{"id":1494,"date":"2003-05-19T21:19:59","date_gmt":"2003-05-19T21:19:59","guid":{"rendered":""},"modified":"2003-05-19T21:19:59","modified_gmt":"2003-05-19T21:19:59","slug":"joder-i-arabiske-film-og-tvserier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1494","title":{"rendered":"J\u00f8der i arabiske film og tv-serier"},"content":{"rendered":"
Ehab Galal, Udsyn<\/div>\n

J\u00f8der i arabiske film og tv-serier<\/h3>\n<\/p>\n

Af Ehab Galal<\/p>\n<\/p>\n

Arabisk tv og medier bliver i vesten ofte beskrevet som antij\u00f8disk \u2013 senest eksemplificeret med den egyptiske serie Rytter uden hest, der har skabt meget r\u00f8re. En historisk gennemgang af arabiske mediers beskrivelse af j\u00f8der tegner imidlertid et mere nuanceret billede, hvor beskrivelsen af j\u00f8der varierer afh\u00e6ngig af den aktuelle politiske situation i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n<\/p>\n

I 2001 klagede Israel til FN over den arabiske serie \u201dIrh\u00e2b\u00ee\u00e2t\u201d (Terror). Serien er skrevet af den egyptiske forfatter Yousif M\u2019u\u00e2t\u00ee og hovedrollen blev spillet af den kuwaitiske komedieskuespiller D\u00e2w\u00f4d Hussa\u00een. Serien var produceret i Abu Dubai og blev sendt via satellit fra Abu Dubai og Kuwait i hele Ramadan m\u00e5ned i 2001. Et af seriens groveste klip viser Sharon, der st\u00e5r sammen med en ortodoks j\u00f8de mens han med alle tegn p\u00e5 velbehag drikker en flaske med arabiske b\u00f8rns blod. Hussa\u00een forsvarede serien med at pege p\u00e5 vigtigheden af at bruge sort humor som katalysator for den voldelige barbariske behandling, pal\u00e6stinenserne oplever fra den israelske regerings side. Abu Dubais tv afviste at stoppe serien idet tv-kanalens ejer argumenterede med, at serien ikke kunne m\u00e5le sig med de likvideringer pal\u00e6stinenserne dagligt oplever. Den kuwaitiske kommunikationsminister tilf\u00f8jede derudover, at serien er et udtryk for mediernes frihed. Et resultat heraf var, at den store amerikanske koncern Prokter and Gamble stoppede sin omfattende annoncering p\u00e5 kanalen. <\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8den som \u201dden anden\u201d<\/p>\n

Serien \u201dIrh\u00e2b\u00ee\u00e2t\u201d kan ses som et af de nyeste eksempler p\u00e5 en lang r\u00e6kke arabiske film og tv-serier, hvor j\u00f8den og\/eller israeleren beskrives som den anden; den der ikke h\u00f8rer med til et \u201dos\u201d. Generelt kan man sige, at indtil 1980erne blev \u201dos og de andre\u201d fremstillet enten gennem geografiske eller religi\u00f8se karakteristika. Geografisk set var det kolonimagten eller udl\u00e6ndingene, der var \u201dde andre\u201d, mens j\u00f8der eller kristne var symbolet p\u00e5 det religi\u00f8se skel mellem \u201dos og de andre\u201d. Historisk set har fremstillingen dog v\u00e6ret t\u00e6t knyttet til den aktuelle politiske situation p\u00e5 det tidspunkt en film eller serie er blevet produceret. J\u00f8den som \u201dden anden\u201d har derfor mange varianter i arabiske film. \u201dIrh\u00e2b\u00ee\u00e2t\u201d blev optaget og sendt under intifadaen og samtidig med, at nogle af de overlevende fra Sabrah- og Shatila-massakren fors\u00f8gte at anl\u00e6gge sag i Belgien mod Sharon, som den ansvarlige for massakren. Sharon fremstilles i serien som den ultimative anden, den fremmede, den ikke-menneskelige. Tilstedev\u00e6relsen af den ortodokse j\u00f8de kan ses som en henvisning til de ortodokse j\u00f8der som Sharons politiske allierede i Israel. Men valget af den ortodokse j\u00f8de som figur risikerer ogs\u00e5 at fremkalde associationer knyttet til den negative stereotyp om j\u00f8den som s\u00e5dan.<\/p>\n

