{"id":443,"date":"2002-03-06T13:53:05","date_gmt":"2002-03-06T13:53:05","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T13:53:05","modified_gmt":"2002-03-06T13:53:05","slug":"det-palaestinensiske-folk","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=443","title":{"rendered":"Det pal\u00e6stinensiske folk"},"content":{"rendered":"
Birgitte Rahbek, Pal\u00e6stina Orientering nr. 1, 1978\/79<\/div>\n

Det pal\u00e6stinensiske folk<\/P><\/B>

af Birgitte Rahbek<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 1, 1978\/79<\/B><\/P> I den mellem\u00f8stlige konflikt spiller det pal\u00e6stinensiske folk en central rolle. Men hvem pal\u00e6stinenserne egentlig er, giver de hjemlige medier ikke megen oplysning om til en st\u00f8rre offentlighed. Trods den megen omtale, som i dag bliver pal\u00e6stinenserne til del, er det derfor kun f\u00e5, der har en egentlig viden om dette folks historie. Denne artikel g\u00e5r ikke ind p\u00e5 folkets historie gennem tre tusind \u00e5r, men koncentrerer sig om at give en redeg\u00f8relse for udviklingen, som den i store tr\u00e6k har formet sig i dette \u00e5rhundrede, og for forholdene som de tegner sig for pal\u00e6stinenserne tredive \u00e5r efter staten Israels oprettelse.

Hvem er pal\u00e6stinenserne?<\/B><\/P>

Pal\u00e6stinenser er enhver, som g\u00f8r krav p\u00e5 at v\u00e6re det med den begrundelse, at han enten selv er f\u00f8dt i Pal\u00e6stina eller er efterkommer af en, der er f\u00f8dt der. Pal\u00e6stinenser har i sig selv intet med religion at g\u00f8re. Men i denne artikel ses der bort fra de pal\u00e6stinensere, der var j\u00f8der, fordi de ved statens Israels oprettelse i 1948 blev israelere. Det kan i teorien v\u00e6re lidt vanskeligt helt pr\u00e6cist at afgr\u00e6nse, hvem der kan regnes til det pal\u00e6stinensiske folk; men i praksis eksisterer dette problem ikke. Enhver pal\u00e6stinenser er sig sin nationale identitet bevidst, og udl\u00e6ndinge, der ikke kan skelne de arabiske dialekter fra hinanden og derfor er n\u00f8dt til at sp\u00f8rge om nationalitet, vil straks f\u00e5 svaret \u00bbpal\u00e6stinenser\u00ab.<\/P>

I midten af forrige \u00e5rhundrede udgjorde pal\u00e6stinenserne ca. en halv million, hvoraf ca. 5% var j\u00f8der. Den f\u00f8rste n\u00f8jagtige folket\u00e6lling fandt f\u00f8rst sted i 1922, og den viste, at befolkningen var vokset til 752.048, hvoraf j\u00f8derne udgjorde ca. 11 %, de kristne knap 10% og muslimerne ca. 78%; den resterende del udgjordes af drusere, bahai’er, samaritanere og andre mindre sekter.<\/P>

l 1945 var befolkningen vokset til 1.739.624, hvoraf 553.600 var j\u00f8der. N\u00e5r den j\u00f8diske andel af befolkningen var \u00f8get s\u00e5 relativt meget, skyldtes det for ca. 74% indvandring, hvorimod den tilsvarende procentdel for muslimernes vedkommende kun bel\u00f8b sig til ca. 4% og for de kristne til 29%.<\/P>

