{"id":1104,"date":"2002-08-09T09:56:04","date_gmt":"2002-08-09T09:56:04","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-08-09T09:56:04","modified_gmt":"2002-08-09T09:56:04","slug":"et-besog-hos-aida-i-biddu","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=1104","title":{"rendered":"Et bes\u00f8g hos Aida i Biddu"},"content":{"rendered":"
DPV<\/div>\n

Kvindecentret i Biddu<\/h3>\n<\/p>\n

Kvindeprojektet med den pal\u00e6stinensiske organisation PARC er nu igang og Venskabsforeningens projektf\u00f8lgegruppe bes\u00f8gte projektet i begyndelsen af august 2002. Her fort\u00e6ller den tidl. koordinator, Bodil K\u00fchn, fra et tidligere bes\u00f8g p\u00e5 et af centrene om, hvorfor der er behov for et kvindecenter i Biddu og andre pal\u00e6stinensiske landsbyer.<\/p>\n<\/p>\n

Fra Jerusalem tager vi den s\u00e5kaldte Modiin-Settlervej, den nyeste motor\/trafikvej, som g\u00e5r gennem det smukke, bakkede landskab fra Jerusalem til Tel Aviv.- I disse tider- efter den anden intifadas begyndelse- er de fleste af tilk\u00f8rselsvejene, der f\u00f8rer fra denne hovedvej til de arabiske landsbyer, lukket af med store gr\u00f8fter og betonblokke. Vi skal ikke langt fra Jerusalem. Vi skal bs\u00f8ge Aida i landsbyen Biddu. Ved afk\u00f8rslen fra hovedvejen har israelske soldater rullet deres isenkram i stilling og man kommer kun ind eller ud ved at vise pas eller ID-kort. Vi kommer ind!<\/p>\n<\/p>\n

Landsbyen er hverken lille eller stor, den har sandsynligvis ligget her i meget mere end tusinde \u00e5r. Det er ikke f\u00f8rste gang, at beboerne gennem tiden har oplevet en milit\u00e6rovermagt. Livet er alligevel g\u00e5et sin gang og udviklingen har taget form. Her er en del forretninger og v\u00e6rksteder i den lille bymidte, som har en livlig blandet trafik. Folk kommer til fods, p\u00e5 \u00e6sler og i biler. Alle skal frem p\u00e5 samme tid. Der er mange m\u00e6nd, som sidder og taler med hinanden ved forretningerne. Her sidder flere m\u00e6nd, b\u00e5de gamle og unge, end under normale tilstande, fordi m\u00e6nd, som ellers har deres arbejde udenfor Biddu, nu ikke har mulighed for at komme frem. De israelske soldater afviser alle uden s\u00e6rlig tilladelse. Og med s\u00e6rlig tilladelse menes S\u00c6RLIG!<\/p>\n<\/p>\n

Landsbyen er stor nok til, at det er muligt at k\u00f8re forkert.- Aidas hus er ikke helt let at finde, men efter en del op- og nedture af st\u00f8vede veje, lykkes det. Vi kommer omsider op ad den rigtige smalle og stejle jordvej, hvor Aida bor med sin familie i et hus, som hun og manden selv har bygget. I de to huse ved siden af bor mandens for\u00e6ldre og s\u00f8skende.<\/p>\n<\/p>\n

(Henning : vi kan evt. stoppe historien her og skrive at resten kan l\u00e6ses p\u00e5 nettet ?)<\/p>\n<\/p>\n

Vi er ventet i det hyggelige hjem, hvor indretningen og farvevalg er foretaget med omtanke. P\u00e5 v\u00e6ggene h\u00e6nger fotos af manden og b\u00f8rnene. Der er en reol med en del nips og mindst ti-femten b\u00f8ger. Det er ret ualmindeligt at finde et landsbyhjem her i Pal\u00e6stina, hvor der ogs\u00e5 st\u00e5r b\u00f8ger fremme. Aida kan lide at l\u00e6se og fors\u00f8ger desuden at blive bedre til engelsk. Hun var i sin skoletid den bedste i klassen og dr\u00f8mte om at blive stewardesse, men kom ud af skolen for at blive gift som 14-15 \u00e5rig.- Der har ikke v\u00e6ret mulighed for store rejser i hendes liv, ja selv det at komme udenfor Biddu er umuligt p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt p\u00e5 grund af de milit\u00e6reafsp\u00e6rringer, men ogs\u00e5 de kulturelle sp\u00e6rregr\u00e6nser er med til at opretholde kvindernes begr\u00e6nsede mobilitet og r\u00e5derum. <\/p>\n<\/p>\n

