{"id":1820,"date":"2004-10-06T14:34:27","date_gmt":"2004-10-06T14:34:27","guid":{"rendered":""},"modified":"2004-10-06T14:34:27","modified_gmt":"2004-10-06T14:34:27","slug":"hvad-gik-galt-i-camp-david","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1820","title":{"rendered":"HVAD GIK GALT I CAMP DAVID ?"},"content":{"rendered":"
International Horisont<\/div>\n

HVAD GIK GALT I CAMP DAVID ?<\/h3>\n<\/p>\n

Henning Kjeldgaard, bestyrelsemedlem Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening.<\/p>\n

Artiklen er bragt i septembernummeret af AIFs blad International Horisont<\/p>\n<\/p>\n

Det er i skrivende stund n\u00f8jagtigt 4 \u00e5r siden Camp David forhandlingerne blev indledt. Da forhandlingerne efter et par uger br\u00f8d sammen, fik det ret hurtigt katastrofale virkninger for situationen i Mellem\u00f8sten: den 28.september 2000 – dagen efter at Sharon havde gennemf\u00f8rt sit provokerende bes\u00f8g p\u00e5 Tempelbjerget – udbr\u00f8d den anden pal\u00e6stinensiske intifada. Og kort tid efter indkasserede Ariel Sharon ved parlamentsvalget resultatet af sin provokation og blev premierminister for en h\u00f8jreregering, der satte en \u00e6re i s\u00e5 hurtigt og effektivt som muligt at begrave enhver form for forhandlingsl\u00f8sning med pal\u00e6stinenserne. Takket v\u00e6re skiftet i den amerikanske regering er det samtidig lykkedes Sharons regering at hindre enhver form for indblanding fra det internationale samfund – EU og FN ja undertiden selv fra USA \u2013 ligegyldigt hvor groft Israel har overtr\u00e5dt folkeretten. Resultatet er en sk\u00e6rpelse af den allerede h\u00e5rdh\u00e6ndede bes\u00e6ttelsespolitik af de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der, en for\u00f8gelse af de illegale bos\u00e6ttelser og opf\u00f8relse af den mur som den internationale domstol netop har betegnet som ulovlig og i modstrid med folkeretten. <\/p>\n<\/p>\n

Netop p\u00e5 grund af disse alvorlige konsekvenser er det naturligvis af stor betydning at f\u00e5 belyst hvorfor forhandlingerne i Camp David mislykkedes. S\u00e5 meget desto mere som pr\u00e6sident Clinton senere har tillagt pr\u00e6sidenten for det pal\u00e6stinensiske selvstyre Arafat hele skylden for sammenbruddet.<\/p>\n<\/p>\n

Grundlaget for forhandlingerne i Camp David skal findes i Oslo-aftalerne fra september 1993. Hele form\u00e5let med disse aftaler var at erstatte de tidligere forhandlinger mellem bes\u00e6ttelsesmagten og de besatte med en dialog hvor man gradvis fandt frem til f\u00e6lles l\u00f8sninger. Og vel at m\u00e6rke l\u00f8sninger der ud over at kunne godkendes af begge parter fors\u00f8gte at udelukke indflydelsen fra de grupper p\u00e5 begge sider der ikke \u00f8nskede nogen l\u00f8sning af problemerne.<\/p>\n<\/p>\n

Med valget af Netanyahu som regeringschef i 1996 var det netop disse grupper \u2013 bos\u00e6tterne og de ultranationale – der kom til magten. Netanyahus regering gjorde da ogs\u00e5 alt hvad den kunne for at sabotere fredsprocessen: den overdrog ikke de dele af de besatte omr\u00e5der til de pal\u00e6stinensiske selvstyremyndigheder og l\u00f8slod kun en del af de pal\u00e6stinensiske fanger som de havde lovet samt undlod at gennemf\u00f8re en r\u00e6kke andre foranstaltninger som etablering af en forbindelse mellem Vestbredden og Gaza og anl\u00e6ggelsen af en havn og en lufthavn i Gaza. Endelig fortsatte de med at oprette nye og at udvide eksisterende bos\u00e6ttelser.<\/p>\n<\/p>\n