S\u00e5dan levede pal\u00e6stinenserne<\/B><\/P>

I slutningen af forrige \u00e5rhundrede og i begyndelsen af dette boede ca. 80% af pal\u00e6stinenserne p\u00e5 landet, hvor de dels levede som selvst\u00e6ndige sm\u00e5b\u00f8nder, dels som forpagtere og f\u00e6steb\u00f8nder for de st\u00f8rre jordbesiddere. Landbrugsredskaberne var primitive og den \u00e5rlige nedb\u00f8r altafg\u00f8rende for udbyttet. Hvis regnen svigtede, tr\u00e5dte byernes pengeudl\u00e5nere til. Deres ublu renter gjorde ofte selvejerb\u00f8nderne s\u00e5 afh\u00e6ngige af dem, at det blev forholdsvis let for dem at opk\u00f8be deres jord. Denne proces blev fremskyndet af osmannernes jordpolitik. Jordejendom blev i vid udstr\u00e6kning registreret efter brugsretsprincippet, dvs. at ejendommen stod i brugerens navn. Men mange sm\u00e5b\u00f8nder havde for en symbolsk betaling overladt den jord, som de og deres forf\u00e6dre havde ejet og dyrket gennem \u00e5rhundreder, til storgodsejere. Som regel boede disse langt borte, ja, ofte i udlandet, og de b\u00f8nder, der havde v\u00e6ret de egentlige jordejere, dyrkede nu jorden som f\u00e6steb\u00f8nder. N\u00e5r de undgik at blive registreret som jordejere, kunne de ogs\u00e5 undg\u00e5 at betale skatterne. Men navnlig var hensigten at slippe for at g\u00f8re milit\u00e6rtjeneste for tyrkerne; dels betragtedes det nemlig som en van\u00e6re; dels endte tyrkisk milit\u00e6rtjeneste let med d\u00f8den, eller med at man forsvandt et eller andet sted i det enorme tyrkiske imperium.<\/P>

De resterende 20% af befolkningen boede i byerne, hvor de levede af handel, liberale erhverv eller arbejde i den offentlige sektor. Hovedparten af bybefolkningen var kristne; de udgjorde kernen i den pal\u00e6stinensiske middelklasse. En del af dem fik v\u00e6sentlige tilskud til deres arbejdsfortjeneste gennem de midler, som emigrerede sl\u00e6gtninge sendte hjem til dem. Det f\u00e6nomen h\u00f8rer endnu i dag til det \u00f8konomiske m\u00f8nster i adskillige arabiske lande, bl.a. Libanon.<\/P>

Uddannelsesniveauet<\/B><\/P>

Mens Pal\u00e6stina var under osmannisk herred\u00f8mme, var det et sj\u00e6ldent privilegium at f\u00e5 blot en element\u00e6r skoleuddannelse, og for dem, der skulle g\u00e5 mere end et par \u00e5r i skole var undervisningssproget tyrkisk. De eneste skoler, der i de st\u00f8rre klasser brugte arabisk i undervisningen, var de kristne missionsskoler; men den tyrkiske muslimske regering havde forbudt muslimer at bruge de kristne skoler. Dette fors\u00f8g p\u00e5 at af-arabisere og afnationalisere muslimerne er \u00e5rsagen til, at den arabiske nationalisme f\u00f8rst fik fodf\u00e6ste blandt de kristne.<\/P>

Senere fandt heller ikke de engelske myndigheder nogen s\u00e6rlig interesse i at uddanne den befolkning, de havde underlagt sig. Af praktiske grunde var man selvf\u00f8lgelig n\u00f8dt til at give de lokale embedsm\u00e6nd et minimum af uddannelse; men generelt kan det fastsl\u00e5s, at de vestlige kolonimagter ikke fik civilisationens lys til at str\u00e5le s\u00e6rlig st\u00e6rkt i Mellem\u00f8sten. S\u00e5ledes var der endnu i 1944 ingen skoler i 58% af alle landsbyer i Pal\u00e6stina, og i 95% var der ingen pigeskoler. Da st\u00f8rstedelen af landbefolkningen var muslimer, bet\u00f8d det, at kun 25% af de muslimske b\u00f8rn gik i skole, mens tallet for de kristne var 90%. 1 1948 kunne 70% af pal\u00e6stinenserne ikke l\u00e6se og skrive.<\/P>

Pal\u00e6stinenserne som flygtninge<\/B><\/P>

l 1947 tildelte FN j\u00f8derne 56,5% af Pal\u00e6stinas jord; indtil da havde de ejet mindre end 10%, og efter krigen i 1948-49 var pal\u00e6stinensernes andel skrumpet ind til 22%. P\u00e5 den ene side var denne omfordeling af ejendoms- og brugsretten til Pal\u00e6stinas jord blevet besluttet mod pal\u00e6stinensernes og de arabiske nabostaters vilje, og p\u00e5 den anden side var zionisterne ikke tilfreds med det omr\u00e5de, FN havde tildelt dem; derfor antog udviklingen s\u00e5 voldelige former, at ca. 750.000 af Pal\u00e6stinas 1,3 million arabiske indbyggere blev flygtninge. Flygtningenes identitet afsl\u00f8rer samtidig voldsm\u00e6ndenes identitet.<\/P>

