{"id":570,"date":"2002-03-07T11:51:17","date_gmt":"2002-03-07T11:51:17","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-07T11:51:17","modified_gmt":"2002-03-07T11:51:17","slug":"referat-fra-konferencen-om-jerusalem-afholdt-den-30-marts-1999","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=570","title":{"rendered":"Referat fra konferencen om Jerusalem afholdt den 30 marts, 1999"},"content":{"rendered":"
DPV<\/div>\n

Referat fra konferencen om Jerusalem afholdt den 30 marts, 1999<\/B><\/P>

Arrang\u00f8rer:<\/P>

Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening<\/A> <\/P>

Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp<\/A><\/P>

Mellemfolkelig Samvirke<\/A><\/P>

FN-forbundet<\/A><\/P>

 <\/P>

\u2018Jerusalem – hvis by?\u2019<\/B><\/P>

Knap en m\u00e5ned f\u00f8r den formelle afslutning p\u00e5 Oslo-forhandlingerne den 4 maj, 1999, m\u00f8dte over 200 interesserede danskere op i Landstingssalen p\u00e5 Christiansborg til en konference om Jerusalem. Fire eksperter sad i panelet og leverede en bredside af informationer, nye perspektiver og visioner, som sj\u00e6ldent h\u00f8res i den daglige nyhedsstr\u00f8m. Konferencen satte fokus p\u00e5 to overordnede temaer:<\/P>

  1. Hvordan har de politiske, \u00f8konomiske, religi\u00f8se og befolkningsm\u00e6ssige forhold udviklet sig i Jerusalem siden Israels dannelse, og hvad kendetegner den nuv\u00e6rende situation.<\/B>
  2. Hvordan kan man finde en holdbar l\u00f8sning p\u00e5 striden om Jerusalem, og hvilke udsigter er der for byens fremtid i lyset af den aktuelle udvikling i omr\u00e5det. <\/LI><\/OL><\/B>

    Panelet bestod af to israelere og to pal\u00e6stinensere, der har besk\u00e6ftiget sig intenst med konflikten. Et dansk indslag redegjorde dertil for de mange religi\u00f8se kr\u00e6fter, der har formet Jerusalems historie. <\/P>

    Dette dokument indeholder et resume af Jerusalem-konferencen. Form\u00e5let er at gengive de informationer, argumenter og holdninger, som is\u00e6r blev betonet af talere og tilh\u00f8rere. Resume\u2019et er opdelt i 6 hovedafsnit, som kan l\u00e6ses enkeltvis eller i sammenh\u00e6ng. Det overordnede indtryk fra konferencen er, at der er voksende behov for international bev\u00e5genhed omkring Jerusalem. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om \u2018Jerusalem – hvis by\u2019 spidser til. Hvorfor og hvordan vil fremg\u00e5 af de n\u00e6ste sider. <\/P>

    ref: Hans Gorm Norden<\/P>

    Indhold<\/P>

      <\/B>
    1. Kort resume af konferencen og introduktion af de inviterede talere
    2. Den demografiske udvikling – indledende faktuelle oplysninger
    3. L\u00f8sningsforslag <\/LI><\/OL>

      3.1. Grundl\u00e6ggende principper for en l\u00f8sning3.1.1. Tilgange til en l\u00f8sning – pragmatisme eller store krav3.1.2. Tilgange til en l\u00f8sning – \u00e9n stat eller en to-statsl\u00f8sning3.1.3. Tilgange til en l\u00f8sning – nul sum eller plus sum: to opfattelser af konflikten<\/P>

      3.2. Konkrete l\u00f8sningsforslag3.2.1. Karmis forslag til en l\u00f8sning3.2.2. Seidemanns forslag til en l\u00f8sning<\/P>

      3.3. Indre og ydre kr\u00e6fter – perspektiver for en l\u00f8sning via pres p\u00e5 Israel3.3.1. USAs politik – kort3.3.2. Handelsforbindelser og boycot3.3.3. Pal\u00e6stinensisk pres indefra3.3.4. Pres via den israelske fredsbev\u00e6gelse<\/P>

      3.4. L\u00f8sning via regeringsskifte<\/P>

      1. Israelske bos\u00e6ttelser og uddrivelsen af pal\u00e6stinensere fra Jerusalem <\/LI><\/OL>

        4.1. Konfiskation med eller uden kompensation4.2. Gr\u00f8nne zoner4.3. Opsplitningen af \u00d8stjerusalem i j\u00f8diske og pal\u00e6stinensiske kvarterer4.4. Fra \u00e5ben by til flydende bostadsret4.5. Opsplitning af familier – uddrivelse i forbindelse med \u00e6gteskab4.6. Ingen tilladelser til pal\u00e6stinensisk byggeri – bolignedrivelser4.7. Etnisk udrensning?4.8. Double standards<\/P>

        1. Udviklingen i \u00d8stjerusalem – aktuelle trends
        2. Religion og historie <\/LI><\/OL>

            6.1. Ark\u00e6ologiske udgravninger6.2. Brugen af historie i forhandlinger og debat6.3. Historiske vinkler6.4. Religion<\/P><\/OL>

             <\/P>

            1. Kort resume og introduktion af de inviterede talere<\/P><\/B>

            Konferencen efterlod det klare overordnede indtryk, at situationen i stigende grad er vanskelig for pal\u00e6stinenserne i \u00d8stjerusalem, samt indenfor det s\u00e5kaldte Greater Jerusalem. <\/P>

            Der blev blandt andet lagt v\u00e6gt p\u00e5 f\u00f8lgende tendenser:<\/P><\/B>

            • et voksende antal pal\u00e6stinensere bliver administrativt og fysisk fordrevet fra \u00d8stjerusalem;
            • samtidig sker der en \u00f8get tilflytning af st\u00e6rkt religi\u00f8se j\u00f8der, der ikke er indstillet p\u00e5 at dele byen med pal\u00e6stinenserne;
            • i omr\u00e5derne udenfor Jerusalem – det s\u00e5kaldte greater Jerusalem – har Israel konfiskeret pal\u00e6stinensisk jord til en v\u00e6rdi af over 1 milliard dollars;
            • jorden bliver anvendt til byggeri af bos\u00e6ttelser, som opf\u00f8res i et hastigt tempo og i dag har dannet en ring udenom Jerusalem;
            • uanset om Jerusalem bliver en delt eller f\u00e6lles by, kr\u00e6ver en l\u00f8sning at alle parter respekteres;
            • dette er imidlertid vanskeligt at opn\u00e5 i en situation, hvor den ene part – Israel – er langt st\u00e6rkere end den anden part – pal\u00e6stinenserne. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ofte blev rejst under konferencen er: hvorfor skulle Israel give sig i forhandlingerne med pal\u00e6stinenserne, der st\u00e5r relativt svagere;
            • i lyset af det ulige styrkeforhold er der behov for pres udefra, s\u00e5fremt Israel skal give sig i konflikten med pal\u00e6stinenserne og begynde af efterleve internationale konventioner;
            • der l\u00e6gges is\u00e6r v\u00e6gt p\u00e5 muligheden for at indf\u00f8re en europ\u00e6isk handelsboycot af Israel;
            • gr\u00e6nser, demografi, konfiskationer, bos\u00e6ttelser og fordrivelse af pal\u00e6stinensere er gennemg\u00e5ende stikord i diskussionerne;
            • samtidig er der ogs\u00e5 tegn p\u00e5 tendenser i retning af \u00f8get samarbejde mellem pal\u00e6stinensere og israelere omkring nye f\u00e6lles interesser;
            • imidlertid viser aktuelle tendenser, at Jerusalem bev\u00e6ger sig i retning af forst\u00e6rkede sp\u00e6ndinger mellem j\u00f8der og pal\u00e6stinensere;
            • de religi\u00f8se j\u00f8diske bos\u00e6tterbev\u00e6gelser st\u00e5r stadigt st\u00e6rkere i Jerusalem, mens pal\u00e6stinenserne viser tegn p\u00e5 tr\u00e6thed og lav intern organisation.
            • i lyset af denne udvikling er der behov for \u00f8get opm\u00e6rksomhed om Jerusalem – og nye visioner og perspektiver;
            • det kr\u00e6ver inddragelse af indre israelske og pal\u00e6stinensiske kr\u00e6fter s\u00e5vel som ydre, herunder vestlige regeringer og NGO\u2019er. <\/LI><\/UL>

