{"id":1548,"date":"2003-08-12T10:05:49","date_gmt":"2003-08-12T10:05:49","guid":{"rendered":""},"modified":"2003-08-12T10:05:49","modified_gmt":"2003-08-12T10:05:49","slug":"apartheid-muren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1548","title":{"rendered":"Apartheid muren"},"content":{"rendered":"
Ron HaCohen, Pal\u00e6stina Orientering<\/div>\n

Apartheid-muren<\/h3>\n<\/p>\n

af Ron HaCohen<\/p>\n<\/p>\n

(artiklen er fra seneste nr. af tidsskriftet Pal\u00e6stina Orientering, juli 2003)<\/p>\n<\/p>\n

Det s\u00e5kaldte vejkort (“Road Map”) (eller k\u00f8replan, red.) har en vigtig funktion: at bortlede opm\u00e6rksomheden fra det konkrete kort over de pal\u00e6stinensiske territorier. Dette kort er if\u00e6rd med at blive \u00e6ndret radikalt. I mods\u00e6tning til Kvartettens kort – der vil blive glemt ligesom alle de tidligere kyniske forslag (“Zinni-planen”, “Tenet-planen”, “Mitchell-rapporten”, “Den regionale Konference” o.s.v.) \u2013 (Kvartetten = USA, EU, FN og Rusland, red.) er det geografiske Pal\u00e6stina-kort en h\u00e5ndfast kendsgerning. Det er et kort over et omr\u00e5de med en k\u00e6mpem\u00e6ssig mur, der nu er ved at blive bygget midt ned gennem det – det israelske “sikkerhedshegn”, som det officielt hedder. Men i virkeligheden er der tale om en apartheid-mur. <\/p>\n

Premierminister Sharon har l\u00e6nge v\u00e6ret modstander af en barriere mellem Israel og Vestbredden. S\u00e5 sent som i april 2002 tog Sharon stadig afstand fra tanken – trods pres fra en offentlig opinion, trods de krav der blev rejst af b\u00e5de Israels pr\u00e6sident og chefen for det hemmelige politi og, f\u00f8rst og fremmest, trods hundreder af israelske civile ofre for pal\u00e6stinensisk terrorisme, hvis d\u00f8d kunne have v\u00e6ret forhindret af et sikkerhedshegn. Da det enorme byggeprojekt blev endeligt igangsat i juni 2002, blev det betragtet som en sejr for Arbejderpartiets leder, Ben-Eliezer, der p\u00e5 det tidspunkt var forsvarsminister i en koalitionsregering.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til den siddende junta (sic) \u00f8nsker de fleste israelere en afslutning af bes\u00e6ttelsen. Derfor er der en massiv opbakning bag bygningen af hegnet. Et flertal af israelere mener, at det vil skabe sikkerhed og med tiden danne en gr\u00e6nse mellem Israel og en pal\u00e6stinensisk stat. Avisen Yediot Aharonot afsl\u00f8rede 22.11.02, at Israels million\u00e6rer har en s\u00e6rlig grund til at gl\u00e6de sig: hundreder af pal\u00e6stinensiske oliventr\u00e6er p\u00e5 det omr\u00e5de, hvor muren skal ligge, bliver rykket op med rode af entrepen\u00f8rerne, smuglet videre og solgt til velhavende israelske haveejere (op til 5.000 dollars for et gammelt tr\u00e6). Hvis de pal\u00e6stinensiske ejere drister sig til at kr\u00e6ve erstatning for tr\u00e6erne, som ofte er deres eneste indt\u00e6gtskilde, bliver de drevet bort med vold og trusler. (Se Pal\u00e6stina-Orientering 24. \u00e5rgang nr. 4)<\/p>\n<\/p>\n

Holdnings\u00e6ndring?<\/p>\n

Juntaens \u00e6ndrede holdning til opf\u00f8relsen af muren kom f\u00f8rst efter “Operation Forsvarsskjold” i april 2002. S\u00e5 l\u00e6nge de israelske terrorofre kunne bruges til at ref\u00e6rdigg\u00f8re de gentagne indmarcher i de autonome pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der, blev der ikke bygget noget hegn. Men med “Operation Forsvarsskjold” lykkedes det omsider Israel at genbes\u00e6tte hele Vestbredden og knuse den pal\u00e6stinensiske selvstyremyndighed (der lige siden kun har eksisteret p\u00e5 papiret). Derefter kunne bygningen af muren begynde.<\/p>\n

