{"id":449,"date":"2002-03-06T14:06:23","date_gmt":"2002-03-06T14:06:23","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:06:23","modified_gmt":"2002-03-06T14:06:23","slug":"kampen-om-det-hellige-vand","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=449","title":{"rendered":"Kampen om det hellige vand"},"content":{"rendered":"
Torben Juul Hansen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 3-4, 1988<\/div>\n

Kampen om det hellige vand<\/P>

Af Torben Juul Hansen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 3-4, 1988<\/B><\/P> Vandet spiller en afg\u00f8rende rolle i Mellem\u00f8sten. Det h\u00f8rer man m\u00e6rkeligt nok ikke s\u00e5 meget om. Vi har bedt en specialist, cand.mag. i geografi og forfatter Torben Juul Hansen om en grundig artikel om vandets betydning for Israel\/Pal\u00e6stina. Hans vurdering er, at Israel n\u00e6ppe giver slip p\u00e5 vandressourcerne i de besatte omr\u00e5der.

Indledning:<\/B><\/P>

I 1981 udgav IPS (institute for Palestine Studies) en beskrivelse af Israels vandproblemer, og disse problemers sammenh\u00e6nge med den arabisk-israelske konflikt. Unders\u00f8gelsens overordnede form\u00e5l fremg\u00e5r af analysens indledende afsnit, som i en nogenlunde direkte overs\u00e6ttelse kan formuleres s\u00e5ledes:”Vand har spillet en overordnet rolle i udformningen af Israels politik og i fastl\u00e6ggelsen (defining) af strategierne.Enhver araber, som besk\u00e6ftiger sig med at unders\u00f8ge de bagvedliggende og karakteriserende motiver, m\u00e5 derfor s\u00e6tte sig grundigt ind i alle sider (dimensions) at det israelske vandproblem for at forst\u00e5 konsekvenserne, som de i fortid og fremtid kommer til udtryk gennem israelske handlinger (actions). “At se dette ressourceperspektiv sat ind i den arabisk-israelske konflikt p\u00e5 et overordnet, styrende niveau, m\u00e5 v\u00e6re nyt for de mange, som tidligere har s\u00f8gt den politiske handlings baggrund i \u00f8konomiske, sociale eller religi\u00f8se mods\u00e6tninger.Skal pal\u00e6stinensernes problemer nu beskrives ved at henvise til vandets kredsl\u00f8b? Naturligvis er det ikke meningen. Meningen med den citerede artikel er at skabe forst\u00e5else for, at menneskets valgmuligheder ogs\u00e5 har en naturgeografisk ramme.Meningen med min artikel er at beskrive v\u00e6sentlige sider af dette milj\u00f8, og give konkrete eksempler p\u00e5, hvordan det indvirker p\u00e5 den politiske handling i og omkring staten Israel.<\/P>

Disposition<\/B><\/P>

Det vil v\u00e6re naturligt at indlede med en karakteristik af handlingens hovedperson – vandet.Denne karakteristik vil jeg f\u00f8rst udforme som en cirkulationsbeskrivelse med generel gyldighed, for derefter at uddybe de enkelte elementers form og v\u00e6rdi i kredsl\u00f8bet, n\u00e5r Israel inds\u00e6ttes som konkret unders\u00f8gelsesomr\u00e5de.Dette vil medf\u00f8re, at andre tr\u00e6k ved Israels naturgeografi ogs\u00e5 m\u00e5 med i det billede vi skal bruge for at n\u00e5 m\u00e5let:En st\u00f8rre indsigt i baggrunden for de politiske beslutninger.Som eksempler i den sammenh\u00e6ng har jeg valgt at belyse situationen omkring Junikrigen i 1967 og specielt at se p\u00e5 konsekvenserne for den besatte Vestbred.<\/P>

Vandets generelle kredsl\u00f8b<\/B><\/P>

Ved hj\u00e6lp af solenergi fordamper store vandm\u00e6ngder fra havet op i atmosf\u00e6ren.Ca. 90% falder tilbage som nedb\u00f8r i havet og er indtil videre udenfor menneskets r\u00e6kkevidde.Resten tr\u00e6kkes ind over land af vindsystemerne og fordeles som sne, slud, regn og dug.Nedb\u00f8rens fordelingsm\u00f8nster styres s\u00e5ledes af de dominerende vindretninger, af landarealernes afstand fra havet og desuden af disse arealers relief (h\u00f8jdevariation) og vegetationen (bevoksningen).Fra jordens overflade har nedb\u00f8rsm\u00e6ngderne principielt fire muligheder i deres videre forl\u00f8b:

  1. Den direkte fordampning fra vand og landarealerne,
  2. Den indirekte fordampning fra vegetationen.
  3. Afl\u00f8b gennem overfladens flodsystemer.
  4. Nedsynkning til grundvandet. <\/LI><\/OL>

    Grundvandet st\u00e5r som regel i forbindelse med 1) og\/eller 2) og\/eller 3), men kan ogs\u00e5 fungere som et selvst\u00e6ndigt depot.Mange sp\u00f8rgsm\u00e5l rejser sig efter disse f\u00e5 s\u00e6tninger.<\/P>

    For eksempel:Hvad styrer vindsystemerne?Hvilken indflydelse har vegetationens fordampning p\u00e5 nedb\u00f8rsforholdene?Hvordan styrer relieffet nedb\u00f8rsfordelingen?<\/P>

    Hvert svar kr\u00e6ver n\u00e6sten mere end denne artikel alene kan b\u00e6re, derfor v\u00e6lger jeg kun at udvide med et enkelt r\u00e6sonnement – som til geng\u00e6ld kan bruges flere steder i det f\u00f8lgende:Hvordan styrer relieffet nedb\u00f8rsfordelingen? Det kan summarisk forklares s\u00e5ledes:Relieffet tvinger den fugtige luftmasse fra havet op i atmosf\u00e6ren. Her er det omgivende lufttryk lavere end ved jordens overflade. Den mindre modstand f\u00e5r den konsekvens, at luftmassen udvider sig, forbruger energi og afk\u00f8les.Luftmassen afk\u00f8les i \u00f8vrigt ogs\u00e5 af h\u00f8jdernes lavere temperatur. Jo koldere en luftmasse er, jo mindre vanddamp kan den indeholde.Derfor regner det ofte op ad de bjergsider, der p\u00e5 samme tid vender mod havet og mod de dominerende vindretninger. Og derfor kan der modsat blive meget t\u00f8rt p\u00e5 de bjergsider, hvor en luftmasse opvarmes under sin tilbagesynkning. Opvarmningen betyder jo, at luftmassen fjerner sig fra vanddampenes fort\u00e6tningspunkt.<\/P>

    Israel i vandets kredsl\u00f8b<\/B><\/P>

    Den sammenst\u00f8dszone, hvor kolde luftmasser fra nord m\u00f8der varme luftmasser fra syd, kaldes Polarfronten. Den ligger ikke fast, men forskyder sig i forhold til solenergiens \u00e5rstidsbestemte forskydning p\u00e5 jorden. Om sommeren er fronten ansvarlig for de relativt store nedb\u00f8rsm\u00e6ngder i Danmark, om vinteren ligger fronten ofte over de nordlige dele af Middelhavet. Langs fronten skaber luftmassernes sammenst\u00f8d lavtryksomr\u00e5der, som generelt bev\u00e6ger sig fra NV til S\u00d8. Den kolde luftmasse fungerer som en usynlig bjergv\u00e6g for den varme luftmasse, og med de vandrende lavtryk kommer der derfor nedb\u00f8r.De \u00e5rlige nedb\u00f8rsm\u00e6ngder i Israel har stort set disse lavtrykspassager som baggrund, med f\u00f8lgende overordnede konsekvenser:

    1. Ca. 70% af \u00e5rsnedb\u00f8ren falder i de m\u00e5neder (nov.-feb.), hvor temperaturen er lavest.
    2. Nedb\u00f8rsm\u00e6ngderne varierer i Israel fra ca. 1000 mm. om \u00e5ret mod nord til ca. 35 mm. om \u00e5ret mod syd (Elat). <\/LI><\/OL>

      Allerede her ser vi s\u00e5ledes to vigtige problemstillinger for Israel tage form:

      1. Hvordan fordeles nedb\u00f8ren bedre p\u00e5 \u00e5rets m\u00e5neder?
      2. Hvordan fordeles nedb\u00f8ren bedre p\u00e5 arealet? <\/LI><\/OL>

