{"id":554,"date":"2002-03-07T11:24:30","date_gmt":"2002-03-07T11:24:30","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-07T11:24:30","modified_gmt":"2002-03-07T11:24:30","slug":"pax-palaestinahvornar-mon","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=554","title":{"rendered":"Pax Pal\u00e6stina – hvorn\u00e5r mon?"},"content":{"rendered":"
Ole Olsen, DPV<\/div>\n

Pax Pal\u00e6stina – hvorn\u00e5r mon?<\/B><\/P>

af Ole Olsen<\/P>

Formand for FN-forbundets Menneskeretsudvalg og for Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening.<\/P> D. 4. maj 1999 blev en vigtig dato i Mellem\u00f8sten overskredet, nemlig 5 \u00e5rs dagen for Oslo-aftalen, hvor processen skulle have f\u00f8rt til en permanent l\u00f8sning p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som mere end nogen andre har v\u00e6ret p\u00e5 FN\u2019s dagsorden i \u00e5revis – det pal\u00e6stinensiske.

For s\u00e5 vidt er det ikke overraskende, at der ikke blev f\u00f8dt store fredsl\u00f8sninger d. 4. maj – eftersom der i slutningen af 1998 blev udskrevet valg i Israel til 17. maj – utvivlsomt taktisk bestemt af Netanyahu, som h\u00e5bede at en sk\u00e6rpet konflikt med pal\u00e6stinenserne i de f\u00f8rste maj-dage kunne gavne hans valgchancer.<\/P>

Det gjorde det \u00f8jensynligt ikke for han tabte. Overraskende nok blev fredsprocessen knap nok et tema i valgkampen. Dertil var partierne for enige om de centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l i konflikten og for uenige om indre forhold i Israel – et verdsligt eller et religi\u00f8st land?<\/P>

Selv om Ehud Barak vandt, betyder det s\u00e5ledes ikke at pal\u00e6stinensiske krav til Israel – heraf mange internationalt st\u00f8ttede – fik de israelske v\u00e6lgeres opbakning. Konflikten lever derfor fortsat i v\u00e6rste velg\u00e5ende og har krav p\u00e5 vores fulde opm\u00e6rksomhed. 6-7 millioner pal\u00e6stinensere, heraf knap 4 millioner som flygtninge, venter p\u00e5 afklarede og bedre forhold.<\/P>

Der er derfor grund til at g\u00f8re status, ogs\u00e5 over indsatsen i Danmark, hvor FN-forbundet har v\u00e6ret med til at s\u00e6tte lys p\u00e5 nogle af de tunge sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor FN-vedtagelser fortsat er centrale i debatten.<\/P>

 Pal\u00e6stinensisk land og stat<\/B><\/P>

Formlen for l\u00f8sning af den lange konflikt har i 30 \u00e5r heddet land for fred og selvbestemmelse for pal\u00e6stinenserne. Israel skal r\u00f8mme besat land (jf. Sikkerhedsr\u00e5dsresolution 242 fra 1967) og pal\u00e6stinensere og nabolande skal acceptere staten Israel og samarbejde med den p\u00e5 normal vis. Ca. 25 pct. af det oprindelige mandatomr\u00e5de er folkeretlig defineret som besat, hvortil kommer Golan-h\u00f8jderne og “sikkerhedszonen” i det sydlige Libanon.<\/P>

I Oslo-aftalen var det aftalt, at ca. 90 pct. af det besatte land gradvis skulle overg\u00e5 til pal\u00e6stinensisk selvstyre. Det er sket i mindre omfang, og p\u00e5 Vestbredden er kun 6 pct. af arealet “rigtigt” selvstyreland, ca. 25 pct. delvist selvstyreland og de resterende 70 pct. “Israel-land”. I Gaza er 60 pct. selvstyreland og 40 pct. “Israel-land”. <\/P>

