{"id":564,"date":"2002-03-07T11:33:14","date_gmt":"2002-03-07T11:33:14","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-07T11:33:14","modified_gmt":"2002-03-07T11:33:14","slug":"never-never-landeller-udenfor-lands-lov-og-ret","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=564","title":{"rendered":"NEVER, NEVER LAND – eller udenfor lands lov og ret."},"content":{"rendered":"
Maria Bergs\u00f8e, DPV<\/div>\n

NEVER, NEVER LAND – eller udenfor lands lov og ret.<\/B><\/P>

Om Khiam f\u00e6ngslet i det sydlige Libanon.<\/B><\/P>

af Maria Bergs\u00f8e<\/B><\/P>

bragt i Dagbladet Arbejderen, tirsdag 7. oktober 1997<\/P> Hver eneste dag l\u00e6ser, ser og h\u00f8rer vi om voldsomme begivenheder i regionen Israel, Pal\u00e6stina, Libanon – bittesm\u00e5 omr\u00e5der – Gaza f. eks., det mest overbefolkede omr\u00e5de i verden er ikke st\u00f8rre end Langeland, Libanon lidt st\u00f8rre end Sj\u00e6lland, og heraf har Israel besat en tiendedel.

Libanon er m\u00e5ske det af omr\u00e5derne som fremst\u00e5r mest kompliceret. Vi h\u00f8rer om “den af Israel selvbestaltede sikkerhedszone”, vi h\u00f8rer om “de af Iran st\u00f8ttede Hizbollaer”, men hvordan ser virkeligheden ud bag disse faste klicheer?Libanon har bag sig 16 \u00e5rs blodig borgerkrig, som sluttede i 1990. Under Israels invasion i 1982 og under borgerkrigen var halvdelen af befolkningen p\u00e5 flugt i og udenfor Libanon. 125.000 dr\u00e6bte og 250.000 s\u00e5rede, og da borgerkrigen endelig var forbi l\u00e5 landet i ruiner.<\/P>

Men fred har befolkningen ikke f\u00e5et lov til at opleve, for i juli 93 satte Israel ind med et voldsomt angreb, hvor 300.000 civile blev drevet p\u00e5 flugt fra Sydlibanon op mod Beirut – med det form\u00e5l “at skabe kaos” som Rabin udtrykte det. Det skjulte form\u00e5l var at v\u00e6kke et had mod Hizbollaherne, der udfordrer Israels bes\u00e6ttelse af Sydlibanon.<\/P>

I april sidste \u00e5r indledte arbejderregeringen under Simon Peres et bombeangreb p\u00e5 Libanon “Vredens Druer” kaldte Israel dette bombeangreb som varede i 16 dage og som sendte en flygtningestr\u00f8m p\u00e5 400.000 op gennem det lille land. Ogs\u00e5 denne gang var form\u00e5let at skabe kaos i regeringen og befolkningen og had til Hizbollaherne. Men det modsatte skete. For f\u00f8rste gang siden borgerkrigen stod alle sammen for at hj\u00e6lpe flygtningene, og Hizbollaherne kom styrket ud af 16 dages krigen, idet de havde vist sig til at udg\u00f8re den eneste virkelige modstand mod den israelske bes\u00e6ttelse. De anses i dag for langt mindre radikale end for nogle \u00e5r tilbage, de har forladt ideen om en islamisk libanesisk stat og er nu blevet libanesiske patrioeter. De udg\u00f8r kun en lille gruppe, et lille parti der dog er repr\u00e6senteret i parlamentet.<\/P>

Det skjulte form\u00e5l med “Vredens Druer” var sandsynligvis at Peres her fik lejlighed til at demonstrere, at han var en st\u00e6rk leder, parat til en milit\u00e6r indsats, “n\u00e5r Iraels sikkerhed var i fare.” Angrebet skete umiddelbart f\u00f8r det israelske valg i maj 1996.<\/P>

