{"id":441,"date":"2002-03-06T13:49:20","date_gmt":"2002-03-06T13:49:20","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T13:49:20","modified_gmt":"2002-03-06T13:49:20","slug":"den-lange-vandringom-palaestinensernes-vej-til-washington","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=441","title":{"rendered":"Den lange vandring – om pal\u00e6stinensernes vej til Washington"},"content":{"rendered":"
S\u00f8ren H\u00f8jmark, Pal\u00e6stina Orientering nr. 1, marts 1993<\/div>\n

Den lange vandring<\/P>

– om pal\u00e6stinensernes vej til Washington<\/P>

af S\u00f8ren H\u00f8jmark<\/P>

Bragt i Pal\u00e6stina Orientering nr. 1, marts 1993<\/P> Der g\u00e5r ikke mange dage, hvor der ikke tales om fredsforhandlinger i den trykte og lydelige presse. For tiden er det vel det tidligere Jugoslavien, der optager mest plads, men herefter kommer det israelsk-arabiske dilemma, der har st\u00e5et p\u00e5 dagsordenen i n\u00e6sten et halvt \u00e5rhundrede. I skrivende stund ventes der p\u00e5 8. omgang af de bilaterale forhandlinger: Og der er mange s\u00e5kaldte forlydender. Hovedindtrykket er, at Syrien, Libanon og Jordan ikke har noget imod at s\u00e6tte sig ved forhandlingsbordet, mens pal\u00e6stinenserne har sv\u00e6re kvaler. Hvordan sidde inden d\u00f8re med israelerne, n\u00e5r et stort antal af deres landsm\u00e6nd m\u00e5 d\u00f8je teltkulden i det libanesiske ingenmandsland? Men hvordan er det overhovedet kommet s\u00e5 vidt, at pal\u00e6stinensere og israelere udveksler ord, taler sammen p\u00e5 en eller anden m\u00e5de? For det er slet ikke selvf\u00f8lgeligt.

PLO’s charter<\/B><\/P>

G\u00e5r man tilbage til PLO’s charter fra 1964 og 1968, da den eneste \u00e6ndring blev gennemf\u00f8rt, \u00f8jner man ingen villighed til forhandling. (At Israel var meget godt tilfreds med denne holdning skal bare n\u00e6vnes i parentes). Det pal\u00e6stinensiske charter med dets pigtr\u00e5dshegn af meninger og p\u00e5stande siger kategorisk i artikel 9: “V\u00e6bnet kamp er den eneste m\u00e5de at befri Pal\u00e6stina p\u00e5.<\/P>

L\u00e6nge gik PLO’s fredsforslag ud p\u00e5: Et Pal\u00e6stina befriet for zionisme og organiseret som en sekular, demokratisk stat med lige ret for j\u00f8der, muslimer og kristne. Den plan blev oprindelig fremsat i FN i 1947, men FN vedtog som bekendt, at Pal\u00e6stina skulle deles i en j\u00f8disk og en arabisk-pal\u00e6stinensisk stat.<\/P>

I begyndelsen var den demokratiske stat kun et tilbud til de pal\u00e6stinensiske j\u00f8der men det blev udvidet til at g\u00e6lde alle j\u00f8der; som “v\u00e6lger at leve sammen med os i fred og uden diskriminering”. (Arafats formulering i FN i 1974).<\/P>

10-punktsprogrammet<\/B><\/P>

F\u00f8rste skridt fra PLO’s side i retning af at acceptere en Pal\u00e6stinastat ved siden af staten Israel kom p\u00e5 det pal\u00e6stinensiske nationalr\u00e5dsm\u00f8de i juni\/juli 1974. Det var den tredjest\u00f8rste gruppe i PLO, DFLP, der i begyndelsen af \u00e5ret havde lanceret id\u00e9en om en “national myndighed” ved siden af Israel, en omskrivning af det, der ogs\u00e5 blev kaldt en “ministat”. P\u00e5 m\u00f8det blev der formuleret et 10-punktsprogram, hvor den afg\u00f8rende paragraf lyder: “PLO vil med alle midler – fortrinsvis med v\u00e6bnet kamp – arbejde for at befri pal\u00e6stinensisk jord og etablere folkets uafh\u00e6ngige og k\u00e6mpende suver\u00e6nitet p\u00e5 hver del af Pal\u00e6stina, der m\u00e5tte blive befriet”.<\/P>