Min generation af egyptere, de s\u00e5kaldte revolutionsb\u00f8rn, voksede efter 1952-revolutionen op med dyrkelsen af nationalismen, socialismen og ligheden som ideologi b\u00e5de ude og hjemme. I skolen startede dagen med opl\u00e6sning af dagens nationale nyheder efterfulgt af f\u00e6lles nationalsang, mens skolens lighedsideologi afspejledes i skoleuniformer. Om eftermiddagen p\u00e5 altanen var diskussionsemnerne de samme som mediernes og de voksnes. Krigen i 1956 og senere i 1967 mellem Israel og dets arabiske naboer gjorde ikke engagementet mindre.<\/p>\n

Det var ikke kun i nyhederne, at forholdet til den fjendtlige nabo blev behandlet. Adskillige spillefilm blev produceret, hvor israeleren, eller j\u00f8den, ogs\u00e5 blev fremstillet. Fjendebillederne florerede. De blev n\u00e6ret af reelle trusler, men ogs\u00e5 af magthavernes interesse i at mobilisere befolkningen. Alligevel er der en s\u00e6tning fra mine skoleb\u00f8ger og fra tv, der bliver ved med at h\u00e6nge fast i min hukommelse: \u201dEnhver israeler er j\u00f8de, mens enhver j\u00f8de ikke er israeler\u201d. Forskellen til den arabiske verden i dag er, at revolutionsgenerationen selv havde personlige erfaringer med arabiske j\u00f8der som naboer og bekendte bosat i de arabiske lande. Min generation kunne derfor lettere korrigere mediernes fjendebilleder gennem egne erfaringer i mods\u00e6tning til nutidens unge arabere, der m\u00e5 n\u00f8jes med mediernes fremstillinger, fordi de allerfleste j\u00f8der i dag har forladt de arabiske lande. Medierne bliver derfor en helt central arena for konstruktionen af j\u00f8den i den arabiske verden i dag. <\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8den som nabo<\/p>\n

Man kan dele fremstillingen af j\u00f8den i arabiske film op i forskellige perioder, selv om der naturligvis er nuancer og forskelle de forskellige lande imellem, afh\u00e6ngig af landenes relation til Israel og til deres egne j\u00f8diske borgere: Perioden indtil 1956, perioden fra 1956 til fredsaftalen i 1978 for Egyptens vedkommende og til Oslo-aftalen 1993 for de fleste arabiske landes vedkommende. En ny periode ser ud til at v\u00e6re begyndt med den anden intifada. <\/p>\n

\tI de egyptiske film fra f\u00f8r 1956 beskrives j\u00f8derne prim\u00e6rt som realistiske almindelige mennesker. Det, der adskiller dem fra andre egyptere, er deres folkelige s\u00e6rpr\u00e6g og arv, som dog ogs\u00e5 l\u00e5ner af stereotyperne om j\u00f8den som n\u00e6rig og som en, der taler arabisk med sin egen nasale stemme. Religi\u00f8se eller familiem\u00e6ssige sider fremstilles som hos andre og ikke som noget specifikt anderledes eller m\u00e6rkeligt. Dette kan man bl.a. se i det egyptiske teaterstykke \u201dHassan, Morkos wa Kuha\u00een\u201d. De tre navne d\u00e6kker over henholdsvis en muslim, kristen og j\u00f8de; tre venner der hver dag m\u00f8des p\u00e5 en caf\u00e9. Den kristne figur repr\u00e6senteres ved sin religi\u00f8sitet i mods\u00e6tning til j\u00f8den. Stykket blev spillet f\u00f8rste gang i 1945 og vist senere i 1954. I et andet eksempel fra den tidlige periode ses igen tre hovedpersoner med hver sin religi\u00f8se baggrund. Det er den egyptiske film \u201dF\u00e2tma, Mar\u00eeka wa Racha\u00eel\u201d fra 1949. Heri er j\u00f8den beskrevet uden s\u00e6rlige negative eller positive kendetegn. Trods deres forskelligheder har alle tre hovedpersoner et normalt liv og hver af dem har sin egen charme. Alligevel v\u00e6lger filmens undersk\u00f8nne mand, som alle tre piger er vilde med, naturligvis at gifte sig med den \u201dfuldendte\u201d pige, den muslimske F\u00e2tma.<\/p>\n