               <\/P>

              Kort introduktion af de inviterede talere<\/P>

              Ghada Karmi<\/B>, er pal\u00e6stinenser og f\u00f8dt i Jerusalem. Hun er uddannet l\u00e6ge i England og grundl\u00e6gger af Medical Aid for Palestine. Ghada Karmi har v\u00e6ret tilknyttet Durham University som forsker, og har skrevet en bog om Jerusalem. Hun er leder af The International Campaign for Jerusalem og er aktiv i britisk politik som medlem af labour.<\/P>

              Lea Tsemel <\/B>er israeler og f\u00f8dt i Haifa. Hun er advokat og en aktiv fork\u00e6mper for pal\u00e6stinensiske fangers rettigheder i israelske f\u00e6ngsler. Tsemel forsvarer desuden pal\u00e6stinensiske Jerusalem-borgere, som har f\u00e5et deres identitetspapirer konfiskeret.<\/P>

              Ibrahim Matar<\/B> er pal\u00e6stinenser og f\u00f8dt i Jerusalem. Han er \u00f8konom og har arbejdet med udviklingsbistand i internationale organisationer i Jerusalem. Matar har i mere end 25 \u00e5r fulgt udviklingen i bos\u00e6ttelsesbyggeriet, og var konsulent p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let for den pal\u00e6stinensiske delegation under de indledende forhandlinger om implementeringen af Oslo-aftalerne.<\/P>

              Daniel Seidemann <\/B>er f\u00f8dt i USA og emigerede til Israel i 1973. Han er uddannet jurist ved Hebrew University i Jerusalem og har specialiseret sig i de juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende \u00d8stjerusalem, herunder den statslige og kommunale praksis i byen. Seidemann er grundl\u00e6gger af Ir Shalem, en NGO, der ar bejder for et Jerusalem b\u00e5de for israelere og pal\u00e6stinensere. Som juridisk r\u00e5dgiver for organisationen deltager han i udformningen af en midlertidig aftale om Jerusalems fremtid.<\/P>

              Uffe Gjerding<\/B>, Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp\u2019s programkoordinator for Mellem\u00f8sten, leverede et indl\u00e6g om de religi\u00f8se kr\u00e6fters betydning for Jerusalem f\u00f8r og nu.<\/P>

               <\/P>

              2. Den demografiske udvikling – indledende faktuelle oplysninger<\/P><\/B>

              Da de f\u00f8rste europ\u00e6iske j\u00f8der ankom til Pal\u00e6stina i 1880\u2019erne, var den j\u00f8diske befolkning minimal. I f\u00f8lge Karmi udgjorde j\u00f8derne 3.000 ud af en samlet befolkning i det pal\u00e6stinensiske mandatomr\u00e5de p\u00e5 400.000. Antallet af j\u00f8der i Jerusalem l\u00e5 langt under antallet af b\u00e5de muslimer og kristne. <\/P>

              Heri er Seidemann uenig. Han h\u00e6vder, at j\u00f8derne i 1880\u2019erne udgjorde flertallet af befolkningen i Jerusalem, nemlig 11.000 mens antallet af muslimer og kristne var nede p\u00e5 6.500 hver. <\/P>

              I 1948 erobrede Israel det omr\u00e5de, der idag udg\u00f8r Vestjerusalem. Ibrahim Matar fort\u00e6ller, at der i den anledning blev fordrevet 60.000 pal\u00e6stinensere over kort tid. De var bosat i et antal landsbyer lige vest for det dav\u00e6rende Jerusalem. Blandt landsbyerne var Deir Yasin, hvor den verdenskendte Deir Yasin massakre p\u00e5 250 pal\u00e6stinensere fandt sted. Matar viser et kort over landsbyerne, som enten blev j\u00e6vnet med jorden eller omdannet til j\u00f8diske kvarterer. Flere pal\u00e6stinensiske familier har stadig sk\u00f8derne p\u00e5 den jord, hvorfra de blev fordrevet. De kan dermed bevise deres ejendomsret, blandt andet til den grund, hvorp\u00e5 det israelske parlament Knesset er opf\u00f8rt.<\/P>

              I 1967 besatte Israel \u00d8stjerusalem, hvor der boede omkring 80.000 mennesker, alle pal\u00e6stinensere. Siden er mange israelere flyttet ind i den besatte bydel. I 1993 var balancen mellem pal\u00e6stinensere og israelere henholdsvis 155.000 versus 160.000, oplyser Karmi. I det s\u00e5kaldte st\u00f8rre Jerusalem er mange landsbyer imidlertid ved at blive t\u00f8mt for pal\u00e6stinensere, der rejser v\u00e6k. <\/P>

              Det st\u00f8rre Jerusalem eller \u2018Greater Jerusalem\u2019 er en administrativ udvidelse af det gamle Jerusalems gr\u00e6nser. Siden 1967 er Jerusalems gr\u00e6nser blevet rykket stadigt l\u00e6ngere ud p\u00e5 Vestbredden mod syd, vest og nord. Store landomr\u00e5der er blevet konfiskeret fra pal\u00e6stinenserne og inddraget til bos\u00e6ttelser i dette forst\u00f8rrede Jerusalem, mens de nye bygr\u00e6nser er bugtet udenom de fleste pal\u00e6stinensiske landsbyer. Form\u00e5let har v\u00e6ret at etablere en ring rundt om den gamle by og isolere den fra pal\u00e6stinenserne, fort\u00e6ller Matar.<\/P>