Styrkeforholdet var imidlertid dette, if\u00f8lge en FN rapport, at Hizbollah i l\u00f8bet af 24 timer mellem den 18.4 og den 19.4 affyrede 53 Katusha raketter mod det nordlige Israel, mens Israel angreb Libanon med 60 jagerfly og helikoptere, der sammen sendte 180 bomber og 18 raketter samt 2150 granater ned over Libanon.<\/P>

I den august m\u00e5ned skette der atter voldsomme begivenheder i Libanon, men den kommision, der efter “Vredens Druer” forhandlede sig til v\u00e5benhvile tr\u00e5dte atter sammen og lagde hermed en d\u00e6mper p\u00e5 volden.<\/P>

Voldsb\u00f8lgen var blevet udl\u00f8st ved at SLA h\u00e6ren (South Lebanon Army), som er rekruteret, uniformeret, tr\u00e6net og l\u00f8nnet af Israel udsatte den, helt uforberedte, havneby Sidon for et raketangreb. Hizbollah svarede igen med de s\u00e6dvanlige katusha angreb p\u00e5 det nordlige Israel og p\u00e5 “sikkerhedszonen”, hvorefter Israel indledte en raid mod “Hizbollahlandsbyer” syd for Beirut og p\u00e5 et elv\u00e6rk, der forsynede omr\u00e5det med str\u00f8m. Hizbollah slog tilbage og 14 israelske soldater blev dr\u00e6bt. En bombe  eksploderede i en bil midt i Beirut og dr\u00e6bte en libanesisk minister og hans chauff\u00f8r.<\/P>

N\u00e5r s\u00f8gelyset rettes mod noget helt konkret kan det ofte fremme forst\u00e5elsen af en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. En beskrivelse af en eller anden institution – et f\u00e6ngsel f.eks. I det ansete tidsskrift Middle East Report, som i for\u00e5ret havde Libanon som tema, beskrives det berygtede f\u00e6ngsel KHIAM i den besatte del af det sydlige Libanon.<\/P>

Fra en bakketop i det nordlige Israel er der en vidunderlig udsigt over det nordlige Galil\u00e6i, \u00f8vre Jordandal og det sydlige Libanon. Fra denne bakketop ca. 10 km. nord for Metala ligger det omr\u00e5de som Israel kalder sin “sikkerhedszone” og som libaneserne kalder et omr\u00e5de besat af Israel. Her ses en forsvarslignende murstensbygning, der er kendt som Khiam f\u00e6ngsle, det st\u00f8rste forh\u00f8rs- og torturcenter i Libanon. Den sydlibanesiske h\u00e6r (SLA) st\u00e5r for f\u00e6ngslet, men er underordnet big boss, staten Israel som giver de direkte ordrer.<\/P>

“Sammenlignet med Khiam er f\u00e6ngslerne p\u00e5 Vestbredden og i Gaza 4 stjerners hoteller” siger en \u00e6ldre officer i den israelske h\u00e6r.<\/P>

Amin Issa, en 35 \u00e5rig libaneser, l\u00f8sladt efter fire \u00e5r fra Khiam i september 1991 udtaler: “Livet var et helvede. Vi levede hele tiden p\u00e5 kanten af d\u00f8den.”<\/P>

Der er ingen israelske bos\u00e6ttelser i det sydlige Libanon, men der er udgangsforbud, lukninger, check points, bortspr\u00e6ngte eller forseglede huse, massearrestationer og forh\u00f8r.<\/P>

“Det sydlige Libanon er som det vilde Vesten. Her er ingen retsv\u00e6sen, ingen af de normer, som en bes\u00e6ttelsesmagt skal rette sigefter”, siger en israelsk advokat, som er i kontakt med de indsatte libanesere” Akkurat som i det vilde Vesten g\u00f8r sheriffen som det passer ham.”<\/P>

Ydermere foreg\u00e5r krigen i Libanon up\u00e5agtet af de israelske medier. Journalister kan komme ind i krigszonen, b\u00e5de sydfra og nordfra, men kun med tilladelse og kun under milit\u00e6r ledsagelse. Israelske eller udenlandske journalister, som krydser gr\u00e6nsen sydfra ser kun hvad den israelske h\u00e6r mener de skal se. Hizbollah frigiver udelukkende de oplysninger som passer dem. S\u00e6dvanligvis heroiske video – optagelser.<\/P>