Kun fire egyptiske film fra f\u00f8r 1956 karakteriserer den j\u00f8diske figur ved dennes religi\u00f8se baggrund. Det er \u201d Den turkmenske Shalom\u201d (Shalom et-Turkem\u00e2n), \u201d Den sportslige Shalom\u201d (Shalom ar-R\u00ee\u00e2d\u00ee), \u201d De to repr\u00e6sentanter\u201d (al-Mand\u00fbb\u00e2n)og \u201d Overflod er d\u00e5rligdom\u201d (al-\u2019Aiz Bahdala ). Filmene tegner hverken et positivt eller negativt billede af de j\u00f8diske figurers s\u00e6rlige religi\u00f8se praksis. Religionen bliver blot forskelsmark\u00f8ren.<\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8den som fjende<\/p>\n

Efter 1956 bliver j\u00f8den i egyptiske film generelt fremstillet som en fjende og forr\u00e6der. Dette billede \u00e6ndrer sig gradvist efter krigen i 1973 og fredsaftalen i 1978. Israeleren bliver i den efterf\u00f8lgende periode i stigende grad blot statist i en fremstilling af egypteren som den milit\u00e6rt og strategisk overlegne. Denne selvoptagethed kan n\u00e6ppe adskilles fra indenrigspolitiske hensyn i en tid, hvor freden med Israel skal s\u00e6lges til en skeptisk befolkning. Der produceres flere film med egyptiske spioner, der p\u00e5 alle m\u00e5der overg\u00e5r israelerne. Et eksempel er den 72-timer lange serie \u201dR\u00e2fat al-Hag\u00e2n\u201d. Titlen henviser til navnet p\u00e5 seriens helt, en egyptisk spion, der sn\u00f8d israelerne i over tyve \u00e5r. Andre eksempel er \u201d Fuglene flyver mod \u00f8st \u201d (Wa Halaqat et-Tu\u00ee\u00fbr na\u2019h\u00fb es-Sharq) og \u201d T\u00e5rer i skaml\u00f8se \u00f8jne\u201d (Dem\u00fb\u2019a fi \u2019a\u00ee\u00fbn W\u00e2qi\u00b4ha). J\u00f8den bliver i disse film f\u00f8rst og fremmest en konkret historisk fjende knyttet til krigen mod Israel. <\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8den som ven<\/p>\n

Dr. Ala al-Hamarneh fra Mainz Universitet i Tyskland har ligeledes givet eksempler p\u00e5, hvordan arabiske films behandling af forholdet mellem muslimer og j\u00f8der i h\u00f8j grad er p\u00e5virket af den konkrete politiske situation landene imellem. Samme \u00e5r (1978), som dav\u00e6rende pr\u00e6sident Sadat fik Nobels fredspris, kom filmen \u201dAlexandria Hvorfor?\u201d (Iskender\u00eea l\u00eeh?)af Youssef Chahine. Filmen giver en positiv og nuanceret fremstilling af forholdet mellem egyptere\/muslimer og israelere\/j\u00f8der i Egypten i 1940erne, og har i \u00f8vrigt ogs\u00e5 en kristen hovedperson. Selv om filmen indeholder kritik af den fanatiske zionisme, er det dens fortjeneste, at der skelnes mellem j\u00f8der og militante zionister. Det g\u00f8res ved at beskrive filmens j\u00f8diske familie som individer med hver sin politiske orientering. P\u00e5 den m\u00e5de nedbryder Chahine den almindelige stereotyp om j\u00f8dernes ideologiske enhed og f\u00e6lles politiske orientering. I filmen er den muslimske unge mand Ibrahim k\u00e6reste med den unge j\u00f8diske kvinde Sarah. De tvinges kun fra hinanden p\u00e5 grund af krigen, men Sarah f\u00e5r et barn med Ibrahim; et symbol p\u00e5 fred.<\/p>\n

Et andet af al-Hamarnehs eksempler, , er den tunesiske film \u201dLa Goulette\u201d (Halq el-Wad\u00ee) af Ferid Boughedir, som ogs\u00e5 blev vist i danske biografer. Den blev lavet i 1995 under de arabisk-israelske fredsforhandlinger. Filmen foreg\u00e5r op til 67-krigen og fremstiller Tunesien efter uafh\u00e6ngigheden. Perioden karakteriseres i filmen ved national enhed, hvor muslimer, kristne og j\u00f8der st\u00e5r sammen i et multikulturelt Tunesien, alle med samme grad af national loyalitet. Igen ser vi en treklang af henholdsvis en muslimsk, j\u00f8disk og kristen familie med hver sin teenagerdatter, der er veninder og hvis f\u00e6dre er bedste venner. Truslen mod denne harmoni er krigen og ikke kulturelle eller religi\u00f8se forskelle. <\/p>\n

