{"id":541,"date":"2002-03-07T11:08:37","date_gmt":"2002-03-07T11:08:37","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-07T11:08:37","modified_gmt":"2002-03-07T11:08:37","slug":"et-faengsel-abner-sine-porte","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=541","title":{"rendered":"Et f\u00e6ngsel \u00e5bner sine porte"},"content":{"rendered":"
Ina Tin, Amnesty International<\/div>\n

Et f\u00e6ngsel \u00e5bner sine porte<\/B><\/P>

I 16 \u00e5r var Khiam-f\u00e6ngslet det mest berygtede f\u00e6ngsel i Libanon og Israel.<\/P>

Ina Tin<\/P>

Tidsskriftet “Pal\u00e6stina Orientering” har for nogle \u00e5r siden bragt en artikel om det berygtede Khiam f\u00e6ngsel. Dansk Pal\u00e6stinensisk Venskabsforenings Nyhedsbrev har ogs\u00e5 skrevet om Khiam og her<\/A> p\u00e5 hjemmesiden er f\u00e6ngslet ogs\u00e5 blevet omtalt.<\/P>

Vi bringer her en artikel fra Amnesty Internationals danske medlemsblad i september. Temaet for dette nummer er Organiseret Vold.<\/P>

I \u00e5revis har Amnesty og R\u00f8de Kors arbejdet for fangerne i Khiam – dette arbejde omtales ogs\u00e5 i artiklen.<\/P>

Dagene inden den israelske bes\u00e6ttelsesh\u00e6r trak sig tilbage efter 22 \u00e5r, forudsagde de danske medier, med f\u00e5 undtagelser, hvilken katastrofe den israelske tilbagetr\u00e6kning ville medf\u00f8re for Libanon. Ganske f\u00e5 n\u00e6vnte hvilke lovl\u00f8se tilstande der herskede i Sydlibanon under den israelske bes\u00e6ttelse. Ingen skrev om det berygtede Khiam f\u00e6ngsel som var ledet af Israel og SLA, South Lebanese Army, som var betalt, tr\u00e6net og udrustet af Israel.<\/P> En h\u00e5ndskrevet liste over torturb\u00f8dler er h\u00e6ngt op p\u00e5 muren til Khiamf\u00e6ngslet i Sydlibanon. Ved siden af h\u00e6nger en liste over “Martyrerne”. De som d\u00f8de efter torturen i Khiam-f\u00e6ngslet. En gruppe m\u00e6nd og kvinder har samlet sig for at skrive deres navne p\u00e5 en tredje, endnu ufuldst\u00e6ndig liste: Listen over alle som sad f\u00e6ngslet i Khiam.

I dag omfavner de hinanden i smil og t\u00e5rer. Det er en uge siden Israel trak sig ud af Sydlibanon. En uge siden fangevogterne fra den sydlibanesiske h\u00e6r (SLA), Israels forl\u00e6ngede arm i syd, flygtede over gr\u00e6nsen til Israel i frygt for Hizbollahs h\u00e6vnaktioner. En uge siden fangerne blev befriet, da lokalbefolkningen stormede f\u00e6ngslet og spr\u00e6ngte de l\u00e5ste celled\u00f8re. I dag m\u00f8des fangerne i f\u00e6ngslets g\u00e5rd som frie m\u00e6nd og kvinder. Over dem br\u00e6nder solen gennem pigtr\u00e5d og vinden hvirvler st\u00f8v og sand op mellem betonmurene.<\/P>

Tortur ren rutine<\/P>

I l\u00f8bet af f\u00e6ngslets 16-\u00e5rige historie blev ingen af fangerne nogensinde stillet for en dommer. Ingen blev d\u00f8mt til afsoning i Khiam-f\u00e6ngslet. Fangerne var sp\u00e6rret inde uden lov og dom, uden at v\u00e6re anklaget for en forbrydelse, uden at vide hvorn\u00e5r de blev l\u00f8sladt. De kunne v\u00e6re mist\u00e6nkt for at modarbejde den israelske okkupation, eller mist\u00e6nkt for at kende nogen som gjorde det. F\u00e6ngslet fungerede som et pressionsmiddel for at f\u00e5 andre til at snakke eller som et forhandlingskort i fangeudvekslingen med Hizbollah. En velbegrundet frygt spredte sig i lokalbefolkningen.<\/P>

