{"id":1572,"date":"2003-08-25T08:42:25","date_gmt":"2003-08-25T08:42:25","guid":{"rendered":""},"modified":"2003-08-25T08:42:25","modified_gmt":"2003-08-25T08:42:25","slug":"afmagtes-steder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1572","title":{"rendered":"Afmagtes steder"},"content":{"rendered":"
Sune Segal, Pal\u00e6stina Orientering<\/div>\n

CHECKPOINT KALANDIYA og SURDA<\/h3>\n<\/p>\n

Checkpoints, bemandet med israelske soldater, ligger spredt over alle de besatte omr\u00e5der og g\u00f8r dagliglivet ut\u00e5leligt for den pal\u00e6stinensiske befolkning. I nedenst\u00e5ende artikler fort\u00e6ller Sune Segal – en tidl. deltager i Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lps ledsager-program – historier fra 2 checkpoints p\u00e5 Vestbredden. Artiklerne er fra tidsskriftet Pal\u00e6stina Orientering juli 2002\/p><\/p>\n<\/p>\n

CHECKPOINT KALANDIYA \u00d8NSKER DEM EN GOD DAG<\/p>\n<\/p>\n

I udkanten af Ramallah, Pal\u00e6stinas midlertidige hovedstad, ligger Chekckpoint Kalandiya. Denne israelske kontrolpost, der skiller Ramallah fra Jerusalem, markeres af tre metal-r\u00e6kv\u00e6rk, som deler vejen op i fire smalle baner over en afstand p\u00e5 en halv fodboldbanes l\u00e6ngde. Midtvejs st\u00e5r to israelske soldater i den bagende sol og ligner mindre godmodige udgaver af Michelin-manden, ikl\u00e6dt fuldt kampudstyr som de er.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cHave a nice day\u201d<\/p>\n

Her hvor r\u00e6kv\u00e6rkerne begynder, er de eneste tilstedev\u00e6rende ud over soldaterne en skulende kn\u00e6gt p\u00e5 14 og en ca. 30-\u00e5rig kvinde if\u00f8rt Gucci-solbriller, r\u00f8d silkeskjorte, n\u00e5lestribet spadseredragt og L’Oreal-frisure. Drengen st\u00e5r lidt v\u00e6k, mens kvinden fors\u00f8ger at r\u00e5be soldaterne henover den afstand p\u00e5 omkring 30 meter, hvor hun har f\u00e5et besked p\u00e5 at stoppe op. Hun vifter med sit Id-kort men afvises. Hun bliver st\u00e5ende, jeg bliver vinket frem, tager fem skridt inden en af soldaterne r\u00e5ber “stop – l\u00e6g din taske – h\u00e6nderne i vejret \u2013 \u00e5bn din skjorte – drej rundt – ok, kom her – NEJ, lad tasken ligge!! Jeg g\u00e5r frem, viser mit pas, g\u00e5r de 25 meter tilbage og samler min taske op, g\u00e5r frem igen, viser indholdet frem.<\/p>\n<\/p>\n

Kvinden fors\u00f8ger igen at r\u00e5be soldaterne op og f\u00e5r igen besked p\u00e5, at hun ikke kan passere. Hun pr\u00f8ver igen. Med en irriteret mine lader soldaten ved siden af sit v\u00e5ben med en gaspatron. Jeg f\u00e5r besked p\u00e5 at forts\u00e6tte. Ti sekunder senere trykker soldaten p\u00e5 aftr\u00e6kkeren og lukker munden p\u00e5 den besv\u00e6rlige dame med en omgang t\u00e5regas. “Have a nice day”, r\u00e5ber en soldat til mig, da jeg n\u00e5r frem til Jerusalem-siden af kontrolposten.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cAf sikkerhedsm\u00e6ssige \u00e5rsager\u201d<\/p>\n