De pal\u00e6stinensiske flygtninge slog sig i begyndelsen ned s\u00e5 n\u00e6r som muligt ved den nye Israel-stats gr\u00e6nser (Gaza, Vestbredden, Sydlibanon, sydlige Syrien) og ventede i de f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5, at de skulle rejse tilbage \u00bbi morgen\u00ab. Dette h\u00e5b fik den 11. december 1948 ny n\u00e6ring, da FN’s generalforsamling i sin resolution 194 besluttede, at flygtningene skulle have lov til at vende tilbage til deres hjem. Dette og mange senere p\u00e5bud fra FN har Israel endnu ikke efterkommet.<\/P>

Pal\u00e6stinenserne i Israel<\/B><\/P>

Af de pal\u00e6stinensere, som blev tilbage i den nyoprettede stat Israel, boede indtil begyndelsen af 1960’erne hen imod 75% p\u00e5 landet. Ti \u00e5r senere var tallet faldet til 56%. Denne vandring fra land til by afspejlede sig naturligt ogs\u00e5 i erhvervsstrukturen. l 1963 var 38% besk\u00e6ftiget i landbrug og fiskeri mod 20% ti \u00e5r senere. St\u00f8rsteparten af de bortflyttede blev kanaliseret over i bygge- og servicesektorerne. Den proletarisering, som dette resulterede i, var imidlertid ikke et resultat af en traditionel industrialiseringsproces, men fremskyndedes af specielle faktorer, hvoraf den vigtigste er Israels ekspropriering af arabisk jord.<\/P>

Siden staten Israels oprettelse er 478 at de i alt 585 arabiske landsbyer blevet j\u00e6vnet med jorden. 6.500.000 dunam jord (svarende til 6.500 krn2 eller 1\/4 af Pal\u00e6stinas samlede areal) er blevet konfiskeret. Den gennemsnitlige st\u00f8rrelse af de arabiske landsbyers opdyrkede areal er blevet 41\/2 gang mindre samtidig med, at folketallet er blevet 3-4 gange st\u00f8rre.<\/P>

En anden faktor er de pal\u00e6stinensiske landsbyers d\u00e5rlige forfatning, som Nazareths borgmester Tawfiq Zayad i 1976 beskrev s\u00e5ledes:<\/P>

\u00bbDe offentlige serviceydelsers tilstand i arabiske byer og landsbyer er tragisk: Der findes ikke en arabisk landsby, der har et kloaksystem, bortset fra Nazareth, som har et, der er delvist udbygget. Ikke en arabisk landsby har et net af asfalterede veje og gader. I bedste fald vil den arabiske landsby v\u00e6re forbundet med hovedvejen med en enkelt vej. St\u00f8rstedelen af arabiske landsbyer mangler elektricitet, telefonforbindelse, sundhedscentre osv. De arabiske landsbyer kan kun benytte en lille del af deres jord til byggeri. Hensigten med dette er at bevirke en territorial kv\u00e6lning ved at forhindre al udvikling og udvidelse. Der findes ikke et eneste offentligt bibliotek i de arabiske landsbyer og byer. Der er ingen velegnede fodboldbaner eller ungdomscentre eller teatre eller kulturcentre, som ellers f\u00f8lger med moderne udvikling. Alle eksisterende kulturelle og sportslige aktiviteter i de arabiske omr\u00e5der finder sted p\u00e5 trods af de planlagte kv\u00e6lningsfors\u00f8g\u00ab.<\/P>