Samlet betyder det, at Israel har r\u00f8mmet under 10 pct. af Vestbred+Gaza, alts\u00e5 trukket sig fra et samlet areal mindre end Lolland. Dertil kommer at selvstyrets landkort i dag ligner hullerne i en Schweitzer-ost, hvilket g\u00f8r en national udvikling meget vanskelig.<\/P>

Den israelske forklaring p\u00e5 den manglende r\u00f8mning er til dels, at pal\u00e6stinenserne ikke har leveret den fred som de skulle til geng\u00e6ld for landomr\u00e5der. En vurdering af argumentets kvalitet afh\u00e6nger is\u00e6r af om pal\u00e6stinensiske myndigheder kan\/skal g\u00f8res ansvarlig for enhver pal\u00e6stinensers handling – n\u00e5r myndighederne i \u00f8vrigt har bek\u00e6mpet opposition med midler i strid med menneskerettighederne.<\/P>

I en slutfase bliver det med garanti et af de helt store stridsemner, hvor meget territorium en eventuel pal\u00e6stinensisk stat kommer til at omfatte. St\u00e5r det til Israel, bliver det n\u00e6ppe over halvdelen af de besatte omr\u00e5der. Det forventes dog, at Barak-regeringen vil “tilbyde” flere procenter end Netanyahu ville. Pal\u00e6stinenserne er omvendt ikke villige til at n\u00f8jes med mindre end det fulde besatte territorium – eller tilsvarende. De finder, at de 75 pct. af Pal\u00e6stina, som de mistede ved Israels oprettelse, m\u00e5 v\u00e6re nok.<\/P>

Perspektivet for en stat – der som s\u00e5dan f\u00e5r mere og mere international st\u00f8tte, bl.a. i kredsen af EU-lande – er meget t\u00e6t forbundet med sp\u00f8rgsm\u00e5let om territorium. Der er bestemt en mulighed for, at der kan blive tale om en stat (n\u00e6sten) uden land, hvis forhandlingerne og omverdenen fortaber sig i staten som id\u00e9 og fors\u00f8mmer at vurdere om det kan blive en hel og levedygtig stat. Det er et tema, som FN-forbundet vil v\u00e6re med til at kaste lys over p\u00e5 en konference i for\u00e5ret 2000.<\/P>

Sp\u00f8rgsm\u00e5let om bos\u00e6ttelserne h\u00f8rer un\u00e6gteligt ogs\u00e5 med i denne sammenh\u00e6ng. Israel bygger fortsat huse p\u00e5 besat land og overflytter egne borgere dertil, og har indtil videre ikke r\u00f8mmet en eneste af de ca. 150 lokaliteter. Israel regner faktisk med at kunne bibeholde langt hovedparten, ogs\u00e5 selv om det vil v\u00e6re ret besv\u00e6rligt for en pal\u00e6stinensisk stat at have en anden stat boende i enklaver. FN\u2019s generalforsamling besluttede i for\u00e5ret, at der senere i \u00e5r skal holdes en konference, der skal fastsl\u00e5 om bos\u00e6ttelser er i strid med 4. Genevekonvention om adf\u00e6rd i besatte omr\u00e5der, et synspunkt alle lande i FN (minus Israel og 2-3 andre lande) hidtil har forf\u00e6gtet.<\/P>

 Jerusalem – hvis by?<\/B><\/P>

Under ovenn\u00e6vnte overskrift var FN-forbundet i marts medarrang\u00f8r af en konference i K\u00f8benhavn, hvor 250 deltagere m\u00f8dte frem. Sigtet var at belyse Jerusalem-sp\u00f8rgsm\u00e5let, et af de “udsatte” og nu st\u00e6rkt forsinkede konfliktemner i Oslo-processen, og dets betydning for en fredelig fremtid for israelere og pal\u00e6stinensere.<\/P>

