{"id":561,"date":"2002-03-07T11:30:22","date_gmt":"2002-03-07T11:30:22","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-07T11:30:22","modified_gmt":"2002-03-07T11:30:22","slug":"ankaratel-aviv-aksen-nyt-spaendingsmoment-i-mellemosten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=561","title":{"rendered":"Ankara-Tel Aviv aksen …nyt sp\u00e6ndingsmoment i Mellem\u00f8sten"},"content":{"rendered":"
Maria Bergs\u00f8e, DPV<\/div>\n

Ankara-Tel Aviv aksen<\/P>

…nyt sp\u00e6ndingsmoment i Mellem\u00f8sten<\/P>

af Maria Bergs\u00f8e<\/P>

Bragt i Tidskriftet SALT nr. 3, maj 1998<\/B><\/P> I al diskretion blev der i februar 1996 indg\u00e5et en milit\u00e6r aftale mellem den tyrkiske og israelske regering, der vakte dyb bekymring i den arabiske verden. Aftalen giver begge lande ret til at bruge hinandens luftrum til tr\u00e6ning for deres luftv\u00e5ben. I Cairo erkl\u00e6rede Den arabiske Liga, at de opfattede det som en agression mod den arabiske verden, en direkte trussel mod Syrien, Libanon og irak.<\/B>

Samme \u00e5r i juni ankom ikke desto mindre de f\u00f8rste tyrkiske piloter til Israel for at blive tr\u00e6net i at betjene den nyeste teknologi inden for flyvev\u00e5ben. Senere p\u00e5 \u00e5ret blev der indg\u00e5et en aftale om anti-terror samarbejde.<\/P>

Dette var begyndelsen. Siden har det milit\u00e6re samarbejde udviklet sig til at omfatte spr\u00e6ngfarlige omr\u00e5der, hvilket burde p\u00e5kalde sig langt st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed og bekymring end det hidtil har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet i vores del af verden. Her skal fors\u00f8ges at freml\u00e6gge nogle af de omr\u00e5der, samarbejdet efterh\u00e5nden omfatter.<\/P>

Tilskyndet af Washington<\/P>

If\u00f8lge Middle East Intemational september 97 st\u00e5r de tyrkiske generaler bag aksen. Det milit\u00e6re samarbejde er imidlertid st\u00e6rkt tilskyndet af Washington. Den \u00f8konomiske side af samarbejdet er repr\u00e6senteret gennem indflydelse fra de to landes private sektor. Israelske investorer har et godt \u00f8je til det enorme tyrkiske marked og h\u00e5ber desuden at g\u00f8re indhug i Centralasien gennem joint-ventures med tyrkiske selskaber. Den p\u00e5g\u00e6ldende handel blev femdoblet fra 1992-96 og forventes yderligere at vokse efter indg\u00e5elsen af en frihandelsaftale. Israel har nu mulighed for at konkurrere direkte med europ\u00e6iske selskaber, som drager fordel af den toldunion, der blev underskrevet i 1996.<\/P>

Ikke mindst timingen af den milit\u00e6re og handelsm\u00e6ssige alliance mellem Tyrkiet og Israel er faldet mange Mellem\u00f8st iagttagere for brystet. Klodset og udiplomatisk forekommer det i lyset af den voldsomt sp\u00e6ndte situation mellem den israelske regering og pal\u00e6stinenserne.<\/P>

Efter Oslo-aftalen<\/P>

Som bekendt var det Oslo-aftalen, med den s\u00e5kaldte fredsproces, der overhovedet gjorde det muligt for Tyrkiet at indlede forbindelsen til Israel. Mange tyrkere giver nu udtryk for, at man er g\u00e5et for langt og for hurtigt. Kan gevinsten ved det milit\u00e6re, teknologiske samarbejde og den f\u00e6lles efterretningstjeneste opveje vreden i de arabiske lande, navnlig i Syrien, Libanon og Irak? Det kan n\u00e6ppe virke beroligende p\u00e5 de omgivende lande, n\u00e5r Israels forsvarsminister f.eks. kommer med udtalelser om, at Tyrkiet og Israel tilsammen udg\u00f8r en m\u00e6gtig n\u00e6ve! Hvem skal den bruges mod?<\/P>

Under den store islamiske konference i december 1997 i Iran blev det milit\u00e6re samarbejde mellem Tyrkiet og Israel voldsomt kritiseret. Men den tyrkiske forsvarsminister Izmet Sezgin afviste anklagen: “Vi vil forts\u00e6tte vores samarbejde, fordi vi tror, at fred i omr\u00e5det kun kan gennemf\u00f8res gennem et s\u00e5dant samarbejde.” <\/P>

I januar i \u00e5r blev der p\u00e5 et m\u00f8de i Ankara mellem de to landes forsvarsministre taget skridt til yderligere at styrke den strategiske alliance. Som den f\u00f8rste israelske forsvarsminister nogensinde ankom Yitzhak Mordechai til Tyrkiet p\u00e5 et tre dages bes\u00f8g. Et af emnerne var at aftale et tidspunkt, m\u00e5ske tidligt i 1998, for f\u00e6lles milit\u00e6re fl\u00e5de\u00f8velser i det \u00f8stlige Middelhav, indbefattende israelske, amerikanske og tyrkiske krigsskibe. Igen m\u00e5tte den tyrkiske regering tilbagevise en enig arabisk kritik.<\/P>