Mange af de f\u00e6ngslede er medlemmer af de organisationer, som yder aktiv modstand mod israelernes tilstedev\u00e6relse i Libanon, hovedsageligt medlemmer af Hizbollah. Nogle blev f\u00e6ngslede, mens de ud\u00f8vede fjendtlige handlinger, andre har v\u00e6ret engagerede i politiske, ideologiske aktiviteter. Forskellen er uden betydning for den israelske h\u00e6r eller SLA. ,mange er blevet arresterede for at have n\u00e6gtet at betale skat til SLA, eller for at have sagt til deres s\u00f8nner at de ikke m\u00e5 tilslutte sig SLA. Vi vil aldrig f\u00e5 at vide, hvorfor de er blevet arresterede. I Khiam er der ingen dommere, ingen retshandlinger, ingen advokater, ingen bevisf\u00f8relse. Der hersker ingen love, ingen d\u00f8mmende myndighed. En israelsk milit\u00e6rjeep eller en SLA Mercedes standser foran et hus og beordrer nogen til at komme med for at snakke. M\u00e5ske vender han tilbage efter et, fem eller ti \u00e5r. M\u00e5ske aldrig. Kvinder og b\u00f8rn udg\u00f8r ingen undtagelse. Da Khiam var p\u00e5 sit h\u00f8jeste var der en snes kvinder indsat i specialafdelingen. Den yngste der blev arreseret var, s\u00e5vidt vides, den 12 \u00e5rige Raba Shahrur, der sandsynligvis var f\u00e6ngslet for at l\u00e6gge pres p\u00e5 sin bror. Efter otte m\u00e5neder blev han sendt hjem.<\/P>

I dag er der, if\u00f8lge R\u00f8de Kors, ca. 150 fanger i Khian. S\u00e5vidt vides er der kun en eneste journalist som som har opn\u00e5et tilladelse til et bes\u00f8g i f\u00e6ngslet. Det var det amerikanske TIME magazine’s reporter, som med ledsager blev taget med p\u00e5 en kort runde i cellerne, hans indtryk er: “Ude skinner sommersolen, men fangernes celler ligger hen i uafbrudt m\u00f8rke. Lys og luft tr\u00e6nger n\u00e6sten ikke ind fra det tilgitrede vindue, som sidder helt oppe under loftet. Sm\u00e5 elektriske p\u00e6rer giver et svagt lys. N\u00e5r ens \u00f8jne har v\u00e6nnet sig til m\u00f8rket opdager man nogle detailler. P\u00e5 gulvfladen, som udg\u00f8r 12 kvadratmeter, ligger der fire tynde skumgummimadrasser, d\u00e6kket med gr\u00e5 t\u00e6pper. I hj\u00f8rnet er der en stor sort plastic spand som er toilettet. T\u00f8j og t\u00e6pper h\u00e6nger i snore p\u00e5 v\u00e6ggen. Den tunge luft er gennemtr\u00e6ngt af sved og desinfektionsmidler. Der hesker fuldst\u00e6ndig tavshed. En fange som siger noget uden at v\u00e6re blevet spurgt mister retten til den med l\u00e6ngsel ventede g\u00e5tur i “solg\u00e5rden.”<\/P>

Bortset fra dette korte bes\u00f8g af journalisten fra TIME er alle vidnesbyd og rapporter om, hvad der foreg\u00e5r indenfor f\u00e6ngslets mure indhentet fra fanger, som har v\u00e6ret indesp\u00e6rrede og siden l\u00f8sladte. Nogle er blevet interviewede af Amnesty International`s repr\u00e6sentanter i Libanon, andre som blev overf\u00f8rt til israelske f\u00e6ngsler har afgivet skriftlige beretninger gennem kontaktpersoner. Mange, som stadig bor i det sydlige Libanon er bange for at opgive deres navn. Visse af de personer som har opgivet deres navn er nu f\u00e6ngslede i Israel, hvilket ikke er kommet frem i den israelske presse.Disse vidnesbyrd handler om situationen i Khian f\u00e6ngslet for en eller to \u00e5r siden, hvad der helt pr\u00e6cist forg\u00e5r i \u00f8jeblikket, vil vi f\u00f8rst f\u00e5 at vide af de, som bliver l\u00f8sladt fremover.<\/P>