“I g\u00e5r sagde israelerne, at de ville g\u00f8re det lettere for pal\u00e6stinensere at rejse rundt p\u00e5 Vestbredden og i Gaza i anledning af Eid al Adha\u201d, bem\u00e6rker Salah, som holder i sin taxi og venter p\u00e5 kunder p\u00e5 Jerusalem-siden af kontrolposten. “At vi skal have deres tilladelse til at rejse rundt i vores eget land er \u00e9n ting, men i dag er det n\u00e6rmest sv\u00e6rere end det plejer”, siger han og forts\u00e6tter: “Du kan selv se, hvordan det er inde i Ramallah. Gaderne plejer at v\u00e6re propfulde af folk, der er ude og fejre Eid\u2019en, men nu? Det er som en ganske almindelig dag”, siger Saleh, som er 36 og bor i \u00d8stjerusalem. \u201cDen evindelige besked er, at man ikke kan passere \u2018af sikkerhedsm\u00e6ssige \u00e5rsager\u2019. Han griner og ryster p\u00e5 hovedet: \u201cAf sikkerhedsm\u00e6ssige \u00e5rsager kan du ikke f\u00e5 lov til at bes\u00f8ge din familie i Eid\u2019en\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Vi k\u00f8rer mod Jerusalem. To kilometer l\u00e6ngere fremme n\u00e5r vi endnu en kontrolpost, hvor vi holder i k\u00f8 i en halv time, inden vi kommer igennem. Alt i alt har det taget ca. en time at tilbagel\u00e6gge de 7-8 km, der skiller de to byer.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg sp\u00f8rger Saleh, om han har et bud p\u00e5, hvorfor Sharon n\u00e6gter at tale med Arafat, n\u00e5r han har indvilliget i at m\u00f8des med nogle af hans n\u00e6rmeste r\u00e5dgivere. Salehs analyse lyder: Sharon har et personligt problem med Arafat – de er j\u00e6vnaldrende og arvefjender fra krigen i Libanon. Et af Sharons form\u00e5l med at invadere Beirut var at dr\u00e6be Arafat, men det lykkedes som bekendt ikke. \u201cI dag er Sharon ikke i stand til at t\u00f8jle sit personlige had til Arafat, og s\u00e5 er han fundamentalt set – og har altid v\u00e6ret – modstander af, at pal\u00e6stinenserne skal have en selvst\u00e6ndig stat, i hvert fald hvis det skal v\u00e6re en stat p\u00e5 andre pr\u00e6misser, end dem som Israel dikterer\u201d, konkluderer han.<\/p>\n<\/p>\n

Da jeg senere p\u00e5 dagen ankommer til Kalandiya p\u00e5 vej tilbage til Ramallah, f\u00e5r jeg besked p\u00e5, at der er lukket for al trafik, inklusive journalister til fods. I stedet f\u00f8lger jeg den str\u00f8m af folk, der tager vejen uden om. En g\u00e5tur p\u00e5 en lille kilometer henover diverse jordvolde og skr\u00e5ninger \u2013 ikke noget at tale om, n\u00e5r man ikke er belemret med tre sm\u00e5 b\u00f8rn og lige s\u00e5 mange indk\u00f8bsnet.<\/p>\n<\/p>\n

K\u00f8restole og chokgranater<\/p>\n

Da jeg to dage senere igen er p\u00e5 vej fra Ramallah til Jerusalem, er der oprettet en ny kontrolpost ca. to kilometer inden Kalandiya. Ligesom alle andre biler, der kommer inde fra centrum, f\u00e5r den taxi jeg befinder mig i ikke lov til at passere. Jeg st\u00e5r ud og g\u00e5r resten af vejen.<\/p>\n<\/p>\n

Ved Kalandiya ser alt ud til at v\u00e6re roligt. En ambulance holder og venter 100 meter fra kontrolposten. Ved siden af ambulance sidder en pige p\u00e5 16-17 \u00e5r. Hun er if\u00f8rt vindjakke og gult hovedt\u00f8rkl\u00e6de og sidder i k\u00f8restol. Der er ingen soldater at se.<\/p>\n<\/p>\n

En ambulance med udrykning kommer k\u00f8rende hen mod kontrolposten. 6-7 soldater springer frem fra det telt, hvor de hidtil har opholdt sig og s\u00e6tter i l\u00f8b hen mod ambulancen. Ambulancef\u00f8reren stopper og pr\u00f8ver at r\u00e5be soldaterne op, men de skriger af ham, V\u00c6K, V\u00c6K, mens de alle retter deres v\u00e5ben mod ambulancen, der begynder at bakke med h\u00f8j hastighed inden den stopper i sikker afstand fra barrikaden.<\/p>\n<\/p>\n