Forventningerne ved Baraks overtagelse af regeringsmagten i 1999 var store \u2013 ogs\u00e5 blandt pal\u00e6stinenserne. Men i stedet for at udnytte de muligheder for at bringe fredsprocessen videre valgte Barak at forts\u00e6tte Netanyahus politik overfor pal\u00e6stinenserne. Han n\u00e6gtede s\u00e5ledes at tilbagegive kontrollen i de besatte omr\u00e5der til de pal\u00e6stinensiske myndigheder lige som han i stedet for at fjerne de folkeretsligt set ulovlige bos\u00e6ttelser tillod at de blev udvidet. Men \u2013 og her er vi ved problemets kerne \u2013 Baraks regering undlod samtidig at g\u00f8re det klart for den israelske befolkning at den Permanent Status Agreement som var forudset i Oslo-aftalerne bet\u00f8d at der skulle dannes en pal\u00e6stinensisk stat, og at den skulle omfatte den altovervejende del at de besatte omr\u00e5der med det arabiske del af \u00d8stjerusalem som hovedstad og at der skulle findes en ordentlig l\u00f8sning p\u00e5 flygtningeproblemet. Det er naturligvis af disse grunde at Netanyahu \u2013 og senere Sharon \u2013 samt bos\u00e6tterne og de ultranationale j\u00f8diske kredse konsekvent har bek\u00e6mpet Oslo-aftalerne med n\u00e6b og kl\u00f8r. <\/p>\n<\/p>\n

I stedet for at f\u00e5 en fredsaftale i stand med pal\u00e6stinenserne koncentrerede Barak sig det f\u00f8rste \u00e5r om at opfylde de to andre l\u00f8fter han havde givet de israelske v\u00e6lgere: at f\u00e5 trukket den israelske h\u00e6r ud af Sydlibanon – et l\u00f8fte som han holdt \u2013 og at opn\u00e5 en fredsaftale med Syrien. F\u00f8rst efter at det var mislykkedes for pr\u00e6sident Clinton i Geneve i marts 2000 at f\u00e5 overtalt den syriske pr\u00e6sident Assad til at indg\u00e5 en fredsaftale med Israel, begyndte Barak at koncentrere sig om det centrale l\u00f8fte til de israelske v\u00e6lgere nemlig en fredsaftale med pal\u00e6stinenserne. Men s\u00e5 skulle det til geng\u00e6ld g\u00e5 st\u00e6rkt. <\/p>\n<\/p>\n

Allerede da Arafat i forsommeren 2000 blev opfordret til at deltage i et topm\u00f8de i Camp David, gav han udtryk for st\u00e6rke bet\u00e6nkeligheder idet han frygtede at et d\u00e5rligt forberedt m\u00f8de kunne g\u00f8re mere skade end gavn. Men amerikanerne insisterede. Resultatet blev et m\u00f8de hvor n\u00e6sten intet fungerede:<\/p>\n<\/p>\n

– Barak led af \u201dbes\u00e6ttelsesmagtens arrogance\u201d b\u00e5de overfor pal\u00e6stinensernes synspunkter og overfor deres repr\u00e6sentanter. Han havde i sin tid som premierminister helt undladt at opbygge et personligt forhold til hverken Arafat eller andre fra det pal\u00e6stinensiske selvstyre, og i de n\u00e6sten 2 uger Camp David m\u00f8derne varede n\u00e6gtede Barak at m\u00f8des med Arafat til bilaterale m\u00f8der. <\/p>\n<\/p>\n

– fra forhandlingsprocessens start havde pal\u00e6stinenserne insisteret p\u00e5 at udgangspunktet for en l\u00f8sning af konflikten kun kunne findes s\u00e5fremt israelerne pr\u00e6senterede en altomfattende pakke som behandlede samtlige sp\u00f8rgsm\u00e5l i forbindelse med oprettelsen af en pal\u00e6stinensisk stat. Gennemf\u00f8relsen af en l\u00f8sning kunne ske gradvist, men hvis man ikke fik angivet i hvert fald omridset af en l\u00f8sning p\u00e5 de udest\u00e5ende problemer, \u00e5bnede man op for pression fra de grupper p\u00e5 begge sider der ikke \u00f8nskede en l\u00f8sning. Alligevel valgte Barak kun at spille ud med et begr\u00e6nset opl\u00e6g. Selv om Barak hen mod slutningen af forhandlingerne forbedrede og udvidede sine oprindelige forslag, var tiden l\u00f8bet ud. P\u00e5 grund af den israelske forhandlingstaktik blev der s\u00e5ledes i Camp David aldrig tale om egentlige forhandlinger.<\/p>\n<\/p>\n