              Seidemann oplyser i den forbindelse, at billedet ikke er s\u00e5 ensidigt. Han h\u00e6vder, at 45 km2 eller to-tredjedele af Greater Jerusalem st\u00e5r ledigt og potentielt kunne anvendes til pal\u00e6stinensiske boliger. Hvis pal\u00e6stinenserne fors\u00f8gte at f\u00e5 andel i jorden og ville tage et lille skridt ad gangen i stedet for at g\u00e5 efter de store uopn\u00e5elige m\u00e5l, s\u00e5 det hele ikke n\u00f8dvendigivs s\u00e5 sort ud. Pal\u00e6stinenserne \u2018have never missed an opportunity to miss an opportunity\u2019 – det m\u00e5 der laves om p\u00e5, siger Seidemann. <\/P>

              I f\u00f8lge Matar er den gamle by imidlertid idag omgivet af israelske bos\u00e6ttelser til alle sider. De territoriale muligheder for udvidelse af pal\u00e6stinensiske kvarterer i og omkring \u00d8stjerusalem er st\u00e6rkt begr\u00e6nsede og n\u00e6rmest ikke-eksisterende. Matar siger om pal\u00e6stinensernes situation i lyset af de mange bos\u00e6ttelser at: \u2018The only free space is the sky above them.\u2019<\/P>

              Tsemel tilf\u00f8jer, at zionisternes politik fra begyndelsen har v\u00e6ret at erobre s\u00e5 meget jord som muligt med s\u00e5 f\u00e5 pal\u00e6stinensere som muligt. Denne logik er ogs\u00e5 anvendt p\u00e5 Jerusalem, hvor udvidelserne af den \u00f8stlige del af byen mod nord, \u00f8st og syd har inddraget de tyndest befolkede omr\u00e5der. De nye gr\u00e6nser l\u00f8ber p\u00e5 kanten af pal\u00e6stinensiske landsbyer, hvor beboerne mister deres landbrugsjord. <\/P>

               <\/P>

              3. L\u00f8sningsforslag<\/P>

              3.1. Grundl\u00e6ggende principper for en l\u00f8sning<\/P><\/B>

              Et helt grundl\u00e6ggende princip for en l\u00f8sning er i f\u00f8lge Karmi, at der tages hensyn til alle parter. Dette skal ses i lyset af Jerusalems globale betydning. En fredelig l\u00f8sning kan kun etableres, s\u00e5fremt der tages lige hensyn til de tre involverede hovedgrupper, nemlig j\u00f8der, muslimer og kristne.<\/P>

              Seidemann understreger, at Israel ikke kan tvinges til at give afkald p\u00e5 Jerusalem som landets hovedstad. Dette skyldes f\u00f8rst og fremmest at de ikke-sekulariserede j\u00f8der oplever en stor f\u00f8lelsesm\u00e6ssig tilknytning til byen. At foresl\u00e5 j\u00f8der at flytte fra Jerusalem vil svare til at bede muslimer forlade Mekka. <\/P>

              P\u00e5 samme m\u00e5de betyder Jerusalem utrolig meget for pal\u00e6stinenserne, siger Karmi. Derfor afh\u00e6nger en fredelig l\u00f8sning af, at der tages hensyn til begge parter.<\/P>

              Karmi understreger, at det i den sammenh\u00e6ng er afg\u00f8rende at erkende, at Israel st\u00e5r langt st\u00e6rkere end pal\u00e6stinenserne. Forhandlingerne om Jerusalem og de \u00f8vrige sp\u00f8rgsm\u00e5l i fredsprocessen finder sted mellem ulige parter. Da der ikke l\u00e6gges pres p\u00e5 Israel udefra, er det relevant at rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvorfor skulle Israel give afkald p\u00e5 sine landvindinger og krav i \u00d8stjerusalem og de \u00f8vrige besatte omr\u00e5der? Et klart dilemma i konflikten er derfor i f\u00f8lge Karmi:<\/P>

              Hvordan finder man en l\u00f8sning, der er retf\u00e6rdig for pal\u00e6stinenserne og samtidig kan accepteres af den st\u00e6rke part, Israel.<\/P>

              Pal\u00e6stinenserne st\u00e5r svagt og kan derfor presses til at give afkald p\u00e5 mange af deres krav. Omvendt har pal\u00e6stinenserne n\u00f8glen til det, Israel beh\u00f8ver mest af, siger Seidemann, nemlig: international anerkendelse af Israels ret til byen. Det er en \u2018bargaining chip\u2019, mener han, som pal\u00e6stinenserne kan benytte sig af. <\/P>

              Abu Koash, PLO\u2019s repr\u00e6sentant i Danmark, freml\u00e6gger sit principielle syn p\u00e5 mulighederne for en l\u00f8sning. Han mener, at Israel grundl\u00e6ggende er en kolonisator og derfor st\u00e5r overfor to valg, som er universelt g\u00e6ldende for en kolonimagt: 1. at undertrykke det folk, man har besat eller 2. at integrere det. Han sammenligner Pal\u00e6stina konflikten med Sydafrika, hvor det hvide styre i \u00e5rtier valgte den f\u00f8rste l\u00f8sning men endte med at g\u00f8re brug af den sidste. Udfra samme parallel ser han Arafat spille Mandelas rolle.<\/P>

              Karmi p\u00e5peger, at selvom konflikten ofte h\u00e6vdes at handle om f\u00f8lelser og religion, s\u00e5 g\u00e6lder dette f\u00f8rst og fremmest for j\u00f8derne og ikke mindst de religi\u00f8se bos\u00e6ttere. For pal\u00e6stinensere er sagens kerne tabet af land og jord, konfiskeret af israelerne. <\/P>

              Endnu et princip for en fredelig l\u00f8sning er i f\u00f8lge Tsemel, at der g\u00f8res op med de double standards, som i dag g\u00e6lder i Jerusalem. De ulige rettigheder for pal\u00e6stinensere og israelere kan ikke kombineres med fred.<\/P>

              3.1.1. Tilgange til en l\u00f8sning – pragmatisme eller store krav<\/P><\/B>

              Seidemann er fortaler for en pragmatisk tilgang, hvor man tager et skridt ad gangen og l\u00e6gger de store sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 hylden. Karmi og Tsemel mener omvendt, at pal\u00e6stinenserne b\u00f8r frems\u00e6tte alle deres krav og derefter fors\u00f8ge at opn\u00e5 s\u00e5 meget som muligt via forhandling. <\/P>

              En taler fra salen siger, at pal\u00e6stinenserne skal blive ved med at kr\u00e6ve det hele. Det er vigtigt at dr\u00f8mme og se, hvor meget af dr\u00f8mmen, der kan realiseres. Dette g\u00e6lder ikke mindst pal\u00e6stinenserne udenfor de besatte omr\u00e5der, f.eks. i Libanons flygtningelejre, hvor mange lever p\u00e5 dr\u00f8mmen om en gang at vende tilbage til et frit Pal\u00e6stina. <\/P>

              3.1.2. Tilgange til en l\u00f8sning – \u00e9n stat eller en to-statsl\u00f8sning<\/P><\/B>

              Tsemel taler for en et-statsl\u00f8sning og forudser, at det endelige resultat vil komme til at ligne det nye Sydafrika. Et f\u00f8rste skridt i den retning kan v\u00e6re etableringen af en pal\u00e6stinensisk stat, men det endelige m\u00e5l m\u00e5 v\u00e6re en f\u00e6lles stat for alle. Seidemann mener omvendt, at der ikke kan blive tale om andet end to stater – en pal\u00e6stinensisk og en israelsk.<\/P>