        Et konkret eksempel:Nord for en \u00f8st-vestg\u00e5ende linie gennem havnebyen Tel-Aviv falder ca. 85% af Israels samlede \u00e5rsnedb\u00f8r. Nord for den samme linie ligger ca. 50% af den jord, som kan inddrages til landbrugsform\u00e5l. Syd for linien er situationen s\u00e5ledes, at 15% af landets \u00e5rsnedb\u00f8r st\u00e5r til r\u00e5dighed for 50% af det mulige landbrugsareal. I \u00f8vrigt har Tel-Aviv en \u00e5rsnedb\u00f8r p\u00e5 ca. 600 mm. – nogenlunde svarende til et dansk gennemsnit – men ca. 73% falder koncentreret i de fire vinterm\u00e5neder. Som tidligere beskrevet, er disse nedb\u00f8rsm\u00e6ngder ikke direkte tilg\u00e6ngelige for mennesket – f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 grund af den kraftige direkte og indirekte fordampning. Denne tabsprocent varierer naturligvis i forhold til \u00e5rssvingningerne i nedb\u00f8r og temperatur, men den er tilsyneladende aldrig under 60%, og i flere kilder angives tal op mod 70%. Den kraftige nedb\u00f8r p\u00e5 de f\u00e5 vinterm\u00e5neder betyder ogs\u00e5 et tab i Israels vandregnskab, idet en del af overfladeafstr\u00f8mningen bliver s\u00e5 voldsom og kortvarig, at den enten ligger udenfor enhver kontrol eller bliver urimelig dyr at indvinde.Denne direkte overfladeafstr\u00f8mning mod Middelhavet og Jordandalen ansl\u00e5s i \u00f8vrigt at udg\u00f8re ca. 5% af landets samlede \u00e5rsnedb\u00f8r.Samles nu disse typer tab, oplyser de fleste kilder, at der er ca. 25% af \u00e5rsnedb\u00f8ren tilbage. Den koncentrerede vinternedb\u00f8r kan yderligere give tab for landet gennem omfattende jord\u00f8del\u00e6ggelser, men trods alt er den f\u00f8rst og fremmest en stor fordel for Israel.Det skal forst\u00e5s p\u00e5 den baggrund, at beregninger af den temperaturbestemte fordampningsevne viser tal, som ligger betydeligt over den \u00e5rlige nedb\u00f8rsm\u00e6ngde. At der overhovedet er vand til liv p\u00e5 jordens overflade skal s\u00e5ledes forklares med den kombination af kendsgerninger, at ca. 70% af nedb\u00f8ren falder i de m\u00e5neder, hvor fordampningsevnen er svagest. Ca. 30% af overfladens nedb\u00f8r f\u00e5r under disse forhold tid til at n\u00e5 ned i grundvandet, og her spiller endnu et naturforhold heldigt ind.Store omr\u00e5der i Israel er opbygget af kalkholdige bjergarter, og vand kan -som en svag kulsyre – gennem tiderne opl\u00f8se en del af kalken. Dermed skabes fordampningsbeskyttende ”flodsystemer” under overfladen. F\u00f8r vandet til sidst, p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de, n\u00e5r tilbage i havet, fors\u00f8ger mennesket nu at g\u00e5 ind i kredsl\u00f8bet, og f\u00f8lgende muligheder benyttes:

        1. Vandet hentes i overfladens afl\u00f8bssystemer. Fra s\u00f8er og floder.
        2. Vandet hentes hvor grundvandet sk\u00e6rer overfladen. Fra Kilderne.
        3. Vandet hentes fra grundvandet gennem br\u00f8ndboring og oppumpning. <\/LI><\/OL>

          Da de tre muligheder indg\u00e5r i et sammenh\u00e6ngende system – bruges den ene mulighed reduceres de to andre – er det meget kunstigt at fordele Israels vandforbrug p\u00e5 de tre punkter, men meget groft taget svinger oplysningerne omkring f\u00f8lgende tal:Ca. 60% fra 2) +3) Ca. 30% fra 1).<\/P>

          De sidste 10% vil jeg kort omtale senere i forbindelse med eksempler p\u00e5, at mennesket teknisk kan gribe ind andre steder i vandets kredsl\u00f8b end de her beskrevne.<\/P>