Det var en beslutning, men den var skr\u00f8belig. Tre en halv m\u00e5ned senere forlod den n\u00e6stst\u00f8rste gruppe, PFLP, PLO’s eksekutivkomite og etablerede en afvisningsfront fulgt op af tre sm\u00e5 partisangrupper: Og Arafat omtalte ikke planen i sin store FN-tale senere p\u00e5 \u00e5ret.<\/P>

Accept af FN’s resolutioner<\/B><\/P>

Noget afg\u00f8rende skete ogs\u00e5, da PLO accepterede en l\u00f8sning p\u00e5 basis af alle FN’s resolutioner. Det skete f\u00f8rste gang i en erkl\u00e6ring til FN april 1981. Generalforsamlingen n\u00e6vnte det i sin resolution den 10. december 1982. Her hedder det: “FN bem\u00e6rker PLO’s erkl\u00e6ring af 19. april 1981 om at ville deltage i l\u00f8sningen af det pal\u00e6stinensiske problem med udgangspunkt i det pal\u00e6stinensiske folks umistelige rettigheder i overensstemmelse med FN’s relevante resolutioner. ”En lignende accept afgav Arafat i juli 1982, da en delegation fra den amerikanske kongres bes\u00f8gte ham under belejringen af Beirut. Det fremgik af en skriftlig erkl\u00e6ring, medunderskrevet af kongresmedlem McClousky, der l\u00f8d: “Formand Arafat accepterer alle FN-resolutioner om det pal\u00e6stinensiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.” Det kom ikke som et chok, at Israel forkastede formandens skrivelse – premierminister Begin havde just sammenlignet PLO’s chef med Hitler i sin Berlinbunker. Det hvide Hus erkl\u00e6rede: “USA vil ikke anerkende eller forhandle med PLO, f\u00f8r PLO anerkender Sikkerhedsr\u00e5dets resolutioner 242 og 338 og Israels ret til at eksistere. Det skal ske utvetydigt og klart. Arafats erkl\u00e6ring lever ikke op til dette krav. “Afvisningen var helt i overensstemmelse med det hemmelige l\u00f8fte, dav\u00e6rende udenrigsminister Henry Kissinger havde givet Israel i forbindelse med aftalerne om troppeadskillelser mellem \u00c6gypten og Israel i 1975. Det var dette l\u00f8fte, der var musikken til PLO’s og USA’s dansetrin indtil 1988, da Arafat fik de forl\u00f8sende ord over sine l\u00e6ber og sagde, hvad USA forlang te. Det skete p\u00e5 et pressem\u00f8de efter FN’s generalforsamling, forlagt til Geneve december 1988, fordi USA n\u00e6gtede Arafat indrejsetilladelse.<\/P>

Camp-David<\/B><\/P>

Endnu en foruds\u00e6tning for de nuv\u00e6rende forhandlinger er den s\u00e5kaldte Camp-David aftale fra 1978\/79.<\/P>

Som mange kan huske, og som Israel bestandig minder os om, ankom den \u00e6gyptiske pr\u00e6sident Anwar Sadat til Jerusalem i november 1977. Og de fredsforhandlinger, han d\u00e9r lagde op til, blev viderebefordret af den amerikanske pr\u00e6sident Carter p\u00e5 landstedet Camp-David (september 1978) for endelig under stor festivitas og mange sigelser at blive undertegnet af de tre hovedpersoner marts 1979.<\/P>

Disse Camp-David aftaler er Israels livret. De bliver atter og atter n\u00e6vnt som forbilledlige, n\u00e5r det drejer sig om at f\u00e5 has p\u00e5 de mellem\u00f8stlige problemer.<\/P>

Forhandlingerne levede op til Israels gentagne krav: de var bilaterale. Hver arabisk enhed for sig. Tingene skal ikke blandes sammen! Derfor foregik forhandlingerne fra f\u00f8rste f\u00e6rd i to komiteer, den ene tog sig af b\u00f8vlet med \u00e6gypterne, den anden skulle l\u00f8se det pal\u00e6stinensiske problem.<\/P>