Den marokkanske kritiker Oushon Taraq giver eksempler p\u00e5 den samme tendens. Opl\u00f8sningen af det stereotype billede af j\u00f8den ses i Mohamed et-T\u00e2zis marokkanske film \u201dTil de k\u00e6re\u201d (Lel \u00e2hiba) fra 1997. Filmens hovedperson er en muslim, der rejser til Belgien for at finde en p\u00e5r\u00f8rende, der er p\u00e5 flugt. D\u00e9r s\u00f8ger han med begr\u00e6nset held hj\u00e6lp hos en muslimsk bekendt, som lever helt europ\u00e6isk ,taler fransk med sin s\u00f8n. Til geng\u00e6ld f\u00e5r hovedpersonen hj\u00e6lp fra b\u00e5de en ung belgisk kristen prostitueret og af en tidligere ven, en gammel marokkansk j\u00f8de bosat i Belgien. J\u00f8den fremstilles som en, der holder fast i sin oprindelse ved at spise marokkansk mad, bor orientalsk og lytter til andalusisk musik. P\u00e5 denne m\u00e5de udfordres billedet af, hvem der er \u00e6gte loyal over for sit f\u00f8deland og sin baggrund.<\/p>\n<\/p>\n

Nye fjendebilleder<\/p>\n

Mods\u00e6tningen til fredstidens positive fremstillinger af j\u00f8den er if\u00f8lge al-Hamarneh filmen \u201dPige fra Israel\u201d (Fatah min Israil). Den foreg\u00e5r i Taba i 1989, men er lavet i 1999 under den anden pal\u00e6stinensiske intifada i 2000. Den afspejler den nuv\u00e6rende periode, hvor fredsh\u00e5bet er helt forsvundet. Filmen fremstiller derfor israeleren som \u00e9n, man aldrig b\u00f8r stole p\u00e5. Israeleren fremstilles som fjenden, og det skorter ikke p\u00e5 advarsler til den egyptiske unge mand, der lader sig forf\u00f8re af en ung israelsk kvinde. Det er stereotype billeder af den j\u00f8diske konspiration, der fremmanes. Udsagn som, at de alle (j\u00f8derne) altid lyver og at de (j\u00f8derne) altid \u00f8nsker at kontrollere alting, bekr\u00e6fter kun stereotypen og handler ikke om kritik af den zionistiske politik. <\/p>\n

\tP\u00e5 denne m\u00e5de ser der ud til at v\u00e6re en direkte sammenh\u00e6ng mellem arabiske films fremstilling af j\u00f8den og den konkrete politiske situation, s\u00e5ledes som det senest er aktualiseret med den egyptiske tv-serie: \u201dRytter uden hest\u201d (se boks).<\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8den som konspirator<\/p>\n

I efter\u00e5ret 2002 kunne man i adskillige internationale medier f\u00f8lge en heftig debat om tv-serien: \u201dRytter uden hest\u201d (Fares Bela Gawwad). Allerede flere uger f\u00f8r f\u00f8rste afsnit blev sendt, kunne man finde hundredvis af websider p\u00e5 mange forskellige sprog, med protester mod eller forsvar for serien. Selv flere danske aviser skrev om serien. Politiken omtalte den flere gange og bragte bl.a. en l\u00e6ngere artikel lige efter de tre f\u00f8rste afsnit var blevet sendt.<\/p>\n

Det var forventeligt ikke kvaliteten eller interessen for lokale nationale tv-produktioner fra Egypten, der bragte serien i alverdens aviser. Det var alene dens p\u00e5st\u00e5ede antisemitiske indhold. Eller mere pr\u00e6cist, dens omtale af \u201dZions vises protokoller\u201d(se boks). Adskillige vestlige aviser har skrevet, at serien bygger p\u00e5 protokollerne. Dette er dog ikke korrekt. Protokollernes og j\u00f8dernes rolle i Egypten er minimal i den lange serie, der f\u00f8rst og fremmest handler om kampen mod den engelske kolonimagt. Derudover er det hovedpersonens heroiske indsats og k\u00e6rlighedshistorier, der dominerer serien. <\/p>\n