Den f\u00f8rste ambulance og pigen i k\u00f8restolen er igen alene p\u00e5 scenen. Ikke desto mindre bev\u00e6ger soldaterne sig fortsat frem i formation, begynder at affyre varselsskud og t\u00e5regasgranater. En soldat tager till\u00f8b og kaster en chokgranat, der eksploderer en meter fra den f\u00f8rste ambulance og ca. tre meter fra pigen i k\u00f8restolen.<\/p>\n<\/p>\n

Da gassen er drevet v\u00e6k g\u00e5r en pal\u00e6stinensisk kvinde, der arbejder for en canadisk avis, over til pigen og sp\u00f8rger, hvor hun skal hen. Pigen fort\u00e6ller, at hun har v\u00e6ret i dialyse i Ramallah og nu skal tilbage til Jerusalem, hvor hun bor, inden hun med et sammenbidt udtryk vender om og bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra kontrolposten.<\/p>\n<\/p>\n

Lidt v\u00e6k st\u00e5r en kraftig kvinde og l\u00e6ner sig til et par krykker. Hun hedder Najah, svarer hun, da jeg sp\u00f8rger, er 44 \u00e5r gammel og handicappet. Hun viser mig sit gule Id-kort, hvoraf det fremg\u00e5r, at hun bor i Jerusalem og er medlem af et israelsk handicapforbund. \u201cVand i benene\u201d forklarer Najah, der har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i et rehabiliteringscenter i Ramallah og nu er p\u00e5 vej hjem.<\/p>\n<\/p>\n

Flere varselsskud bliver affyret, endnu en chokgranat eksploderer ganske t\u00e6t ved. Najah flytter sig s\u00e5 hurtigt hun kan i ly bag en parkeret bus. Jeg selv og et par andre journalister f\u00f8lger med. Soldaterne l\u00f8ber hen imod os, r\u00e5ber, at vi skal forsvinde. Vi g\u00f8r som de siger.<\/p>\n<\/p>\n

Kommunikationsproblemer<\/p>\n

Jeg stiller mig et stykke v\u00e6k og iagttager en bus, der holder halvvejs oppe mod kontrolposten. Det ryger kraftigt inde fra bussen, r\u00f8g eller gas, men eller er alt relativt roligt lige nu – soldaterne har trukket sig tilbage.<\/p>\n<\/p>\n

Chauff\u00f8ren sidder inde i bussen og kigger op mod barrikaden. Jeg stiller mig p\u00e5 f\u00f8reresiden og sp\u00f8rger ham gennem det \u00e5bne vindue, hvad der er sket. Han pr\u00e6senterer sig som Adel og fort\u00e6ller, at han ankom fra Jerusalem tidligere p\u00e5 dagen med et hold hjemvendende pilgrimme.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cDa jeg passerede kontrolposten her til morgen, talte jeg med en sergent – Zeef hed han – der sagde, at jeg bare skulle sp\u00f8rge efter ham, n\u00e5r jeg skulle tilbage igen\u201d, fort\u00e6ller Adel, der holdt og ventede, da situationen pludselig spidsede til. \u201cDer var en soldat, der kom op i bussen til mig. Jeg troede, han ville tale med mig, s\u00e5 jeg forklarede, at Sergent Zeef havde sagt, at jeg skulle sp\u00f8rge efter ham\u201d, forts\u00e6tter han. \u201cMen soldaten svarede ikke, han sagde intet – kastede bare en t\u00e5regasgranat ind i bussen. Jeg fik ikke lov til at sige noget\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