Aida er interesseret i at f\u00e5 det meste ud af tilv\u00e6relsen – i sin egen og familiens udvikling og velf\u00e6rd. Hun mener, at kvinder har brug for at kunne m\u00f8des og diskutere sager, som ang\u00e5r kvinder. I grunden vil kvinderne i landsbyen gerne v\u00e6re ligestillede med m\u00e6nd.- Nogle af dem pr\u00f8ver p\u00e5 deres m\u00e5de at opn\u00e5 en ligestilling med m\u00e6ndene, men hun siger, at det langt fra er enkelt, for traditionerne stikker dybt, og de er ofte skadelige for kvinder. Der er derfor behov for nogle fysiske rammer, hvor kvinder kan organisere et meningsfyldt og fremadrettet samv\u00e6r.<\/p>\n<\/p>\n

Hun var blandt de f\u00f8rste kvinder, som for 12 \u00e5r siden startede et kvindeprojekt i landsbyen. Projektet gik i f\u00f8rste fase ud p\u00e5 at samle kvinderne, s\u00e5 de som gruppe kunne skabe en platform, der skulle v\u00e6re udgangspunkt for kvindernes udvikling. <\/p>\n

I begyndelsen var de 50 kvinder, som m\u00f8dtes i lokaler, der ogs\u00e5 husede en privat b\u00f8rnehave. Da det ikke l\u00e6ngere var muligt for dem at bruge b\u00f8rnehaven som m\u00f8delokale, henvendte kvinderne sig til imamen ved den st\u00f8rste mosk\u00e9 i Biddu og fik tilladelse til at anvende et lokale d\u00e9r. Det var ikke tilf\u00e6ldigt, at de gik den vej for at finde nye m\u00f8defaciliteter. Med tilladelsen til at afholde m\u00f8der i moskeen blev kvindeklubben s\u00e5 at sige respektabel. P\u00e5 den m\u00e5de opn\u00e5ede kvinderne et accept, som gjorde det muligt at udvikle aktiviteterne, og s\u00e5ledes fik de til dels ogs\u00e5 skabt en forst\u00e5else for, at et kvindecenter kunne v\u00e6re gavnligt for det lokale samfund. I dag deltager ca.150 kvinder regelm\u00e6ssigt i de forskellige aktiviteter, som nu afholdes i deres egne lokaler, der ligger uafh\u00e6ngigt af moskeen. <\/p>\n<\/p>\n

I 1997 assisterede PARC ved hj\u00e6lp af penge givet af en fransk NGO kvindegruppen i Biddu, s\u00e5 de kunne f\u00e5 de n\u00f8dvendige rammer for deres aktiviteter. Her bliver afholdt b\u00e5de praktiske kurser om etablering af organisationer, og hvordan de administreres. Der bliver afholdt forskellige kurser i, hvordan kvinderne ved hj\u00e6lp af nye og bedre dyrkningsmetoder kan opn\u00e5 bedre udbytte af deres som oftest meget sparsomme jorder. Kvindecentret har undervisning i fremstilling af f\u00f8devarer og andre produkter til kvindernes eget forbrug eller med salg for \u00f8je. Kvinder, som ikke f\u00f8r har haft mulighed for at l\u00e6re at l\u00e6se og skrive, kan indhente det fors\u00f8mte her. Der er et bredt udbud af aktiviteter. Aida mener, at de kurser, som har focus p\u00e5 kvindens rettigheder og kvindens rolle i samfundet, er nogle af de vigtigste aktiviteter, der bliver afholdt. De skaber diskussion blandt kvinderne og dermed ogs\u00e5 forst\u00e5else for de muligheder, de har for at \u00e6ndre deres egne livsvilk\u00e5r, og hvordan de kan p\u00e5virke livet for de n\u00e6ste generationer. Disse kurser skaber ogs\u00e5 diskussioner i hjemmene. Aidas mand, som aktivt har st\u00f8ttet hende med de praktiske aktiviteter, f.eks. k\u00f8bte han en symaskine, da hun havde l\u00e6rt at sy, s\u00e5 hun nu syer gardiner og lignende, har v\u00e6ret mindre indstillet p\u00e5 at tale med hende om kvindens stilling i samfundet. Disse diskussioner giver som regel ufred i huset. En ufred, som Aida mener, at hendes svigermor er med til at bl\u00e6se op. <\/p>\n<\/p>\n

