{"id":1905,"date":"2004-12-08T19:51:37","date_gmt":"2004-12-08T19:51:37","guid":{"rendered":""},"modified":"2004-12-08T19:51:37","modified_gmt":"2004-12-08T19:51:37","slug":"efter-arafat-kommer-fredenet-rent-juleonske","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1905","title":{"rendered":"Efter Arafat kommer freden – et rent jule\u00f8nske"},"content":{"rendered":"
Lars Erslev Andersen, Jyllands Posten<\/div>\n

Efter Arafat kommer freden – et rent jule\u00f8nske<\/P>

<\/P>

Jyllands-Posten 7. december 2004, international, side 6<\/P>

Af Lars Erslev Andersen, lektor Ved Center For Mellem\u00f8ststudier, Syddansk Universitet<\/P>

<\/P>

 <\/P>

Bog af Clayton E. Swisher kaster nyt lys over Camp David-forhandlingerne.<\/P>

<\/P>

<\/P>

<\/P>

Da Arafat if\u00f8rt sparkedragt og tophue vinkede farvel til det Pal\u00e6stina, som det internationale samfund aldrig tillod at blive en stat, opstod der en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig enighed blandt mellem\u00f8steksperter og kommentatorer p\u00e5 de oplyste aviser: Arafat var en skurk og som s\u00e5dan er det hans skyld, at Pal\u00e6stina-konflikten endnu ikke er blevet l\u00f8st. Den logiske konsekvens af denne foruds\u00e6tning er, at Arafats d\u00f8d giver fredsprocessen en ny start. Med et slag var Israels bidrag til konflikten glemt, samtidig med at George W. Bush efter sit genvalg i USA stod som garanten for, at der ville komme nye forhandlinger og dermed for, at den s\u00e5kaldte K\u00f8replan for fred igen ville blive sat i gang. Afl\u00f8seren til Arafat stod allerede klar i kulissen. Han hedder Mahmoud Abbas, og ham vil den israelske premierminister, Ariel Sharon, gerne tale med. Abbas synes nu nok, de skal vente til efter de pal\u00e6stinensiske valg i januar. Ret beset er det jo ikke sikkert, det er Abbas der bliver valgt. Kigger man n\u00e6rmere p\u00e5 Oslo-processen, er det imidlertid ikke indlysende rigtigt, at det var Arafat og pal\u00e6stinenserne, som havde eneansvaret for processens sammenbrud. Faktisk synes det helt store problem at v\u00e6re den voldsomt store modstand i Israel mod afgivelse af land p\u00e5 Vestbredden. Dette blev tydeligt efter Oslo 2-aftalen i 1995, der netop handlede om Vestbredden. Den kom til at koste den dav\u00e6rende premierminister, Yitzhak Rabin, livet, da han blev myrdet ved en fredsdemonstration i Tel Aviv af en israelsk ekstremist. Og tilbagetr\u00e6kningen stoppede ved Hebron. Siden er israelsk afgivelse af land p\u00e5 Vestbredden genforhandlet ikke mindre end tre gange uden at nogen af de israelske regeringer har kunnet overholde aftalerne. Dette skyldtes ikke, som mange tror, pal\u00e6stinensisk terrorisme – i hvert fald ikke alene. Efter en meget brutal og blodig terrorkampagne i for\u00e5ret 1996 lykkedes det faktisk Arafat frem til september 2000 p\u00e5 n\u00e6r en enkelt aktion i 1999 at holde Hamas fra terrorisme i Israel. N\u00e5r Israel ikke kunne overholde aftalerne, skyldtes det prim\u00e6rt israelsk modstand mod at g\u00f8re det. <\/P>

