{"id":1872,"date":"2004-11-12T21:42:39","date_gmt":"2004-11-12T21:42:39","guid":{"rendered":""},"modified":"2004-11-12T21:42:39","modified_gmt":"2004-11-12T21:42:39","slug":"den-kritiske-dialog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1872","title":{"rendered":"Den kritiske dialog"},"content":{"rendered":"
Sune Segal, Pal\u00e6stina Orientering<\/div>\n

Den kritiske dialog<\/h3>\n<\/p>\n

Af Sune Segal<\/p>\n<\/p>\n

Barrieren er endnu et tiltag i det mylder af fysiske og administrative foranstaltninger, der hver is\u00e6r bidrager til at bef\u00e6ste Israels ulovlige annekteringsprojekt. Det er denne politik FN, EU, den danske regering og en r\u00e6kke andre akt\u00f8rer p\u00e5 37. \u00e5r s\u00f8ger at p\u00e5virke gennem “kritisk dialog”, skriver Sune Segal i denne artikel om den danske regerings politik i Israel\/Pal\u00e6stina-konflikten. <\/p>\n<\/p>\n

I december 2003 anmodede FNs generalforsamling den internationale domstol i Haag om at frems\u00e6tte en vejledende udtalelse vedr\u00f8rende de juridiske konsekvenser af, at den fam\u00f8se barriere mellem Israel og Vestbredden ikke f\u00f8lger Den gr\u00f8nne Linje. EU undlod at stemme for den p\u00e5g\u00e6ldende resolution, til trods for, at det netop var EU, der en m\u00e5ned forinden havde taget initiativ til en FN-resolution, der p\u00e5lagde Israel at \u201dstoppe og omg\u00f8re opf\u00f8relsen af barrieren inde i de besatte pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der\u201d og henviste til, at barrierens rute \u201dafviger fra v\u00e5benstilstandslinjen fra 1949 [Den gr\u00f8nne Linje] og er i modstrid med [\u2026] international lov\u201d \u2013 et synspunkt, der blev bakket op af den danske regering: \u201dDanmarks holdning til sikkerhedsmuren er velkendt: Israel har ikke ret til at bygge muren p\u00e5 omr\u00e5der, der ikke tilh\u00f8rer Israel\u201d (Per Stig M\u00f8ller i svar til Information, 5\/2 2004).<\/p>\n<\/p>\n

EU begrundede sin manglende opbakning i en udtalelse til domstolen. Her blev det gentaget, at barrieren var i modstrid med international lov, men samtidig blev det tilf\u00f8jet, at \u201dEU [ikke] har tiltro til, at en vejledende udtalelse fra domstolen vil fremme de to parters bestr\u00e6belser p\u00e5 at genetablere en politisk dialog\u201d. I f\u00f8rn\u00e6vnte svar til Information tilsluttede Per Stig M\u00f8ller sig dette synspunkt, som ogs\u00e5 Anders Fogh Rasmussen havde givet udtryk for nogle m\u00e5neder forinden: \u201d\u2026vi tager afstand fra opf\u00f8relsen af sikkerhedsmuren, men det er vigtigt at beholde de platforme, hvor vi kan f\u00f8re en kritisk dialog med Israel\u2026 det tror vi har st\u00f8rre effekt i forhold til Israel [end truslen om sanktioner]\u201d (Fogh i svar p\u00e5 \u00a7 20-sp\u00f8rgsm\u00e5l, 19\/11 2003).<\/p>\n

I realiteten foretr\u00e6kker s\u00e5vel EU som Danmark alts\u00e5 at h\u00e5ndtere sagen ved hj\u00e6lp af “kritisk dialog” snarere end jura. Den 9. juli 2004 faldt Haagdomstolens afg\u00f8relse: \u201dMuren\u2026 er i modstrid med international lov\u201d. S\u00e5 sent som d. 22\/7 2004, og alts\u00e5 f\u00e5 dage efter at FNs Generalforsamling havde vedtaget en resolution, der med baggrund i denne afg\u00f8relse og med bl.a. EUs opbakning kendte barrieren ulovlig, gentog Javier Solana s\u00e5ledes, at muren\/hegnet strider mod international lov, men opbl\u00f8dte i samme \u00e5ndedrag kritikken, idet han lagde v\u00e6gt p\u00e5 det positive forhold, at omfanget af samarbejdet mellem EU og Israel aldrig har v\u00e6ret st\u00f8rre end i dag.<\/p>\n<\/p>\n

Verbale ford\u00f8mmelser<\/p>\n

Med dette forl\u00f8b in mente kan vi nu g\u00e5 videre til at se p\u00e5, om der i den virkelige verden kan findes bel\u00e6g for p\u00e5standen om, at \u201dkritisk dialog\u201d har \u201dst\u00f8rre effekt i forhold til Israel”. <\/p>\n