Her arbejdede man med udgangspunkt i den s\u00e5kaldte Beginplan, som skulle resultere i autonomi for pal\u00e6stinenserne p\u00e5 Vestbredden og i Gaza i en overgangsperiode. Derefter skulle forhandlinger om en endelig og omfattende l\u00f8sning finde sted. Jordan skulle inddrages i disse endelige forhandlinger; men med udvalgte pal\u00e6stinensere fra de besatte omr\u00e5der; PLO var selvf\u00f8lgelig udelukket.<\/P>

Det afg\u00f8rende i den s\u00e5kaldte autonomiplan var, at det var beboerne i de besatte omr\u00e5der, der gener\u00f8st fik tilbud om at styre sig selv. Jorden, de opholdt sig p\u00e5, som de spadserede p\u00e5 og dyrkede, skulle de ikke styre – og heller ikke vandet, naturligvis – og for en sikkerheds skyld skulle Israel af sikkerhedsgrunde sikres det allersidste ord i alle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Fuld autonomi blev det kaldt.<\/P>

Sinai kom tilbage til \u00e6gypterne og diplomater blev afsendt til de to lande. Pal\u00e6stinenserdr\u00f8ftelserne l\u00f8b efter en masse m\u00f8der helt forudsigeligt ud i det sand, som har modtaget s\u00e5 mange andre fredsplaner i det plagede omr\u00e5de.<\/P>

De nuv\u00e6rende forhandlinger<\/B><\/P>

Hvad er de n\u00e6rmeste \u00e5rsager til, at de mellem\u00f8stlige akt\u00f8rer viste sig i Madrid oktober 1991 og meddelte den henrykte offentlighed, at de var parate til at tale om fred? Det skyldes i hvert fald tre forhold: 1) Intifada’en. 2) Opl\u00f8sningen i \u00d8steuropa. 3) Golfkrigen.<\/P>

1. Intifadaen <\/B><\/P>

Det pal\u00e6stinensiske opr\u00f8r, Intifadaen, som startede 8. december 1987, f\u00f8rte til, at PLO m\u00e5tte \u00e6ndre signaler. Opr\u00f8ret var spontant, det bredte sig og bed sig fast, og de fleste var klar over; at der m\u00e5tte g\u00f8res noget drastisk p\u00e5 den diplomatiske front. Det skete ogs\u00e5. Knapt et \u00e5r efter de f\u00f8rste demonstrationer i Gaza udr\u00e5bte PLO en pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 Vestbredden og i Gaza – alts\u00e5 ved siden af Israel (uden at de pr\u00e6cise gr\u00e6nser var formuleret. \u00d8stjerusalem skulle v\u00e6re hovedstad i den nye stat).<\/P>

Hermed var staten Israel indirekte anerkendt, og i de f\u00f8lgende uger blev de forskellige formuleringer trukket ud af formand Arafat. F\u00f8rst den eksplicitte anerkendelse af Israel og resolutionerne 242 og 338 og derefter ved det omtalte pressem\u00f8de i Geneve i december 1988 en tilfredsstillende afstandtagen fra terrorisme.<\/P>

Dagen efter kom samtalerne i gang (ikke forhandlinger!) i Tunis med den amerikanske ambassad\u00f8r og repr\u00e6sentanter for PLO.<\/P>

2. Opl\u00f8sningen i \u00d8steuropa<\/B><\/P>

Pal\u00e6stinenserne havde i mange \u00e5r f\u00e5et st\u00f8tte fra Sovjet og de \u00f8steurop\u00e6iske stater som led i den kolde krigs slagsm\u00e5l om Mellem\u00f8sten; USA satsede p\u00e5 Israel og nogle venligtsindede arabiske stater (\u00c6gypten f.eks, efter Camp-David). Sovjet holdt med pal\u00e6stinenserne og postede bl.a. penge i Syrien. Men Sovjet var fra begyndelsen ligesom vores hjemlige kommunistparti, tilh\u00e6nger af en tostatsl\u00f8sning, selvom de havde afbrudt de diplomatiske forbindelser med den zionistiske stat efter junikrigen 1967.<\/P>

