{"id":998,"date":"2002-05-29T11:27:03","date_gmt":"2002-05-29T11:27:03","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-05-29T11:27:03","modified_gmt":"2002-05-29T11:27:03","slug":"bush-kan-hvis-han-vil","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=998","title":{"rendered":"BUSH KAN, HVIS HAN VIL"},"content":{"rendered":"
Pernille Rosenkrantz-Theil og Lance Vagn\u00f8 Jensen, Enhedslisten<\/div>\n

BUSH KAN, HVIS HAN VIL<\/h3>\n

– eller historien om USA som i \u00e5rtier har st\u00f8tte Israel uden betingelser. <\/P>

af Pernille Rosenkrantz-Theil, MF for Enhedslisten og Lance Vagn\u00f8 Jensen, sekret\u00e6r i Enhedslistens folketingsgruppe..<\/P>

“Den amerikanske regering meddelte tirsdag, at den vil g\u00f8re fremtidig \u00f8konomisk hj\u00e6lp til pal\u00e6stinenserne afh\u00e6ngig af deres succes i bek\u00e6mpelse af terrorisme”, skrev Ritzaus Bureau den 17. april 2002. <\/P>

Den amerikanske regerings memorandum, underskrevet af pr\u00e6sident Bush, indeholdt ikke noget om en lignende holdning til Israel, og ligger dermed i klar forl\u00e6ngelse af den  amerikanske politik i forhold til Israel og pal\u00e6stinenserne siden 1960`erne. I mods\u00e6tning til situationen i forhold til Israel har USA ikke rigtig nogen muligheder for at bruge \u00f8konomiske sanktioner overfor pal\u00e6stinenserne, men kan kun true med ikke at bevilge \u00f8konomiske midler i fremtiden.<\/P>

Hvorfor denne totalt entydige pro-israelske holdning fra Bush-regeringens side? Hvorfor sker der aldrig noget afg\u00f8rende fra amerikansk side i forhold til at l\u00e6gge pres p\u00e5 Israel. Den oftest fremsatte forklaring g\u00e5r p\u00e5 at den magtfulde zionistiske lobby i USA er hoved\u00e5rsagen, og det er fuldkommen rigtigt at den zionistiske lobbyorganisation AIPAC har stor magt og indflydelse.  <\/P>

Men efter vores opfattelse er det ikke den grundl\u00e6ggende forklaring p\u00e5 hvorfor skiftende regeringer i USA – hvadenten de har v\u00e6ret demokratiske eller republikanske – har st\u00f8ttet Israel i \u00e5rtier. USA har gang p\u00e5 gang vetoet forslag som ellers ville v\u00e6re g\u00e5et igennem i FN`s Sikkerhedsr\u00e5d som kritiserede og\/eller indledte sanktioner imod Israel. USA har fastholdt og udbygget den milit\u00e6re og \u00f8konomiske st\u00f8tte i milliard-dollarklassen samt et stadigt udvidet milit\u00e6r-teknologisk samarbejde.<\/P>

Men det har ikke altid v\u00e6ret s\u00e5dan. Som forfatteren og Mellem\u00f8steneksperten John K. Cooley skrev i Christian Science Monitor den 22. april i \u00e5r, s\u00e5 var det under 2. verdenskrig vigtigt for USA at sikre arabisk st\u00f8tte imod Tyskland. Derfor blev der indg\u00e5et en aftale mellem kong Abdelazziz Ibn Saud fra Saudi-Arabien og pr\u00e6sident Roosevelt om at arabisk jord ikke ville blive brugt til transport af olieforsyninger til aksemagterne, mod at USA garanterede at man ikke – uden at konsultere de arabiske lande – ville \u00e6ndre p\u00e5 status quo i det britisk-styrede mandatomr\u00e5de i Pal\u00e6stina.<\/P>