I de 16 \u00e5r hvor Khiam-f\u00e6ngslet var det mest berygtede f\u00e6ngsel i Libanon og Israel, arbejdede medlemmer af Anmesty International over hele verden for at f\u00e5 fangerne fri. For i Khiam var tortur ren rutine og mishandling en del af regimet. Nogen overlevede 15 \u00e5r bag murene. Andre overlevede ikke. Undervejs blev fanger l\u00f8sladt som fysiske og psykiske vrag, men pladserne blev hurtigt fyldt op af nye fanger.<\/P>

Alle Amnestys aktionsformer blev taget i brug i arbejdet for Khiam-fangerne. Fra hasteaktioner efter arrestationer til kampagner mod selve f\u00e6ngselsdriften. Fra adoption af enkeltfanger og \u00e5r med brevskrivning til pres mod de ansvarlige myndigheder i Israel. Ingen fange i Khiam modtog nogensinde brevene i f\u00e6ngslet, men Amnestys rapporter og aktioner bidrog alligevel til, at s\u00f8gelyset blev rettet mod forholdene i Khiam. Det internationale pres mod de israelske myndigheder blev \u00f8get, selv om israelerne h\u00e5rdnakket sk\u00f8d ansvaret over p\u00e5 SLA-militsen og ben\u00e6gtede at kende til forholdene i Khiam. Dette til trods for, at Israel betalte SLA-vogternes l\u00f8nninger, inspicerede f\u00e6ngslet j \u00e6vnligt, var til stede under forh\u00f8r og s\u00f8rgede for udstyr til driften.<\/P>

I dag vajer Libanons flag og Hizbollahs fane side om side over pigtr\u00e5dsrullerne p\u00e5 toppen af f\u00e6ngselsportene. Det er en uge siden de tungt bev\u00e6bnede fangevogtere forhandlede sig til frit lejde, med den rasende menneskern\u00e6ngde uden for f\u00e6ngselsporten, mod at efterlade fangerne uskadte.<\/P>

Klaustrofobi<\/P>

Klokken 10 tirsdag den 23. maj 2000.<\/P>

– Vi var i cellen da det skete, fort\u00e6ller Cosette Ibrahim, en af Khiam-fangerne som Amnesty aktionerede for. – Da vi h\u00f8rte skud, frygtede vi det v\u00e6rste, nemlig at de var begyndt at henrette fanger som led i r\u00f8mningen af f\u00e6ngslet. Vi h\u00f8rte r\u00e5b fra folk som str\u00f8mmede mod f\u00e6ngslet og SLAvogtere som skreg: “Kom ikke n\u00e6rmere”! S\u00e5 flygtede de, men de tog n\u00f8glerne med sig. 144 fanger sad tilbage, l\u00e5st inde i cellerne. Efter nogle timer havde folk udefra f\u00e5et brudt alle celled\u00f8rene op. Vi var fri, siger Cosette, som om hun stadig ikke helt har forst\u00e5et, at det virkelig er sandt.<\/P>

En Amnesty-delegation er kommet til Sydlibanon for at m\u00f8de de frigivne fanger og gense Khiam-f\u00e6ngslet sammen med dem.<\/P>

Muhammad Jamil ser sig desorienteret rundt, da vi kommer ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen i Khiam-f\u00e6ngslet. Det er f\u00f8rste gang han ser stedet, selvom han har v\u00e6ret fange her siden august 1999. Alligevel har han aldrig bev\u00e6get sig rundt i f\u00e6ngslet uden en h\u00e6tte trukket over hovedet. Men i den m\u00f8rke fangeafdeling 11 kan han vise rundt.<\/P>