Det skal understreges, at kritisk dialog i visse tilf\u00e6lde har haft effekt. Fx har amerikansk pres resulteret i justeringer af barrierens rute, fx i n\u00e6rheden af bos\u00e6ttelsen Ariel. Modsat har hverken amerikansk eller europ\u00e6isk pres \u00e6ndret p\u00e5 det grundl\u00e6ggende forhold, at dele af barrieren bygges p\u00e5 besat omr\u00e5de og derfor medf\u00f8rer de facto annektering af frugtbare og vandrige omr\u00e5der, et problem, der kunne have v\u00e6ret undg\u00e5et, hvis barrieren havde fulgt Den gr\u00f8nne Linje.<\/p>\n<\/p>\n

Hermed ligger det internationale samfunds h\u00e5ndtering af sagen om muren\/hegnet i forl\u00e6ngelse af den m\u00e5de, hvorp\u00e5 man siden 1967 har forholdt sig til Israels bos\u00e6ttelsespolitik, dvs. med verbale ford\u00f8mmelser, der ikke er blevet bakket op af konkrete tiltag.<\/p>\n

I praksis har denne mangel p\u00e5 h\u00e5ndh\u00e6velse af international lov medf\u00f8rt, at Israels opfattelse af de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5ders status er blevet g\u00e6ldende \u2013 dvs. den opfattelse, at Gaza, Vestbredden og \u00d8stjerusalem ikke er “besatte” men derimod “omstridte” omr\u00e5der, hvilket sl\u00e5s fast p\u00e5 det israelske udenrigsministeriums hjemmeside. Her hedder det sig, at “Den gr\u00f8nne Linje oph\u00f8rte med at eksistere som resultat af den arabiske trussel mod Israels eksistens i for\u00e5ret 1967”. Denne forst\u00e5else fremg\u00e5r ikke mindst af det kort over barrieren, som er tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 ministeriets hjemmeside, idet Den gr\u00f8nne Linje ikke er at finde p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende kort. Desuden hedder det sig her, at “j\u00f8der har n\u00f8jagtig samme ret” til at bos\u00e6tte sig i omr\u00e5derne (Gaza, Vestbredden og \u00d8stjerusalem) som “den lokale befolkning” (pal\u00e6stinenserne). <\/p>\n

I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r bl.a. FNs, EU’s og den danske regerings officielle standpunkt, nemlig at de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der er besatte, at Israels bos\u00e6ttelser i omr\u00e5derne er ulovlige, og at en l\u00f8sning i princippet b\u00f8r baseres p\u00e5 gr\u00e6nserne fra 1967 jf. g\u00e6ldende FN-resolutioner. Igen forholder det sig dog med dette officielle standpunkt p\u00e5 samme m\u00e5de som med sp\u00f8rgsm\u00e5let om barrieren, idet man historisk set har s\u00f8gt at h\u00e5ndtere sagen vha. \u201dkritisk dialog\u201d snarere end jura. <\/p>\n<\/p>\n

Allon-planen<\/p>\n

Da resolution 465 blev vedtaget i 1980 var sp\u00f8rgsm\u00e5let om j\u00f8diske bos\u00e6ttelser i de besatte pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der blevet presserende. I 1967 havde Israel til hensigt at anvende dele af de nyligt besatte omr\u00e5der som forhandlingsobjekt i bestr\u00e6belsen p\u00e5 at f\u00e5 de omkringliggende arabiske stater til at anerkende den j\u00f8diske stat. Hvad ang\u00e5r Vestbredden vedtog Levi Eshkols Arbejderparti-ledede koalitionsregering imidlertid umiddelbart efter Seksdageskrigen den s\u00e5kaldte Allon-plan (efter dav\u00e6rende vicestatsminister Yigal Allon). Planens sigte var at bevare kontrollen med v\u00e6sentlige omr\u00e5der af Vestbredden, is\u00e6r Jordandalen og \u00d8stjerusalem. Dens grundl\u00e6ggende princip var at annektere s\u00e5 store omr\u00e5der med s\u00e5 f\u00e5 arabiske indbyggere som muligt. <\/p>\n

Med Allon-planen blev sp\u00f8rgsm\u00e5let om sikkerhed vs. territorielle ambitioner for alvor sat p\u00e5 dagsordenen. Officielt var planen f\u00f8rst og fremmest et sikkerhedspolitisk redskab, om end Allon selv allerede i 1968 gav sin st\u00f8tte til den fundamentalistiske rabbi Moshe Levingers oprettelse af en st\u00e6rkt religi\u00f8s bos\u00e6ttelse midt i den pal\u00e6stinensiske by Hebron, en bos\u00e6ttelse, der under ingen omst\u00e6ndigheder kunne legitimeres med henvisning til sikkerhedspolitiske motiver. <\/p>\n<\/p>\n