M\u00f8det drejede s\u00ecg desuden om Israels 650 mill. dollars kontrakt p\u00e5 at forny Tyrkiets for\u00e6ldede F-4 fly og forberede endnu en kontrakt til at modernisere 58 af Tyrkiets F-5 fly, samt genoptage produktionen af Israels vigtigste kamptanks som finder sted i Tyrkiet.<\/P>

Dette h\u00f8jtst\u00e5ende bes\u00f8g – den israelske forsvarsminister m\u00f8dtes med premierminister Mesut Yiilmaz og h\u00e6rchefen general Hakhi Karadayi – var et umiskendeligt tegn p\u00e5, at Tyrkiet har forladt den tidligere politiske balancegang i forhold til den arabiske verden.<\/P>

Store gensidige fordele<\/P>

For Israel indeb\u00e6rer alliancen med NATO-landet Tyrkiet um\u00e5delige fordele. Og for Tyrkiet giver samarbejdet med Israel f\u00f8rst og fremmest adgang til avanceret v\u00e5benteknologi. Ingen af de to lande kan genere hinanden med krav om menneskerettigheder. B\u00e5de Tyrkiet og Israel undertrykker brutalt deres store minoritets-befolkninger, s\u00e5 deres alliance hviler ogs\u00e5 p\u00e5 en sikkerhed mod indbyrdes kritik. Begge legitimerer deres praksis ved at fremh\u00e6ve behovet for “naturlig” ekspansion – i h\u00e5b om at blive v\u00e6rdifulde allierede for Vesten, navnlig USA. Tyrkiets st\u00e6rke milit\u00e6r demonstrerer ved enhver lejlighed sin tilknytning til Vesten, trods landets formindskede geostrategiske betydning efter Sojetunionens kollaps. Og den kemalistiske elite (tilh\u00e6ngere af Kemal Ataturks nationalisme) demonstrerer deres opbakning til sekularismen. Grundloven er som bekendt sekul\u00e6r, mens Tyrkiets befolkning er overvejende muslimsk! Det tyrkiske establishment ser store fordele i at f\u00e5 adgang til Israels teknologiske kunnen, som hidr\u00f8rer fra USA\u2019s st\u00f8tte til landets milit\u00e6re, teknologiske udvikling.<\/P>

Vand og Olie<\/P>

Israelerne h\u00e5ber samtidig p\u00e5 at f\u00e5 lettere adgang til vand fra floden Eufrat. Adgangen til vand er af stor strategisk betydning i hele omr\u00e5det. Gennem investeringer i det store anatolske d\u00e6mningsprojekt GAP er det planen at opd\u00e6mme Eufrat og udvinde hydro-elektricitet bl.a. til overrisling. Noget der kan skabe problemer for Syrien. Gennem opk\u00f8b af jord i GAP regionen h\u00e5ber Israel i samarbejde med Tyrkiet at kunne bruge vand “kortet” overfor arabernes “oliekort” og p\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5 d\u00e6kket sit energibehov.<\/P>

Olie og gasr\u00f8rledninger g\u00e5r gennem Tyrkiet og kan udg\u00f8re en v\u00e6rdifuld forsyningskilde for Israel. Til geng\u00e6ld m\u00e5 Israel hj\u00e6lpe Tyrkiet med at knuse PKK og kontrollere den kurdiske nationalisme. Den israelske, s\u00e5vel som den amerikansk-j\u00f8diske st\u00f8tte til Tyrkiet, bidrager til at f\u00e5 kritikken til at forstumme: Nemlig kritikken af de tre millioner kurderes fordrivelse fra det syd\u00f8stlige Tyrkiet – mange i\u00f8vrigt fra GAP regionen, hvor olie- og gasr\u00f8rledninger, samt ikke mindst vandressourcerne findes. I januar truede lederen af PKK, Abdullah \u00d6zalan med at angribe “israelske interesser”. I hvert fald er Israel p\u00e5 klar kollisionskurs med den kurdiske nationale bev\u00e6gelse. For nogen tid siden er en saudi-arabisk spion blevet anholdt, hvis opgave det var at finde ud af, hvor meget Israel havde k\u00f8bt op af GAP regionen.<\/P>

Milit\u00e6r-alliancen, som antagelig vil udvikle sig til en forsvarspagt, v\u00e6kker som n\u00e6vnt dyb bekymring i de arabiske lande. Ikke mindst fordi den vil styrke den i forvejen enorme amerikanske indflydelse i hele Mellem\u00f8sten: “Den Nye Verdensorden”, som pr\u00e6sident Bush proklamerede efter den sidste golfkrig. En ting er i hvert fald givet. Med denne milit\u00e6re alliance er der skabt nye modsigelser og sp\u00e6ndinger, som forekommer farlige i en del af verden, som i forvejen betragtes som h\u00f8jrisiko-fyldt.<\/P> <\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I al diskretion blev der i februar 1996 indg\u00e5et en milit\u00e6r aftale mellem den tyrkiske og israelske regering, der vakte dyb bekymring i den arabiske verden. Aftalen giver begge lande ret til at bruge hinandens luftrum til tr\u00e6ning for deres luftv\u00e5ben. I Cai L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/561"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=561"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/561\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=561"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=561"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=561"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}