              3.1.3. Tilgange til en l\u00f8sning – nul sum eller plus sum: to opfattelser af konflikten<\/P><\/B>

              Begge parter er igennem hele konflikten g\u00e5et til forhandlingsbordet med en opfattelse af at tabe i det omfang den anden part opn\u00e5ede fordele. Konflikten er blevet tolket som en nul-sum situation. Seidemann mener imidlertid, at nulsum-opfattelsernes tid er ved at v\u00e6re forbi for et voksende antal israelske og pal\u00e6stinensiske politikere. Israel handler i dag p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke kun gavner israelere men ogs\u00e5 pal\u00e6stinensere. F.eks. har man indstillet byggeriet i Har Homa – det var aldrig sket for ti \u00e5r siden. Dengang var man fortsat uanset hvad. Dette ser Seiderman som en positiv og markant trend. <\/P>

              3.2. Konkrete l\u00f8sningsforslag<\/P><\/B>

              Der er fremlagt op imod 60 forskellige forslag til en opdeling af Jerusalem. Siden \u00d8stjerusalem blev besat af Israel i 1967 er en lang r\u00e6kke modeller blevet opstillet for at tr\u00e6kke gr\u00e6nser mellem j\u00f8diske og arabiske kvarterer. Karmi understreger, at de fleste forslag er formuleret af israelerne mens kun fem er fremsat af pal\u00e6stinenserne, herunder PA, og fire i et samarbejde mellem pal\u00e6stinensere og israelere. Dertil er FN gennem tiden fremkommet med tre-fire l\u00f8sningsforslag. <\/P>

              Den mest kendte plan er formuleret under Meron Benvenisti, tidligere vice-borgmester og byplanl\u00e6gger i Jerusalem. Heri inddeles byen i bydele og mindre kommuner, fordelt p\u00e5 j\u00f8diske og arabiske kvarterer. Planen anerkender eksistensen af en arabisk befolkning og l\u00e6gger dermed op til en l\u00f8sning, hvori pal\u00e6stinenserne har en berettiget og lovm\u00e6ssigt sikret plads i byen. <\/P>

              De pal\u00e6stinensisk-israelske forslag er designet omkring en to-statsl\u00f8sning. Karmi pointerer, at PLO ikke har fremlagt nogen detaljeret strategi eller plan for at l\u00f8se Jerusalem problemet. Derimod har PLO l\u00f8bende fremsat et mere overordnet krav om \u00d8stjerusalem som hovedstad i en pal\u00e6stinensisk stat. <\/P>

              3.2.1 Karmis forslag til en l\u00f8sning<\/P><\/B>

              Karmi mener, at Jerusalem n\u00f8dvendigvis b\u00f8r v\u00e6re en f\u00e6lles by for j\u00f8der og pal\u00e6stinensere. Hovedpunkterne i hendes strategi for at gennemf\u00f8re en s\u00e5dan l\u00f8sning er:<\/P>

              • at der indf\u00f8res et \u00f8jeblikkeligt stop for byggeri af nye bos\u00e6ttelser;
              • at de s\u00e5kaldte \u2018frozen areas\u2019 frigives til byggeri af boliger for pal\u00e6stinenserne;
              • at de uddrevne pal\u00e6stinensere tilkendes ret til at vende tilbage til Jerusalem;
              • at der etableres en f\u00e6lles kommunal forvaltning;
              • at Jerusalem tilkendes status af en \u00e5ben by, hvor alle frit kan bev\u00e6ge sig ud og ind;
              • at ingen af parterne udr\u00e5ber Jerusalem til deres hovedstad; samt
              • at alle borgere tilkendes ret til at etablerer sig frit i byen. <\/LI><\/UL>

                Denne model, hvor byen alts\u00e5 ikke opdeles, er efter Karmis mening den eneste vej til en fredelig og holdbar l\u00f8sning p\u00e5 Jerusalem problemet.<\/P>

                3.2.2. Seidemanns forslag til en l\u00f8sning<\/P><\/B>

                I lyset af israelernes og pal\u00e6stinensernes tilknytning til Jerusalem og deres respektive krav p\u00e5 byen er det afg\u00f8rende at igangs\u00e6tte en forhandlingsproces. Der kan ikke findes en hurtig l\u00f8sning og derfor er det aller vigtigste at sikre en konstruktiv og holdbar forhandlingsproces. Det er centralt, at forhandlingerne:<\/P>

                • foreg\u00e5r efter klare regler og procedurer;
                • har et langt tidsperspektiv;
                • indeholder en klar anerkendelse af konfliktens nationale aspekter for begge parter. <\/LI><\/UL>

                  Vedtagelsen og anerkendelsen af klare forhandlingsregler er afg\u00f8rende for en l\u00f8sning, mener han. Seidemann forestiller sig, at resultatet vil blive en deling af byen.<\/P>

                  Seidemanns forudsigelse om fremtiden inkluderer at:<\/P>

                  • en to-statsl\u00f8sning opn\u00e5s
                  • nogle af bos\u00e6ttelserne opgives mens andre forbindes territorialt med Israel i blokke;
                  • en form for f\u00e6lles styre etableres i Jerusalem med pal\u00e6stinensiske og israelske bydele. <\/LI><\/UL>

                    3.3. Indre og ydre kr\u00e6fter – perspektiver for en l\u00f8sning via pres p\u00e5 Israel <\/P>

                    3.3.1. USAs politik – kort<\/P><\/B>

                    Det n\u00e6vnes, at et ydre pres n\u00e6ppe vil komme fra USA indenfor de n\u00e6rmeste \u00e5r.<\/P>

                    Op til 1947 gik USA ind for at g\u00f8re Jerusalem til en international bevogtet zone; et corpus seperatum. Efter Israels dannelse har USA imidlertid st\u00e5et mindre stejlt p\u00e5 kravet om et internationalt bevogtet Jerusalem. Senest har USA\u2019s kongres opfordret regeringen til at flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. <\/P>

                    Det blev generalt tilkendegivet at USAs politik (og Vestens generelt) er kendetegnet ved \u2018double standards\u2019, hvor manglende efterlevelse af FN resolutioner i Irak og Serbien straffes h\u00e5rdt, mens Israel g\u00e5r fri. <\/P>

                    3.3.2. Handelsforbindelser og boycot <\/P><\/B>

                    Der frems\u00e6ttes forslag fra en tilh\u00f8rer om at gennemf\u00f8re en handelsboycot af Israel. Karmi bakker op om forslaget. Hun pointerer, at et internationalt pres p\u00e5 Israel er en central foruds\u00e6tning for at bringe processen videre. USA vil ikke l\u00e6gge pres p\u00e5 Israel, hvilket Karmi betegner som en \u2018rather idiotic policy\u2019. Europ\u00e6erne b\u00f8r derfor pr\u00f8ve noget andet. Internationalt pres vil imidlertid f\u00f8rst blive rettet mod Israel i det \u00f8jeblik pal\u00e6stinenserne r\u00e5ber h\u00f8jt nok, tilf\u00f8jer Tsemel.<\/P>

