{"id":581,"date":"2002-03-08T14:07:43","date_gmt":"2002-03-08T14:07:43","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-08T14:07:43","modified_gmt":"2002-03-08T14:07:43","slug":"krigens-landskab","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=581","title":{"rendered":"Krigens landskab"},"content":{"rendered":"
Henrik Saxgren, Saxgren<\/div>\n

Krigens landskab<\/h3>\n<\/p>\n

Af Henrik Saxgren<\/p>\n<\/p>\n

Gaza er en landstribe der m\u00e5ler cirka 6 km x 45 km. Den sydlige gr\u00e6nse vender mod Egypten, den vestlige mod Middelhavet og de to resterende gr\u00e6nser mod Israel. Gaza bebos af ca. en million pal\u00e6stinensere. l for\u00e5ret 1994 trak de israelske tropper sig ud af Gaza efter 37 \u00e5rs bes\u00e6ttelse og i l\u00f8bet af sommeren 1994 blev det pal\u00e6stinensiske selvstyre etableret i henhold til Oslo-fredsaftalen. Israel har stadig det overordnede milit\u00e6re sikkerhedsherred\u00f8mme over omr\u00e5det, hvilket betyder, at Israel kan lukke gr\u00e6nserne og luftrummet over Gaza n\u00e5r det passer dem. Dette har v\u00e6ret realiteten siden september 2000 og reelt set har en million pal\u00e6stinensere v\u00e6ret sp\u00e6rret inde siden Al Aqsa-intifadaen startede for mere end et \u00e5r siden.<\/p>\n<\/p>\n

Men ikke alene er en million pal\u00e6stinensere indesp\u00e6rret bag de lukkede gr\u00e6nser, midt iblandt dem lever 6000 israelske bos\u00e6ttere, hvis sikkerhed den israelske stat bruger betydelige resourcer p\u00e5 at garantere, sk\u00f8nt deres tilstedev\u00e6relse forpester livet for alle. Bos\u00e6ttelserne er rene f\u00e6stningsv\u00e6rker, omkranset af pigtr\u00e5d, barrikader og vagtt\u00e5rne og vejene til og fra er sikret af kilometervis af betonafsk\u00e6rmninger og milit\u00e6re stillinger. Hvor de “sikre bos\u00e6tterveje” krydser Gazas egne hovedf\u00e6rdsels\u00e5rer, er der oprettet milit\u00e6re checkpoint og trafikken til og fra bos\u00e6ttelserne har absolut og uantastelig f\u00f8rsteret. Al lokal pal\u00e6stinensisk trafik bliver stoppet hvis blot en enkelt bil med en enlig bos\u00e6tter skal passere og det g\u00f8r ingen forskel, om det skaber trafikk\u00f8’er p\u00e5 b\u00e5de en og to kilometer.<\/p>\n<\/p>\n

98% af alle pal\u00e6stinensere i Gaza er muslimer. Allerede under den f\u00f8rste intifada – fra<\/p>\n<\/p>\n

1987 til 1993 – voksede st\u00f8tten til den fundamentalistiske islamiske fraktion, Hamas, dramatisk, i takt med Arafat og PLO’s manglende resultater. Israel forholdt sig ikke alene passivt, de underst\u00f8ttede og g\u00f8dede jorden for den nye fundamentalistiske fraktion via en p\u00e5faldende rundh\u00e5ndet uddeling af tilladelser til alle former for Hamas-initiativer. Det v\u00e6re sig byggeri af moskeer eller oprettelse af islamiske skoler. Det hele ud fra devisen: Alt hvad der sv\u00e6kker Arafat styrker Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Men i skyggen af den evindelige ydmygelse og sv\u00e6kkelse af Arafat, skabtes i virkeligheden det ‘monster’, som i dag har vendt sig mod Israel selv. Flertallet af de selvmordsbombern\u00e6nd, der spreder skr\u00e6k og r\u00e6dsel blandt israelere i almindelighed og israelske soldater i s\u00e6rdeleshed, er uddannet i disse fundamentalistiske moskeer og skoler i Gaza. <\/p>\n<\/p>\n