Skal man tro b\u00e5de den nuv\u00e6rende og den forhenv\u00e6rende israelske regering, er sp\u00f8rgsm\u00e5let – trods bem\u00e6rkningerne i Oslo-aftalen – slet ikke til debat. Jerusalem skal forblive Israels “evige og udelelige hovedstad”, var der fuld enighed om under valgkampen mellem de betydende politiske partier i Israel. EU-landene udtalte sig i for\u00e5ret ganske modsat, ved at erkl\u00e6re sig enig i FN\u2019s formulering ved Israels oprettelse om at hele byen var et “corpus separatum”, og at dens politiske tilh\u00f8rsforhold var uafklaret. Siden 1967 har \u00d8st-Jerusalem, jf. FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d, haft status som besat omr\u00e5de. USA medvirker ogs\u00e5 til at holde sp\u00f8rgsm\u00e5let \u00e5bent ved at uds\u00e6tte flytning af landets ambassade til byen.<\/P>

P\u00e5 n\u00e6vnte konference var alle opl\u00e6gsholdere enige om, at Jerusalem var ved at blive kvalt i dens politiske og religi\u00f8se symbolv\u00e6rdi, og at den p\u00e5 flere m\u00e5der var ved at blive uudholdelig at leve i for dens borgere med almindelige behov. Omvendt er det umuligt at skille religion og politik i en debat om fremtiden for byen – hvis gr\u00e6nser i \u00f8vrigt er blevet omdefineret flere gange af Israel. <\/P>

Der er under alle omst\u00e6ndigheder behov for meget politisk knofedt – ogs\u00e5 for andre end de direkte involverede parter – for at forene to nationers krav p\u00e5 at have byen som hovedstad med tre religioners aspirationen. Dertil kommer – og ikke mindre vigtigt – respekten for FN\u2019s mange resolutioner om gr\u00e6nsedragning, bos\u00e6ttelser og menneskerettigheder i byen. Man kan i hvert fald ikke satse p\u00e5 at overse Jerusalem-sp\u00f8rgsm\u00e5let i en freds-proces. <\/P>

4 mio. flygtninges fremtid<\/B><\/P>

Den nok h\u00e5rdeste n\u00f8d at kn\u00e6kke i den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt bliver flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5let, som ber\u00f8rer op til 4 millioner menneskers fremtid, fordelt p\u00e5 en r\u00e6kke lande og omr\u00e5der, herunder Vestbredden og Gaza. Der er hovedsagelig tale om mennesker (og deres efterkommere) som flygtede i forbindelse med Israels oprettelse i 1948. Der strides fortsat meget om, hvad der faktisk skete, men der er blandt historikere nu stort set enighed om, at de fleste blev flygtninge som resultat af en p\u00e5 forh\u00e5nd planlagt fordrivelse, en forst\u00e5else der dog kun i er accepteret blandt f\u00e5 i Israel.<\/P>

Allerede i slutningen af 1948 vedtog FN\u2019s generalforsamling i n\u00e6sten enighed (resolution 194), at de pal\u00e6stinensiske flygtninge havde ret til at vende hjem s\u00e5 hurtigt som praktisk muligt. Dette synspunkt er blev bekr\u00e6ftet hvert eneste \u00e5r siden, og har ogs\u00e5 derfor fortsat gyldighed. Princippet om hjemvenden er i \u00f8vrigt centralt i den internationale flygtningeindsats og har ogs\u00e5 st\u00e5et \u00f8verst blandt kravene til Serbien i Kosovo-konflikten. <\/P>

Indtil videre er der ingen fremskridt i sp\u00f8rgsm\u00e5let og Barak har samme afvisende synspunkt som Netanyahu havde. De er f\u00e6lles om at mene at Israel intet ansvar har for flygtningene og at de skal ikke kunne vende hjem til de omr\u00e5der som de er flygtet fra; et mindre antal kan m\u00e5ske tillades at rejse “hjem” til Gaza eller vestbredden, siges det.<\/P>