                    Anna Kanafani bakker op om en boycot. Hertil siger Lasse Budtz, at der simpelthen ikke er folkelig opbakning bag en boycot, hverken i Skandinavien eller i Europa som helhed. Det samme er ikke mindst tilf\u00e6ldet i USA. Han tror derfor mere p\u00e5 dialog.<\/P>

                    En stor andel af Israels handel foreg\u00e5r med EU lande, mens EU til geng\u00e6ld ikke er afh\u00e6ngig af handel med Israel. Set i det perspektiv vil en europ\u00e6isk handelsboycot have stor effekt p\u00e5 Israels \u00f8konomi, n\u00e6vnes det blandt andet af en tilh\u00f8rer. Matar mener, at en boycot kan v\u00e6re med til at tvinge Israel til at efterleve de mange FN-resolutioner, som landet hidtil har n\u00e6gtet at rette sig efter. <\/P>

                    Uffe Gjerding foresl\u00e5r at man arbejder for at etablere handelsforbindelser med pal\u00e6stinenserne, udenom israelske mellemhandlere. Dertil peger han p\u00e5 mulighederne for at f\u00f8re en kampagne mod forhandling af produkter fra de israelske bos\u00e6ttelser. Idet bos\u00e6ttelserne er ulovlige if\u00f8lge international ret, er varerne det ogs\u00e5. Israelske fredsorganisationer f\u00f8rer allerede nu kampagne mod bos\u00e6tternes produkter.<\/P>

                    En tilh\u00f8rer opfordrer til at der opn\u00e5s st\u00f8rre adgang til at k\u00f8be pal\u00e6stinensiske varer udenom israelerne. Dertil bliver det foresl\u00e5et, at danske skoleelever l\u00e6rer mere om pal\u00e6stinensernes historie. Det kan danne grundlag for en st\u00f8rre fremtidig forst\u00e5else for pal\u00e6stinenserne og skabe vilje til at presse israelerne.<\/P>

                    En anden strategi for ydre pres foresl\u00e5s af Yvonne fra Pal\u00e6stinagrupperne i Sverige. Hun n\u00e6vner en ide om at etablere et internationalt NGO netv\u00e6rk, der kunne overv\u00e5ge udviklingen og l\u00e6gge st\u00f8rre pres p\u00e5 de vestlige regeringer. Der har tidligere v\u00e6ret tale om etableringen af en s\u00e5dan platform, oplyser Karmi, men det er endnu ikke lykkedes at realisere ideen.<\/P>

                    Seidemann siger til tankerne om boycott og lignende, at hverken EU eller USA vil l\u00e6gge h\u00e5rdt pres p\u00e5 Israel – og det b\u00f8r de heller ikke. Forhandling er den eneste vej frem og hvad ang\u00e5r Jerusalem:<\/P>

                    \u2018at the end of the day, the future of Jerusalem is to be determined by the Israelis and the Palestinians who are condemned to share the city.\u2019 <\/P>

                    3.3.3. Pal\u00e6stinensisk pres indefra<\/P><\/B>

                    En anden kilde til pres p\u00e5 Israel er pal\u00e6stinenserne selv. Tsemel fremh\u00e6ver, at pres indefra har spillet en stor rolle tidligere. Intifadaen fik stor betydning for udviklingen i Israelsk politik overfor pal\u00e6stinenserne. Idag er presset imidlertid stort set forsvundet. Orient House g\u00f8r en smule modstand i kampen om Jerusalem, mens det pal\u00e6stinensiske selvstyre, PA, ikke foretager sig meget. \u2018They are not raising their voice.\u2019 <\/P>

                    PA mangler en strategi for Jerusalem. De har fremlagt meget f\u00e5 planer og kunne g\u00f8re mere, mener Karmi. PA har ikke forevist et eneste kort, en eneste opstilling af tal o.l., der kunne bruges i en argumentation for de pal\u00e6stinensiske interesser. En del af forklaringen, mener Karmi, er en pal\u00e6stinensisk tr\u00e6thed overfor det hele. Befolkningen er dertil fragmenteret i langt h\u00f8jere grad end under Intifadaen. De er afsk\u00e5ret fra hinanden i kraft af zone-opdelingen indf\u00f8rt med Oslo-aftalen og har derved langt vanskeligere ved at organisere sig – pal\u00e6stinenserne har et logistisk problem, som ogs\u00e5 kan forklare den begr\u00e6nsede organisering af modstand.<\/P>

                    Matar understreger, at PAs handlerum er kraftigt indskr\u00e6nket af israelerne. Derfor er det ikke kun manglende vilje, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 israelsk kontrol, der er \u00e5rsag til manglende handling fra det pal\u00e6stinensiske selvstyres side.<\/P>

                    Det kan dertil indvendes, at pal\u00e6stinenserne allerede m\u00e5 siges at have k\u00e6mpet h\u00e5rdt for deres sag. I lyset af pal\u00e6stinensernes p\u00e5 alle m\u00e5der tr\u00e6ngte forhold, hvor meget kan man da blive ved at forlange af dem, sp\u00f8rger en tilh\u00f8rer. Har pal\u00e6stinenserne ikke allerede for l\u00e6ngst gjort mere end hvad nogen kunne have forventet, og er det ikke p\u00e5 tide at andre kr\u00e6fter tager over?<\/P>

                    3.3.4. Pres via den israelske fredsbev\u00e6gelse<\/P><\/B>

                    Den israelske fredsbev\u00e6gelse opfordres til at spille en st\u00f8rre rolle som facilitator af et holdningsskifte blandt israelerne. Dette b\u00f8r v\u00e6re de israelske fredsbev\u00e6gelsers prim\u00e6re opgave, mener Karmi.<\/P>

                    Seiderman er enig i, at den israelske fredsbev\u00e6gelse skal arbejde for en \u00e6ndring i den israelske oppinion. Den israelske fredsbev\u00e6gelse har blandt andet v\u00e6ret aktiv sammen med pal\u00e6stinensiske organisationer i Beit Sahour og har ad den vej form\u00e5et at bremse byggeriet p\u00e5 Har Homa.<\/P>

                    3.4. L\u00f8sning via regeringskifte<\/P><\/B>

                    Der rejses positive forventninger til et eventuelt regeringskifte. B\u00e5de Seidemann og Matar udtrykker h\u00e5b om en Labor regering. Mens Likud \u00f8nsker et stor-Israel, er Labor tilfreds med en delingsl\u00f8sning. <\/P>

                    Seidemann fort\u00e6ller, at han har rejst liges\u00e5 mange sager om udvisning af pal\u00e6stinensere under Rabin som under Netanyahu. Imidlertid er Labor bedre end Likud, udfra argumentet ovenfor. Dertil b\u00f8r man ogs\u00e5 se p\u00e5, hvad der sker blandt seniorlederne i forvaltningen, hvor der er tegn p\u00e5 en udvikling i positiv retning. Flere israelere ser i dag fordele ved at arbejde sammen med pal\u00e6stinenserne om Jerusalems fremtid.<\/P>