Det er p\u00e5 grund af disse selvmordsbombem\u00e6nd, at man aldrig ser en israelsk soldat i Gaza. Ved check-points k\u00f8rer man forbi bombesikrede betonbunkere, hvorfra der kun stikker gev\u00e6rl\u00f8b og megafoner ud og det eneste liv man registrerer, er n\u00e5r megafonen skratter sine metalliske kommandoer eller gev\u00e6rerne spytter deres d\u00f8dsensfarlige liveammunition ud. Og fra de boligkvarterer og flygtningelejre der gr\u00e6nser op til bos\u00e6ttelserne, ser man heller ingen soldater. De er skjult i vagtt\u00e5rne eller bag sands\u00e6kke og barrikader. Ogs\u00e5 her oplever man kun en absolut skr\u00e6mmende, tilsyneladende vilk\u00e5rlig og totalt anonymiseret vold, n\u00e5r v\u00e5bnene udspyr deres d\u00f8dsensfarlige ild. <\/p>\n<\/p>\n

Den israelske h\u00e6r h\u00e6vder, at de kun \u00e5bner ild i selvforsvar og at de ofte bliver beskudt af gunmen fra ruinerne i de s\u00f8nderskudte kvarterer. Der er pal\u00e6stinensiske gunmen, der opererer i ruinerne om natten og skudveksling h\u00f8res n\u00e6sten hver nat i de to sydligste byer, Rafah og Khan Younis. Men af de skyderier, som jeg var vidne til i dagtimerne (og det var vel omkring ti tilf\u00e6lde), er det helt ude af proportion at kalde dem provokerede.<\/p>\n<\/p>\n

Det var milit\u00e6re reaktioner p\u00e5 drengestreger! De israelske soldater i vagtt\u00e5rnene sk\u00f8d med tung maskingev\u00e6r, som reaktion p\u00e5 b\u00f8rn som kastede med sten. Og vel at m\u00e6rke fra en afstand, som var uovervindelig for selv den mest ih\u00e6rdige drengearm. <\/p>\n<\/p>\n

Det mest \u00f8del\u00e6ggende er i virkeligheden, at ungerne ikke har en chance for at vide hvorn\u00e5r de bliver beskudt. Nogle dage kan de spille fodbold p\u00e5 banen nedenfor bos\u00e6ttelsen andre dage kan de ikke. Det afh\u00e6nger kun (!) af hum\u00f8ret hos de p\u00e5g\u00e6ldende soldater, der har vagttjansen netop den dag. Og den israelske h\u00e6r fors\u00f8ger ikke engang at disciplinere sine soldater til besindighed, men underst\u00f8tter tilsyneladende vilk\u00e5rligheden og har \u00e5benbart denne uforudsigelighed som strategi i undertrykkelsen af den pal\u00e6stinensiske opstand. <\/p>\n<\/p>\n

Over 50% af alle indbyggere i Gaza er under 14 \u00e5r og for de fleste af disse er vold og stress et altoverskyggende aspekt af deres barndom. Og de b\u00f8rn, der er s\u00e5 heldige ikke at bo i landstribens periferier og som derfor ikke uds\u00e6ttes for den israelske h\u00e6rs vilk\u00e5rlige terror, har en benh\u00e5rd opv\u00e6kst i flygtningelejrenes slum og m\u00f8der s\u00e5 til geng\u00e6ld volden i form af fysisk afstraffelse i hjemmet og i skolen. Jeg vil vove den s\u00f8rgelige p\u00e5stand, at over halvdelen, hvis ikke samtlige af Gazas b\u00f8rn, er traumatiserede i behandlingskr\u00e6vende grad. <\/p>\n<\/p>\n

De sk\u00f8d efter mig <\/p>\n<\/p>\n

I den m\u00e5ned jeg tilbragte i Gaza, passerede jeg n\u00e6sten dagligt Kfar Derom-checkpointet og i forbindelse med ventetiden d\u00e9r, stod jeg flere gange ud af bilen for at fotografere og det skete uden problemer. Men da jeg en dag, hvor jeg opf\u00f8rte mig pr\u00e6cist som de andre dage, selv blev beskudt, forstod jeg pludselig graden af terrorisering som pal\u00e6stinenserne uds\u00e6ttes for: Nemlig d\u00e9t, at du ikke ved hvorn\u00e5r de skyder! Det var ekstremt provokerende og meget \u00f8del\u00e6ggende for resten af mit ophold. For det efterlod mig med en usikkerhed, som jeg n\u00e6sten ikke kunne h\u00e5ndtere. <\/p>\n<\/p>\n