I l\u00f8bet af den f\u00f8rste tid i f\u00e6ngslet bliver den arresterede foh\u00f8rt. Det kan vare en time eller et halvt \u00e5r. N\u00e5r han ikke er i forh\u00f8rsrummet, bliver han anbragt i en enecelle p\u00e5 1 kvadratmeter. Beskrivelsen af de forskellige torturmetoder er ens i n\u00e6sten alle vidnesbyrd: elektro-chock, kogende og iskoldt vand, dry-blows, forskellige m\u00e5der at binde fangen op p\u00e5, pinefulde lyde i \u00f8rerne, et kar over hovedet som der bliver trommet voldsomt p\u00e5,, falaqa, balanko,”kyllingebure” – kendte torturmetoder anvendt af b\u00f8dler overalt i visse staters forh\u00f8rslokaler. En endel\u00f8s r\u00e6kke af pinsler og ydmygelser.<\/P>

N\u00e5r alle disse grusomme forh\u00f8r er overst\u00e5et bliver fangen overladt til f\u00e6ngselsrutinen: bl\u00e5 uniform, alt h\u00e5ret barberet af, ind i sammenstuvningen af andre fanger, ind i snavset, d\u00e5rligt drikkevand fyldt med kryb, elendig mad, sj\u00e6ldent brusebad.<\/P>

Journalisten fra TIMES h\u00f8rte af en fange Ibrahim al-Bazi, en 27 \u00e5rig elektriker fra Bint Jebeil: “Vi h\u00f8rer ikke radio, vi ser ikke TV, vi f\u00e5r ingen aviser, b\u00f8ger eller andet l\u00e6sestof. Det eneste vi kan foretage os er at tale lavm\u00e6lt med cellekammeraterne. Den eneste form for underholdning var at fort\u00e6lle hinanden om film vi havde set, eller digte vi havde fundet p\u00e5 og som vi m\u00e5tte l\u00e6re udenad, fordi vi ikke havde noget at skrive p\u00e5 eller vi kunne bede. <\/P>

I dag er der, if\u00f8lge R\u00f8de Kors, ca. 150 fanger i Khiam. S\u00e5vidt vides er der kun en eneste journalist som som har opn\u00e5et tilladelse til et bes\u00f8g i f\u00e6ngslet. Det var det amerikanske TIME magazine`s reporter, som med ledsager blev taget med p\u00e5 en kort runde i cellerne, hans indtryk:”Ude skinner sommersolen, men fangernes celler ligger hen i uafbrudt m\u00f8rke. Lys og luft tr\u00e6nger n\u00e6sten ikke ind fra det tilgitrede vindue, som sidder helt oppe under loftet. Sm\u00e5 elektriske p\u00e6rer giver et svagt lys. N\u00e5r ens \u00f8jne har v\u00e6nnet sig til m\u00f8rket opdager man nogle detailler. P\u00e5 gulvfladen, som udg\u00f8r 12 kvadratmeter, ligger der fire tynde skumgummimadrasser, d\u00e6kket med gr\u00e5 t\u00e6pper. I hj\u00f8rnet er der en stor sort plastic spand som er toilettet. T\u00f8j og t\u00e6pper h\u00e6nger i snore p\u00e5 v\u00e6ggen. Den tunge luft er gennemtr\u00e6ngt af sved og desinfektionsmidler. Der hersker fuldst\u00e6ndig tavshed. En fange som siger noget uden at v\u00e6re blevet spurgt mister retten til den med l\u00e6ngsel ventede g\u00e5tur i “solg\u00e5rden.”<\/P>