1 1972 var 54,8% af pal\u00e6stinenserne i Israel besk\u00e6ftiget i bygge-, h\u00e5ndv\u00e6rks- og servicesektorerne, for hovedpartens vedkommende som ufagl\u00e6rte. Der synes at v\u00e6re sket en vis l\u00f8nudj\u00e6vning mellem j\u00f8diske og arabiske arbejdere i Israel, s\u00e5ledes at en arabisk arbejder i 1973 tjente 84% af den j\u00f8diske arbejders l\u00f8n. Pro persona indkomsten er derimod langt st\u00f8rre for j\u00f8derne, fordi gennemsnitstallet i en arabisk familie er st\u00f8rre end i en j\u00f8disk (6,4 personer mod 3,9). l perioden 1967-70 beregnedes indkomsten pr. person til 1200 israelske pund for arabere, mod 3000 israelske pund for j\u00f8der.<\/P>

Pal\u00e6stinas tredje kolonimagt i dette \u00e5rhundrede, zionisterne, har ikke vist sig mere interesseret i pal\u00e6stinensernes ud dannelse end de to forrige. Ti \u00e5r efter staten Israels oprettelse gik kun 49% af pal\u00e6stinensere under femten \u00e5r i skole. l 197 var tallet steget til 75%. Endnu i dag er der stor mangel p\u00e5 sko ler, og de der findes mangler stort set alt det moderne udstyr som findes i j\u00f8diske skoler.<\/P>

Efter som myndighederne helst ser, at pal\u00e6stinenserne fortsat udg\u00f8r en billig ufagl\u00e6rt arbejdskraftreserve er kravene til undervisningens kvalitet meget sm\u00e5. Det politiske aspekt af dette blev formuleret af Uri Lubrani, som tidligere var r\u00e5dgiver i arabiske anliggender for Israels premierminister:<\/P>

\u00bbHvis der ikke var nogen elever, ville situationen v\u00e6re bedre og mere stabil. Hvis araberne forblev br\u00e6ndehuggere, ville det m\u00e5ske v\u00e6re nemmere for os at kontrollere dem.\u00ab<\/P>

Medens pal\u00e6stinenserne udg\u00f8r 15% af befolkningen i Israel er kun 1,8% af de universitetsstuderende pal\u00e6stinensere; tre gange f\u00e6rre end gennemsnittet for de arabiske lande og endnu l\u00e6ngere under gennemsnittet for pal\u00e6stinensere uden for Israel. Flere fakulteter er totalt lukkede for pal\u00e6stinensere og andre meget vanskelige at f\u00e5 adgang til. l 1971 fandtes der 1 seminarium og 1 landbrugsskole for pal\u00e6stinensere mod henholdsvis 38 og 30 for j\u00f8derne.<\/P>

Pal\u00e6stinenserne p\u00e5 Vestbredden og i Gaza<\/B><\/P>

Af den trekvarte m i l I ion, som flygtede p\u00e5 grund af krigen i 1948, endte ca. 360.000 p\u00e5 Vestbredden og ca. 200.000 i Gazastriben. Da Israel i junikrigen 1967 havde besat disse omr\u00e5der, udgjorde befolkningen i dem ca. 1.000.000. Dette tal indbefatter flygtninge fra 1948; derimod er de ca. 450.000, som flygtede under og efter junikrigen ikke regnet med. Mange af dem blev nu flygtninge for an ‘ den gang i deres liv. l Gazastriben bor langt over halvdelen af flygtningene i otte store lejre. Det tilsvarende tal er for Vestbredden ca. 25% fordelt p\u00e5 tyve lejre.<\/P>

Koloniseringen af Vestbredden og Gaza adskiller sig \u00f8konomisk ikke stort fra den gammeldags kolonialisme med det ulige bytteforhold som et fremherskende tr\u00e6k. 1 1973 var de besatte omr\u00e5der Israels n\u00e6stst\u00f8rste eksportmarked (efter USA), idet Israel tegnede sig for 90% af omr\u00e5dernes import mod kun 2% af deres eksport. Samtidig \u00bbopmuntrede\u00ab Israel landbruget til at tilpasse produktionen efter israelske behov.<\/P>