Dette at blive beskudt, uvarslet og ubegrundet i en situation, der lignede tidligere situationer og hvor soldaterne ikke havde noget som helst andet at lave end trafikregulering, gjorde mig bange og forvirret! Jeg kunne fra den dag af ikke l\u00e6ngere stole p\u00e5 mine egne vurderinger og kunne derfor heller ikke mere fors\u00f8ge at vurdere situationer rationelt. Det dobbelt provokerende var imidlertid, at jeg ikke s\u00e5 ansigtet p\u00e5 de soldater, som sk\u00f8d (jeg s\u00e5 kun gev\u00e6rpiben som stak ud af betonbunkeren). De \u00f8vrige gange hvor der uvarslet blev \u00e5bnet ild skete det ogs\u00e5 fra soldater uden ansigt. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg har g\u00e5et rundt i flygtningelejrenes periferier, dem som vender ud mod bos\u00e6ttelserne og har oplevet, hvordan fire-fem\u00e5rige b\u00f8rn har kunnet guide mig sikkert rundt i de s\u00f8nderskudte gyder. For hver gang jeg var ved at tage et skridt for langt, r\u00e5bte de advarende: Lo! Lo! Lo! (Nej! Nej! Nej!) Og viftede advarende med deres sm\u00e5 pegefingre. De havde en skr\u00e6mmende bevidsthed om, pr\u00e6cist hvor d\u00f8d og leml\u00e6stelse kunne vente og spontaniteten i deres advarsler var ildevarslende. S\u00e5 jeg var aldrig i tvivl om, hvorn\u00e5r et hushj\u00f8rne var sidste beskyttelse og jeg ikke skulle g\u00e5 l\u00e6ngere. <\/p>\n<\/p>\n

Og det var ikke noget de havde f\u00e5et fortalt! Det var fordi de selv, alt for mange gange, havde oplevet, at de, uanset dag p\u00e5 ugen eller tid p\u00e5 dagen, fuldst\u00e6ndigt uvarslet kunne blive beskudt fra disse anonyme f\u00e6stninger. Og disse rollinger bor alts\u00e5 i disse kvarterer og skal forestille at have et liv! <\/p>\n<\/p>\n

Jeg forst\u00e5r godt de unge menige israelske soldaters paranoia overfor selvmordsbomber, men det er b\u00e5de skr\u00e6mmende og et brud p\u00e5 alle vedtagne og ikke vedtagne regler og normer, at de kan slippe af sted med deres vilk\u00e5rlige og traumatiserende terror.<\/p>\n<\/p>\n

En ting er, at det smadre livet for en hel generation af pal\u00e6stinensere, men det rammer bade dem selv og os andre i det lange l\u00f8b, fordi det kun g\u00f8der jorden for flere og mere desperate pal\u00e6stinensiske selvmordsbomber. Nar de unger oplever, at de kan blive beskudt uanset om de opf\u00f8rer sig godt eller skidt, mister de jo enhver kontrol over deres eget liv. Det kan kun skabe defaitisme og det er i defaitismens jord den n\u00e6ste generation af selvmordsbombem\u00e6nd vokser frem.<\/p>\n<\/p>\n

Kamikaze <\/p>\n<\/p>\n

Da 19 yngre, prim\u00e6rt arabiske m\u00e6nd den 11. september 2001 gik ombord i fire amerikanske passagerfly og senere smadrede dem ind i Pentagon og World Trade Center, skete det i guds navn og alligevel var det v\u00e6sentlig forskellig fra de selvmordsbomber vi kender fra Gaza. For flykaprerne fra den 11. september var ikke selv sp\u00e6rret inde i udsigtsl\u00f8shed og desperation. Derimod var de bosat i vesten, var forholdsvist veluddannede og havde indflydelse p\u00e5 deres eget liv. Deres selvmord var drevet af fanatisme, hvor de unge fra Gaza er drevet af desperation. <\/p>\n<\/p>\n