En venlig henstilling<\/p>\n

Jeg forlader Adel og g\u00e5r med ryggen mod barrikaden ned mod indk\u00f8rslen til Ramallah-siden af en grussti, der f\u00f8rer uden om kontrolposten. I mellemtiden har en del af soldaterne bev\u00e6get sig herned og er nu i f\u00e6rd med at genne folk v\u00e6k fra omr\u00e5det for at forhindre dem i at benytte stien.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg selv og en italiensk fotograf g\u00e5r hen mod soldaterne for at h\u00f8re historien fra den anden side. En af dem, en 25-\u00e5rig fyr med lys hud og guldindfattede briller, g\u00e5r os i m\u00f8de. Han taler godt engelsk og smiler venligt: \u201cEr I journalister? Ja, vi er desv\u00e6rre n\u00f8dsaget til at g\u00f8re det her. Og hvis I vil v\u00e6re s\u00e5 s\u00f8de at forlade omr\u00e5det – og lade v\u00e6re med at fotografere. Have a nice day.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Vi n\u00e5r at fjerne os ca. 50 skridt, inden der igen bliver affyret varselsskud. En halv snes drenge p\u00e5 10-15 \u00e5r kaster sten mod soldaterne og den jeep, der eskorterer dem. Soldaterne bev\u00e6ger sig hurtigt frem mod stenkasterne, der tager flugten, p\u00e5 n\u00e6r en enkel dreng, der bliver ved med at kaste sten, indtil soldaterne er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at han v\u00e6lger at undg\u00e5 at blive arresteret eller det, der er v\u00e6rre – han vender om og f\u00f8lger efter sine kammerater.<\/p>\n<\/p>\n

Ambulancer i venteposition<\/p>\n

En ambulance venter fortsat p\u00e5 at komme gennem kontrolposten. Chauff\u00f8ren fort\u00e6ller, at han er p\u00e5 vej til en landsby p\u00e5 den anden side for at hente en d\u00f8d mand, der skal begraves. Ved siden af chauff\u00f8ren sidder en ung sygeplejerske og gr\u00e6der. Om det er t\u00e5regas, situationen eller begge dele er ikke til at afg\u00f8re. <\/p>\n<\/p>\n

I betragtning af, at adskillige pal\u00e6stinensere siden Intifadaens begyndelse i oktober 2000 er d\u00f8de som direkte f\u00f8lge af, at ambulance er blevet tilbageholdt ved kontrolposter, er denne situation dog ikke kritisk, hvis man ser bort fra ventetiden, usikkerheden og ydmygelsen.<\/p>\n<\/p>\n

Udrykning eller ej – ingen ambulancer, eller for den sags skyld andre k\u00f8ret\u00f8jer, kommer igennem i dag. Det konstaterer jeg ved selvsyn p\u00e5 vej tilbage mod Ramallah ved den kontrolpost, som jeg passerede et par timer tidligere – og som nu ogs\u00e5 er lukket. \u201cJeg har ventet her i to timer\u201d, fort\u00e6ller (endnu) en ambulancef\u00f8rer mig. \u201cAlle de biler du ser her, er fanget mellem Kalandiya og her\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Chauff\u00f8ren i den taxi, der har bragt mig hertil, sp\u00f8rger mig, om jeg i min egenskab af udl\u00e6nding kan pr\u00f8ve at tale med soldaterne. Jeg g\u00e5r hen til en af dem og sp\u00f8rger, om vi kan f\u00e5 lov til at passere. Han taler ikke engelsk, men forklarer med fagter, at jeg kan passere til fods, men at kontrolposten er lukket for biler og for pal\u00e6stinensere.<\/p>\n<\/p>\n

Da jeg kommer hjem, fort\u00e6ller jeg min sambo Annas, der er 27 og arbejder som journalist for et pal\u00e6stinensisk tidsskrift, om begivenhederne. <\/p>\n<\/p>\n

Den ufrivillige soldat<\/p>\n

\u201cNogle gange f\u00f8ler man, at man ikke kan klare det l\u00e6ngere. I det lange l\u00f8b \u00f8del\u00e6gger det noget inde i \u00e9n. Man bliver deprimeret, modl\u00f8s, vred, og samtidig er man totalt magtesl\u00f8s\u201d, siger han. <\/p>\n<\/p>\n

\u201dEn gang i mellem tager jeg til Jordan for at slappe af, bare et par dage, for at glemme situationen. Men f\u00f8lelsen kommer igen i det sekund, jeg vender tilbage. Fem checkpoints for at komme fra Allenby Bridge (der forbinder Jordan med Vestbredden) tilbage til Ramallah – s\u00e5 er det hele \u00f8delagt, al energi har forladt mig\u201d siger han og forts\u00e6tter: \u201cDet p\u00e5virker alt \u2013 arbejdsevnen, relationerne til familien, til vennerne, til k\u00e6resten. Og det er jo ikke bare mig; vi er en hel befolkning, der er m\u00e6rket af angst og usikkerhed, fordi vi skal d\u00f8je med bes\u00e6ttelse, checkpoints og ydmygelser dag efter dag\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