Hvor den f\u00f8rste spire til transformationen fra en sikkerhedspolitisk gr\u00e6nse mod, hvad den israelske historiker Gershon Shafir har kaldt en \u201dmessiansk gr\u00e6nse\u201d, s\u00e5ledes allerede s\u00e5 sm\u00e5t begyndte at gro kort efter Israels sejr i Seksdageskrigen, tog bos\u00e6ttelsespolitikken for alvor fart efter det israelske jordskredsvalg i 1977, der bragte Menachem Begins parti, Likud, til magten.<\/p>\n

Indtil da havde Israel anvendt milit\u00e6re konfiskationsordrer til at inddrage land til opf\u00f8relse af bos\u00e6ttelser. I 1979, to \u00e5r efter Likuds magtovertagelse, godkendte Israels h\u00f8jesteret imidlertid for f\u00f8rste gang etableringen af en bos\u00e6ttelse \u2013 nemlig den st\u00e6rkt religi\u00f8se Elon Moreh i n\u00e6rheden af Nablus p\u00e5 Vestbredden \u2013 med henvisning til almene\/civile snarere end milit\u00e6re form\u00e5l.<\/p>\n<\/p>\n

Messianske visioner<\/p>\n

Det var i denne periode, at den religi\u00f8se bos\u00e6tterbev\u00e6gelse Gush Emunim (De troendes blok, red.) for alvor fik vind i sejlene. Fra at have v\u00e6ret en relativt marginal bev\u00e6gelse i det israelske samfund blev Gush Emunim p\u00e5 kort tid forvandlet til en bev\u00e6gelse med den israelske regerings politiske og ikke mindst \u00f8konomiske opbakning. Gush Emunim havde som sit m\u00e5l forl\u00f8sningen (geula \u2013 en religi\u00f8s betegnelse, red.) af hele \u201dLandet Israel\u201d, dvs. (mindst) Israel plus de erobrede pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der. <\/p>\n

Hvor tidligere regeringers forhold til Gush Emunim havde haft karakter af fornufts\u00e6gteskab, var der n\u00e6rmere tale om \u00e6gte k\u00e6rlighed mellem Begins Likud og Gush Emunim, der begge ans\u00e5 hele Vestbredden som en uadskillelig del af \u201dLandet Israel\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

I tiden herefter var dav\u00e6rende landbrugsminister Ariel Sharon den vigtigste drivkraft bag planl\u00e6gningen af den efterf\u00f8lgende bef\u00e6stelse af koloniseringen af Gaza, Vestbredden og \u00d8stjerusalem. Samme \u00e5r som Likud kom til magten, lancerede Sharon planen \u201dA vision of Israel at Century\u2019s End\u201d, if\u00f8lge hvilken to millioner j\u00f8der skulle bo i de besatte omr\u00e5der ved slutningen af \u00e5rhundredet. Sharons plan blev dog ikke officielt vedtaget af regeringen.<\/p>\n

Det gjorde til geng\u00e6ld den s\u00e5kaldte Drobles-plan, if\u00f8lge hvilken j\u00f8diske bos\u00e6ttelser skulle spredes over hele \u201dLandet Israel\u201d, \u201dikke blot rundt om minoritetsbefolkningens [dvs. arabernes] st\u00f8rre byer og landsbyer, men ogs\u00e5 inde i dem og mellem dem [for at] at reducere foruds\u00e6tningerne for endnu en arabisk stat i regionen til et minimum\u201d. Planen erkl\u00e6rede endvidere, at \u201dden bedste og mest effektive m\u00e5de at fjerne ethvert gran af tvivl om vores hensigt om at beholde Jud\u00e6a og Samaria [Vestbredden] for altid er hurtig etablering af bos\u00e6ttelser i disse omr\u00e5der\u201d.<\/p>\n

S\u00e5ledes smeltede verdslige politiske, milit\u00e6re og territorielle ambitioner i denne periode sammen med messianske visioner om Landet Israels forl\u00f8sning. Hvor antallet af bos\u00e6ttere p\u00e5 Vestbredden (ekskl. \u00d8stjerusalem) ved Likuds magtovertagelse i 1977 l\u00e5 p\u00e5 ca. 3000, var dette tal i 1983 vokset til 29.000 og i 1992 til 109.000 (Peace Now).<\/p>\n<\/p>\n