                     <\/P>

                    4. Israelske bos\u00e6ttelser og uddrivelsen af pal\u00e6stinensere fra Jerusalem<\/P>

                    4.1. Konfiskation med eller uden kompensation<\/P><\/B>

                    Seidemann fremh\u00e6ver, at pal\u00e6stinenserne tilbydes kompensation for den jord og ejendom, som Israel har konfiskeret igennem de sidste ti-\u00e5r. Pal\u00e6stinenserne vil bare ikke tage imod den. \u00c5rsagen forst\u00e5r han udm\u00e6rket. Imidlertid mener han, at Israel b\u00f8r gives en smule anerkendelse for trods alt ikke at stj\u00e6le ejendommen fra pal\u00e6stinenserne i \u00d8stjerusalem.<\/P>

                    Matar kritiserer Seidemann for at springe for let henover dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Siden 1967 er der konfiskeret pal\u00e6stinensisk jord til en v\u00e6rdi af 1.5 milliarder dollars! Uanset godtg\u00f8relse i form af st\u00f8rre eller mindre kompensation har Israel ingen ret til at konfiskere pal\u00e6stinensisk ejendom p\u00e5 besat omr\u00e5de, hvilket er i direkte strid med flere FN resolutioner samt international ret.<\/P>

                    Siden 1967 er pal\u00e6stinensisk jord blevet eksproprieret til \u2018offentlige form\u00e5l\u2019 omkring den gamle by. Gr\u00e6nserne er blevet udvidet og pal\u00e6stinensiske jordbesiddelser indlemmet i det s\u00e5kaldte \u2018Greater Jerusalem\u2019. Udover konfiskation af jord til den n\u00e6vnte v\u00e6rdi af 1.5 milliarder dollars, bel\u00f8ber v\u00e6rdien af anden konfiskeret pal\u00e6stinensisk ejendom sig til yderligere 1 mia. dollars, fort\u00e6ller Matar. <\/P>

                    Konfiskationerne har f\u00f8rt til indlemmelse af pal\u00e6stinensisk landbrugsjord omkring Jerusalem, mens landsbyerne og dermed den pal\u00e6stinensiske befolkning er holdt udenfor. <\/P>

                    Matar konkluderer, at j\u00f8dernes erobring af Jerusalem er foreg\u00e5et ved rent tyveri og ulovlige konfiskationer af privat ejendom. Karmi rejser i den forbindelse sp\u00f8rgsm\u00e5let: <\/P>

                    \u2018Why didn\u2019t the Israeli\u2019s ever compensate what they have simply stolen from the Palestinians?\u2019 <\/P>

                    Israelerne har aldrig anerkendt, hvad de har gjort overfor pal\u00e6stinenserne og indtil nu har kompensationerne v\u00e6ret f\u00e5 og sm\u00e5, siger Karmi. <\/P>

                    4.2. Gr\u00f8nne zoner<\/P><\/B>

                    En meget anvendt metode til konfiskation har v\u00e6ret at erkl\u00e6re omr\u00e5der for \u2018gr\u00f8nne zoner\u2019, som hverken m\u00e5tte opdyrkes eller bebygges. Under p\u00e5skud af at beskytte s\u00e6rlige naturomr\u00e5der har israelerne p\u00e5 den m\u00e5de beslaglagt pal\u00e6stinensisk ejendom og senere overdraget det til israelske entrepren\u00f8rer eller statslige byggeprojekter. P\u00e5 den m\u00e5de er der ikke mindst i l\u00f8bet af 1990\u2019erne banet vej for omfattende udvidelser og opf\u00f8relser af bos\u00e6ttelser udenom Jerusalem, og p\u00e5 Vestbredden i det hele taget. Samtidig har pal\u00e6stinenserne mindre og mindre jord til r\u00e5dighed.<\/P>

                    4.3. Opsplitningen af \u00d8stjerusalem i j\u00f8diske og pal\u00e6stinensiske kvarterer <\/P><\/B>

                    \u00d8stjerusalem er en delt by. Tsemel understreger, at opsplitningen kun virker den ene vej. Pal\u00e6stinensere holdes adskilt fra israelere, mens israelere kan bev\u00e6ge sig ind og sl\u00e5 sig ned i pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der af byen.<\/P>

                    Antallet af j\u00f8diske bos\u00e6ttere i den muslimske bydel i \u00d8stjerusalem er begr\u00e6nset til 64 bos\u00e6tterfamiler. Dertil er der hele det j\u00f8diske kvarter. Det er imidlertid ikke antallet af bos\u00e6ttere, der er det centrale, men derimod rammerne om bos\u00e6tterbev\u00e6gelsen. Tsemel fremh\u00e6ver f\u00f8lgende:<\/P>

                    • der er ingen restriktioner for etablering og udvidelse af bos\u00e6ttelser – der er frit spil;
                    • bos\u00e6tterbev\u00e6gelserne er kendetegnet ved en racistisk indstilling, og de p\u00e5ber\u00e5ber sig en overlegen status overfor pal\u00e6stinenserne;
                    • bos\u00e6tternes mentalitet overfor pal\u00e6stinenserne udg\u00f8r et potentiale for, at den nuv\u00e6rende tavse etniske udrensning bliver mere manifest. <\/LI><\/UL>

                      Opsplitningen af \u00d8stjerusalem indeb\u00e6rer en voksende og reel fare for Hebronisering. Dermed henviser Seidemann til situationen i Hebron, hvor en lille skare bos\u00e6ttere beskyttes af et uforholdsm\u00e6ssigt stort antal soldater, og hvor folks bev\u00e6gelsesfrihed er st\u00e6rkt begr\u00e6nset af utallige checkpoints. <\/P>

                      4.4. Fra \u00e5ben by til flydende bostadsret<\/P><\/B>

                      Efter bes\u00e6ttelsen i 1967 fik den pal\u00e6stinensiske befolkning s\u00e5kaldt bostadsret i Jerusalem (Right of Residence). De fik ikke israelsk statsborgerskab. Pal\u00e6stinenserne blev opmuntret til at s\u00f8ge job og uddannelse udenfor Jerusalem, og ikke mindst udenfor Pal\u00e6stina, men man holdt dem vejen \u00e5ben for at vende tilbage. Et stort antal pal\u00e6stinensere valgte at rejse ud, ikke mindst for at arbejde og uddanne sig. <\/P>

                      Reglen om \u2018centre of life\u2019, indf\u00f8rt i 1995, \u00e6ndrede radikalt ved pal\u00e6stinensernes ret til at bev\u00e6ge sig ind og ud af Jerusalem. Deres bostadsret blev nu \u00e6ndret til \u2018flydende bostadsret\u2019 – dvs. ret til at bo i Jerusalem s\u00e5l\u00e6nge deres \u2018centre of life\u2019 er i byen. I det \u00f8jeblik de opholder sig i l\u00e6ngere tid udenfor Jerusalem, f.eks. i de besatte omr\u00e5der eller i andre lande, risikerer de at miste deres bostadsret. Tsemel fort\u00e6ller, hvordan flere og flere pal\u00e6stinensere under den nye lovgivning pludselig er blevet slettet fra de israelske indbyggerregistre. De har dermed st\u00e5et overfor valget mellem enten at forlade Jerusalem og aldrig vende tilbage, eller at forblive illegalt. Mange har valgt det sidste, og g\u00f8r det fortsat:<\/P>