De besatte Omr\u00e5ders vigtigste eksportartikel til Israel er arbejdskraft. l 1974 arbejdede 70.000, 30% af de erhvervsaktive og 50% af alle l\u00f8narbejdere, i staten Israel. 52% af dem var besk\u00e6ftiget i bygge- og anl\u00e6gssektoren, 19% i landbruget, 18% i sm\u00e5industrien og 11 % i servicefag. Fordelene ved at besk\u00e6ftige pal\u00e6stinensere er mange og store. Det mandskabskr\u00e6vende milit\u00e6rapparat bevirker, at der konstant er mangel p\u00e5 arbejdere, og desuden er den pal\u00e6stinensiske arbejdskraft billig og fleksibel. Gennemsnitsdagl\u00f8nnen var i 1973 22,9 isr. pund for pal\u00e6stinensere og 42,8 for israelere. Der bliver trukket 40% af den udbetalte l\u00f8n til skat og forsikringer, selv om pal\u00e6stinenserne ikke har ret til de samme sociale ydelser som israelere. De der arbejder som fremmedarbejdere i deres eget land k\u00f8rer enten frem og tilbage hverdag, eller de overnatter i skure og barakker, som ofte er l\u00e5st ude fra om natten, fordi det er forbudt pal\u00e6stinensere fra de besatte omr\u00e5der at blive natten over i Israel.<\/P>

Israelerne ynder at fort\u00e6lle om den forbedrede levestandard, pal\u00e6stinenserne har opn\u00e5et under deres styre; men i reglen glemmer de at f\u00f8je til, at nok steg l\u00f8nnen med 127% i perioden 1969-73, men samtidig steg forbrugerprisindekset fra 100 til 207 (oktober 1974 = 305). Endvidere glemmer de, at tiden n\u00e6ppe ville have st\u00e5et stille uden Israels tilstedev\u00e6relse, og at pal\u00e6stinenserne i f.eks. Jordan i hvert fald indtil 1970 havde st\u00f8rre per capita indkomst end pal\u00e6stinenserne i de besatte omr\u00e5der.<\/P>

48% (60.000) af den erhvervsaktive befolkning p\u00e5 vestbredden og 56% (38.000) i Gaza er arbejdere, heraf henholdsvis 25% og 14% industriarbejdere.<\/P>

Proletariseringen i de besatte omr\u00e5der har betydet et fald i antallet af selvejende b\u00f8nder (1973: 26.000 p\u00e5 Vestbredden og 4.600 i Gaza). Landbrugsarbejderne udg\u00f8r henholdsvis 3.900 og 7.200. Resten af sm\u00e5borgerskabet best\u00e5r af handlende, restaurat\u00f8rer, folk i administrationen og de liberale erhverv; tilsammen bliver deres antal 74.000.<\/P>

Den eneste gruppe blandt pal\u00e6stinenserne, som kan siges at have haft fordel af bes\u00e6ttelsen er handelsstanden, som traditionelt er indflydelsesrig i arabiske lande. Det er da ogs\u00e5 denne del af borgerskabet, der har vist st\u00f8rst vilje til samarbejde med bes\u00e6ttelsesmagten. De store jordbesiddere og industrien har derimod lidt store tab p\u00e5 grund af konkurrencen fra Israel, der er hjulpet af statssubsidier. De har derfor set deres interesse i sammen med den \u00f8vrige befolkning at bek\u00e6mpe den israelske bes\u00e6ttelse.<\/P>

Den \u00f8konomiske diskriminering af pal\u00e6stinenserne f\u00f8lges op af en tilsvarende politisk. Hvis man ikke er enig med israelerne i deres begejstring for den \u00bbhumane\u00ab bes\u00e6ttelse, og hvis man giver udtryk for denne uenighed, kan man f\u00e6ngsles administrativt p\u00e5 ubestemt tid. En person, der blot mist\u00e6nkes for at have beg\u00e5et en \u00bbsikkerhedsforbrydelse\u00ab, eller som er besl\u00e6gtet med en s\u00e5dan person eller har givet vedkommende husly, kan f\u00e5 sit hus spr\u00e6ngt i luften. Mere end 15.000 huse er siden 1967 blevet \u00f8delagt som f\u00f8lge af denne FN-stridige kollektive afstraffelse. En anden form for kollektiv straf er udgangsforbudet. Det kan erkl\u00e6res for en landsby, en flygtningelejr eller for st\u00f8rstedelen af en by. Et 5-dages udgangsforbud kan v\u00e6re en ganske effektiv straf. Hvis alt dette ikke skulle vise sig tilstr\u00e6kkeligt, kan man gribe til deportationer af besv\u00e6rlige personer. Man sender dem ganske simpelt hen over Jordanfloden til nabolandet Jordan.<\/P>