Men den egentlige baggrund for denne tilsyneladende holdnings\u00e6ndring var, at juntaen blev klar over, at den kunne bruge muren som et af midlerne til at realisere sin virkelige hensigt: at tilintetg\u00f8re det pal\u00e6stinensiske folk. For at forst\u00e5 den fulde r\u00e6kkevidde af dette, m\u00e5 man g\u00f8re sig klart, hvordan muren vil blive placeret.<\/p>\n

Man kan sp\u00f8rge sig selv: Jamen skal muren ikke f\u00f8lge den gr\u00f8nne linie, der skiller Israel fra Vestbredden? (V\u00e5benstilstandslinjen fra 1949, red.) – Nej, ikke helt. Hvis dette havde v\u00e6ret Israels hensigt, kunne vi have haft fred for lang tid siden. Hele pointen er, at Israel n\u00e6gter at opgive Vestbredden, og bygningen af en mur p\u00e5 selve den gr\u00f8nne linie ville v\u00e6re det sidste, juntaen havde i sinde. Man bygger muren dybt inde p\u00e5 pal\u00e6stinensisk omr\u00e5de i den hensigt at tilrane sig mest muligt af pal\u00e6stinensernes jord og vandressourcer. Et godt eksempel er den lille landsby Mas’ha, hvor en gruppe af pal\u00e6stinensere, israelere og internationale sympatis\u00f8rer har sluttet sig sammen i en lille lejr for at skabe opm\u00e6rksomhed omkring projektet og bek\u00e6mpe det barbari, der finder sted.<\/p>\n<\/p>\n

Eksemplet Mas’ha<\/p>\n

Landsbyen Mas’ha ligger t\u00e6t ved den israelske bos\u00e6ttelse Elkana, cirka syv kilometer fra den gr\u00f8nne linie. I april 2003 begyndte israelske bulldozere bygningen af en otte meter h\u00f8j betonmur, der ville isolere beboerne i Mas’ha fra det eneste livsgrundlag, de havde tilbage: den jord hvor de dyrkede deres oliventr\u00e6er. 98% af deres jord vil komme til at ligge p\u00e5 den israelske side af muren. P\u00e5 samme m\u00e5de vil muren afsk\u00e6re et stykke af vejen fra Jenin til Ramallah.<\/p>\n

Men det var ikke bare erobringen af jord, der sendte bulldozerne til Mas’ha. Dette omr\u00e5de ligger i den vestlige del af af det store underjordiske reservoir, hvor vandet str\u00f8mmer fra Vestbredden ind til det centrale Israel. Af de 600 millioner kubikmeter vand, som dette reservoir producerer om \u00e5ret, udvinder Israel cirka 500 millioner. Kontrollen med vandresourcerne har altid v\u00e6ret en afg\u00f8rende israelsk motivation for at opretholde bes\u00e6ttelsen af Vestbredden. De f\u00f8rste bos\u00e6ttelser, som for eksempel Elkana, blev placeret p\u00e5 vigtige knudepunkter for vandboringer. Siden 1967 har Israel forbudt pal\u00e6stinenserne at bore nye br\u00f8nde, men i omr\u00e5det ved Mas’ha er der mange gamle br\u00f8nde, der stadig er i brug. Ved at isolere landsbyen fra dens br\u00f8nde fors\u00f8ger Israel b\u00e5de at kontrollere vandressourcerne og ber\u00f8ve landsbyen dens livsgrundlag for p\u00e5 den m\u00e5de at fordrive beboerne.<\/p>\n<\/p>\n

Enormt byggeri<\/p>\n

Jeg tog til Mas’ha for et par uger siden. Den k\u00e6mpem\u00e6ssige barriere var stadig under opf\u00f8relse. Den bestod af en tre meter dyb voldgrav, som vi endnu kunne krydse med nogen vanskelighed p\u00e5 et grundt sted, og et 80-130 meter bredt plateau, hvor den gigantiske mur vil blive bygget med sit tilbeh\u00f8r af pigtr\u00e5d, overv\u00e5gningskameraer, patruljeveje o.s.v. Det er ikke noget midlertidigt hegn. Det er et enormt bygningsv\u00e6rk, der skal blive st\u00e5ende i \u00e5rtier og skabe en en ny konkret og holdbar virkelighed. Det snor sig som en slange rundt om de opdyrkede h\u00f8jdedrag og omringer landsbyen p\u00e5 tre sider kun et par skridt fra de yderste huse. Jordejerne fik at vide, at der ville blive sat l\u00e5ger ind i muren, s\u00e5 de kunne f\u00e5 adgang til deres marker. “De glemte bare at fort\u00e6lle os, hvem der skal have n\u00f8glen”, siger landm\u00e6ndene med deres bitre erfaringer fra et liv under israelsk bes\u00e6ttelse. De har allerede m\u00e5ttet afgive det meste af deres landbrug til bos\u00e6ttelserne Elkana og Etz Ephraim, der begge er bygget p\u00e5 Mas’has jord i de forl\u00f8bne \u00e5rtier.<\/p>\n