\u201dDet er en krig, og det er ikke en krig. Israelerne betragter os alle som soldater – og behandler os som soldater. De lader det g\u00e5 ud over et helt folk. Men jeg er ikke soldat. Jeg vil bare slippe for det her. Jeg vil bare leve et normalt liv. Nogle gange t\u00e6nker jeg, at jeg er ligeglad med, hvilken l\u00f8sning de finder frem til – bare jeg kan f\u00e5 lov til at slippe for det her\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

CHECKPOINT SURDA<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 vejen mellem Pal\u00e6stinas midlertidige hovedstad Ramallah og landsbyen Bir Zeit ligger Surda-checkpoint’et. Denne kontrolpost er blot en blandt snesevis af lignende israelske kontrolposter i Pal\u00e6stina. Tilsammen udg\u00f8r de et af de mest effektive redskaber i de israelske myndigheders systematiske anstrengelser for at forhindre opbygningen af et fungerende pal\u00e6stinensisk samfund.<\/p>\n<\/p>\n

Cowboys, karrige koner og kaffe i stride str\u00f8mme<\/p>\n

Her p\u00e5 dette sted hvor mandeltr\u00e6ernes hvide blomster netop har foldet sig ud og gjort h\u00f8jdedragene endnu smukkere, st\u00f8der man efter en skarp kurve p\u00e5 en pansret mandskabsvogn, fire 19-\u00e5rige soldater og lige s\u00e5 mange betonblokke, de sidstn\u00e6vnte hver is\u00e6r p\u00e5malet en bl\u00e5 Davidstjerne. Tilsammen blokerer de effektivt vejen for alle andre trafikale indslag end fodg\u00e6ngere.<\/p>\n<\/p>\n

Dem er der til geng\u00e6ld mange af. En af dem, en kone p\u00e5 ca. 60, der b\u00e6rer p\u00e5 seks fyldte stoftasker, kigger irriteret p\u00e5 mig, da hun passerer mig, l\u00f8fter sine poser op under n\u00e6sen p\u00e5 mig og snerrer “er det m\u00e5ske godt, det her?” To yngre kvinder, der ledsager hende, griner hjerteligt. Selv gennemg\u00e5r jeg 26 forskellige sindsstemninger p\u00e5 et sekund, men ender med at smile fjoget og fors\u00f8ger at sige “skal jeg hj\u00e6lpe dig med poserne” p\u00e5 arabisk. Det lykkes ikke, men det er nu ogs\u00e5 ligegyldigt, for en ung fyr udstyret med en indk\u00f8bsvogn fra supermarkedets tidligste barndom er kommet mig i fork\u00f8bet og har dermed sikret sig en indt\u00e6gt p\u00e5 ca. 3 kroner \u2013 standardbetalingen for at transportere et l\u00e6s bagage de ca. 300 meter op ad vejen til den anden side af kontrolposten.<\/p>\n<\/p>\n

En af hans kollegaer, der lige nu holder pause, betyder mig, at jeg ikke skal tage mig af den karrige kone. Han indbyder mig til at sidde ned og pr\u00e6senterer sig som Mohammed. En Pepsi bliver rakt frem mod mig af en tredje bagagechauff\u00f8r. Jeg n\u00e5r ikke at drikke den f\u00e6rdig, f\u00f8r jeg f\u00e5r stukket en kop kaffe i h\u00e5nden.<\/p>\n<\/p>\n

L\u00e6ngere nede ad vejen sidder 50-\u00e5rige Mahmud, der fra et blikskur s\u00e6lger kaffe, pepsi, kebab og slik. Han vinker mig hen til sig, stikker mig en kop kaffe, sp\u00f8rger, hvor jeg kommer fra og hvad jeg laver her. Jeg fors\u00f8ger at forklare, at jeg gerne vil vise, hvordan konflikten p\u00e5virker dagligdagen for pal\u00e6stinenserne. Han siger, at han forst\u00e5r. Vi sludrer lidt om vejret og jeg bekr\u00e6fter, at Danmark producerer masser af mejeriprodukter. Mahmud griber en s\u00f8lvfarvet pakke fra kurven med slik. Jeg hader arabisk slik, men det kan jeg heller ikke sige p\u00e5 arabisk, og det er godt det samme, for jeg f\u00e5r ikke lov til at betale.<\/p>\n<\/p>\n