N\u00e5r de fleste pal\u00e6stinensiske b\u00f8rn i dag f\u00e5r i hvert fald en grunduddannelse, er det ikke mindst takket v\u00e6re UNRWA, FN’s flygtningeorganisation for pal\u00e6stinenserne. Desv\u00e6rre g\u00f8r UNRWA’s statistikker det ikke muligt at give et generelt billede af uddannelsessituationen, fordi kun ca. halvdelen af pal\u00e6stinenserne er registrerede som flygtninge og modtager hj\u00e6lp; men de kan dog give et fingerpeg. Hj\u00e6lpen svarede i 1970 til 10 cent om dagen pro persona, fordelt p\u00e5 5 cent til mad (15-1600 kalorier om dagen), 1 til sundhed og 4 til uddannelse. De bliver f\u00f8rst og fremmest brugt til grunduddannelse, som tilbydes alle. De dygtigste elever (ca. en fjerdedel) kan s\u00f8ge om tre \u00e5r mere, og et lille antal kan f\u00e5 legater til at l\u00e6se p\u00e5 universitetet. Imidlertid udg\u00f8r UNRWA ikke den eneste mulighed for dem, som \u00f8nsker at l\u00e6se videre. Ved egen og andre arabiske regimers hj\u00e6lp er det lykkedes for pal\u00e6stinenserne at n\u00e5 et meget h\u00f8jt uddannelsesniveau. l dag er der s\u00e5ledes flere universitetsuddannede pr. 1000 indbyggere blandt pal\u00e6stinenserne uden for Israel, end tilf\u00e6ldet er i England og Frankrig.<\/P>

Det er vigtigt at bem\u00e6rke, at medens pigerne oftest tidligere blev taget ud af skolen efter endt grunduddannelse synes man i dag at v\u00e6re ved at n\u00e6rme sig de tal, som var g\u00e6ldende for Gazastriben under den \u00e6gyptiske bes\u00e6ttelse, hvor der var nogenlunde lige mange drenge og piger under mellemskoleuddannelse.<\/P>

Pal\u00e6stinenserne uden for Pal\u00e6stina<\/B><\/P>

De pal\u00e6stinensere, som er flygtninge uden for Pal\u00e6stina fordelte sig i 1970 s\u00e5ledes:<\/P>

Libanon<\/P> 900.000 Jordan 240.000 Syrien 155.000 Kuwait (1974) 195.000 \u00c6gypten 33.000 Irak 24.000 Den Arabiske Golf 15.000 Libyen 5.000 Saudi Arabien 20.000 USA 7.000 Latinamerika 5.000 Vesttyskland 15.000

I LIBANON var der f\u00f8r borgerkrigens begyndelse i 1975 17 lejre med i alt ca. 150.000 flygtninge. Af dem modtager 96.000 hj\u00e6lp fra UNRWA. Deres levevilk\u00e5r fremg\u00e5r af f\u00f8lgende tal: 3,5 person pr. v\u00e6relse; mindre end 12% af husene har badev\u00e6relse; n\u00e6sten 60% har ikke rindende vand; 20% har intet toilet; 35% har ikke elektricitet og kun 0,1% (formodentlig forretninger) har telefon.<\/P>

Befolkningen i lejrene er meget ung. Kun 8% er over 50 \u00e5r og hele 64% mellem 1 og 19. Uddannelsesniveauet er lavt med en gennemsnitsanalfabetisme for m\u00e6nd p\u00e5 48,7% (lavest for de 10-14 \u00e5rige med 6,3%) og p\u00e5 68,7% for kvinder (19,2% blandt de 10-14 \u00e5rige). Hvor k\u00f8nnet spiller ind i uddannelsen selv for b\u00f8rn i underskolen, vil det ofte v\u00e6re \u00f8konomien, der afg\u00f8r, om barnet skal g\u00e5 videre i mellem- og realskole. Bortset fra pengemangel giver de d\u00e5rlige erhvervsmuligheder efter endt skolegang heller ikke noget st\u00f8rre incitament til at forts\u00e6tte denne. Ganske vist har de fleste m\u00e6nd mellem 20 og 54 arbejde, men det er dels som d\u00e5rligt betalte ufagl\u00e6rte, dels som daglejere. Erhvervsaktiviteten blandt kvinderne i lejrene er uanset alder meget lav.<\/P>