Da England og Frankrig reagerede med milit\u00e6r magt p\u00e5 den egyptiske pr\u00e6sident Nassers nationalisering og sp\u00e6rring af Suez-kanalen i 1956, var det kun efter amerikansk pres at de to lande m\u00e5tte bide i det sure \u00e6ble og tr\u00e6kke sig tilbage. Ligeledes truede Eisenhower i januar 1957 de amerikansk-j\u00f8diske ledere og lobbyister med at annullere deres skattefri israelske obligationssalg samt andre privilegier hvis ikke de og Israel makkede ret. Dette medf\u00f8rte if\u00f8lge Cooley at dav\u00e6rende pr\u00e6sident Ben-Gurion \u00e6ndrede sin beslutning og trak sig tilbage fra de nye erobringer i Sinai og Gaza, som en beslutning i FN`s Sikkerhedsr\u00e5d ogs\u00e5 havde forlangt. Dengang i 1950`erne var respekten for USA stor, i de arabiske lande – og Israel.<\/P>

Den eneste gang i nyere tid hvor en amerikansk pr\u00e6sident er g\u00e5et imod Israel i noget afg\u00f8-rende sp\u00f8rgsm\u00e5l var da pr\u00e6sident George Bush efter Golfkrigen i 1991 suspenderede et mil-liardstort dollarbel\u00f8b til Israel i et halvt \u00e5r for at presse dav\u00e6rende premierminister Yitzhak Shamir til forhandlingsbordet med PLO i den s\u00e5kaldte Madrid-konference. Og det skete kun som en indr\u00f8mmelse til de arabiske lande med Saudi-Arabien som havde v\u00e6ret med i krigen og stillet milit\u00e6r og baser til r\u00e5dighed for USA.  <\/P>

N\u00e5r skiftende pr\u00e6sidenter og regeringer i USA s\u00e5 ultimativt har lagt deres lod i Israels v\u00e6gt-sk\u00e5l er det ikke fordi, som de siger at Israel er Mellem\u00f8stens eneste demokrati, eller med den sidste formulerede hovedbegrundelse: at Israel er udsat for den samme terrorisme som ramte os den 11. september. <\/P>

Nej, det er fordi USA beh\u00f8ver Israel som en strategisk allieret i Mellem\u00f8sten. USA`s alliance med de udemokratiske regimer rundt om i Mellem\u00f8sten er b\u00e5ret oppe af USA`s strategiske \u00f8konomiske olie-interesser. Akkurat som vi har set det fra perioden efter 2. verdenskrig, hvor USA afl\u00f8ste Frankrig og England som den dominerende magt i Mellem\u00f8sten.  <\/P>

Derfor kom Golfkrigen i 1990-91 da Saddam Husseins Irak besatte Kuwait. Saddam Hussein var ikke en p\u00e5lidelig allieret, og ville kunne true de amerikanske interesser i Mellem\u00f8sten, hvis han fik lov til at slippe afsted med invasionen der ville styrke Iraks stilling som den afg\u00f8-rende olieproducent i Mellem\u00f8sten. En magt med en anden politisk dagsorden end oliestater-ne omkring Golfen, og som p\u00e5 sigt ville kunne true Saudi-Arabien og de andre regimer, og dermed amerikanske \u00f8konomiske- og sikkerhedsm\u00e6ssige interesser.<\/P>

Disse olie-regimer er udover at v\u00e6re udemokratiske ogs\u00e5 ustabile, mens Israel betragtes som en p\u00e5lidelig og strategisk allieret. At de arabiske regimer er ustabile s\u00e5 vi jo med Shahen`s fald i Iran i 1979. Op til hans fald var Iran et led  – sammen med Israel – i en amerikansk blok af st\u00e6rke milit\u00e6re magter som skulle v\u00e6re USA`s garanti for at der ikke skete afg\u00f8rende \u00e6ndringer i de politiske og \u00f8konomiske magtforhold i Mellem\u00f8sten som kunne underminere de amerikanske interesser. Derfor har USA set igennem fingre med Israels \u00e5rtier lange bes\u00e6ttelse af Pal\u00e6stina. Derfor har USA hvert eneste \u00e5r givet milliardstor \u00f8konomisk og milit\u00e6r bistand. Endelig rykker USA ud med ekstraordin\u00e6re bevillinger til Israel, hvis Israel og situationen kr\u00e6ver det. Det er den eneste grund til at staten Israel ikke er g\u00e5et bankerot for mange \u00e5r siden. Der findes ikke den stat i verden som har r\u00e5d til at s\u00e6tte omkring 10% af sit bruttonationalprodukt af til forsvar og milit\u00e6rt isenkram, ikke engang USA! <\/P>