          Et regnskab<\/B><\/P>

          Her f\u00f8lger et fors\u00f8g p\u00e5 at opstille et regnskab med det naturlige forbehold, at det benyttede talmateriale kan v\u00e6re p\u00e5virket af politiske hensyn.Den totale \u00e5rsnedb\u00f8r i Israel s\u00e6ttes i gennemsnit til 6.000 mio. m3.Hertil kommer nedb\u00f8r som falder udenfor Israel, men via under- og overjordiske afl\u00f8bssystemer passerer gr\u00e6nserne. Dette tal s\u00e6ttes til 4.000 mio. m3. Den samlede nedb\u00f8rsm\u00e6ngde bliver s\u00e5ledes 10.000 Mio. m3. Ca. 75% forsvinder gennem tab som allerede beskrevet. Rest: 2.500 mio. m3.Da kun en del af grundvandet er tilg\u00e6ngeligt, skal dette tal yderligere reduceres, og det facit, som oftest optr\u00e6der i den litteratur jeg har st\u00f8ttet mig til (som i disse beregninger er meget omhyggelig med at bruge officielle, israelske statistikker) lyder p\u00e5: 1.650 mio. m3.Dette tal skulle s\u00e5ledes angive, hvor meget vand Israel kan bruge om \u00e5ret med nogenlunde sikkerhed for, at naturen stiller den samme m\u00e6ngde til r\u00e5dighed \u00e5ret efter.De 1.650 mio. m3 vand er ferskvand. Inkluderes saltholdigt grundvand og saltholdigt kildevand, kan tallet forh\u00f8jes til ca. 1.900 Mio. m3 . Denne forh\u00f8jelse benytter jeg ikke. Det var de potentielle ressourcer, og da alle oplysninger om Israels udnyttelsesgrad er samstemmende p\u00e5 95% (verdens h\u00f8jeste), kan vi uden overdrivelse sige, at Israel i dag stort set udnytter alle muligheder. Da forbruget i 1978 l\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 tallet 1.650 mio. m3, og da forbruget siden er steget med mellem 15 og 20 mio. m3 om \u00e5ret, kan vi ogs\u00e5 g\u00e5 ud fra, at Israel i dag tr\u00e6kker p\u00e5 sine grundvandsreserver. Dette forhold vender jeg tilbage til og uddyber, i forbindelse med afsnittet om den besatte Vestbred. Afsluttende kan jeg oplyse om forbrugets fordeling, at ca. 80% g\u00e5r til landbruget, at ca. 15% g\u00e5r til husholdningerne, og at ca. 5% g\u00e5r til industrielle form\u00e5l.<\/P>

          Mere om Israels naturgeografi<\/B><\/P>

          Jeg har sikkert efterladt det indtryk, at \u00e5rsnedb\u00f8ren i Israel nogenlunde j\u00e6vnt aftog fra et maximum mod nord p\u00e5 ca. 1000 mm. til et minimum mod syd p\u00e5 ca. 35 mm. Dette billede skal nu rentegnes ved at bruge relieffet som grundlag.\u00c5rsagen til denne grundighed vil fremg\u00e5 klart af det n\u00e6ste afsnit om den besatte Vestbreds rolle i kampen om vandet.Et snit gennem Israel, den besatte Vestbred og videre ind i staten Jordan, starter fra vest med en smal kystslette. Derefter f\u00f8lger en j\u00e6vn stigning gennem de nord-sydg\u00e5ende bjergstr\u00e6kninger, og rejsen n\u00e5r et plateau i ca. 1000 m h\u00f8jde.Fra dette plateau falder terr\u00e6net brat ned i Jordandalen til flere hundrede meter under havets overflade.Denne snitlinie kan forskydes nord-syd over store afstande uden de store \u00e6ndringer – bortset fra den markante variation, som Yizreel-sletten og Karmelbjergenes beliggenhed giver. De vestvendte bjergsider fanger den nedb\u00f8r som kommer ind fra Middelhavet – se figur 1.De \u00f8stvendte, stejle skr\u00e5ninger ligger i regnl\u00e6.P\u00e5 de vestvendte bjergsider har vi derfor mod nord skov som naturlig vegetation. L\u00e6ngere mod syd bliver r\u00e6kkef\u00f8lgen: Gr\u00e6ssteppe, busksteppe og \u00f8rken, Men p\u00e5 grund af bjergenes regnl\u00e6, n\u00e5r \u00f8rken og busksteppe langt mod nord i Jordandalen med den konsekvens, at r\u00e6kkef\u00f8lgen skov, gr\u00e6ssteppe, busksteppe og \u00f8rken b\u00e5de kan findes fra nord mod syd og fra nord mod \u00f8st.L\u00e6ngere nede af kysten falder gr\u00e6ssteppen fra osv. Med denne samlede viden som baggrund er det nemt at forst\u00e5, hvilken overordnet rolle den besatte Vestbred spiller i Israels vandforsyning.<\/P>