Lejrene adskiller sig fra almindelige slumkvarterer ved at have en ganske fast social struktur, som ofte er medbragt fra Pal\u00e6stina, s\u00e5ledes at hele landsbyer ofte bor i det samme kvarter. Det har betydet en styrkelse af solidariteten og den nationale identitet, men har samtidig medf\u00f8rt en fastholden ved f.eks. k\u00f8nsrollem\u00f8nstre, der ikke l\u00e6ngere er tidssvarende. En anden form for indflydelse – som til tider arbejder i modsat retning -kommer fra modstandsorganisationerne og den store opbakning bag dem fra beboernes side.<\/P>

Modstandsbev\u00e6gelsens tilstedev\u00e6relse i lejrene er ikke blot politisk og milit\u00e6r, men antager mange andre konkrete former. Der er oprettet klinikker, b\u00f8rnehaver, skoler, systuer og kunsth\u00e5ndv\u00e6rksteder, alt sammen institutioner som dels skal besk\u00e6ftige dels uddanne flygtningene.<\/P>

Situationen i KUWAIT adskiller sig fra den libanesiske ved at pal\u00e6stinenserne ikke bor i lejre og ikke har nogen milit\u00e6r organisation i landet. De indtager alle mulige stillinger lige fra h\u00f8jtst\u00e5ende embedsm\u00e6nd, professorer, forretningsfolk og l\u00e6rere til taxachauff\u00f8rer. De har med deres ofte h\u00f8jere uddannelse i<\/P>

vid udstr\u00e6kning bidraget til opbygningen af landet; det er en kendsgerning, Kuwait i lighed med flere af de \u00f8vrige arabiske oliestater synes at glemme, n\u00e5r de undlader at forl\u00e6nge pal\u00e6stinensernes opholdsvisum udover den produktive alder. Taget i gennemsnit betaler de ogs\u00e5 langt lavere l\u00f8nninger og yder ringere sociale ydelser til pal\u00e6stinenserne, ligesom til de \u00f8vrige, der ikke er kuwaitiske statsborgere; de udg\u00f8r tilsammen omtrent halvdelen af befolkningen.<\/P>

l SYRIEN bor flygtningene i og omkring Damaskus; godt og vel en tredjedel bor i ti forskellige lejre. De har samme ret som syrerne til arbejde og uddannelse og samme pligt til at g\u00f8re milit\u00e6rtjeneste uden dog at kunne opn\u00e5 syrisk statsborgerskab og uden at have fuld bev\u00e6gelsesfrihed i og ud af landet. En del af PLO’s organisatoriske apparat ligger i Syrien.<\/P>

JORDAN er v\u00e6rtsland for det st\u00f8rste antal pal\u00e6stinensere, og de hidr\u00f8rer fra flugten i s\u00e5vel 1948 som 1967. Lidt over en fjerdedel af dem bor fortsat i ti lejre i og omkring hovedstaden Amman, og i den nordlige del af landet. Indtil de blodige begivenheder i september 1970 og i sommeren 1971 var Jordan centrum for den pal\u00e6stinensiske revolution, men efter opg\u00f8ret har pal\u00e6stinenserne m\u00e5ttet flytte deres organisationsapparat til Libanon og Syrien.<\/P>

Kilder:<\/P>

A Survey of Palestine, vol. 1 nr. 14 (1974)Journal of Palestine Studies nr. 7 (1973), nr. 12 (1974), nr. 21 (1976), nr. 24 (1977)Kontakt (Mellemfolkeligt Samvirke), nr. 5 (1976-77)Israel & Palestine, nr. 64 (1977)MERIP Reports, nr. 53Sabri Jiryis: The Arabs in Israel, Beirut 1969.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen giver en redeg\u00f8relse for det pal\u00e6stinensiske folks udvikling, som den i store tr\u00e6k har formet sig i dette \u00e5rhundrede, og for forholdene som de tegner sig for pal\u00e6stinenserne tredive \u00e5r efter staten Israels oprettelse. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/443"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=443"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/443\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=443"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=443"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=443"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}