{"id":1486,"date":"2003-05-13T09:10:20","date_gmt":"2003-05-13T09:10:20","guid":{"rendered":""},"modified":"2003-05-13T09:10:20","modified_gmt":"2003-05-13T09:10:20","slug":"vejviser-ud-i-den-bla-luft","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1486","title":{"rendered":"Vejviser ud i den bl\u00e5 luft"},"content":{"rendered":"
DPV<\/div>\n

Vejviser ud i den bl\u00e5 luft<\/h3>\n<\/p>\n

Af Uri Avnery<\/p>\n<\/p>\n

If\u00f8lge k\u00f8replanen skal kvartetten tr\u00e6ffe alle afg\u00f8relser enstemmigt. Det betyder i praksis at amerikanerne har vetoret – hvad der er ensbetydende med, at Sharon har vetoret. Uden hans godkendelse kan ingenting blive afgjort. Beh\u00f8ver man at sige mere?<\/p>\n<\/p>\n

Den s\u00e5kaldte “kvartet” (USA, Rusland, EU og FN) har med sin k\u00f8replan, The Road Map, skabt et misfoster, der allerede er d\u00f8dt i moders liv. Men lad os, trods alt, pr\u00f8ve at behandle planen alvorligt. Er dette et godt dokument? Kan man overhovedet bruge planen til noget, selv om den er helt urealistisk? For at kunne besvare det sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 man skelne mellem de erkl\u00e6rede m\u00e5l og den vej, der skal f\u00f8re frem til dem.<\/p>\n

M\u00e5lene er positive nok. De er identiske med det, den israelske fredsbev\u00e6gelse str\u00e6ber mod: afslutning af bes\u00e6ttelsen, oprettelse af den selvst\u00e6ndige stat Pal\u00e6stina side om side med staten Israel, israelsk-pal\u00e6stinensisk og israelsk-syrisk fredsslutning, Israels integration i regionen. I den henseende g\u00e5r k\u00f8replanen videre end Oslo-aftalen. Der var et k\u00e6mpem\u00e6ssigt hul i “principerkl\u00e6ringen” fra Oslo: den klarlagde ikke, hvad der skulle ske efter virkeligg\u00f8relsen af de lange midlertidige stadier. Uden en klar m\u00e5ls\u00e6tning tjente de midlertidige stadier ikke noget form\u00e5l. Derfor d\u00f8de Oslo-processen med Yitzhak Rabin.<\/p>\n

K\u00f8replanen bekr\u00e6fter, at der nu er global konsensus om en m\u00e5ls\u00e6tning – selv om der m\u00e5ske i sidste ende ikke kommer nogetsomhelst ud af det. Vi er nogle, der kan huske, at der for bare 35 \u00e5r siden n\u00e6ppe var mere end en h\u00e5ndfuld mennesker i verden, der havde en tro p\u00e5 en vision af denne art. Vi kan f\u00f8le en dyb tilfredsstillelse ved at konstatere, at den nye k\u00f8replan viser, at vi har vundet kampen for at v\u00e6kke den internationale opinion.<\/p>\n

Men lad os blive ved jorden. Ogs\u00e5 i dette dokument er der et gabende hul i beskrivelsen af m\u00e5ls\u00e6tningen. K\u00f8replanen siger ikke noget om, hvor gr\u00e6nserne for den kommende pal\u00e6stinensiske stat skal ligge, hverken eksplicit eller implicit. Den gr\u00f8nne Linie bliver ikke engang n\u00e6vnt. Det er i sig selv nok til at underminere hele planen. Ariel Sharon taler om en pal\u00e6stinensisk stat i 40% af “territorierne” – hvad der svarer til mindre end 9% af Pal\u00e6stina under det britiske mandat. Tror nogen, at det vil kunne f\u00f8re til fred?<\/p>\n<\/p>\n

Vejen til fred er delt op i mindre str\u00e6kninger. For hver str\u00e6kning m\u00e5 parterne opfylde visse forpligtelser. Ved slutningen af hver enkelt str\u00e6kning m\u00e5 kvartetten afg\u00f8re, om disse forpligtelser er opfyldt til punkt og prikke, f\u00f8r man begiver sig ud p\u00e5 den n\u00e6ste etape. Ved vejs ende vinker den fred, vi h\u00e5ber p\u00e5 – om Gud vil.<\/p>\n<\/p>\n