En pal\u00e6stinensisk udgave af John Wayne kommer hen imod os if\u00f8rt Stetson-hat, spejlsolbriller, cowboyst\u00f8vler og en skjorte med et m\u00f8nster som m\u00e5 v\u00e6re udt\u00e6nkt af et v\u00e6sen fra en mindre kendt galakse. Det er Mahmuds lillebror, der trods sit stilm\u00e6ssige forbillede er venligheden selv, og n\u00e6rmest genert, da han siger goddag og velkommen. Han veksler et par ord med sin storebror og giver sig til at betragte muren overfor. Den er overmalet med graffiti. Med en henvisning til Israels slagkraftige \u2018alle-pal\u00e6stinensere-er-terrorister\u2019 \u2013retorik st\u00e5r der med store bogstaver “Occupation is terror”. En anden graffiti udtrykker med al \u00f8nskelig tydelighed den fremherskende opfattelse af bes\u00e6ttelsesmagten: en bl\u00e5 Davidstjerne og et hagekors med et lighedstegn imellem.<\/p>\n<\/p>\n

Fire kopper kaffe senere tager jeg videre op til Bir Zeit-universitetet, Pal\u00e6stinas mest prestigefulde uddannelsesinstitution. Jeg tilbringer et par timer p\u00e5 det solrige universitetsomr\u00e5de, f\u00f8r jeg tager tilbage til kontrolposten. Her erfarer jeg, at to studerende fra universitetet en halv time forinden er blevet t\u00e6vet s\u00f8nder og sammen af de j\u00e6vnaldrende soldater, der bemander kontrolposten, f\u00f8r de igen er blevet frigivet. Jeg tager tilbage til mit hotel.<\/p>\n<\/p>\n

En evig bjergbestigning<\/p>\n

N\u00e6ste morgen er stedet ikke til at genkende. G\u00e5rsdagens mylder er erstatte af et sceneri, der minder om en Sergio Leone-film. Ikke en bil, ikke et \u00f8je at se, bortset fra Mahmud, der sidder p\u00e5 en plastikstol foran sit blikskur. Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig soldaterne ved kontrolposten.<\/p>\n<\/p>\n

I nattens l\u00f8b har der v\u00e6ret et angreb p\u00e5 en kontrolpost ikke langt herfra. Seks soldater er blevet dr\u00e6bt i konfliktens hidtil mest fatale angreb p\u00e5 en israelsk kontrolpost. I dag er der derfor lukket for al trafik. I stedet m\u00e5 de, der er s\u00e5 uheldige at bo p\u00e5 den anden side af kontrolposten, st\u00e5 ud af minibusserne et par hundrede meter f\u00f8r afsp\u00e6rringen n\u00e5r de er p\u00e5 vej hjem efter at have v\u00e6ret p\u00e5 arbejde eller p\u00e5 indk\u00f8b i Ramallah. <\/p>\n<\/p>\n

“St\u00e5 ud” er ikke helt det korrekte udtryk \u2013 folk springer ud og s\u00e6tter i l\u00f8b henover vejen og videre op ad en lang grusskr\u00e5ning, der f\u00f8rer op til en vej, som leder uden om kontrolposten. Folk halser op ad skr\u00e5ningen i h\u00e5b om, at de hyppigt forbipasserende israelske soldater ikke n\u00e5r at stoppe og tage deres Id-kort. Synet er absurd, b\u00f8rn, unge, jakkes\u00e6tskl\u00e6dte m\u00e6nd og tykke kvinder sl\u00e6bende p\u00e5 store p\u00f8lsetasker, alle i l\u00f8b op ad den 45 grader stejle stigning i et sl\u00e5ende billede p\u00e5 konfliktens karakter.<\/p>\n<\/p>\n