Arafat trukket til truget<\/P>

I maj 1999 blev Ehud Barak valgt som ny regeringsleder i Israel, og i stedet for at gennemf\u00f8re de aftaler, han selv havde underskrevet ved en forhandling senere dette \u00e5r, insisterede han p\u00e5, at der skulle forhandles om en endelig l\u00f8sning. Det vil sige en l\u00f8sning, hvor alt blev forhandlet p\u00e5 plads p\u00e5 engang. Det skulle helst ske inden september 2000, der var deadline for Oslo-processen, og Arafat havde allerede truet med at udr\u00e5be en pal\u00e6stinensisk stat. Med de erfaringer, Arafat havde med de skiftende israelske lederes manglende evne til at gennemf\u00f8re indg\u00e5ede aftaler, turde det v\u00e6re \u00e5benbart, at Arafat var st\u00e6rkt t\u00f8vende og skeptisk over for et topm\u00f8de, hvor alt skulle forhandles p\u00e5 en gang. Arafat blev imidlertid overtalt af Clinton til at g\u00f8re fors\u00f8get. Samtidig lovede Clinton h\u00f8jtideligt, at dersom forhandlingerne endte uden resultat, ville han ikke kaste skylden p\u00e5 Arafat. Men det var lige pr\u00e6cis, hvad der skete. Og det var derfor, israelerne og bl.a. mellem\u00f8stkommentatorerne i de danske medier gjorde ham hovedansvarlig for den sammenbrudte fredsproces. Forhandlingerne skulle finde sted i juli 2000 i Camp David. Trods alle de myter, der omgiver disse to uger i juli kom det aldrig til reelle forhandlinger. If\u00f8lge en s\u00e6rdeles veldokumenteret bog af Clayton E. Swisher, der under titlen The Truth of Camp David netop er udkommet i USA, var den v\u00e6sentligste grund til, at hele forhandlingsforl\u00f8bet i Camp David var s\u00e5 d\u00e5rligt og endte uden resultat den amerikanske delegations us\u00e6dvanligt d\u00e5rlige forberedelse. For det f\u00f8rste var den amerikanske delegation splittet mellem folkene fra Udenrigsministeriet og folkene fra Det Nationale Sikkerhedsr\u00e5d. Navnlig var chefforhandleren gennem otte \u00e5r, Dennis Ross, en kilde til uro. Pal\u00e6stinenserne havde l\u00e6nge udtrykt manglende tillid til ham, fordi de gang p\u00e5 gang havde oplevet, at de krav, han stillede dem, faktisk var h\u00e5rdere end dem, israelerne stillede. Utilfredsheden med Ross kunne ogs\u00e5 findes i Det Hvide Hus og i hans eget ministerium, men det var p\u00e5 den anden side sin sag at skifte ham ud i sidste \u00f8jeblik. Ross blev og var den eneste, der tog noter under forhandlingerne. Til privat brug. For det andet m\u00f8dte amerikanerne op uden hverken en skitse til, hvordan en aftale kunne se ud eller en plan for, hvordan forhandlingerne skulle gennemf\u00f8res. Da Jimmy Carter forhandlede freden mellem Egypten og Israel igennem, kom han med en skitse, og hver aften blev noter omhyggelig gennemg\u00e5et med henblik p\u00e5 at se, hvad der var opn\u00e5et, hvilket dannede baggrund for en revision af skitsen som opl\u00e6g til efterf\u00f8lgende forhandlinger. Dette var ikke tilf\u00e6ldet i 2000. Da de tre delegationer havde ventet i tre d\u00f8gn, udf\u00e6rdigede amerikanerne en skitse, der dog uden videre blev forkastet af s\u00e5vel israelerne som pal\u00e6stinenserne. For det tredje kom det p\u00e5 intet tidspunkt til direkte forhandlinger mellem Barak og Arafat. I de to uger m\u00f8dtes de to gange. Den ene gang til middag med Clinton, hvorunder Barak ikke v\u00e6rdigede Arafat et eneste ord og den anden gang til te, hvor der ikke m\u00e5tte tales om emner af betydning for forhandlingerne. I stedet forhandledes i grupper, hvor hverken Arafat eller Barak deltog – i hvert fald ikke samtidigt – og direkte med amerikanerne, ofte med Clinton, der gik mellem den pal\u00e6stinensiske og den israelske gruppe. Det var et udspil fra Arafat, der