– Her var min celle, siger Muhammad Jamil og f\u00f8rer mig gennem en trang og m\u00f8rk gang. Cellen er fugtig og luften t\u00e6t. Her er plads til ti fanger i fem k\u00f8jesenge. Uldt\u00e6pper, h\u00e5ndkl\u00e6der, madrester og t\u00f8j er efterladt i et kaos. Nogen er begyndt at sl\u00e5 jernsengene i stykker. Fra en lille vindues\u00e5bning med jerngitter kommer lidt lys en halv meter ind, resten af cellen ligger i m\u00f8rke.<\/P>

Muhammad roder rundt henne ved den seng, som var hans, s\u00e5 udbryder han tilfreds: – Her er den, se her. Han m\u00e5 tage t\u00f8jstykket foran vinduet helt v\u00e6k, for at jeg kan se. Her i cellens m\u00f8rke har han siddet dag ud og dag ind og broderet vers fra Koranen med fine sting i r\u00f8dt og gr\u00f8nt. – Det var en opmuntring for os, forklarer han. Den indelukkede luft og manglen p\u00e5 lys giver et strejf af klaustrofobi.<\/P>

Det er knapt ti m\u00e5neder siden SLA kom og hentede Muhammad hjemme i landsbyen. 145 dage blev han udsat for forh\u00f8r og tortur med h\u00e5ndjern og h\u00e6tte over hovedet, h\u00e6ngt op i en elektrisk mast og sl\u00e5et med elektriske kabler der var viklet sammen i knuder. Med h\u00e6tten over hovedet blev han fortalt, at en hund ville angribe ham, hvis ikke han snakkede. Han h\u00f8rte hunden og ventede r\u00e6dselsslagent p\u00e5 angrebet. Torturen gentog sig. Mellem forh\u00f8rene blev han sp\u00e6rret inde i en isolationscelle s\u00e5 lille, at han ikke kunne ligge udstrakt. – Jeg plejede at str\u00e6kke benene op over d\u00f8ren, forklarer Muhammad.<\/P>

Isolationscellerne<\/P>

Fra Khiam-f\u00e6ngslet har l\u00f8sladte fanger gennem \u00e5rene berettet om fanger, som blev holdt isoleret i \u00e5revis. Der er isolationsceller som kun m\u00e5ler 80×80 cm.<\/P>

Ni`ma Daqduq, som blev l\u00f8sladt efter otte \u00e5rs fangenskab i Khiam fort\u00e6ller, at han blev tvunget til at sidde s\u00e5dan i 16 dage, da han lige var kommet til Khiam og blev udsat for h\u00e5rde forh\u00f8r. – Efter s\u00e5 lang tid i s\u00e5dan en stilling f\u00f8ler man, at kroppen er lige ved at eksplodere, siger Ni’ma.<\/P>

Disse isolationsceller er fjernet. Det skete efter, at Den internationale R\u00f8de kors komite fik adgang til f\u00e6ngslet efter syv \u00e5rs udelukkelse. Fangerne kan fort\u00e6lle om store forbedringer efter at R\u00f8de kors havde v\u00e6ret der. Cellerne fik bedre udluftning, fangerne fik lov til flere g\u00e5rdture, senge, madrasser og lidt kontakt til omverden. Familierne fik lov at bes\u00f8ge fangerne \u00e9n gang om m\u00e5neden. Det var syv \u00e5r siden det sidst var sket.<\/P>

Der er tr\u00e6ngsel i f\u00e6ngslets trange korridorer og lukkede g\u00e5rde. Mange libanesiske familier med b\u00f8rn og gamle har taget turen til Khiam for at tage f\u00e6ngslet i \u00f8jesyn. De stopper op og lytter, n\u00e5r tidligere fanger fort\u00e6ller om, hvad der foregik. I en lukket g\u00e5rd med en elmast er der mange samlet. Her blev fangerne h\u00e6rigt op i h\u00e5ndjern med h\u00e6tter over hovedet, overh\u00e6ldt med varmt eller koldt vand og udsat for slag, pisk og elektrochok.<\/P>