          Den besatte Vestbreds rolle i kampen om vandet<\/B><\/P>

          Store nedb\u00f8rsm\u00e6ngder p\u00e5 de vestvendte bjergskr\u00e5ninger n\u00e5r det lokale grundvand gennem de dominerende, kalkholdige bjergarter.Dette grundvand er ikke station\u00e6rt, men bev\u00e6ger sig efter tyngdekraften – ud mod havet.P\u00e5 den israelske kystslette, og i de omgivende lavlande mod nord og nord-\u00f8st, kan dette vand pumpes op, hvis det ikke selv sk\u00e6rer overfladen som kilder, eller i st\u00f8rre format som flodl\u00f8b. Og det er ingen hemmelighed, hvor store vandm\u00e6ngder Israel s\u00e5ledes forsynes med. Totaltallet svinger mellem 450 mio. m3 Og 500 mio. m3 vand – eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Ca. 30% af den israelske ferskvandsforsyning har sin oprindelse som nedb\u00f8r p\u00e5 Vestbredden. Dette tal svarer s\u00e5 nogenlunde til en israelsk udnyttelsesprocent af Vestbreddens grundvandspotentiale p\u00e5 90.Mister Israel for eksempel halvdelen af denne vandforsyning, svarer det til statens “private” vandforbrug i mere end et \u00e5r. Da der ikke er ubrugte ressourcer, som \u00f8jeblikkeligt kan erstatte tabet, m\u00e5 det manglende vand omdirigeres fra landbruget. Der er ikke andre muligheder. Dette vil ramme hele den israelske \u00f8konomi, p\u00e5virke indvandringspolitikken, omstrukturere dele af bebyggelsesm\u00f8nsteret… kort sagt: Det vil true statens eksistens, Men hvordan skulle et s\u00e5dant t\u00e6nkt tab kunne blive en realitet?Svar: Ved at grundvandet blev pumpet op f\u00f8r det n\u00e5ede ind i Israel.Pal\u00e6stinenserne ryster p\u00e5 hovedet og sp\u00f8rger, hvad de dog skulle bruge det vand til? Kunstvanding er meget lidt udbredt i det traditionelle, arabiske landbrug.Men for Israel er muligheden en trussel. Et v\u00e5ben som kan skyde fra b\u00e5de \u00f8st og vest, idet ferskvandets l\u00f8b mod havet, under de omgivende israelske lavvandsomr\u00e5der, ud\u00f8ver et tryk. Et tryk som forhindrer saltvand fra havet i at tr\u00e6nge ind. Aftager ferskvandstrykket tilsalter lavlandet. Havvandet tr\u00e6nger ind under land, og fordamper op gennem overfladen, som derved konstant modtager det udkrystalliserede salt fordampningen efterlader. Jeg har f\u00f8r skrevet, at Israel nu tr\u00e6kker p\u00e5 grundvandsreserverne for at d\u00e6kke sit aktuelle behov for vand.Netop den allerede konstaterede stigende tilsaltning af et lavere og lavere beliggende grundvandsspejl (grundvandsoverflade) er Israels eget bevis p\u00e5, at staten udnytter mere ferskvand end naturen erstatter. Israelerne ved af egen, gammel erfaring, hvor lidt der skal til for at fronten mellem saltvand og ferskvand forskydes yderligere i \u00f8stlig retning.Derfor er tanken om en fremtidig arabisk ejendomsret til vandet p\u00e5 Vestbredden ikke kun bundet sammen med det problem, at de 500 mio. m3 kan blive reduceret med mere eller mindre, men ogs\u00e5 med det problem, at lavlandsomr\u00e5derne kan \u00f8del\u00e6gges af indtr\u00e6ngende salt fra havet.Derfor er vand p\u00e5, i og under Vestbredden i dag under israelsk kontrol, og i realiteten allerede en integreret del af det totalt sammenh\u00e6ngende israelske forsyningsnet.Denne totale kontrol med vandet har Israel benyttet som et meget effektivt v\u00e5ben vendt mod u\u00f8nskede pal\u00e6stinensiske bebyggelser. Metoden er enkel:Israelerne borer en br\u00f8nd dybere ned i grundvandet end de eksisterende, arabiske boringer kan n\u00e5. Derefter pumpes vand op til bes\u00e6ttelsesmagtens behov, og grundvandsspejlet synker. Konsekvensen bliver, at den arabiske br\u00f8nd (eller kilde) f\u00f8r eller senere t\u00f8rrer ud, og en livs nerve er dermed sk\u00e5ret over. I hele bes\u00e6ttelsestiden har Israel stort set ikke tilladt nye arabiske boringer – bortset fra enkelte “husholdningsboringer”. Tilladelserne er udelukkende givet som st\u00f8tte til den israelske kolonisation.En af konsekvenserne har v\u00e6ret, at mindst 30.000 tidligere arabiske landm\u00e6nd nu – som ufagl\u00e6rt arbejdskraft, dagligt transporteres med bus frem og tilbage mellem Vestbredden og de israelske byer.En anden konsekvens har v\u00e6ret, at israelerne gennem denne politik nu st\u00e5r midt i st\u00f8rre problemer med tilsaltning af lavlandsomr\u00e5derne. Netop den situation, som israelerne frygtede, at araberne kunne bringe dem ud i.Israel har sat modtr\u00e6k ind, og de omfatter markante begr\u00e6nsninger for produktion og forbrug af vand p\u00e5 Vestbredden, samt en plan om at f\u00f8re “israelsk” vand til omr\u00e5det gennem pipelines fra Tiberiass\u00f8en.Jeg kan ikke vurdere om de israelske problemer dermed bliver l\u00f8st, men ud fra en negativ betragtning kan planen beskrives som en geografisk flytning af problemomr\u00e5det, og mon ikke nye strategiske behov hurtigt kan oph\u00e6ve de indf\u00f8rte restriktioner? Men jeg kan vurdere pal\u00e6stinensernes situation, og den er fortvivlende. Jeg har ganske enkelt ingen tro p\u00e5, at en eventuel pal\u00e6stinensisk autonomi i omr\u00e5det vil omfatte pal\u00e6stinensisk ejendomsret til vand.Israel vil ikke slippe sit greb. Tv\u00e6rtimod. Israel vil gribe efter mere.I dette afsnit har jeg ikke specielt omtalt de t\u00f8rre, \u00f8stvendte bjergskr\u00e5ninger, selvom br\u00f8nd- og kildekonflikterne her er de mest markante og bedst dokumenterede.\u00c5rsagen er, at omr\u00e5det afvandes til Jordandalen, og derfor ikke direkte p\u00e5virker de tilsaltningsproblerner i Israel, som jeg har valgt at l\u00e6gge mest v\u00e6gt p\u00e5. Derfor vil jeg ogs\u00e5 slutte dette afsnit med at n\u00e6vne, at bjergene kan indeholde saltlag fra tidligere jordperioders havfordampninger. Dette salt kan p\u00e5virke grundvandet. Tilsaltningsproblemerne er s\u00e5ledes mere komplicerede, end jeg har beskrevet dem, til geng\u00e6ld h\u00e5ber jeg overskueligheden er fastholdt.<\/P>