F\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvem er denne kvartet, der hele vejen igennem skal afg\u00f8re, om de to parter har opfyldt deres forpligtelser, s\u00e5 man kan g\u00e5 videre til n\u00e6ste etape. Ved f\u00f8rste \u00f8jekast er der balance mellem de fire akt\u00f8rer: FN, USA, Europa og Rusland. Det minder lidt om en \u00f8konomisk forhandling mellem to parter. Hver part v\u00e6lger en forhandler, og de to forhandlere v\u00e6lger sammen en tredie som mellemmand. Afg\u00f8relsen tr\u00e6ffes ved flertalsbeslutning og er bindende for begge parter.<\/p>\n

Det kunne se ud, som om det kunne komme til at fungere. USA har t\u00e6tte b\u00e5nd til Israel. Europa og Rusland kan accepteres af pal\u00e6stinenserne. Og repr\u00e6sentanten for FN ville s\u00e5 have den afg\u00f8rende stemme.<\/p>\n

Men man m\u00e5 tro om igen. If\u00f8lge k\u00f8replanen skal kvartetten tr\u00e6ffe alle afg\u00f8relser enstemmigt. Amerikanerne har vetoret – hvad der er ensbetydende med, at Sharon har vetoret. Uden hans godkendelse kan ingenting blive afgjort. Beh\u00f8ver man at sige mere?<\/p>\n<\/p>\n

Andet sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorn\u00e5r vil det ende? F\u00f8rst og fremmest er der ingen pr\u00e6cis tidsplan for overgangen fra den ene etape til den n\u00e6ste. Dokumentet har nogle sv\u00e6vende angivelser af forskellige sv\u00e6vende datoer, men det er sv\u00e6rt at tage dem alvorligt. Den f\u00f8rste fase skulle v\u00e6re begyndt i oktober 2002 og afsluttet i maj 2003. Men den barske virkelighed er, at israelerne og pal\u00e6stinenserne for f\u00f8rste gang vil f\u00e5 k\u00f8replanen at se i maj (Den blev 30. april overdraget til Israel af USA og til Pal\u00e6stina af FN. Red.anm.), og f\u00f8rst da vil de rigtige forpostf\u00e6gtninger begynde. Ingen kan forudse, hvorn\u00e5r den f\u00f8rste fase af k\u00f8replanen vil begynde for alvor. Og i mellemtiden…<\/p>\n

Man skal huske p\u00e5, at der var mange pr\u00e6cise datoer i Oslo-aftalerne, og de blev n\u00e6sten alle overskredet (i regelen af israelerne). Som den velmenende Rabin erkl\u00e6rede: “Der er ingen hellige datoer”.<\/p>\n<\/p>\n

Tredie sp\u00f8rgsm\u00e5l: Er der nogen form for balance mellem de to parters forpligtelser? Svaret m\u00e5 blive “nej”. I den f\u00f8rste fase skal pal\u00e6stinenserne bringe den v\u00e6bnede intifada til oph\u00f8r, indg\u00e5 et t\u00e6t sikkerheds-samarbejde med israelerne og anerkende Israels ret til at eksistere i fred og sikkerhed. De skal ogs\u00e5 udpege en “bemyndiget” premierminister (Abu Mazen er nu udpeget. Red.anm.). Det vil i praksis betyde en neutralisering af den valgte pr\u00e6sident, Yasser Arafat. Og pal\u00e6stinenserne skal begynde udformningen af en forfatning, der kan godkendes af kvartetten.<\/p>\n<\/p>\n

Og hvad skal israelerne p\u00e5 deres side g\u00f8re? De skal g\u00f8re det muligt for pal\u00e6stinensiske officielle repr\u00e6sentanter (bem\u00e6rk at det ikke g\u00e6lder for resten af befolkningen) at bev\u00e6ge sig frit fra sted til sted, de skal forbedre den humanit\u00e6re situation, standse angrebene p\u00e5 civilbefolkningen og hus\u00f8del\u00e6ggelserne, og de skal udbetale de bel\u00f8b, som pal\u00e6stinenserne har til gode (tilbageholdt told og skat. Red.anm.). Israel skal afvikle de “yderposter” af bos\u00e6ttelser, der – i strid med regeringens officielle retningslinier – er blevet oprettet siden Sharon kom til magten. Men hvordan skal det afg\u00f8res, hvem der skal have ansvaret? Der er heller ikke n\u00e6vnt noget om stop for bos\u00e6ttelsesaktiviteterne i denne fase (I den offentliggjorte K\u00f8replan af 30.april er der krav til Israel om stop for bos\u00e6ttelsesbyggeri i f\u00f8rste fase. Hvordan det pr\u00e6cist defineres fremg\u00e5r ikke).<\/p>\n<\/p>\n