Og Mas’ha er bare eet af mange eksempler. Af de 12.500 dunum (1 dunum er ca. 1000m\u00b2. red.) i landsbyen Jius er 600 dunum blevet konfiskeret for at give plads til seks kilometer af muren, og 8.600 dunum vil komme til at ligge p\u00e5 den israelske side. I halvdelen af byens 550 familier er der medlemmer, der tidligere arbejdede i Israel, dengang det endnu var muligt. Derefter var de n\u00f8dt til at vende tilbage til landbruget, og nu er de p\u00e5 vej til at miste deres sidste indt\u00e6gtskilde (Gideon Levy i Ha’aretz, 2.5.03).<\/p>\n<\/p>\n

Fortielser og l\u00f8gne<\/p>\n

Det skulle efterh\u00e5nden st\u00e5 klart, hvorfor juntaen n\u00e6gter at give oplysninger om det n\u00f8jagtige forl\u00f8b af muren. Det fremg\u00e5r bl.a. af en detaljeret gennemgang i B’tselem’s nyhedsbrev (israelsk menneskerettighedsorganisation, red.). Den gr\u00f8nne linie er 350 kilometer lang, og de nyeste rapporter taler om en 600 kilometer lang mur alene p\u00e5 den vestlige side af Vestbredden. – Alene? – Ja, fordi der yderligere er planlagt en \u00f8stlig mur, s\u00e5dan som det rent en passant er n\u00e6vnt bare en enkelt gang i Ha’aretz (23.3.03) uden yderligere detaljer, kommentarer eller follow-up. Denne afg\u00f8rende oplysning er praktisk taget undg\u00e5et offentlighedens opm\u00e6rksomhed. Da de fleste israelere g\u00e5r ud fra, at muren bliver bygget langs den gr\u00f8nne linie, har de ikke den fjerneste forestilling om endnu en mur, der ogs\u00e5 skal afsp\u00e6rre pal\u00e6stinenserne \u00f8stp\u00e5.<\/p>\n

Kun to m\u00e5neder f\u00f8r planerne om muren blev vedtaget af den israelske regering, blev der bragt et citat af Sharon i Yediot Aharonot (26.4.02). Journalisten var opr\u00f8rt over, hvad han betragtede som Sharons spilf\u00e6gteri for at modarbejde planerne. Han beskylder Sharon for at overdrive, n\u00e5r han puster den relativt overskuelige plan om et hegn p\u00e5 350 kilometer langs den gr\u00f8nne linie op til et urealistisk projekt med en l\u00e6ngde p\u00e5 1.000 kilometer:<\/p>\n

“Sharons foretrukne metode til at overdimensionere tingene best\u00e5r i simpelthen at fordoble tallene. ‘Man kan ikke n\u00f8jes med et hegn kun p\u00e5 den ene side af skillezonen’, sagde han til en gruppe politifolk. \u201cMan er n\u00f8dt til at have et hegn p\u00e5 begge sider, og s\u00e5 er der Jordan-dalen, hvor det er n\u00f8dvendigt med endnu et hegn p\u00e5 begge sider\u201d. (…) For at sabotere planerne om en adskillelse (…) taler Sharon om to forskellige placeringer: et dobbelthegn p\u00e5 forskellige str\u00e6kninger langs skillelinien i vest og endnu to hegn mellem Israel og Jordan. P\u00e5 den m\u00e5de kommer man faktisk frem til 1.000 kilometer”.<\/p>\n<\/p>\n