En jeep kommer bragende ned ad vejen oppe fra kontrolposten, bremser h\u00e5rdt op, soldaterne springer ud og r\u00e5ber ad folk \u2013 KOM HER, VIS I.D. \u2013 NU! 14 m\u00e6nd , unge og \u00e6ldre , der er n\u00e5et halvt op ad bakken, m\u00e5 vende om og aflevere deres Id-kort. Soldaten der har indsamlet kortene s\u00e6tter sig ind i jeepen. En \u00e6ldre mand ikl\u00e6dt gr\u00e5 habit siger med amerikansk accent: “please, I want to talk to you”. Svaret er forudsigeligt: “I don’t want to talk to you”. Bilen s\u00e6tter i gang med et ryk og efterlader sig en tyk st\u00f8vsky. Ydmygelsen er til at tage og f\u00f8le p\u00e5.<\/p>\n<\/p>\n

Der g\u00e5r en halv time, en time, to timer. Folk har sat sig til rette, ryger et utal cigaretter, er tavse.<\/p>\n<\/p>\n

Endelig kommer jeepen igen, to soldater stiger ud, den ene har sin maskinpistol rettet mod gruppen af ventende, den anden kalder folk frem en for en og tilbageleverer de nu eftertrykkeligt kontrollerede ID-kort. Soldaterne forsvinder igen uden at indsamle flere kort i denne omgang.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg g\u00e5r op til Mahmuds skur igen. L\u00e6ngere oppe ad vejen, ved kontrolposten, st\u00e5r en 19-\u00e5rig israelsk soldat med sit gev\u00e6r rettet direkte mod en \u00e6ldre mands hoved, mens en anden tjekker Id-kortet. De tre er de eneste tilstedev\u00e6rende p\u00e5 scenen. Efter 10 minutter f\u00e5r manden lov til at passere afsp\u00e6rringen.<\/p>\n<\/p>\n

Handicapmaraton a la Pal\u00e6stina<\/p>\n

Der g\u00e5r en halv time uden bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige begivenheder, indtil en handicappet mand p\u00e5 omkring 30 stiger ud af en taxi l\u00e6ngere nede ad vejen. Mahmud og jeg iagttager ham, mens han spenderer et kvarter p\u00e5 at tilbagel\u00e6gge de godt 200 meter, der skiller det sted, hvor taxien satte ham af, fra kontrolposten. Endelig n\u00e5r han frem til barrikaden. Soldaterne tager hans ID-kort og forsvinder ind bag deres betonf\u00e6stning. Der g\u00e5r 10 minutter f\u00f8r soldaterne kommer ud igen, siger noget til den ventende \u2013 en afvisning. Protester, fagter, men det hj\u00e6lper ikke.<\/p>\n<\/p>\n

En ambulance ankommer. Som alle andre ambulancer bliver den standset, personalet m\u00e5 stige ud, \u00e5bne bagd\u00f8rene, vise ID-kort etc. Efter et kvarter holder ambulancen stadig og venter p\u00e5 tilladelse til at k\u00f8re videre. Tilladelse? Jeg g\u00e5r op mod scenen for at hitte ud af, hvad der foreg\u00e5r. En hjertepatient, siger l\u00e6gen. Ambulancen bliver gennet lidt v\u00e6k, jeg f\u00e5r besked p\u00e5 at forlade stedet. <\/p>\n<\/p>\n

Den handicappede sidder p\u00e5 et autov\u00e6rn og venter. Efter yderligere en halv time f\u00e5r han besked p\u00e5 at stige ind i ambulancen, der nu, efter at have v\u00e6ret tilbageholdt i tre kvarter, f\u00e5r lov til at forts\u00e6tte. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg opgiver at regne ud, hvor mange timers ventetid der i dag er g\u00e5et til ved dette ene blandt blandt de snesevis af israelske kontrolposter der findes rundt omkring i Pal\u00e6stina og hvor mange ekstra kilometer, folk har m\u00e5ttet tilbagel\u00e6gge til fods.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Checkpoints, bemandet med israelske soldater, ligger spredt over alle de besatte omr\u00e5der og g\u00f8r dagliglivet ut\u00e5leligt for den pal\u00e6stinensiske befolkning L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,405,69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1572"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1572"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1572\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1572"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1572"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1572"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}