gav h\u00e5b om et gennembrud: Pal\u00e6stinenserne ville have suver\u00e6nitet over \u00d8stjerusalem og f\u00f8rst og fremmest over Haram al-Sharif (Tempelbjerget), hvor al-Aqsa- og Klippemoskeen ligger. Med hensyn til de j\u00f8diske bos\u00e6ttelser, der var blevet opf\u00f8rt i de arabiske omr\u00e5der i Jerusalem, ville Arafat tillade israelsk suver\u00e6nitet. Derudover ville pal\u00e6stinenserne have minimum 90 pct. af Vestbredden, og Arafat overlod det gerne til Clinton at forhandle, hvilke 90 pct. der skulle v\u00e6re tale om. I sp\u00f8rgsm\u00e5let om pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende tilbage var Arafats udspil, at retten principielt skulle anerkendes af israelerne, men at der selvf\u00f8lgelig ikke kunne v\u00e6re tale om, at alle skulle tilbage til Israel. Der kunne forhandles om en fair l\u00f8sning, hvor det vigtigste var, at pal\u00e6stinenserne principielt – men ikke reelt – fik deres ret accepteret. Baraks svar, som Clinton i \u00f8vrigt over for Arafat pr\u00e6senterede som amerikanske ideer, var, at Israel kunne tilbyde 90 pct. af Vestbredden, dog s\u00e5ledes at 1 pct. skulle tages fra det egentlige Israel i stedet for fra Vestbredden. Derudover ville Israel have lov til at holde 15-20 pct. af territoriet i Jordandalen besat i mindst 10 \u00e5r samt fastholde vandrettigheder. Med de 5 pct., som de j\u00f8diske bos\u00e6ttelser tager i den arabiske del af Jerusalem, l\u00e5 det israelske tilbud s\u00e5ledes p\u00e5 omkring 70 pct. Med hensyn til Jerusalem foreslog Barak, at pal\u00e6stinenserne kunne f\u00e5 suver\u00e6nitet over det arabiske Jerusalem inklusive over den arabiske og den kristne del af den gamle by ( det sidste trak Barak tilbage nogle dage senere). Derimod ville Israel fastholde suver\u00e6nitet over Tempelbjerget og hermed ogs\u00e5 over de to vigtige moskeer. Med hensyn til flygtninge forel\u00e5 der ikke forslag fra Barak. Det var dette forslag, der verden over blev fremstillet som Baraks modige indr\u00f8mmelser, og som fik israelerne inklusive Ariel Sharon til at demonstrere i gaderne i Jerusalem. Men forslaget var naturligvis fuldst\u00e6ndig uspiseligt for Arafat, der reagerede ved at sige til Clinton, at han selvf\u00f8lgelig ikke kunne skifte israelsk bes\u00e6ttelse af Haram al-Sharif ud med israelsk suver\u00e6nitet. Forhandlingerne strandede alts\u00e5 p\u00e5, at Israel insisterede p\u00e5 at f\u00e5 suver\u00e6nitet over Haram al-Sharif, hvilket endog de amerikanske forhandlere p\u00e5 lavere niveau vidste ville v\u00e6re helt umuligt b\u00e5de for Arafat og for de arabiske lande generelt at g\u00e5 med til. Dermed var forhandlingerne reelt brudt sammen. Udover disse mundtlige udvekslinger forel\u00e5 der ingen skitse til en forhandlingsl\u00f8sning. Resten af tiden gik med at pr\u00f8ve p\u00e5 at f\u00e5 Arafat overtalt til at acceptere israelsk suver\u00e6nitet over Haram al-Sharif, indtil det stod klart, at p\u00e5 dette punkt hverken ville eller kunne Arafat give sig. Herefter handlede det om for alle parterne at f\u00e5 det bedste ud af sammenbruddet. For amerikanerne drejede det sig om at d\u00e6kke over fiaskoen og deres katastrofalt d\u00e5rlige indsats som m\u00e6glere samt manglende forst\u00e5else af de reelle problemer. For israelerne og navnlig for Barak at fremst\u00e5 som dem, der ville have fred, og som modigt have tilbudt Arafat det hele og for begge parter var den letteste m\u00e5de at fremstille deres sag p\u00e5 at l\u00e6gge hele ansvaret for sammenbruddet p\u00e5 Arafats skuldre. Og s\u00e5dan blev det. Reelt fik han aldrig et seri\u00f8st forhandlingsudspil under Camp David forhandlingerne. <\/P>