For 11. september-terroristerne (al-Qaeda) er den moderne vestlige verdens dominans og magtfuldhed en ut\u00e5lelig provokation, som udstiller den f\u00f8r hen s\u00e5 magtfulde islamiske kulturs deroute og den vestlige modernitet g\u00f8res til skr\u00e6mmebillede p\u00e5 al ugudelighed. For al-Qaeda handler det i sidste ende om global magtkamp. For de unge selvmordsbombem\u00e6nd i Gaza er det i h\u00f8jere grad vreden over ikke (!) at f\u00e5 del i den vestlige modernitet, der udl\u00f8ser deres desperation. <\/p>\n<\/p>\n

Det er meget sv\u00e6rt at fatte, hvordan unge m\u00e6nd, nogle har knapt overst\u00e5et teenage\u00e5rene, kan kaste et ungdomsliv med venner, fest og kvinder overbord, for i stedet at underkaste sig asketiske leveregler baseret p\u00e5 rigide fortolkninger af koranen? Kan nogen sag v\u00e6re s\u00e5 stor, at den er v\u00e6rd at ofre livet for? Hvor meget bedre skulle disse unge menneskers live have v\u00e6ret for, at de ikke meldte sig under martyriets gr\u00f8nne banner? <\/p>\n<\/p>\n

Jeg tror ikke, at selvmordsbombem\u00e6nd skabes i fundamentalistiske koranskoler. Derimod er jeg sikker p\u00e5, at mange fundamentalistiske koranskoler manipulerer unge, som har besluttet sig for den kompromisl\u00f8se h\u00e6vn, til at fuldf\u00f8re deres mission. Mange af de unge m\u00e6nd, som har valgt at sp\u00e6nde et spr\u00e6ngstofb\u00e6lte om brystet, er ikke engang fra s\u00e6rligt religi\u00f8se familier. Det kan v\u00e6re almindelige unge m\u00e6nd som pludselig en dag har f\u00e5et nok og ikke l\u00e6ngere vil tolerere den ydmygelse, som den israelske h\u00e6r dagligt uds\u00e6tter dem for i deres klaustrofobiske indesp\u00e6rring i Gaza og som pludselig er villige til at ofre alt for at g\u00f8re en ende p\u00e5 skammen. Disse unge s\u00f8ger de fundamentalistiske bev\u00e6gelser og koranskoler, fordi de har brug for at m\u00f8de nogen som kan levere en forst\u00e5elsesramme til deres desperation. Disse bev\u00e6gelser h\u00e6vder sig s\u00e5 leveringsdygtige i en religi\u00f8s helhedsopfattelse, der kan erstatte frustrationen og ydmygelsen med visheden om et bedre liv efter dette, hvilket kan v\u00e6re brugbart i det afg\u00f8rende sekund, hvis modet skulle v\u00e6re ved at svigte. Ex. vis er det jo ikke noget d\u00e5rligt bytte for en seksuelt frustreret ung mand, der har levet hele sit liv i Gaza, at udl\u00f8sningen af bomben indeb\u00e6rer en \u00f8jeblikkelig status som martyr, som umiddelbart vil \u00e5bne alle d\u00f8re til Paradiset, hvor 72 unge jomfruer venter p\u00e5 udelukkende at betjene ham. Og at der som sidegevinst er fri adgang for mor, far og hele familien. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg tror, at fundamentet for de pal\u00e6stinensiske bombem\u00e6nd skabes udenfor de fundamentalistiske koranskoler – i det milj\u00f8, der omgiver dem, der hvor de vokser op.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg tror, at man ved at fjerne ydmygelsen og h\u00e5bl\u00f8sheden, kan fjerne grobunden for den lokale terrorismen. <\/p>\n<\/p>\n

Det lyder jo rasende banalt, jeg ved det <\/p>\n<\/p>\n

Og dog! Desv\u00e6rre er det i dag ikke s\u00e5 rasende banalt, som man umiddelbart kunne forvente. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg bosatte jeg mig i Gaza i oktober m\u00e5ned 2001 med det formal at unders\u00f8ge det fysiske milj\u00f8, der tilsyneladende er s\u00e5 leveringsdygtigt i unge m\u00e6nd, parate til det kompromisl\u00f8se selvmord. <\/p>\n<\/p>\n