Aida pr\u00f8ver p\u00e5 at undg\u00e5 ufred i hjemmet. Hun mener, at det er skadeligt for b\u00f8rnene, hvis familien sk\u00e6ndes, s\u00e5 hun b\u00f8jer sig ind imellem for mandens og svigerfamiliens krav. For husfredens skyld bliver hun hjemme fra nogle af de m\u00f8der, som hun ellers gerne ville g\u00e5 til. Men muligheden for at g\u00f8r livet bedre for n\u00e6ste generation besk\u00e6ftiger Aida meget. Vi sp\u00f8rger hende, om hun reelt mener, at kvindecentrene kan styrke kvinderne? Det er hun helt overbevist om. Hun mener, selv at hun er et godt eksempel. Hun har opn\u00e5et en vigtig selvtillid. Hun ser sin personlige udvikling som et stort spring fremad, og har i forhold til sin mor og svigermor ganske andre forestillinger om kvindeliv, og vil aldrig tillade at hendes d\u00f8tre bliver gift s\u00e5 tidligt, som hun selv blev. Hun vil g\u00f8re sit for, at alle hendes b\u00f8rn f\u00e5r lange gode uddannelser. Der skal efter hendes mening ikke g\u00f8res forskel p\u00e5 s\u00f8nner og d\u00f8tre. Drengene m\u00e5 lige som pigerne hj\u00e6lpe til i hjemmet og med havebruget. Men hun er ogs\u00e5 klar over, at det er en lang og besv\u00e6rlig udvikling at opn\u00e5 ligestilling. Vi to danske kvinder, som sidder i Aidas dagligstue kan kun nikke bekr\u00e6ftende. Det er jo ikke alene her i regionen, at det holder h\u00e5rdt. Hvor langt er vi f.eks. kommet i Danmark med lige l\u00f8n for lige arbejde?- Aida tilf\u00f8jer, at det er ogs\u00e5 er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00f8konomisk udvikling. I disse tider, hvor \u00f8konomien i Pal\u00e6stina ligger i ruiner, g\u00e5r kvindernes stilling generelt tilbage. Pigerne bliver igen taget tidligt ud af skolerne og gift, fordi fremtidsudsigterne for uddannelse og besk\u00e6ftigelse er blevet d\u00e5rligere. Det kommer dog aldrig til at ske i hendes hjem, herom skal der ikke herske tvivl. <\/p>\n<\/p>\n

Aida er flittig. Det kan man se b\u00e5de inde i huset og i haven udenfor, hvor alt er passet efter alle kunstens regler. Haven, som vi skal se, inden vi k\u00f8rer tilbage til Jerusalem, er ikke lodret, men meget stejl og p\u00e5 stenet grund. Den ligger smukt med en herlig udsigt over dalene, men den kr\u00e6ver kr\u00e6fter at dyrke. Aida har lavet sm\u00e5 terasser og vandingsystemer. Hun elsker at arbejde med jorden og opsamler og renser spildvandet fra husholdningen, som s\u00e5 anvendes til havevanding. Familien har endnu et grundstykke nede i dalen, som hun ogs\u00e5 dyrker. I det store hele er hun selvforsynende med gr\u00f8ntsager, frugt og hvede.- Da der lyder skudveksling oppe fra hovedvejen, f\u00e5r vi pludselig god tid. Der er ingen grund til at k\u00f8re ud fra Biddu, mens der bliver skudt. S\u00e5 vi m\u00e5 lige med ind i k\u00f8kkenet igen for at smage p\u00e5 de forskellige delikatesser, der er resultaterne af Aidas energiske indsats. Det hele smager herligt, og vi er fulde af beundring. Det er utroligt, hvad den kvinde kan! <\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Venskabsforeningens projekt er nu igang. Den tidl. projektkoordinator fort\u00e6ller her fra et bes\u00f8g hos en kvinde, der bruger centeret i sin by. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[508,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1104"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1104"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1104\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1104"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1104"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1104"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}