If\u00f8lge det amerikanske budget for 2003 vil Israel modtage for 2.1 milliarder dollars milit\u00e6r bistand og 600 millioner dollars i \u00f8konomisk bistand fra USA. Den \u00f8konomiske del af bistan-den er sk\u00e5ret ned i forhold til budgettet for 2002 med 120 millioner dollars. Dette sker som led i en ti\u00e5rig aftale med Israel hvor den \u00f8konomiske hj\u00e6lp hvert \u00e5r skal sk\u00e6res 10%. Denne af-tale begyndte med 1999-budgettet og vil alts\u00e5 falde helt v\u00e6k i 2009. Men samtidig med denne nedsk\u00e6ring p\u00e5 120 millioner dollars hvert \u00e5r, er det aftalt at halvdelen af nedsk\u00e6ringen – 60 millioner dollars – overf\u00f8res til den milit\u00e6re hj\u00e6lp. Israel vil dermed i 2009 “kun” modtage 2.4 milliarder dollars i ren milit\u00e6r hj\u00e6lp fra USA sammenlignet med den kombinerede \u00f8ko-nomiske og milit\u00e6re hj\u00e6lp p\u00e5 3 milliarder dollars som Israel modtog i 1998. <\/P>

Men samtidig med denne \u00e5rlige bistand bliver der hele tiden bevilget ekstraordin\u00e6re bel\u00f8b til Israel. F.eks. bad dav\u00e6rende pr\u00e6sident Clinton i november 2000 kongressen om at godkende en bevilling p\u00e5 450 millioner dollars for dette budget\u00e5r og 300 millioner dollars i n\u00e6ste bud-get\u00e5r for at d\u00e6kke Israels omkostninger i forbindelse med tilbagetr\u00e6kningen af israelske tropper fra Libanon, og til at im\u00f8deg\u00e5 den strategiske trussel som iranske og irakiske missiler udgjorde. <\/P>

Desuden har pr\u00e6sident Bush foresl\u00e5et at der i 2003-budgettet – udover de \u00e5rlige faste bevil-linger – gives yderligere 60 millioner dollars til hj\u00e6lp til at bos\u00e6tte flygtninge i Israel. <\/P>

Desuden har den amerikanske regering i januar i \u00e5r bevilget det israelske politi 28 millioner dollars til indk\u00f8b af robotter og andet teknologisk udstyr som er velegnet til at afsl\u00f8re pal\u00e6-stinensiske selvmordsbomber o.l. – Israel fik desuden sidste \u00e5r for 40 millioner dollars tekno-logisk amerikansk udstyr til forebyggelse af terror-angreb efter 11. september-aktionerne. Udover denne omfattende \u00f8konomiske og milit\u00e6re hj\u00e6lp er der i \u00e5renes l\u00f8b opbygget en r\u00e6kke f\u00e6lles milit\u00e6r- og forskningsprogrammer som er til b\u00e5de amerikansk og israelsk fordel. <\/P>

Det mest avancerede er Arrow-missilprogrammet som er designet til forsvar imod missiler a la Scud-typen. Det var denne type som Saddam Hussein anvendte i Golf-krigen i 1990\/91. Israel st\u00e5r for udviklingen af Arrow-missilet og informationen ved testningen af dette g\u00e5r videre til Pentagon og bruges i sammenh\u00e6ng med andre missilprogrammer som USA har k\u00f8rende. N\u00e5r Arrow-missilet er f\u00e6rdigudviklet kan det ogs\u00e5 im\u00f8deg\u00e5 det iranske Shibab-3 (som er mere avanceret end det irakiske Scud-missil). USA og Israel har aftalt at deles om omkostningerne med udviklingen af dette missil-program. Men p.g.a. merudgifterne til at udvikle Arrow for at det kan im\u00f8deg\u00e5 det iranske missil har Israel nu anmodet USA om at betale disse merudgifter. Denne tredje nyudvikling af missilet vil koste omkring 169 millioner dollars, hvoraf de 45 millioner allerede er blevet bevilget af den amerikanske kongres i en s\u00e6rbevilling i 1998. Pt. foreg\u00e5r forhandlinger mellem USA og Israel om hvordan de resterende penge skal finansieres. <\/P>