I et fors\u00f8g p\u00e5 at vise de omgivelser, som flere af de fremtidige selvmordsbombem\u00e6nd vil v\u00e6re pr\u00e6get af.<\/p>\n<\/p>\n

Man kan godt sige, at mit \u00e6rinde er politisk. <\/p>\n<\/p>\n

Min grundholdning til konflikten er, at pal\u00e6stinenserne ikke truer staten Israels eksistens og at Israel er en bes\u00e6ttelsesmagt, der bruger bos\u00e6ttelserne som fortrop i annekteringen af de besatte omr\u00e5der og at en foruds\u00e6tning for fred er, at disse bos\u00e6ttelser r\u00f8mmes. Naturligvis f\u00f8ler ogs\u00e5 jeg afsky for pal\u00e6stinensiske selvmordsaktioner mod skoleb\u00f8rn og andre civile inde i Israel. Og jeg vil ikke anerkende, at et forsvar for pal\u00e6stinensernes ret til en selvst\u00e6ndig stat, er ensbetydende med et forsvar for disse kyniske selvmordsaktioner. Og jeg vil ikke afholde mig fra at insistere p\u00e5, at det er den konstante ydmygelse af pal\u00e6stinenserne og den kv\u00e6lende udsigtsl\u00f8shed i Gaza, der er en hoved\u00e5rsag til de desperate selvmordsaktioner.<\/p>\n<\/p>\n

Men pr\u00f8v nu for en stund at glemme diskussionen om, hvem der kom f\u00f8rst? Hvem der sk\u00f8d f\u00f8rst? Hvem der har ret? Hvem der er ondest? Og glem alt om Jesus, Jehova, Muhammed, David, toraen, bibelen, koranen, D\u00f8dehavsrullerne og FN-resolutionerne… Og stil s\u00e5 det simple sp\u00f8rgsm\u00e5l-. Hvordan forvandler et uskyldigt barn sig til terrorist?<\/p>\n<\/p>\n

Jeg har nogle bud, som kan bruges som brikker i en s\u00e5dan refleksion. <\/p>\n<\/p>\n

F\u00f8rst og fremmest er denne udstilling et s\u00e5dant bud: Et fors\u00f8g p\u00e5 at nuancere billeddannelsen. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg har bestr\u00e6bt mig p\u00e5 at lave en afd\u00e6mpet dokumentation, hvor jeg efterstr\u00e6ber n\u00f8gternhed. Jeg valgte simpelthen at fotografere med et gammeldags storformatkamera p\u00e5 stativ, som p\u00e5 forh\u00e5nd skulle udelukke mig fra at gentage de s\u00e6dvanlige pressebilleder. Jeg valgte et udstyr, som ikke kan arbejde hurtigt, men kr\u00e6ver langsomhed og eftert\u00e6nksomhed. Man kan sige, at jeg underlagde mig et fotografisk dogme-koncept ud fra devisen: Begr\u00e6nsning er mulighed. <\/p>\n<\/p>\n

Derfor lever mange af disse billeder p\u00e5 detaljen. Sporene efter destruktiviteten. Aggressionens sejr over sk\u00f8nheden. Frav\u00e6ret af poesi og livsmod, hvor krig og d\u00f8d bliver ikoner for h\u00e5b. Og hvor selvmordet bliver den ultimative heltegerning.<\/p>\n<\/p>\n

For vi besk\u00e6ftiger os med stolte mennesker, for hvem ydmygelsen og skammen har v\u00e6ret s\u00e5 \u00f8del\u00e6ggende og \u00f8nsket om h\u00e6vn er blevet s\u00e5 ind\u00e6dt, at de kunne juble over 3000 dr\u00e6bte amerikanere i World Trade Center.<\/p>\n<\/p>\n

Henrik Saxgren, januar 2002<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pr\u00e6sentation af fotoudstilling om Gaza L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/581"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=581"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/581\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}