Arafat som skurk<\/P>

Ikke desto mindre var det myten om Arafat, der fik tilbudt det hele, men sagde nej, der kom til at dominere Camp Davids efterm\u00e6le. Ogs\u00e5 selvom det gang p\u00e5 gang er blevet p\u00e5vist, at denne myte er forkert. Det var ogs\u00e5 denne myte, regeringsledere, udenrigsministre og r\u00e6kken af oplyste mellem\u00f8stkommentatorer ved aviserne, herunder de danske, f\u00f8rte til torvs, da Arafat d\u00f8de. Arafat som skurk var begrundelsen for, at de mange eksperter kunne se Arafats d\u00f8d som en mulighed for at f\u00e5 genoptaget fredsforhandlinger. Med ham under muld ville den v\u00e6rste forhindring v\u00e6re ryddet af vejen. Den gamle terrorist havde aldrig forladt sin egentlige metier, som er volden, hed det sig. Lige pludselig s\u00e5 det ud som den eneste grund til, at der ikke var blevet genoptaget forhandlinger, skulle findes hos pal\u00e6stinenserne. Nu ville de finde en ny leder, og s\u00e5 ville alt blive godt, l\u00f8d det fra de forskellige organer til den h\u00f8jeste oplysning. Med en ny pal\u00e6stinensisk leder og en Bush-regering i Washington, der netop var blevet genvalgt, og som derfor ikke l\u00e6ngere skulle tage hensyn til sine v\u00e6lgere, var banen klar for en ny forhandlingsrunde. At Bush’ komfortable valgsejr kunne tolkes som v\u00e6lgernes tilfredshed med hans linje, inklusive hans Israel-politik, blev ignoreret. Han vil i historieb\u00f8gerne, hed det sig, og derfor vil han g\u00f8re som vi alle s\u00e5 inderligt \u00f8nsker, nemlig at skaffe en israelsk-pal\u00e6stinensisk l\u00f8sning. <\/P>