Sharons mur<\/p>\n

Men Sharon overdrev ikke. Vi ved nu, at den vestlige barriere allerede er planlagt til at v\u00e6re p\u00e5 600 kilometer. Og hvis man tilf\u00f8jer et lignende hegn mod \u00f8st, ser det mere eller mindre ud, som om Sharons tal er i underkanten. Men der var noget, som journalisten ikke var klar over, nemlig at Sharon blot foregav at v\u00e6re modstander af hegnet, mens han i virkeligheden selv planlagde projektet med det form\u00e5l at sikre Israel den st\u00f8rst mulige andel af omr\u00e5det. Det var ikke hans hensigt, at det \u00f8stlige hegn skulle bygges mellem Israel og Jordan, men derimod midt ned igennem Vestbredden. Og for at mobilisere befolkningens st\u00f8tte til planerne fremstillede han klogeligt apartheid-muren som en pragmatisk indr\u00f8mmelse til Arbejderpartiet og den offentlige opinion. Sandheden var, at han havde udarbejdet projektet, l\u00e6nge f\u00f8r han fandt en lejlighed til at virkeligg\u00f8re det, og at han foregav at b\u00f8je sig for et pres fra fredsduernes side for p\u00e5 den m\u00e5de at styrke sit eget “moderate” image. <\/p>\n<\/p>\n

De geografiske kendsgerninger<\/p>\n

Et nyere kort – baseret p\u00e5 oplysninger om de dele af muren, der allerede er opf\u00f8rt eller under opf\u00f8relse, samt meddelelser om konfiskation til omr\u00e5dets jordejere – viser tiln\u00e6rmelsesvis, hvad det er, israelerne p\u00f8nser p\u00e5 (se p\u00e5 www.fmep.org\/reports\/2003\/v13n4.html#map). Broderparten af Vestbredden uden for muren falder i israelske h\u00e6nder, s\u00e5 de dele, der ser ud som to tilst\u00f8dende bantustan-omr\u00e5der, i virkeligheden bliver gennemsk\u00e5ret p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af k\u00e6der af israelske bos\u00e6ttelser og et vejnet, der kun m\u00e5 benyttes af j\u00f8der.<\/p>\n

I FN-resolutionen fra 1947 er 45% af det britiske mandatomr\u00e5de afsat til oprettelse af en pal\u00e6stinensisk stat. I 1948 okkuperede Israel 78% af landet og overlod kun 22% – Vestbredden og Gaza – til pal\u00e6stinenserne. Denne sidste rest er alt, hvad pal\u00e6stinenserne har stillet krav om siden 1993. Og nu er Israel if\u00e6rd med at tilrane sig den bedste halvdel af de 22%. Seks millioner israelere skal r\u00e5de over op mod 90% af landomr\u00e5det (og vandet), mens tre og en halv million pal\u00e6stinensere, hvoraf mange er flygtninge, bliver overladt til en sultetilv\u00e6relse i den smule, der bliver tilbage, indesluttet bag gigantiske mure i et f\u00e6ngsel under \u00e5ben himmel, uden jord, uden vand og uden h\u00e5b. Er det s\u00e5dan, man har forestillet sig den rette vej til fred, forst\u00e5else og sikkerhed?<\/p>\n

Apartheid-muren vil blive otte meter h\u00f8j og sandsynligvis 1.000 kilometer lang. Til sammenligning har den store kinesiske mur – det eneste menneskeskabte bygningsv\u00e6rk, der kan ses ude fra rummet – en l\u00e6ngde p\u00e5 6.700 kilometer, hvorimod Berlin-muren var en dv\u00e6rg, kun 155 kilometer lang og 3,6 meter h\u00f8j. Det israelske k\u00e6mpeprojekt rummer trusler om udslettelse af en hel befolkning med det form\u00e5l at hindre gennemf\u00f8relsen af en retf\u00e6rdig, fremtidig l\u00f8sning (for ikke at tale om planerne i Road Map). At lukke \u00f8jne og \u00f8rer for dette er en moralsk forbrydelse, som n\u00e6sten hele den vestlige medieverden har gjort sig medskyldig i.<\/p>\n<\/p>\n

Ron HaCohen er f\u00f8dt i Holland i 1964 og er vokset op i Israel. Han underviser i sammenlignende litteratur p\u00e5 universitetet i Tel-Aviv og er anmelder ved dagbladet Yediot Aharonot. Fredsaktivist.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat af Eric Ericsen<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Israel er i gang med at bygge en gigantisk mur ind til Vestbredden. Den vil \u00e6ndre de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der radikalt. \u201cK\u00f8replanen\u201d skal bl.a. aflede opm\u00e6rksomheden fra muren. Det mener den israelske fredsaktivist, Ron HaCohen. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1548"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1548"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1548\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1548"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1548"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1548"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}