          Junikrigen 1967<\/B><\/P>

          I det israelske vandregnskab indg\u00e5r Jordanfloden med nogenlunde samme positive v\u00e6gt som nedb\u00f8rsm\u00e6ngderne over Vestbredden.Det vil sige, at floden leverer ca. 30% af Israels vandforbrug.Floden l\u00f8ber fra de h\u00f8jtbeliggende, nedb\u00f8rsrige landskaber omkring Hermonbjerget – hvis vintersnefald er flodens vigtigste kilde, og mod syd gennem Jordandalen. Floden l\u00f8ber fra sit udspring i Libanon, gennem Tilberiass\u00f8en i Israel til Det D\u00f8de Hav. P\u00e5 visse str\u00e6kninger danner floden gr\u00e6nse mellem Israel og Syrien, p\u00e5 andre str\u00e6kninger mellem Israel og Jordan. S\u00e5ledes er fire staters historie og ressourcegrundlag bundet til Jordan floden.I 1953 begyndte Israel at bygge et vandledningsnet fra Tilberiass\u00f8en og mod syd.Fra s\u00f8ens overflade skal vandet f\u00f8rst pumpes ca. 250 m op for at n\u00e5 havniveau, men denne udgift var israelerne villige til at betale, for til geng\u00e6ld at r\u00e5de over et stabilt reservoir.Det st\u00f8rste udviklingsprojekt i Israel f\u00f8r 1967 var i gang. Det samlende element i landets nationaliserede ferskvandsforsyning. The National Water Carrier.Projektet, hvis opbygning jeg ikke vil beskrive n\u00e6rmere, var fuldf\u00f8rt i 1964 (se figur 2), men samtidig var en v\u00e6sentlig foruds\u00e6tning for krigen i 1967 en realitet.Striden begyndte allerede ved byggeriets start. Syrien indklagede Israel for FN’s Sikkerhedsr\u00e5d, med p\u00e5stand om brud p\u00e5 indg\u00e5ede v\u00e5benstilstandsaftaler. Syrien fik medhold – og amerikansk st\u00f8tte.Israel blev tvunget til at indstille planerne, og de n\u00e6ste \u00e5r gik med forhandlinger mellem de fire lande p\u00e5 grundlag af en amerikansk plan for f\u00e6lles udnyttelse af ressourcerne.Planen fik navn efter den amerikanske mellemforhandler – Johnstonplanen.Johnstons ideer blev hurtigt m\u00f8dt med “modplaner” fra begge sider. S\u00e5ledes fremlagde Israel i 1954 den s\u00e5kaldte Cottonplan, som blandt andet foreslog, at Israel skulle tildeles en vandm\u00e6ngde svarende til et kunstvandet areal p\u00e5 mere end det dobbelte af det kunstvandede areal, som de tre arabiske stater i alt fik mulighed for at indvinde.Det skal n\u00e6vnes, at den libanesiske flod Litani var med i grundlaget for disse beregninger p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: Til Israel: 400 mio. m3 vand. Til Libanon: 300 mio. m3.Samtidig blev det israelske hovedsigte for f\u00f8rste gang officielt lagt \u00e5bent frem:At lede vand fra nord til de potentielt frugtbare jorde mod syd i Negev\u00f8rkenen.Til trods for disse, tilsyneladende uoverstigelige problemstillinger, fik Johnston i 1954 formuleret en plan efter grundprincipper, som alle parter (lande) kunne tilslutte sig.Konkret skete det ved underskrift p\u00e5 bilaterale aftaler mellem USA og hvert af de fire lande.Men \u00e5ret efter besluttede Den Arabiske Liga (The Arab League Council) imidlertid, at de ikke ville godkende planerne.Man kan g\u00e6tte p\u00e5, at den egentlige \u00e5rsag til denne afvisning var de arabiske staters frygt for, at en total aftale kunne