Protokollerne indg\u00e5r som et dramatisk led i serien, om end perifert. Seriens forskellige parter vil gerne vil have fat i dokumentet for enten at overs\u00e6tte det fra russisk eller for at undg\u00e5 at det falder i de forkerte h\u00e6nder. Det er ikke meget af protokollerne, der refereres, men det lykkes helten at f\u00e5 fingre i dem og overs\u00e6tte uddrag, der refererer til j\u00f8diske konspirationer om at overtage verdensherred\u00f8mmet. Sobhi mener selv, at serien respekterer j\u00f8dedommen. Til geng\u00e6ld kritiserer den if\u00f8lge ham den zionistiske bev\u00e6gelse, som han mener introduceres i \u201dZions vises protokoller\u201d. Hvorvidt protokollerne er et falsum eller ej bliver dermed for Sobhi irrelevant, fordi, argumenterer han, en del af m\u00e5ls\u00e6tningerne i protokollerne trods deres uklare oprindelse er realitet i dag. Han ser tilsyneladende ikke det dybt problematiske i sammenstillingen, der skaber en falsk sammenh\u00e6ng mellem protokollerne og den zionistiske bev\u00e6gelse i dag. P\u00e5 den anden side mener Sobhi og hans medforfatter Mohammed al-Baghd\u00e2d\u00ee, at serien hverken bekr\u00e6fter eller afkr\u00e6fter \u00e6gtheden af protokollerne. I stedet argumenterer de for, at den viser en specifik historisk periode i Egypten, hvor protokollerne uanset deres \u00e6gthed, spillede en rolle. <\/p>\n

Generelt m\u00e5 serien siges ikke at v\u00e6re af s\u00e6rlig god kvalitet, hverken dramatisk eller kunstnerisk, og derudover er der ikke megen ny forst\u00e5else af den centrale historiske periode, som Sobhi s\u00e5 gerne vil formidle til unge af i dag. Historien fremst\u00e5r i firkantede sort\/hvid- og ven\/fjende-dikotomier. Flere egyptiske intellektuelle har kritiseret seriens d\u00e5rlige kvalitet og dens historiske mangler. Ogs\u00e5 seerne er faldet fra undervejs, fordi de fandt den kedelig og fordi den ikke opfyldte deres forventning om en historisk belysning af den zionistiske bev\u00e6gelse.<\/p>\n

Trods Sobhis afvisning af, at serien skulle indeholde antisemitiske sekvenser, ser de internationale protester alligevel ud til at have b\u00e5ret frugt. Efter at flere afsnit var blevet sendt p\u00e5 egyptisk nationalt tv, begyndte kanalen at indlede hvert afsnit med en bem\u00e6rkning om, at selve serien ikke behandler protokollernes \u00e6gthed. Derudover afviser seks arabiske lande nu efter officiel amerikansk anmodning at sende serien, selv om de p\u00e5 forh\u00e5nd havde k\u00f8bt den. De eneste, der indtil nu har vist serien, er derfor kun egyptisk tv, irakisk tv og kanalen al-Manar. <\/p>\n<\/p>\n

Antisemitisme p\u00e5 arabisk tv<\/p>\n

De n\u00e6vnte eksempler viser, at antizionismen i nogle sammenh\u00e6nge glider over i antisemitisme, men at fremstillingerne i h\u00f8j grad samtidig h\u00e6nger sammen med konkrete politiske relationer landene imellem. Det er derfor en forenkling at p\u00e5st\u00e5, at arabisk tv er karakteriseret ved antisemitisme<\/p>\n

Problemet ved \u201dRytter uden hest\u201d er s\u00e5ledes heller ikke alene protokollernes rolle i filmen. I \u201dRytter uden hest\u201d ses protokollerne som noget, j\u00f8der i Egypten gerne vil holde t\u00e6t ind til kroppen, og som j\u00f8derne forhandler med helten om at f\u00e5 fat i mod betaling. Selv om protokollerne ikke defineres som \u00e6gte eller u\u00e6gte, ser man helten i forhandlinger i synagogen, og man ser de j\u00f8diske ledere konspirere under mist\u00e6nkelige m\u00f8der. Sammenholdt med rammefort\u00e6llingen bliver resultatet, at d\u00e9t, seriens ophavsm\u00e6nd muligvis har set som billedet p\u00e5 en nutidig konflikt og dermed antizionistisk, i kraft af protokollerne som symbol og placeringen i et j\u00f8disk stereotypt milj\u00f8, snarere fremst\u00e5r som antisemitisk. Det er alts\u00e5 ikke antisemitisme forkl\u00e6dt som antizionisme, men snarere antizionisme forkl\u00e6dt som antisemitisme.<\/p>\n