USA og Israel har ogs\u00e5 en r\u00e6kke f\u00e6lles milit\u00e6re \u00f8velser i omr\u00e5det, enten alene eller sammen med Tyrkiet. US Marines holder to gange om \u00e5ret f\u00e6lles \u00f8rkenkrigs\u00f8velser sammen med de israelske forsvarsstyrker. Desuden rejser i gennemsnit mere end 300 af det amerikanske forsvarsministeriums civile og milit\u00e6re personale til Israel hver m\u00e5ned. Der er en omfattende udveksling af amerikanske og israelske studerende ved de respektive milit\u00e6rakademier osv. <\/P>

Endvidere opbevarer USA milit\u00e6rt udstyr, reservedele, ammunition mv. for hundreder af millioner dollars i Israel. Dette udstyr kan i krisesituationer bruges af Israel – som i Yom Kippur-krigen i 1973, eller af USA til milit\u00e6re operationer i omr\u00e5det.<\/P>

Der er ogs\u00e5 et omfattende samarbejde mellem de to landes efterretningstjenester, om at udvikle f\u00e6lles strategier og praksis, f.eks. for at bek\u00e6mpe terrorisme. <\/P>

USA er med udliciteringen af en r\u00e6kke milit\u00e6rteknologiske projekter med til at udvikle den israelske milit\u00e6r-teknologi p\u00e5 et meget h\u00f8jt niveau. Den amerikanske forsvarskapacitet og teknologiske udvikling bliver ogs\u00e5 integreret med den israelske, og den f\u00e6lles udnyttelse g\u00f8r at der st\u00e5r mange milliarder dollars p\u00e5 spil for Israel som eksport\u00f8r af milt\u00e6rt udstyr, udover den \u00e5rlige bistand. Desuden s\u00e6tter disse f\u00e6lles teknologiske milit\u00e6re projekter Israel i stand til at udvikle og eksportere avanceret milit\u00e6rt udstyr til tredjelande.<\/P>

Det er symptomatisk for den almindelige politiske stemning i den amerikanske regering og i kongressen at der i disse uger bliver fremsat en r\u00e6kke forslag fra b\u00e5de republikanere og demokrater om at \u00f8ge st\u00f8tten til Israel. If\u00f8lge Ritzau den 19. april 2002 foresl\u00e5r det demokra-tiske medlem af Repr\u00e6sentanternes Hus, Nita Lowey – som sidder i udvalget for bistand – at Israel bevilges 200 millioner dollars af den pulje p\u00e5 27 milliarder dollars som efter den 11. september 2001 er sat af til bek\u00e6mpelse af terrorisme. Forslaget bakkes op af viceudenrigs-minister Richard Armitage som siger at udenrigsministeriet vil bakke op om forslaget, selvom Det hvide Hus` Budgetdepartement(OMB) forel\u00f8big har sagt nej. Ritzaus Bureau kan i samme telegram berette at Israel selv har ans\u00f8gt om ekstra 800 millioner dollars her og nu udover de \u00e5rlige tilskud n\u00e6vnt ovenfor!<\/P>

To senatorer har uafh\u00e6ngigt af hinanden stillet forslag om at USA skal erkl\u00e6re PLO for en terroristorganisation og forbyde PLO at operere i Washington og n\u00e6gte visa til PLO-politike-re og embedsm\u00e6nd. Hvis dette sker vil USA kunne anmode EU om via de s\u00e5kaldte “tekniske justeringer” af EU`s terrorliste at s\u00e6tte PLO p\u00e5 denne. Det vil EU med al sandsynlighed ikke g\u00f8re, men det vil selvf\u00f8lgelig skade PLO og pal\u00e6stinenserne og deres politiske muligheder, hvis det kommer s\u00e5 langt. <\/P>