opfattes og bruges som en accept af Israel som selvst\u00e6ndig, ligeberettiget nation, Men uanset \u00e5rsag – det amerikanske m\u00e6glingsfors\u00f8g l\u00e5 i ruiner.I 1956 genoptog Israel s\u00e5 i stilhed opbygningen af The National Water Carrier – men nu med amerikansk st\u00f8tte.Samtidig st\u00f8ttede USA Jordan med et l\u00e5n til d\u00e6mningsbyggeri over floden Yarmuk. Yarmukfloden er gr\u00e6nseflod mellem Syrien og Jordan, og Jordanflodens vigtigste till\u00f8b.Form\u00e5let med denne d\u00e6mning (Maqarim-d\u00e6mningen) var og er at lede vand mod syd til arabisk kunstvanding i Jordandalen.Man kan sige, at USA trak sig ud af forhandlingsnederlaget ved at st\u00f8tte begge parters parallelle planer om udnyttelsen af det samme flodsystem.I l959 afsl\u00f8rede en avisartilkel i Jerusalem Post, at Israels planer nu var at hente 500 mill. m3 vand fra Tilberiass\u00f8en, og ikke kun de 340 mio. m3 som Johnstonplanerne sluttede med at fastl\u00e6gge.Den arabiske reaktion var \u00f8jeblikkelig vrede, men f\u00f8rst i 1964 l\u00e5 planerne klar til modtr\u00e6k. Kort fortalt gik de ud p\u00e5 at samle alle arabiske ferskvandstill\u00f8b til Jordandalen og bruge vandet p\u00e5 arabisk territorium.Efter beregningerne ville mindst 250 mio. m3 vand p\u00e5 denne m\u00e5de forsvinde som ferskvandstilskud til de \u00f8vre dele af Jordandalen, som Israel havde adgang til. Tiberiass\u00f8en ville tilsalte, med enorme problemer til f\u00f8lge for det israelske vandforsyningsnet.Dertil kommer, at planerne yderligere ville forskyde den sk\u00e6ve balance mellem till\u00f8b og fordampning fra Det D\u00f8de Hav. Dette ville medf\u00f8re alvorlige konsekvenser for de kemiske industrikomplekser ved byen Sedom i Israel – t\u00e6t p\u00e5 s\u00f8ens bred.S\u00f8en ville fordampe bort, og dermed standse den “saltmaskine” dette industriomr\u00e5de stadig benytter.I de f\u00f8lgende \u00e5r udviklede konflikterne sig voldsomt, men i 1964 havde Israel – som tidligere anf\u00f8rt, afsluttet sit totale vandforsyningsprojekt. Araberne derimod manglede penge til at realisere deres planer med samme hastighed.I l967 kom krigen. Israelerne erobrede de arabiske omr\u00e5der, som l\u00e5 i Jordanflodens afvandingsomr\u00e5de.Vi er s\u00e5ledes tilbage i den aktuelle situation omkring Vestbredden.Israel har nu kontrol med den del af sin vandforsyning (ca. 40%), som f\u00f8r krigen l\u00e5 uden for landets gr\u00e6nser. Men som vi ogs\u00e5 har set i regnskaberne, l\u00f8ser dette ikke Israels problemer med vandet.Derfor sp\u00f8rger araberne: “Hvad bliver det n\u00e6ste?” Litanifloden? Maqarimd\u00e6mningen? Nilen?Israel afsalter havvand ved Eilat, eksperimenterer med kunstig regn og neds\u00e6ttelse af den naturlige fordampning fra Tiberiass\u00f8en.Store genbrugsprojekter af vand arbejder i byen Tel-Aviv. Ca. 5% af Israels vandforsyning kommer nu fra genbrug. Nye kunstvandingsformer gennemf\u00f8res i landbruget. Men intet synes at v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt.Israel mangler stadig vand.Alene til den daglige husholdning i 1990 skal der bruges yderligere ca. 400 mio. m3 vand, Og hvor skal det komme fra?<\/P>