                      Tusinder af pal\u00e6stinensere bor i dag illegalt i \u00d8stjerusalem uden personlige papirer, uden ret til sygehj\u00e6lp, uden adgang til forsikringer og under trange boligforhold hos venner og familie. <\/P>

                      Loven om \u2018flydende bostadsret\u2019 er blevet indklaget for Israel\u2019s H\u00f8jesteret, blandt andet af israelske fredsorganisationer og advokater, heriblandt ogs\u00e5 Tsemel. H\u00f8jesteret besluttede, at reglen var i overenstemmelse med g\u00e6ldende lovgivning. <\/P>

                      4.5. Opsplitning af familier – uddrivelse i forbindelse med \u00e6gteskab<\/P><\/B>

                      Siden 1967 har det v\u00e6ret s\u00e5dan, at kun pal\u00e6stinensiske m\u00e6nd kan forblive bosiddende i Jerusalem ved indg\u00e5else af \u00e6gteskab med en partner fra de besatte omr\u00e5der. S\u00e5fremt en kvinde gifter sig med en mand udenfor byen, mister hun sin bostadsret. Dette er endnu en m\u00e5de at fordrive folk fra Jerusalem p\u00e5.<\/P>

                      4.6. Ingen tilladelser til pal\u00e6stinensisk byggeri – bolignedrivelser<\/P><\/B>

                      Pal\u00e6stinenserne kan ikke opn\u00e5 tilladelse til at bygge nye huse eller udvide deres eksisterende boliger. Det meste byggeri foreg\u00e5r derfor illegalt og kan nedrives frit af kommunen s\u00e5fremt det opdages. Det effektive byggeforbud forhindrer ogs\u00e5 genforening af familier, fordi der simpethen ikke er plads.<\/P>

                      Pal\u00e6stinenserne kan ganske enkelt ikke opn\u00e5 byggetilladelse, oplyser Seidemann, bortset fra enkelte undtagelser. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at mens under 20% af byggeovertr\u00e6delserne i Jerusalem finder sted i den gamle bydel, er det her 70% af bolignedrivelserne foreg\u00e5r. Pal\u00e6stinenserne straffes alts\u00e5 langt hyppigere og h\u00e5rdere, end israelerne. Byggeinspekt\u00f8rerne er igennem de seneste \u00e5r blevet langt mere ih\u00e6rdige i \u00d8stjerusalem, og de leder \u2018with a magnifying glass\u2019 efter overtr\u00e6delser af byggelovgivningen. Samtidig er det vanskeligt at f\u00e5 adgang til data p\u00e5 omr\u00e5det, oplyser Seidemann.<\/P>

                      Data er imidlertid en foruds\u00e6tning for at kunne fremf\u00f8re effektivt bevis for de kr\u00e6nkelser, der finder sted i den gamle by. Seidemann oplyser, at Madeleine Albright er imod israelernes fremf\u00e6rd mod pal\u00e6stinenserne i Jerusalem. Hun har gang p\u00e5 gang bedt om dokumentation, der kan bruges i en argumentation mod den israelske regering, men det har ikke v\u00e6ret muligt at fremskaffe. Her kunne pal\u00e6stinenserne selv g\u00f8re noget ved f.eks. at lave en d\u00f8r-til-d\u00f8r unders\u00f8gelse, siger Seidemann:\u2018 But they are simply not organized to do that\u2019.<\/P>

                      Bolignedrivelser i Jerusalem startede allerede i 1967, hvor de f\u00f8rste 134 pal\u00e6stinensiske hjem blev revet ned for at rydde pladsen foran Gr\u00e6demuren. <\/P>

                      4.7. Etnisk udrensning?<\/P><\/B>

                      Tsemel kalder de mange uddrivelsesmetoder anvendt i \u00d8stjerusalem for \u2018the quiet ethnic cleansing of Jerusalem\u2019. Seidemann opponerer mod brugen af betegnelsen \u2018etnisk udrensning\u2019. Etnisk udrensning handler om mord og voldt\u00e6gt, og det finder ikke sted i Jerusalem. <\/P>

                      Allerede kort efter erobringen af \u00d8stjerusalem i 1967 blev pal\u00e6stinensere k\u00f8rt v\u00e6k fra byen i busser med retning mod Jordan, fort\u00e6ller Tsemel. Mange pal\u00e6stinensere endte i Amman. Uddrivelse af pal\u00e6stinensere har fra begyndelsen fundet sted i stort omfang og israelere har efterf\u00f8lgende sl\u00e5et sig ned i de efterladte tomrum.<\/P>

                      Ana Kanafani mener, at der er i forskellige sammenh\u00e6nge og i varierende omfang er foreg\u00e5et etnisk udrensning af pal\u00e6stinenserne – ogs\u00e5 i Seidemanns forstand – siden 1948. <\/P>

                      4.8. Double standards<\/P><\/B>

                      Israelerne har, modsat pal\u00e6stinenserne, medf\u00f8dt ret til dobbelt statsborgerskab. Alle lande tillader j\u00f8der at beholde deres oprindelige statsborgerskab ved emigration til Israel. Alle j\u00f8der har dertil ret til at bygge frit i \u00d8stjerusalem, igen modsat pal\u00e6stinenserne. <\/P>

                       <\/P>

                      5. Udviklingen i \u00d8stjerusalem – aktuelle trends<\/P><\/B>

                      Tsemel kalder \u00e6ndringerne i \u00d8stjerusalem for chokerende. Pal\u00e6stinensere, der vender tilbage efter et par \u00e5r ude, kan ikke genkende deres tidligere hjem. Byggeriet af nye bos\u00e6ttelser foreg\u00e5r i et hastigt tempo. Antallet af bev\u00e6bnede israelere i gaderne er vokset enormt ligesom antallet af religi\u00f8se studerende, som er i den gamle by for at st\u00f8tte kampen for et j\u00f8disk Jerusalem.<\/P>

                      Tsemel kalder \u00d8stjerusalem for en \u2018Dead City\u2019 – hvor alt lukker ned efter fyraften. Seidemann kalder den gamle by for en \u2018third world town\u2019. De offentlige investeringer og service ydelser i de pal\u00e6stinensiske dele af den gamle by er mikroskopiske i forhold til de j\u00f8diske kvarterer og ikke mindst det moderne Vestjerusalem. <\/P>

                      Israelske sikkerhedstropper m\u00e5 idag arbejde h\u00e5rdt for at forhindre attentater mod Klippemoskeen og de \u00f8vrige muslimske helligdomme i den gamle by. Selv israelske politikere arbejder dagligt for en total j\u00f8disk erobring af Jerusalem. H\u00f8jrefl\u00f8jen opn\u00e5r st\u00f8rre og st\u00f8rre indflydelse i den gamle by og Jerusalem generelt.<\/P>