For at f\u00e5 en forst\u00e5else af arabiske fremstillinger af j\u00f8den, m\u00e5 man samtidig v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at en vis portion politisk hensyntagen indadtil i landet og udadtil ogs\u00e5 spiller en rolle. Det er ikke al negativ omtale af Israel, der slipper igennem censuren. S\u00e5ledes blev den egyptiske censurkomit\u00e9 i slutningen af 2001 internt kritiseret for at have bortcensureret nogle klip fra den egyptiske film \u201dUnge i luften\u201d (Shab\u00e2b \u2019ala al-hawa). Censuren havde bl.a. fjernet scener, hvor Israel blev fremstillet som en fortsat bes\u00e6ttelsesmagt i Egypten med henvisning til Eilat og med henvisning til Israels likvideringer af modstandere i Egypten. Ogs\u00e5 scener der viste, at israelere stod bag smugling af narkotika til Egypten blev fjernet. <\/p>\n

\tSkal man vurdere den generelle tilstand af antisemitisme i arabisk tv m\u00e5 man naturligvis inddrage andre programmer som nyheder og debatprogrammer. Jeg vil blot n\u00e6vne, at man ikke b\u00f8r glemme, at den t\u00e6tte forbindelse mellem islam, j\u00f8dedom og kristendom fremh\u00e6ves i utallige sammenh\u00e6nge i arabisk tv . Dette sker ofte, n\u00e5r forskellige emner fortolkes i debatprogrammer eller religi\u00f8se programmer. Det kan f.eks. v\u00e6re diskussioner af forskellige moralske sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor der henvises til lighederne mellem de tre religioner og fremstillingen af Gud som den eneste ene Gud. Der er derfor noget der tyder p\u00e5, at den antisemitiske diskurs prim\u00e6rt er at finde inden for rammerne af en politisk defineret diskurs. Det er ikke en undskyldning for ikke at modarbejde den stereotypisering, der i mange tilf\u00e6lde fremst\u00e5r antisemitisk. Men det er samtidig vigtigt ikke blot at s\u00e6tte lighedstegn mellem arabisk tv og antisemitisme, for ogs\u00e5 i denne sammenh\u00e6ng m\u00e5 sort-hvide kategoriseringer fors\u00f8ges undg\u00e5et.<\/p>\n<\/p>\n

Ehab Galal er specialestuderende i Arabisk ved Carsten Niebuhr Instituttet, KU. Han har tidligere besk\u00e6ftiget sig med de arabiske medier i bl.a. artiklen \u201dAl-Jazeera \u2013 borgerlig offentlighed i den arabiske verden\u201d Lars Qvortrup (red.): \u201dMediernes 11. september\u201d, Gad, 2002.<\/p>\n<\/p>\n

BOX<\/p>\n

\u201dRytter uden hest\u201d<\/p>\n

Tv-serien best\u00e5r af 41 afsnit, hver af ca. 35 minutters varighed, og er produceret af den private egyptiske satellitkanal Dream. Den blev derudover sendt p\u00e5 egyptisk national tv2 og den egyptiske satellitkanal 1 i Ramadan m\u00e5ned 2002. I samme periode blev den sendt p\u00e5 al-Manar, en satellit-kanal tilknyttet Hizbollah i Libanon. Mohamed Sobhi er seriens manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver.<\/p>\n