Bortset fra dette korte bes\u00f8g af journalisten fra TIME er alle vidnesbyrd og rapporter om, hvad der foreg\u00e5r indenfor f\u00e6ngslets mure indhentet fra fanger, som har v\u00e6ret indesp\u00e6rrede og siden l\u00f8sladte. Nogle er blevet interviewede af Amnesty International`s repr\u00e6sentanter i Libanon, andre som blev overf\u00f8rt til israelske f\u00e6ngsler, har afgivet skriftlige beretninger gennem kontaktpersoner. Mange, som stadig bor i det sydlige Libanon er bange for at opgive deres navn. Visse af de personer som har opgivet deres navn er nu f\u00e6ngslede i Israel, hvilket ikke er kommet frem i den israelske presse.<\/P>

Disse vidnesbyrd handler om situationen i Khian f\u00e6ngslet for en eller to \u00e5r siden, hvad der helt pr\u00e6cist forg\u00e5r i \u00f8jeblikket, vil vi f\u00f8rst f\u00e5 at vide af de, som bliver l\u00f8sladt fremover.<\/P>

I l\u00f8bet af den f\u00f8rste tid i f\u00e6ngslet bliver den arresterede forh\u00f8rt. Det kan vare en time eller et halvt \u00e5r. N\u00e5r han ikke er i forh\u00f8rsrummet, bliver han anbragt i en enecelle p\u00e5 1 kvadratmeter. Beskrivelsen af de forskellige torturmetoder er ens i n\u00e6sten alle vidnesbyrd: elektro-chock, kogende og iskoldt vand, dry-blows, forskellige m\u00e5der at binde fangen op p\u00e5, pinefulde lyde i \u00f8rerne, et kar over hovedet  der bliver trommet voldsomt p\u00e5,  falaqa, balanko, “kyllingebure” – kendte torturmetoder anvendt af b\u00f8dler overalt i visse staters forh\u00f8rslokaler. En endel\u00f8s r\u00e6kke af pinsler og ydmygelser.<\/P>

N\u00e5r alle disse grusomme forh\u00f8r er overst\u00e5et bliver fangen overladt til f\u00e6ngselsrutinen: bl\u00e5 uniform, alt h\u00e5ret barberet af, ind i sammenstuvningen af andre fanger, ind i de snavsede omgivelser, prisgivet det d\u00e5rlige drikkevand fyldt med kryb, den elendige mad, de sj\u00e6ldne brusebade.<\/P>

Journalisten fra TIMES h\u00f8rte af en fange Ibrahim al-Bazi, en 27 \u00e5rig elektriker fra Bint Jebeil: “Vi h\u00f8rer ikke radio, vi ser ikke TV, vi f\u00e5r ingen aviser, b\u00f8ger eller andet l\u00e6sestof. Det eneste vi kan foretage os er at tale lavm\u00e6lt med cellekammeraterne. Den eneste form for underholdning er at fort\u00e6lle hinanden om film vi har set, eller digte vi har fundet p\u00e5, og som vi m\u00e5 l\u00e6re udenad, fordi vi ikke har noget at skrive p\u00e5  – eller vi kan bede. <\/P>