                      Israelere og pal\u00e6stinensere lever n\u00e6sten i total isolation fra hinanden. De passerer hinanden \u2018like ghosts in the streets\u2019. Israelerne er ikke interesseret i at inddrage pal\u00e6stinenserne i deres politiske f\u00e6llesskab; og pal\u00e6stinenserne er heller ikke interesseret i at v\u00e6re en del af det. De fleste p\u00e5 begge sider \u00f8nsker en eller anden form for deling, mener Seidemann.<\/P>

                      Det er interessant at bem\u00e6rke, siger Seidemann, at israelerne ser ud til at tabe den demografiske kamp. Pal\u00e6stinensernes flertal vokser som f\u00f8lge af et h\u00f8jere f\u00f8dselstal. Udviklingen peger i retning af forandring, der ikke n\u00f8dvendigvis er til j\u00f8dernes fordel. Samtidig mener han, at pal\u00e6stinenserne er ved at v\u00e6re mere aktive i kampen for at vinde det tabte tilbage. Dette foreg\u00e5r blandt andet i samarbejde med israelere som ham selv. Nye interaktionsformer, hvor israelere og pal\u00e6stinensere g\u00e5r sammen i f\u00e6lles bestr\u00e6belser, der kan gavne begge sider, er ved at vinde indpas. Fortidens nul-sumspil afl\u00f8ses ogs\u00e5 p\u00e5 myndighedsniveau af plussum-perspektiver, som tidligere n\u00e6vnt.<\/P>

                      Antallet af religi\u00f8se og st\u00e6rkt religi\u00f8se j\u00f8der er imidlertid vokset markant i Jerusalem. Religi\u00f8se og ortodokse j\u00f8der har overtaget de fleste af byens st\u00f8rre kvarterer og er i stigende grad dominerende i den politiske debat. De sekulariserede j\u00f8der blander sig omvendt mindre i politik, mener Tsemel. Udviklingen peger i retning af \u00f8get j\u00f8disk-religi\u00f8s indflydelse. Samtidig er der tegn p\u00e5 sv\u00e6kket politisk engagement og voksende religi\u00f8s fundamentalisme blandt pal\u00e6stinenserne i den gamle by. De unge s\u00e6lger narko i mods\u00e6tning til de tidligere generationer, ikke mindst fra intifadaen, hvor unge pal\u00e6stinensere var langt mere aktive i politik. Denne udvikling p\u00e5 den ene side og og voksende j\u00f8disk-religi\u00f8s dominans i politik p\u00e5 den anden giver ikke grundlag for optimisme, mener Tsemel.<\/P>

                      I virkeligheden er Jerusalem ikke kun to men tre byer, understreger Seidemann: en moderne, en ultra ortodoks, der minder om en j\u00f8disk getho i det gamle Polen, og en pal\u00e6stinensisk. Alle er i tilbagegang og forfald. Daniel understreger, at der kun er sp\u00e6de tegn p\u00e5 forandringer til det bedre, blandt andet at israelere og pal\u00e6stinensere er begyndt at opdage f\u00e6lles interesser. Flere og flere indser idag at: <\/P>

                      \u2018Jerusalem will be a living hell to everybody if not shared.\u2019 <\/P>

                      Denne langsomt fremvoksende erkendelse blandt israelere og pal\u00e6stinensere fremh\u00e6ver Seidemann som en reel og vigtig trend.<\/P>

                       <\/P>

                      6. Religion og historie<\/P>

                      6.1. Ark\u00e6ologiske udgravninger<\/P><\/B>

                      Arkitekter fra alle dele af verden har protesteret imod Israels ark\u00e6ologiske udgravninger i den gamle by. Israelerne har i en lang \u00e5rr\u00e6kke f\u00f8rt tunneller ind under de hellige steder i \u00d8stjerusalem i et fors\u00f8g p\u00e5 at fremskaffe historisk bevis, der kan underst\u00f8tte j\u00f8dernes h\u00e6vd p\u00e5 byen. Udgravningerne har f\u00f8rt til erosion og sammenstyrtning af helligdomme, b\u00e5de kristne og muslimske, men israelerne forts\u00e6tter arbejdet. De har endnu ikke fundet bevis for deres historiske flertal i Jerusalem.<\/P>

                      6.2. Brugen af historie i forhandlinger og debat<\/P><\/B>

                      Seidemann mener, at man nogen gange skal l\u00e6gge historien og de store historiske krav p\u00e5 hylden og i stedet forholde sig pragmatisk til problemerne her og nu. Dette er is\u00e6r henvendt til pal\u00e6stinenserne. Yvonne fra venskabsforeningen i Sverige anf\u00e6gter dette synspunkt, idet forhandlinger m\u00e5 tage udgangspunkt i en anerkendelse af historien. De \u2018nye historikere\u2019 i Israel er et godt eksempel p\u00e5 betydningen af historie i forst\u00e5elsen af konflikten. Karmi understreger, at de to parter m\u00e5 anerkende og forst\u00e5 konfliktens historiske r\u00f8dder.<\/P>

                      6.3. Historiske vinkler <\/P><\/B>

                      Israelere og mange andre har igennem \u00e5rene indv\u00e6vet Pal\u00e6stina konflikten og striden om Jerusalem i sp\u00f8rgsm\u00e5l om religi\u00f8sitet og f\u00f8lelser. I virkeligheden er der imidlertid tale om en konflikt, der har sine r\u00f8dder i j\u00f8dernes kolonisering af et andet folks landomr\u00e5de – hverken mere eller mindre, mener Karmi:<\/P>

                      \u2018 Down to earth, it is about a people colonizing another people\u2019s land, and liberating itself on another people\u2019s land.\u2019 <\/P>

                      Karmi sp\u00f8rger videre, hvordan det kan v\u00e6re, at pal\u00e6stinenserne skal blive ved at betale for forbrydelserne beg\u00e5et mod Europas j\u00f8der under anden verdenskrig. <\/P>

                      6.4. Religion <\/P><\/B>

                      Uffe Gjerding siger blandt andet i sit indl\u00e6g om de religi\u00f8se aspekter, at det er vigtigt at bem\u00e6rke i en historisk kontekst, hvordan forskellige erobrere af Jerusalem har behandlet andre religioner. Historien har vist, at \u00e9n religion ikke i l\u00e6ngden har v\u00e6ret i stand til at undertvinge en anden. Jerusalem er af stor betydning for alle tre store religioner, og derfor m\u00e5 byen v\u00e6re \u00e5ben for b\u00e5de muslimer, j\u00f8der og kristne. Uffe Gjerding ser i den forbindelse en rolle for de kristne pal\u00e6stinensere som brobyggere mellem j\u00f8der og muslimer.<\/P>

                      2. reviderede udgave\/6. juni 1999<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                      DPV Referat fra konferencen om Jerusalem afholdt den 30 marts, 1999 Arrang\u00f8rer: Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp Mellemfolkelig Samvirke FN-forbundet   \u2018Jerusalem – hvis by?\u2019 Knap en m\u00e5ned f\u00f8r den formelle afslutning p\u00e5 Oslo-forhandlingerne den 4 maj, 1999, m\u00f8dte over 200 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/570"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=570"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/570\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=570"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=570"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=570"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}