Det er ret usikkert, hvor mange som reelt kan t\u00e6nke sig at vende hjem. Dels eksisterer hjemmet rent fysisk oftest slet ikke mere, dels har en stor del etableret sig andre steder og er trods flygtningestatus nogenlunde tilfredse hvor de er, men is\u00e6r flygtninge fra Libanon, Syrien og lejrene i Gaza og vestbredden \u00f8nsker formentlig at vende tilbage.<\/P>

Under alle omst\u00e6ndigheder handler det b\u00e5de om at sikre en t\u00e5lelig tilv\u00e6relse for s\u00e6rdeles mange pal\u00e6stinensere og om at h\u00e5ndh\u00e6ve de internationale principper som ligger til grund for det internationale flygtningearbejde. Det er i hvert fald absurd, hvis nogen forestiller sig at bil\u00e6gge striden mellem israelere og pal\u00e6stinensere uden at finde en l\u00f8sning p\u00e5 flygtningenes fremtid.<\/P>

Danmark stemmer i FN hvert \u00e5r for bekr\u00e6ftelsen af resolution 194, men det er sj\u00e6ldent at synspunktet om hjemvenden fremh\u00e6ves, n\u00e5r kravene til en fredsl\u00f8sning opstilles fra dansk side. I en periode har dette givet mening, eftersom flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5let i f\u00f8lge Oslo-aftalen var blandt de som skulle vente et par \u00e5r, men nu m\u00e5 sagen helt frem p\u00e5 dagsordenen.<\/P>

 Vilje til politisk pres?<\/B><\/P>

Som illustreret er der lang vej at g\u00e5, f\u00f8r FN og andre kan lukke den pal\u00e6stinensiske sagsmappe og gl\u00e6de sig over afsluttet arbejde. Hvor lang vil i is\u00e6r afh\u00e6nge af, om de “rigtige” synspunkter (-Jeg mener pal\u00e6stinenserne b\u00f8r leve som frie mennesker i dag, i morgen og i al evighed, Bill Clinton, April 1999), f\u00f8lges op af initiativer som understreger at der ikke kun er tale om holdninger til s\u00f8ndagsbrug. <\/P>

Jeg m\u00e5 i hvert fald advare imod at tro, at den nye regering i Israel g\u00f8r en afg\u00f8rende forskel og uden et betydeligt internationalt pres vil acceptere de FN-pr\u00e6misser, der er opstillet til en l\u00f8sning. Det vil ogs\u00e5 v\u00e6re naivt at regne med at pal\u00e6stinenserne – som ikke har ressourcer til at f\u00f8re magtpolitik – p\u00e5 egen h\u00e5nd kan opn\u00e5 ret meget ved forhandlingsbordet.<\/P>

I 1993 fik parterne bag Oslo-aftalen gode ord og fredspriser med p\u00e5 vejen, selv om aftalen satte afg\u00f8rende konfliktpunkter ud p\u00e5 et ventespor. Det var m\u00e5ske en acceptabel pris for at f\u00e5 gang i en proces, men metoden med at uds\u00e6tte det vigtigste til senere kan n\u00e6ppe bruges endnu engang. Det b\u00f8r klart afspejle sig i de krav, som der fra dansk og international side stilles til en l\u00f8sning. Og det b\u00f8r ogs\u00e5 klart meldes ud, at det bliver dyrt for de vrangvillige, hvis FN-principperne tilsides\u00e6ttes.<\/P> <\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ole Olsen, DPV Pax Pal\u00e6stina – hvorn\u00e5r mon? af Ole Olsen Formand for FN-forbundets Menneskeretsudvalg og for Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening. D. 4. maj 1999 blev en vigtig dato i Mellem\u00f8sten overskredet, nemlig 5 \u00e5rs dagen for Oslo-aftalen, hvor processen skulle have … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/554"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=554"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/554\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=554"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=554"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=554"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}