– Baraks tilbud i det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvilket territorium den nye pal\u00e6stinensiske stat skulle omfatte var helt utilstr\u00e6kkeligt. If\u00f8lge Baraks udspil skulle Israel s\u00e5ledes have lov til at annektere 12 % af det besatte omr\u00e5de uden kompensation. Dette udspil viser en total mangel p\u00e5 forst\u00e5else for at de pal\u00e6stinensiske forhandlere allerede fra begyndelsen af forhandlingerne havde gjort en enorm \u2013 og politisk uhyre vanskelig \u2013 indr\u00f8mmelse ved at begr\u00e6nse forhandlingerne til de 22 % af \u201dmandatomr\u00e5det Pal\u00e6stina\u201d som den nye pal\u00e6stinensiske stat skulle omfatte. Det var simpelthen en betingelse for at de pal\u00e6stinensiske forhandlere kunne acceptere en aftale, at den nye stat kom til at omfatte hele de besatte omr\u00e5der p\u00e5 Vestbredden og i Gaza. Den efterf\u00f8lgende israelske udl\u00e6gning hvorefter Barak i Camp David skulle have tilbudt at den nye stat skulle omfatte 95 % af de besatte omr\u00e5der er som Ron Pundak skriver intet andet end \u201det fors\u00f8g p\u00e5 at omskrive historien\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

– Clinton og State Department var selv med til at bidrage til at det ikke lykkedes at n\u00e5 et gennembrud i Camp David. F\u00f8rst og fremmest fordi de ikke optr\u00e5dte som uvildige mellemm\u00e6nd men derimod kritikl\u00f8st gjorde de israelske synspunkter til deres egne. Og selv om Clinton og hans administration var den f\u00f8rste amerikanske administration der overhovedet var villige til at modtage pal\u00e6stinensiske ledere som Arafat, var der var fra amerikansk side meget lidt forst\u00e5else for de pal\u00e6stinensiske synspunkter. I og med at det var Clinton og hans udenrigsminister der tvang Arafat til at deltage i Baraks \u201dalt eller intet m\u00f8de\u201d \u2013 og afviste Arafats \u00f8nske om at erstatte det med en serie m\u00f8der forekommer det un\u00e6gteligt noget ejendommeligt efterf\u00f8lgende at give Arafat skylden for sammenbruddet i Camp David !<\/p>\n<\/p>\n

Det mest interessante ved Camp David m\u00f8det er imidlertid at Barak efterf\u00f8lgende \u00e5d sin alt eller intet forhandlingsstrategi i sig og forsatte forhandlingerne med pal\u00e6stinenserne i Taba. Her blev der til geng\u00e6ld tale om \u00e6gte forhandlinger hvor der blev skabt en r\u00e6kke fremskridt hvor uenigheden blev v\u00e6sentlig indsn\u00e6vret p\u00e5 samtlige de centrale omr\u00e5der: gr\u00e6nserne for en ny pal\u00e6stinensisk stat, Jerusalem, flygtninge og sikkerhed. P\u00e5 grund af det israelske valg der erstattede Barak med Sharon blev forhandlingerne imidlertid f\u00f8rt til ende. Men som Ron Pundak bem\u00e6rker \u201ds\u00e5fremt Barak allerede fra begyndelsen havde gennemf\u00f8rt forhandlingsformen fra Taba ville vi i dag v\u00e6re p\u00e5 vej mod fred\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Men myten om at det var Arafat, der ikke var villig til at tage imod Baraks gener\u00f8se tilbud om at f\u00e5 n\u00e6sten hele Vestbredden og dele af \u00d8stjerusalem tilbage lever fortsat videre. Takket v\u00e6re Sharons villige eftersnakkere i USA \u2013 og i Berlingske Tidende og Jyllandsposten. Forhandlingerne i Taba viser imidlertid at en fred der giver Israel sikkerhed indenfor internationalt anerkendte gr\u00e6nser og pal\u00e6stinenserne en egen stat ikke alene er mulig \u2013 den viser ogs\u00e5 inden for hvilke rammer den er mulig. <\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kommentar af Henning Kjeldgaard, bestyrelsemedlem Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening.
\nArtiklen er bragt i septembernummeret af AIFs blad International Horisont L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,507,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1820"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1820"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1820\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1820"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1820"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1820"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}