Vanskelige kendsgerninger<\/P>

Javel, men p\u00e5 hvilke betingelser? Siden al-Aqsa intifadaens udbrud er antallet af bos\u00e6ttelser blevet \u00f8get, antallet af sikre israelske veje, der gennemkrydser Vestbredden, ligeledes blevet \u00f8get, hvortil kommer, at en s\u00e5kaldt sikkerhedsbarriere, der sk\u00e6rer store lunser af det pal\u00e6stinensiske territorium, er blevet bygget. Dette er facts on the ground. En genoptagelse af den s\u00e5kaldte K\u00f8replan for fred indeb\u00e6rer, at man skal i gang med fase 2, som handler om territorier. Skal der v\u00e6re et minimum af reelt indhold i disse forhandlinger, foruds\u00e6tter det, at Israel er villig til at forhandle om hele Vestbredden, hvilket indeb\u00e6rer, at Israel skal indstille sig p\u00e5 at rive sikkerhedsbarrieren ned og i det mindste flytte den til egne territorier. Det foruds\u00e6tter ogs\u00e5, at Israel under Ariel Sharons ledelse skal v\u00e6re indstillet p\u00e5 at forhandle om suver\u00e6niteten over Haram al-Sharif, eventuelt at den administreres af FN. Den samme Sharon, der demonstrerede i Jerusalems gader, da Barak fremsatte sit modige tilbud i Camp David, og den samme Sharon, som p\u00e5 fem-\u00e5rsdagen for Oslo 2-aftalen indtog Haram al-Sharif i selskab med 1.000 sikkerheds- og mediefolk og erkl\u00e6rede Jerusalem for en udelt, j\u00f8disk by til evig tid. Og den samme Sharon, som har brugt al sin magt og v\u00e6lde det seneste trekvarte \u00e5r p\u00e5 at f\u00e5 vedtaget en Gaza-plan, der indeb\u00e6rer nedl\u00e6ggelse af f\u00e5 og i den store sammenh\u00e6ng ganske ubetydelige bos\u00e6ttelser samt r\u00f8mning af et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med Langeland, og som de fleste israelere er fl\u00f8jtende ligeglade med. Ikke desto mindre skulle Sharon igennem regeringskriser og megen jammer f\u00f8r denne plan kunne vedtages. Og stadig har han store problemer i israelsk politik p\u00e5 grund af denne plan. Det er n\u00e6ppe realistisk at forvente, at den samme Sharon skulle v\u00e6re indstillet p\u00e5 at r\u00f8mme Vestbredden. Hvis han ville det, er det let at forestille sig set i lyset af b\u00f8vlet med Gaza-planen, umuligheden af at gennemf\u00f8re Oslo 2, Hebron, Wye Memorandum samt Sharm al Shaikh-aftalerne samt ikke mindst mordet p\u00e5 Yitzhak Rabin, hvor stor modstand han ville m\u00f8de i Israel. Ingen israelsk regering kan uden et ganske alvorligt udefrakommende pres gennemf\u00f8re s\u00e5danne aftaler. Det eneste sted, et s\u00e5dant pres kan komme fra, er USA. Er det realistisk at forestille sig, at en regering i Washington, der har givet al sin st\u00f8tte til Sharon og f\u00e5et opbakning til det ved det seneste valg, og hvis kommende udenrigsminister under sit bes\u00f8g i Israel under Bush’ valgkampagne i 2000 n\u00e6gtede at hilse p\u00e5 en eneste pal\u00e6stinenser, pludselig vil st\u00e5 for en politik, der vil presse Sharon til at opgive mindst 90 pct. af Vestbredden og opgive bes\u00e6ttelsen af Haram al-Sharif? <\/P>

Jule\u00f8nsker<\/P>

Vi m\u00e5 h\u00e5be, at mellem\u00f8stkommentatorerne fra de oplyste vestlige aviser har ret i deres sp\u00e5dom om, at Bush vil i historieb\u00f8gerne og straks efter nyt\u00e5r overtaler Sharon til realistiske forhandlinger. Men det synes i lyset af erfaringer fra 1995 og frem at v\u00e6re ren \u00f8nsket\u00e6nkning. Den aktuelle st\u00f8tte til de pal\u00e6stinensiske valg og den store forbr\u00f8dring i firebanden (USA, EU, Rusland og FN) om at s\u00e6tte skub i K\u00f8replan for fred handler om transatlantisk forsoning oven p\u00e5 Irak og ikke om at etablere en pal\u00e6stinensisk stat. N\u00e5r Oslo-processen d\u00f8de, skyldes det – i hvert ikke kun – Arafat eller pal\u00e6stinensisk terrorisme, men at modstanden mod at afgive territorium p\u00e5 Vestbredden i Israel er for stor til, at nogen siddende israelsk regering kunne overvinde den. Det er denne modstand, Bush skal kn\u00e6kke, hvis han vil i historieb\u00f8gerne som den, der skaffede fred mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Vil han det? Jeg tvivler. Men \u00f8nskerne har vi da lov til at have. Navnlig her op til jul. <\/P>

<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lars Erslev Andersen skriver i Jyllandsposten om fredsforhandlingerne i Camp David og den myte der blev skabt omkring de forhandlinger som fandt sted i sommeren 2000. Lars Erslev Andersen skrev allerede i september 2001 en kronik med overksriften Myten om L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,405,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1905"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1905"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1905\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1905"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1905"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1905"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}