Men der er ingen i den amerikanske kongres som bekymrer sig om de enorme omkostninger som er p\u00e5f\u00f8rt pal\u00e6stinenserne og de mange penge det vil kr\u00e6ve at genopbygge de besatte om-r\u00e5der som er skudt i grus i de seneste uger. Den pal\u00e6stinensiske minister for internationalt samarbejde, Nabil Shaath, sagde den 23. april 2002, efter et m\u00f8de med EU-repr\u00e6sentanter, at det ville koste omkring 500 millioner dollars (4.2 milliarder kroner) at opbygge den pal\u00e6sti-nensiske infrastruktur. Men det lader til at USA regner med at EU-landene kan tage sig af den sociale og \u00f8konomiske genopbygning af de besatte omr\u00e5der, efter at Israel har smadret det hele. Mens Israel derefter kan f\u00e5 flere penge i ekstraordin\u00e6r st\u00f8tte fra USA end det som pal\u00e6stinenserne kan regne med i st\u00f8tte fra EU.<\/P>

Vil USA forts\u00e6tte med denne totalt ensidige, ubalancerede politik til Israels fordel? <\/P>

Det var dette som den saudi-arabiske kronprins Abdullah rejste til USA for at f\u00e5 afklaret. Fortrolige kilder t\u00e6t ved prins Abdullah sagde den 25. april til New York Times at USA m\u00e5 forst\u00e5 at de arabiske landes t\u00e5lmodighed er ved at rinde ud, og at det strategiske samarbejde mellem de to lande er truet.<\/P>

Det blev ogs\u00e5 gjort klart i artiklen i New York Times at USA vil v\u00e6re offer for en stor fejlta-gelse, hvis den amerikanske regering ikke tiltroede det saudi-arabiske eller andre landes rege-ringer, evnen til at tilpasse sig situationen og stemningen i deres lande ligegyldigt om det kunne f\u00f8re til at “..vi skal flytte os til h\u00f8jre for bin Laden, s\u00e5 bliver det s\u00e5dan, eller til venstre for Qaddafi, s\u00e5 bliver det s\u00e5dan, eller flyve til Baghdad for at omfavne Saddam som en broder, s\u00e5 bliver det s\u00e5dan. Der er forbandet ensomt i vores del af verden, og vi kan ikke l\u00e6ngere forsvare vores forbindelser overfor folket”. <\/P>

Den saudiske kilde sagde ogs\u00e5 at de arabiske lande havde den opfattelse at Bush  ikke kun bakkede fuldst\u00e6ndig op bag Israel, men ogs\u00e5 af Sharon. Kronprinsen kom derfor for at f\u00e5 besked fra Bush af om han ville \u00e6ndre denne politik, og st\u00f8tte den saudi-arabiske plan for en l\u00f8sning af konflikten.  Efter kronprinsens m\u00f8de med Abdullah kom s\u00e5 udenrigsminister Powell med sit forslag om en sommerkonference om Mellem\u00f8sten. Dette har kronprins Abdullah sagt var en god ide, men betingelsen var at der l\u00e5 en plan som skulle gennemf\u00f8res, ja gennemtvinges overfor parterne, og ikke endnu en konference som ikke f\u00f8rte til noget.<\/P>

Denne udvikling f\u00f8lger ovenp\u00e5 flere m\u00e5neders rygter om at Saudi-Arabien overvejer at bede USA om at lukke sine baser og sende sin tropper og fly hjem. Disse tropper og baser har v\u00e6-ret der siden de blev oprettet i forbindelse med \u00d8rkenkrigen i 1991. Dette kunne forklare hvorfor USA i den sidste tid har haft travlt med af bygge kommandocentre og depoter til udstyr i Qatar og Kuwait. Hvis USA beslutter sig til en milit\u00e6r aktion imod Irak ville dette kr\u00e6ve baser, forsyninger og intelligence p\u00e5 landjorden t\u00e6t ved Irak for at kunne lykkes.<\/P>

Vil Bush give efter overfor det saudiske krav om et st\u00e6rkt amerikansk udspil som p\u00e5tvinger Israel og pal\u00e6stinenserne en politisk l\u00f8sning? Eller vil det nye amerikanske udspil l\u00f8be ud i sandet igen efter f\u00e5 uger eller m\u00e5neder? Svaret p\u00e5 dette vil vise om den amerikanske regering tror at de saudiske trusler og analyser er rigtige, eller om de kun ser dem som teatertorden som der skal repareres lidt p\u00e5.<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Analyse af hvorfor USA s\u00e5 ukritisk bakker op om Israel L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/998"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=998"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/998\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=998"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=998"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=998"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}