n<\/p>\n<p>af Hans Henrik Fafner Informations korrespondent, 9. februar 2005<\/p>\n<p>P\u00e5 gaden i Nablus ser de fleste pal\u00e6stinensere kun den nye israelsk-pal\u00e6stinensiske v\u00e5benhvile som en kortvarig gl\u00e6de. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt bliver de gode intentioner ikke til noget, lyder det<\/p>\n<\/p>\n<p>TOPM\u00d8DE<\/p>\n<\/p>\n<p>Nablus \u2013 Blandt de fleste pal\u00e6stinenserne p\u00e5 Vestbredden er optimismen b\u00e5de betinget og kortsigtet, n\u00e5r det g\u00e6lder den israelsk-pal\u00e6stinensiske v\u00e5benhvile, som pal\u00e6stinensernes leder, Mahmoud Abbas, og Israels ministerpr\u00e6sident Ariel Sharon erkl\u00e6rede som afslutning p\u00e5 g\u00e5rsdagens topm\u00f8de i den egyptiske badeby Sharm El-Sheikh.<\/p>\n<p>\u00bbAbu Mazen (Abbas, red.) har en chance, men han l\u00f8ber ret sikkert ind i alvorlige problemer inden for et par m\u00e5neder, og s\u00e5 falder v\u00e5benhvilen fra hinanden uden at vi kan g\u00f8re noget. Men vi lever i nuet og er i dette \u00f8jeblik optimistiske,\u00ab siger Othman, som Information m\u00f8der foran sit m\u00f8belpolstrerv\u00e6rksted i Nablus. <\/p>\n<p>\u00bbVort folk er g\u00e5et gennem fire \u00e5rs \u00f8del\u00e6ggelse og drab, og derfor er vi klar til at pr\u00f8ve hvad som helst, ogs\u00e5 selv om vi dybest set ikke tror p\u00e5 det. Jeg h\u00e5ber, det lykkes, men tror det ikke,\u00ab siger Othman. I deres erkl\u00e6ringer efter topm\u00f8det var de to ledere ellers fulde af optimisme.<\/p>\n<p>\u00bbVi er blevet enige med ministerpr\u00e6sident Ariel Sharon om at indstille al vold mod israelere og pal\u00e6stinensere, hvor de end befinder sig,\u00ab sagde Mahmoud Abbas, og fortsatte: <\/p>\n<p>\u00bbFred betyder grundl\u00e6ggelse af en demokratisk pal\u00e6stinensisk stat side om side med Israel.\u00ab<\/p>\n<p>Sharon, som talte efter Abbas, fortsatte ad samme spor: <\/p>\n<p>\u00bbI dag bev\u00e6ger vi os mod fredelige, v\u00e6rdige og stille liv for alle nationer i Mellem-\u00f8sten,\u00ab sagde han: \u00bbVold m\u00e5 ikke dr\u00e6be h\u00e5bet.\u00ab<\/p>\n<p>M\u00f8det mundede ogs\u00e5 ud i en r\u00e6kke nye sikkerhedsarrangementer omkring de pal\u00e6stinensiske byer p\u00e5 Vestbredden, ligesom Sharon erkl\u00e6rede sin faste vilje til at gennemf\u00f8re den israelske tilbagetr\u00e6kning fra Gazastriben.<\/p>\n<p>\u00bbDette vil bane vejen for implementeringen af k\u00f8replanen,\u00ab lovede Sharon og sagde, at \u00bbhandling, og ikke ord, f\u00f8rer til fred\u00ab.<\/p>\n<p>De to parter har dog ikke undertegnet nogen formel v\u00e5benhvileaftale, og Israel har understreget at man kun besk\u00e6ftiger sig med Mahmoud Abbas\u2019 pal\u00e6stinensi-ske selvstyre, og ikke de militante grupper, som st\u00e5r bag angrebene.<\/p>\n<p>\u00bbUdfordringerne i dag er store og dybe, men opgaven er ikke umulig. Hvis vejen er lang, har vi i dag taget det f\u00f8rste skridt,\u00ab sagde m\u00f8dets v\u00e6rt, Egyptens pr\u00e6sident Hosni Mubarak, der samtidig priste parternes vilje til at f\u00e5 tingene til at glide.<\/p>\n<p>Ariel Sharon benyttede ogs\u00e5 topm\u00f8det til at invitere Mahmoud Abbas til at bes\u00f8ge sig p\u00e5 sin ranch i Negev\u00f8rkenen, hvilket den pal\u00e6stinensiske pr\u00e6sident tog imod.<\/p>\n<p>D\u00e6kke over Irak<\/p>\n<p>\u00bbJeg er klar over, at Sharm El-Sheikh er et produkt af hele optimismen omkring Abu Mazens ledelse,\u00ab forts\u00e6tter Othman tilbage i Nablus. <\/p>\n<p>\u00bbHan har ogs\u00e5 n\u00e5et store ting allerede, og vi er glade for de sm\u00e5 forbedringer i dagligdagen. St\u00f8rre bev\u00e6gelsesfrihed, bedre \u00f8konomi og fangel\u00f8sladelser, som ogs\u00e5 ser ud til at blive et resultat ud af m\u00f8det, men p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er jeg meget i tvivl.