R\u00f8de Kors, som roser sig af at v\u00e6re i stand til at skaffe sig adgang til selv de \u00f8deste steder, hvert eneste f\u00e6ngsel i denne verden, k\u00e6mpede i 10 \u00e5r med de israelske regeringer og med general Antoine Lahad, h\u00e6rleder for SLA, for at f\u00e5 tilladelse til at sende en delegation til f\u00e6ngslet. Endelig kom tllladelsen i oktober 1985. R\u00f8de Kors arbejde, v\u00e6rdifuldt som det er, indeholder et paradox: de har ikke tilladelse til at viderebringe deres viden til omverdenen. De ansatte i R\u00f8de Kors m\u00e5 ikke tale med journalister eller bekendtg\u00f8re deres viden. Den viden de er n\u00e5et frem til bliver sendt til de ber\u00f8rte parter og ikke til andre. R\u00f8de Kors h\u00e6vder, at kun p\u00e5 den m\u00e5de er de i stand til at opn\u00e5 selv de mest brutale regimers tilladelse, kun p\u00e5 den m\u00e5de kan de bes\u00f8ge de mest forladte f\u00e6ngsler og give fangerne et glimt af h\u00e5b og kontakt med den ydre verden. Indtil 1988 var en fange i Khiam f\u00e6ngslet berretiget til et 5 minutters m\u00e5nedligt bes\u00f8g. Derp\u00e5 blev det besluttet at selv d\u00e8t var formeget. Men i begyndelsen af 1995 lev der genindf\u00f8rt bes\u00f8gstilladelse, men kun for enkelte af fangerne. Khadija Attawi beretter, at hun bes\u00f8gte sin s\u00f8n Sharif i 10 minutter – uden held pr\u00f8vede hun at skubbe sin h\u00e5nd ind under pigtr\u00e5den for at r\u00f8re ved ham: “S\u00e5l\u00e6nge han sad overfor mig, s\u00e5 jeg han gjorde sig umage for ikke at gr\u00e6de. men da de tilsidst trak ham bort, br\u00f8d han sammen og rystede af gr\u00e5d.”<\/P>

Nogle af celler i Khiam er anbragt i k\u00e6lderen, de er konstant fugtige og ligger hen i n\u00e6sten total m\u00f8rke, om vinteren er kulden her ekstrem, og om sommeren er har kv\u00e6lende varmt. I 1996 kom der en b\u00f8lge af l\u00f8sladelser og l\u00e6gerne p\u00e5 et hospital i Beirut unders\u00f8gte en gruppe af de l\u00f8sladte. “Fangerne fra Khiam har v\u00e6ret udsat for alvorlig tortur-helt ufatteligt, “udtalte dr. Ra’if Rida til journalisterne, “konsekvensen er at mange af de tidligere fanger lider af kronisk hovedpine og impotens, andre lider af d\u00e5rligt blodoml\u00f8b i benene fordi de har v\u00e6ret tvunget til at st\u00e5 oprejst i lange perioder. M\u00f8rket og fugten i cellerne resulterer i astma og d\u00e5rligt syn. “Psykiske problemer som depression, s\u00f8vnbesv\u00e6r og appetitl\u00f8shed forekom ogs\u00e5, if\u00f8lge l\u00e6gerne – samt hukommelsestab.<\/P>

Ikke alle overlever et ophold i Khiams forh\u00f8rsrum i k\u00e6lderen. Amnesty’s London afdeling har offentligggjort flere d\u00f8dsfald som f\u00f8lge af tortur. Kadri Abu Wasal direkt\u00f8r for det i Nazareth beliggende Friends of Prisoners and Detainees, har fors\u00f8gt at udarbejde en liste over dem, der er d\u00f8de i Khiam. Forel\u00f8big er han kommet frem til 14 – samstemmende med Amnesty’s navne.<\/P>

Hvilken rolle spiller Israel i alt dette? Israel erkender at der er 4 form\u00e5l med Khiam: afskr\u00e6kkelse og terrorisering af potentialle modstandere i “sikkerhedszonen”, f\u00e6ngsling af nuv\u00e6rende modstandere, indsamling og krydscheck af informationer under forh\u00f8r, og – m\u00e5ske allervigtigst: opretholdelse af en “bank” med gidsler, beregnet til udveksling med Ron Arad (en israelsk pilot, skudt ned over Libanon i 1980. Israel har i \u00e5revis p\u00e5st\u00e5et at Khiam f\u00e6ngslet udelukkende drives af SLA og ben\u00e6gter enhver mulighed for indblanding p\u00e5 f\u00e6ngslet. Men i praksis er Israel med i n\u00e6sten hver eneste afg\u00f8relse, der tr\u00e6ffes i f\u00e6ngslet – navnlig hvad ang\u00e5r l\u00f8sladelser. I henhold til tall\u00f8se vidnesbyrd er Israel involveret i f\u00e6ngslets dagligdag – indbefattet forh\u00f8rene.<\/P>