Andre virkemidler?<\/p>\n

I 1992 kom Arbejderpartiet igen til magten, men havde der tidligere v\u00e6ret forskel p\u00e5 omfanget af arbejderpartiets hhv. Likuds territorielle ambitioner, var denne forskel nu blevet vanskelig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Antallet af bos\u00e6ttere p\u00e5 Vestbredden steg i de efterf\u00f8lgende ti \u00e5r \u2013 dvs. efter det ber\u00f8mte h\u00e5ndtryk mellem Yitzhak Rabin og Yasser Arafat i 1993 foran Det Hvide Hus \u2013 til ca. det dobbelte med de mest markante stigninger under regeringen Barak, som selv det h\u00f8jreorienterede israelske dagblad Jerusalem Post beskyldte for at v\u00e6re for im\u00f8dekommende over for Gush Emunim.<\/p>\n<\/p>\n

Denne m\u00e5lrettede kolonisering af Vestbredden har fundet sted i det internationale samfunds fulde p\u00e5syn. Den er ikke foreg\u00e5et up\u00e5talt \u2013 langt fra. Men det er karakteristisk, at trusler om sanktioner endnu ikke har v\u00e6ret fremsat af hverken EU eller den danske regering. Modviljen mod at tage s\u00e5danne midler i brug bliver ikke mindre, n\u00e5r pal\u00e6stinensiske selvmordsbomber dr\u00e6ber civile israelere. For disse attentater styrker Israels argument om, at landets overgreb mod den pal\u00e6stinensiske befolkning, inkl. barrieren, alene er beregnet p\u00e5 at skabe sikkerhed for Israels borgere. Og sl\u00f8rer samtidig, at disse overgreb ikke blot drejer sig om at beskytte israelere i Israel, men ogs\u00e5 om at beskytte israelske bos\u00e6ttere og dermed om at bef\u00e6ste det standpunkt, at omr\u00e5derne er “omstridte”, at den Gr\u00f8nne Linje ikke eksisterer og at \u201dj\u00f8der har n\u00f8jagtig samme ret til at bos\u00e6tte sig i omr\u00e5derne som den lokale befolkning”.<\/p>\n<\/p>\n

I forhold til barrieren er den v\u00e6sentligste pointe i de ovenst\u00e5ende betragtninger, at den ikke med rimelighed kan beskrives som en overraskende mutation i det pragmatiske diplomatis organisme. Snarere kan den forst\u00e5s som en naturlig f\u00f8lgevirkning af den kritiske dialogs manglende effekt over for en klar territorial ambition. Den repr\u00e6senterer ikke et kvantespring i konfliktens udvikling, men derimod en forts\u00e6ttelse og bef\u00e6stelse af et kolonialt udvidelsesprojekt, der tog sin begyndelse med Israels sejr i Seksdageskrigen; et projekt, der siden har udviklet sig til et territorialt fait accompli best\u00e5ende af velfungerende satellitbyer med b\u00f8rnehaver og basketball-baner, avancerede industriparker, h\u00f8jtydende plantager og farme samt en effektiv infrastruktur til at binde dette \u201dnye Israel\u201d sammen med det \u201dgamle Israel\u201d. Alts\u00e5 en territorial virkelighed, hvor Den gr\u00f8nne Linje ganske rigtigt er oph\u00f8rt med at eksistere, og hvor israelere\/j\u00f8der i praksis har (mindst) samme ret som pal\u00e6stinensere til at bos\u00e6tte sig i “omr\u00e5derne”. <\/p>\n<\/p>\n

Barrieren er kort sagt blot endnu et tiltag i det mylder af fysiske og administrative foranstaltninger, der hver is\u00e6r bidrager til at bef\u00e6ste Israels ulovlige annekteringsprojekt ved at \u201dreducere foruds\u00e6tningerne for endnu en arabisk stat i omr\u00e5det til et minimum\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Det er denne politik FN, EU, den danske regering og en r\u00e6kke andre akt\u00f8rer p\u00e5 37. \u00e5r s\u00f8ger at p\u00e5virke gennem “kritisk dialog”. Den virkelighed, der er ved at forme sig \u2013 et antal isolerede pal\u00e6stinensiske enklaver, der af Israel foresl\u00e5s forbundet med broer og tunneller i en parodi p\u00e5 “territorial kontinuitet” \u2013 b\u00f8r give anledning til, at andre virkemidler tages op til overvejelse.<\/p>\n<\/p>\n

Artiklen er bragt i en l\u00e6ngere udgave i tidsskriftet Pal\u00e6stina Orientering i efter\u00e5ret 2004. Den blev bragt i en kortere udgave i Information i sommeren 2004 <\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FN, EU, den danske regering og en r\u00e6kke andre akt\u00f8rer s\u00f8ger p\u00e5 37. \u00e5r at p\u00e5virke Israel gennem kritisk dialog. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[507,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1872"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1872"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1872\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1872"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1872"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1872"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}