Tror nogen, at premierminister Abu Mazen har en levende chance for at standse Hamas’ og Jihads angreb uden nogensomhelst politisk modydelse, samtidig med at bos\u00e6ttelserne stadig udvides?<\/p>\n<\/p>\n

Efter denne fase skal pal\u00e6stinenserne omorganisere deres institutioner, udforme en forfatning “baseret p\u00e5 et st\u00e6rkt, parlamentarisk demokrati” (de vil ikke f\u00e5 lov til et pr\u00e6sidentstyre som i USA af frygt for, at Arafat kan bibeholde noget af sin magt). F\u00f8rst da, “efterh\u00e5nden som altomfattende sikkerhedsforanstaltninger tager form”, vil den israelske h\u00e6r “gradvis tr\u00e6kke sig tilbage fra omr\u00e5der, der er okkuperet efter 28. september 2000”. Ikke omg\u00e5ende, ikke i en samlet tilbagetr\u00e6kning, men bid for bid, “gradvis”. Ikke fra B og C omr\u00e5derne men kun fra omr\u00e5de A. Den israelske h\u00e6r vil alts\u00e5 komme til at st\u00e5 n\u00f8jagtig der, hvor den stod f\u00f8r den nuv\u00e6rende intifada.<\/p>\n<\/p>\n

Efter alt dette vil den n\u00e6ste fase begynde. Pal\u00e6stinenserne vil vedtage den nye forfatning og afholde frie valg, \u00c6gypten og Jordan vil lade deres ambassad\u00f8rer vende tilbage til Israel, og den israelske regering vil, langt om l\u00e6nge, standse sin bos\u00e6ttelsesaktivitet.<\/p>\n<\/p>\n

Den n\u00e6ste fase vil koncentrere sig om den “mulige” oprettelse af en pal\u00e6stinensisk stat med “forel\u00f8bige gr\u00e6nser”. Alts\u00e5: l\u00e6nge efter at alle angreb er blevet indstillet, vil der v\u00e6re tale om en “mulighed” for at skabe en pal\u00e6stinensisk stat i omr\u00e5de A, en lillebitte del af hvad der engang var Pal\u00e6stina. If\u00f8lge k\u00f8replanen skulle dette ske i slutningen af 2003, men det st\u00e5r helt klart, at det kommer til at ske langt senere – hvis det overhovedet sker. Det anf\u00f8res ogs\u00e5, at “yderligere foranstaltninger vedr\u00f8rende bos\u00e6ttelser” vil blive en del af denne proces. Men hvad indeb\u00e6rer det? <\/p>\n

Ikke et ord om nedl\u00e6ggelsen af en eneste bos\u00e6ttelse, ligegyldig hvor fjern og isoleret den er.<\/p>\n<\/p>\n

Og n\u00e5r man engang er n\u00e5et s\u00e5 langt, skal kvartetten afg\u00f8re (enstemmigt – alts\u00e5 kun med amerikanernes samtykke), om tiden er kommet til forhandlinger om en “aftale om en permanent status”, forh\u00e5bentlig i 2005. Forhandlingerne skal omfatte emner som gr\u00e6nser, Jerusalem, flygtninge og bos\u00e6ttelser. Hvis Sharon eller hans efterf\u00f8lger \u00f8nsker det, bliver der en aftale. Hvis ikke, bliver der ikke bukser af det skind.<\/p>\n<\/p>\n

Sandheden er, at i hele det foreliggende dokument er der ikke et eneste ord, som Sharon ikke vil kunne acceptere. P\u00e5 trods af alt vil han jo med hj\u00e6lp fra Bush kunne skyde hvert eneste fremskridt i s\u00e6nk, n\u00e5rsomhelst han \u00f8nsker det.<\/p>\n<\/p>\n

Kort og godt: Stor st\u00e5hej for ingenting. Man beh\u00f8ver bare at pege p\u00e5, at planen ikke synes at ophidse hverken Sharon eller bos\u00e6tterne. <\/p>\n<\/p>\n

Uri Avneri 5. April 2003<\/p>\n

Oversat af Eric Ericsen<\/p>\n<\/p>\n

Uddrag af artikel hentet fra www.gush-shalom.org <\/p>\n

(l\u00e6se mere om K\u00f8replanen, ogs\u00e5 kaldet Vejviseren og se selve planen p\u00e5 www. danpal.dk)<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Uri Avneri mener at den aktuelle fredsplan – K\u00f8replanen – er nyttesl\u00f8s. Han begrunder her hvorfor L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1486"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1486"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1486\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1486"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1486"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1486"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}