Det er velkendt at Israel regelm\u00e6ssigt lader v\u00e5ben og penge tilflyde SLA. Israelske soldater som har tjenestegjort i Libanon kan fort\u00e6lle, hvorledes de k\u00f8rte israelske forh\u00f8rsledere tilKhiam f\u00e6ngslets porte. Af og til var disse forh\u00f8rsledere fra den milit\u00e6re sikkerhedstjeneste, af og til var det almindelige israelske sikkerhedsfolk. Tidleigere fanger fort\u00e6ller, at de har h\u00f8rt hebraisk eller arabisk med hebraisk accent i forh\u00f8rsrummene. Nogle af forh\u00f8rslederne sagde de var israelere. Fanger, som blev overf\u00f8rt til israel\u00e6ske f\u00e6ngsler, sagde at de var ude for de samme forh\u00f8rsledere p\u00e5 begge sider af gr\u00e6nsen.<\/P>

N\u00e5r det er p\u00e5kr\u00e6vet overtager Israel den fulde kontrol over Khiam. I september 1991 blev 51 fanger l\u00f8sladt i bytte med oplysninger vedr. to israelske soldaters sk\u00e6bne. I l\u00f8bet af 96 blev ialt 75 fanger l\u00f8sladt i bytte for ligene af to israelske soldater. I marts 93 tillod Israel SLAs general Lahad at lade fanger i Khiam sende hilsner tilderes familie gennem den SLA kontrollerede radio. Grotesk nok kaldtes programmet. “Hilsner og Sange fra Khiam f\u00e6ngslet”- det var meget popul\u00e6rt. If\u00f8lge israelske kilder var meningen d\u00e8n at presse Hizbollah ledere til at indlede forhandlinger med det form\u00e5l at frigive israelske fanger.<\/P>

Den m\u00e5de hvorp\u00e5 Israel stikker dybt i den libanesiske sump belyses klart af Yasmin Afifi historie. Afifi fra Shatila blev arresteret , da hun var 17 i n\u00e6rheden af landsbyen Kila i “sikkerhedszonen” Da hunblev forh\u00f8rt i Israel blev hun repr\u00e6senteret af en advokat. Senere blev hun overf\u00f8rt til Khiam. Afifis mor kontaktede den israelske advokat, som skrev til anklagemyndighederne i marts 93 og kr\u00e6vede at f\u00e5 grunden til Afifi’s tilbageholdelse at vide, bad ogs\u00e5 om svar p\u00e5, hvorfor hun ikke var blevet stillet for en dommer og under hvilke omst\u00e6ndigheder hun var f\u00e6ngslet. Da advokaten sendte et andragende til h\u00f8jesteret, fik han at vide at retssagen var berammet til august. D. 4 august modtog advokaten et brev fra h\u00f8jesterets direkt\u00f8r; if\u00f8lge en bekendtg\u00f8relse  fra de israelske milit\u00e6re myndigheder har general Lahad besluttet at l\u00f8slade 5 kvindelige fanger fra Khiam f\u00e6ngslet, deriblandt Yasmin Afifi. Hun blev l\u00f8sladt i g\u00e5r udenfor et omr\u00e5de i det sydlige Libanon. Under disse omst\u00e6ndigheder er deres andragende overfl\u00f8digt. Vi har imformeret retten om at den er frafaldet.”<\/P>

Afifi havde da tilbragt 6 \u00e5r i Khiam fra hun var 17 til hun var 23 \u00e5r. Hun blev l\u00f8sladt nogle timer f\u00f8r hendes sag skulle for retten. Forbindelsen mellem det israelske retsv\u00e6sen og de m\u00f8rke f\u00e6ngselsk\u00e6ldre i det sydlige Libanon var \u00e5benlys.<\/P> <\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om Khiam f\u00e6ngslet i det sydlige Libanon. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/564"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=564"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/564\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=564"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=564"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=564"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}