\u00ab<\/p>\n<p>Mens Othman sk\u00e6nker kaffe, er en anden kommet til. Han pr\u00e6senterer sig som Muhammed, l\u00e6rer.<\/p>\n<p>\u00bbVi vil se resultater af dette, f\u00f8r vi tror p\u00e5 det,\u00ab siger han. <\/p>\n<p>\u00bbVi vil se de israelske vejsp\u00e6rringer fjernet og have et ordentligt liv tilbage, og det skal vi nok ogs\u00e5 f\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge amerikanerne ser en fordel i det.\u00ab<\/p>\n<p>Muhammed er sikker p\u00e5, at hele topm\u00f8det blev styret fra amerikansk side, selv om USA formelt ikke var til stede, og det foruroliger ham.<\/p>\n<p>\u00bbCondoleezza Rice har lige v\u00e6ret her for at tilrettel\u00e6gge det hele, for de har en dagsorden,\u00ab siger han. <\/p>\n<p>\u00bbAmerikanerne sidder fast i det irakiske mudder og har brug for en politisk gevinst i Mellem\u00f8sten, s\u00e5 de bruger os som d\u00e6kke for Irak. Hvorn\u00e5r de har f\u00e5et den gevinst, er ikke til at sige, men n\u00e5r det sker, slipper de deres engagement igen. V\u00e5benhvilen er ikke andet end et element i denne strategi. Amerikanerne var med i Akaba (topm\u00f8de, der lancerede k\u00f8replanen i juni 2003, red.) og de gode intentioner fra den-gang blev aldrig til noget. Abu Mazen er en stor mand med visioner, og v\u00e5benhvilen kunne godt f\u00f8re til fred, hvis Israel og USA ville, men jeg tror ikke p\u00e5 dem.\u00ab<\/p>\n<p>Klarer ingen vandskader<\/p>\n<p>\u00bbLederne tager til Sharm El-Sheikh og spiser en god frokost sammen. De laver forretninger, men det, de beslutter, n\u00e5r aldrig ud til os, folket,\u00ab <\/p>\n<p>siger Jamal Quzmer, der sammen med sin bror driver en lille planteskole i landsbyen Ezbet Salman. <\/p>\n<p>\u00bbHverken Sharon eller hans bedstemor kan l\u00f8se problemet. Israelerne betragter Abu Mazen som et sidste h\u00e5b, og derfor hj\u00e6lper de ham. Indtil videre.\u00ab<\/p>\n<p>Jamal Quzmer anskueligg\u00f8r sit syn p\u00e5 optimismen omkring Sharm El-Sheikh i helt lokal sammenh\u00e6ng. Ezbet Salman ligger vest for Nablus, og lige udenfor landsbyen har anl\u00e6gget af israelernes s\u00e5kaldte sikkerhedshegn medf\u00f8rt landskabsforandringer, der har f\u00e5et et lille vandl\u00f8b til at g\u00e5 over sine bredder som f\u00f8lge af et par dages voldsom nedb\u00f8r.<\/p>\n<p>\u00bbSkaderne er omfattende, og s\u00e5dan vil det blive ved med at v\u00e6re vinter efter vinter s\u00e5 l\u00e6nge hegnet st\u00e5r her. Og det vil blive st\u00e5ende, s\u00e5 l\u00e6nge bos\u00e6ttelserne st\u00e5r her,\u00ab siger han og peger ud mellem de regntunge citrontr\u00e6er. <\/p>\n<p>\u00bbDe bos\u00e6ttelser kommer aldrig v\u00e6k, og s\u00e5 kan en v\u00e5benhvile i Sharm El-Sheikh v\u00e6re meget smukt t\u00e6nkt, men inderlig ligegyldig, for her i Ezbet Salman klarer den ingen vandskader.\u00ab<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>V\u00e5benhvile med usikker fremtid<\/p>\n<p>af Hans Henrik Fafner Informations korrespondent, 9. februar 2005<br \/>\nP\u00e5 gaden i Nablus ser de fleste pal\u00e6stinensere kun den nye israelsk-pal\u00e6stinensiske v\u00e5benhvile som en kortvarig gl\u00e6de. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt bliver de gode inte <a href=\"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1977\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,102],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1977"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1977"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1977\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1977"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1977"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1977"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}