De Gaulle Boutros gennemgik forh\u00f8r og tortur i 45 dage efter at SLA-folk arresterede ham hjemme i landsbyen Rmeish i august i fjor. – Jeg blev h\u00e6ngt op og fik elektriske kabler f\u00e6stnet mellem fingrene. Med h\u00e6tten over hovedet kunne jeg h\u00f8re lyden, da de satte str\u00f8mmen til, inden choket og den intense smerte kom, siger De Gaulle. Forh\u00f8rerne truede med at ops\u00f8ge hans kone for at voldtage hende. En kvinde, de sagde var hans kone, blev h\u00e6ngt skrigende op i masten.<\/P>

De Gaulles svigerinde blev ogs\u00e5 arresteret og f\u00f8rt til Khiam. Det var Cosette Ibrahim. – De pressede mig for at f\u00e5 oplysninger om De Gaulle. Jeg blev tvunget til at kn\u00e6le bagbundet. De slog med stokke mod mit hoved, siger Cosette og fort\u00e6ller, at b\u00e5de israelere og SLA gentagne gange fors\u00f8gte at hverve hende som stikker. Hun sad 18 dage i isolation. – Det er h\u00e5rdt at v\u00e6re isoleret, men det er bedre end at skulle dele celle med stikkere. Det v\u00e6rste en fange kan komme ud for er, at miste tilliden til sine medfariger, siger Cosette. Hun og De Gaulle blev konfronteret med hinanden under forh\u00f8r, i h\u00e5b om at de ville r\u00f8be hemmeligheder. Men de havde ingen.<\/P>

Ainnesty aktioner<\/P>

Atrinestys hasteaktion blev iv\u00e6rksat ved arrestationerne i fjor af Cosette, De Gaulle og Muliammad. Ni’ma, som sad otte \u00e5r i Khiam, var adopteret af blandt andet en svensk Amnesty-gruppe. Amnesty arbejdede for Khiam-fangerne lige s\u00e5 l\u00e6nge som f\u00e6ngslet eksisterede.<\/P>

Udover Amnesty aktionerede mange andre for at f\u00e5 Cosette fri, b\u00e5de i Libanon og i udlandet. P\u00e5 st\u00f8tte-komiteen for fangerne i Khiams kontor i Beirut, l\u00e5 der i slutningen af maj flere s\u00e6kke med u\u00e5bnede breve til Cosette fra Amnesty-medlemmer over hele verden. Breve hun aldrig fik lov til at modtage.<\/P>

Selv mener Cosette, at de mange aktioner for hende faktisk var \u00e5rsagen til, at hun ikke blev l\u00f8sladt. Israelerne ville have for meget at tabe, hvis hun blev i stand til at fort\u00e6lle, hvad det var der foregik.<\/P>

– Jeg mener alligevel at aktionerne var vigtige. Khiam-fangerne havde behov for en symbolsk sag til at v\u00e6kke opinionen. Det blev mig, og det er et offer, som jeg betragter som mit bidrag til at hj\u00e6lpe de mange, som led i Khiam-f\u00e6ngslet, konkluderer Cosette, en uge efter at hun blev l\u00f8sladt.<\/P>

De Gaulle Boutros er \u00e9n af de mange fanger, som f\u00f8rst efter frigivelsen blev klar over, at Amnesty havde arbejdet for dem.<\/P>

Han ser for f\u00f8rste gang den hasteaktion der omhandlede ham. Det g\u00f8r indtryk, da det g\u00e5r op for ham, hvor mange anstrengelser der er gjort for fangerne. – Jeg er meget r\u00f8rt over det som Amnesty har gjort for os, og kan ikke takke jer nok. Mine ord str\u00e6kker ikke til at udtrykke det jeg f\u00f8ler, siger De Gaulle, da vi tager afsked i Sydlibanon.<\/P>

Ina Lin er redakt\u00f8r af det norske Amnesty-blad<\/P> <\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dagene inden den israelske bes\u00e6ttelsesh\u00e6r trak sig tilbage efter 22 \u00e5r, forudsagde de danske medier, med f\u00e5 undtagelser, hvilken katastrofe den israelske tilbagetr\u00e6kning ville medf\u00f8re for Libanon. Ganske f\u00e5 n\u00e6vnte hvilke lovl\u00f8se tilstande der herskede i S L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/541"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=541"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/541\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=541"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=541"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=541"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}