          Litteraturliste:<\/B>

          1. Subhi Kahhaleh: The water problem in Israel and its repercussions on the Arab-Israeli conflict. Institute for Palestine Studies Nr. 9. 1981.
          2. Uri Davis m. fl.: Israels water policies. Journal of Palestine Studies Nr. 34. 1980.
          3. David Kahan: Agriculture and waterresources in the West Bank and Gaza (1967-1987). The West Bank Data Base Project. 1987.
          4. T\u00e8rkkaya Ata\u00f6v: The use of palestinian water and international law. The international organisation for the elimination of all forms of racial discrimination. EAFORD. paper Nr. 20. 198 1.
          5. David Elstein and Sharon Goulds: West Bank water grap. EAFORD. Vol. 2. 1981.
          6. Yehoshua Prushansky: Water development. Israel Digest. 1964.
          7. Edel Kamara: Fra bes\u00e6ttelse til bos\u00e6ttelse. Geografisk Orientering Nr. 6. 1985.
          8. Noman Kanalani og J\u00f8rgen B\u00e6k Simonsen: Mellem\u00f8sten i kort og tal. Mellemfolkeligt Samvirke. 1985.
          9. Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp: Israel – Pal\u00e6stina. 1983.
          10. Efraim Omi and Elisha Efrat: Geography of Israel. Israel Universities Press. 1971. <\/LI><\/OL>

            \"art-15-fig1.GIF<\/P>

            \"art-15-fig2.GIF<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

            Artiklen gennemg\u00e5r problemerne omkring de knappe vandresourcer i Israel\/Pal\u00e6stina og den centrale rolle, som kampen om disse resourcer spiller i Pal\u00e6stina-konflikten. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[507,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/449"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=449"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/449\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=449"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=449"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=449"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}