Den gennemg\u00e5ende hovedfigur i serien er en egyptisk journalist, H\u00e2fez Nag\u00eeb, der igennem hele serien har rollen som den heroiske og ur\u00f8rlige frihedsk\u00e6mper mod den engelske kolonimagt. Han har adskillige identiteter, som han skifter imellem ved hj\u00e6lp af professionelle maskeringer. Hvert afsnit indledes med teksten: \u201dNogle af seriens elementer er historiske fakta, andre er fantasier, som kan blive virkelige, og andre igen kan vi forvente vil ske\u201d og afsluttes med: \u201dDen der bek\u00e6mper bes\u00e6ttere er ikke terrorist\u201d. P\u00e5 den m\u00e5de l\u00e6gges der op til, at det historiske stof har paralleller til i dag. Dette understreges af seriens rammefort\u00e6lling, idet det f\u00f8rste afsnit indledes med, at man ser helten som gammel mand komme vandrende udmattet gennem \u00f8rkenen som slutspil p\u00e5 oprettelsen af Israel i 1948. \u201dDe frie m\u00e6nds h\u00e6r er blevet sl\u00e5et gennem forr\u00e6deri\u201d kommenterer H\u00e2fez med dyster stemme. \u201dVort elskede Pal\u00e6stina er tabt, stj\u00e5let af Zions s\u00f8nner gennem organiseret plyndring\u201d. Rammefort\u00e6llingen f\u00f8lges op i seriens sidste afsnit, hvor man ser en gruppe egyptiske j\u00f8der samlet i synagogen, mens de gl\u00e6der sig over et vellykket attentat p\u00e5 de pal\u00e6stinensiske frihedsk\u00e6mperes hus i Cairo. H\u00e2fez vil til geng\u00e6ld bombe synagogen. Dette sker dog ikke, fordi der i mellemtiden er kommet kvinder og b\u00f8rn til stede, og Islam forbyder attentater mod kvinder og b\u00f8rn. Med ord og billeder fremstilles j\u00f8den alts\u00e5 som samvittighedsl\u00f8s i mods\u00e6tning til muslimen. Til slut bindes denne fremstilling af j\u00f8den op p\u00e5 antizionisme med H\u00e2fez\u2019s ord: \u201dBare vi kunne forebygge, at jeres b\u00f8rn f\u00e5r den ondartede kr\u00e6ftsvulst, zionismen\u201d. <\/p>\n

Serien beskriver en bestemt historisk periode fra 1850- 1917, som if\u00f8lge Sobhi har haft stor betydning, ikke kun for egyptere, men for arabere i det hele taget. Perioden stod i kolonialismens tegn og var samtidig starten p\u00e5 en nationalistisk arabisk uafh\u00e6ngighedsbev\u00e6gelse. Den endte med Balfour-deklarationen i 1917, som blev den israelske stats f\u00f8rste byggesten. Sobhi betragter serien som en blanding af politisk-historisk drama og komedie, der samtidig belyser de aktuelle konflikter. Han mener, at seriens hovedperson symboliserer pal\u00e6stinenserne. Ligesom H\u00e2fez, symboliseret ved en rytter uden hest, konfronterer det pal\u00e6stinensiske folk deres milit\u00e6rt overlegne fjende med de mest simple og primitive metoder som fx stenkastning. I serien er det dog igen og igen H\u00e2fez, der med list og snilde viser sig at v\u00e6re engl\u00e6nderne overlegen. Ud over engl\u00e6nderne, som er den fjende, der beskrives mest negativt i form af ensidige stereotyper, er to andre fjendebilleder til stede. Det ene er tyrkeren som repr\u00e6sentant for det osmanniske overherred\u00f8mme; det andet den egyptiske j\u00f8de som potentiel forr\u00e6der. For Sobhi illustrerer serien p\u00e5 denne m\u00e5de en kontinuitet i kampen mod tyrkerne, engl\u00e6nderne og israelerne. Det understreges af, at H\u00e2fez i filmen forts\u00e6tter sin fars kamp mod kolonimagten.<\/p>\n<\/p>\n

Ehab Galal er specialestuderende i arabisk ved Carsten Niebuhr Instituttet p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Han har tidligere besk\u00e6ftiget sig med de arabiske medier i bl.a. artiklen “Al-Jazeera – borgerlig offentlighed i den arabiske verden”, Lars Qvortrup (red) : ” Mediernes 11. september”, Gad, 2002.<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Arabisk tv og medier bliver i vesten ofte beskrevet som antij\u00f8disk \u2013 senest eksemplificeret med den egyptiske serie Rytter uden hest, der har skabt meget r\u00f8re. En historisk gennemgang af arabiske mediers beskrivelse af j\u00f8der tegner imidlertid et mere nuan L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69,203,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1494"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1494"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1494\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1494"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1494"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1494"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}