Nu gik denne koldkrigsmodel op s\u00f8mmene efter de dramatiske begivenheder \u00f8stp\u00e5. Der var ingen d\u00e9r; der mere var interesseret i pal\u00e6stinenserne og deres evindelige problemer. Samtidig var samtalerne mellem PLO og den amerikanske ambassad\u00f8r alt andet end mousserende, og de n\u00e5ede aldrig at dreje sig om noget substantielt. Mest gik de ud p\u00e5 at unders\u00f8ge, om pal\u00e6stinenserne nu var blevet helt terrorisme-rene, s\u00e5 de kunne sidde i stue med ordentlige, uvoldelige folk som amerikanere og m\u00e5ske senere selv med israelere. (Det er ikke umuligt, at vores hjemlige Ulla Lyngsby-aff\u00e6re skal ses i det perspektiv).<\/P>

St\u00e6vnem\u00f8derne blev afbrudt af USA i for\u00e5ret 1990. Angiveligt fordi PLO ikke i tilstr\u00e6kkelig grad tog afstand fra et t\u00e5beligt og mislykket angreb p\u00e5 strandbredden ved Tel Aviv, foretaget af det irakisk st\u00f8ttede PLO-medlem Abul Abbas. N\u00e5r Arafat ikke kunne eller ville bruge de ord, USA forlangte, skyldtes det dels, at formanden af forskellige grunde havde knyttet sig mere og mere til Irak, dels at samtalerne med den store og nu eneste stormagt havde v\u00e6ret s\u00e5 spindelv\u00e6vstynde, at det n\u00e6sten kunne v\u00e6re det samme.<\/P>

3.<\/B> Golfkrigen<\/B><\/P>

Heller ikke her vil jeg g\u00e5 i detaljer; men kun n\u00e6vne nogle hovedlinjer: Det er ikke sv\u00e6rt at blive enig om, at pal\u00e6stinenserne og PLO kom til at spille en problematisk rolle i Golfkrise og -krig. Det er der mange forklaringer p\u00e5. Bl.a. fors\u00f8gte PLO sammen med Jordans kong Hussein at spille m\u00e6gler i konflikten. Skulle det lykkes, kunne det ikke nytte noget at l\u00e6gge entydig afstand til den ene part, nemlig Irak. Men m\u00e6glerne havde et afg\u00f8rende problem: Der var ingen, der ville h\u00f8re p\u00e5 dem. Krigen var mere eller mindre besluttet. – Og da Saddam Hussein k\u00e6dede sin tilbagetr\u00e6kning fra Kuwait sammen med et krav om Israels forsvinden fra de besatte omr\u00e5der, jublede mange menige pal\u00e6stinensere. De er jo ikke for godt vant. Arafat endte, som ethvert barn ved, i Saddam Husseins arme, og pal\u00e6stinenserne gik ud af Golfkrigen som nogle af de st\u00f8rste tabere, \u00f8konomisk og prestigem\u00e6ssigt. Israel, som klogeligt ikke lod sig lokke ind i kampen, endte med store gevinster: Deres markedsf\u00f8ring fungerede perfekt, og gasmaskerne til Husseins idiotiske Scudmissiler blev udnyttet til det yderste.<\/P>

Da pr\u00e6sident Bush i marts 1991 erkl\u00e6rede, at han ville s\u00f8rge for en ny verdensorden og \u00e9n gang for alle l\u00f8se de mellem\u00f8stlige knuder, havde Pal\u00e6stinenserne reelt intet valg. De m\u00e5tte g\u00e5 til forhandlingsbordet selv p\u00e5 de mest ydmygende betingelser; Israel fik s\u00e5 godt som alle sine krav opfyldt, efter at den amerikanske udenrigsminister Baker havde bes\u00f8gt omr\u00e5det i otte seje runder: PLO m\u00e5tte ikke lege med, der m\u00e5tte ikke v\u00e6re forhandlere fra den pal\u00e6stinensiske diaspora eller fra det ulovligt annekterede \u00d8stjerusalem – og pal\u00e6stinenserne m\u00e5tte ikke komme alene, men skulle v\u00e6re en del af den jordanske delegation. Det er vist f\u00f8rste gang i historien, at et land s\u00e5 detaljeret forlanger at sammens\u00e6tte sin modparts forhandlingshold!<\/P>

Resultater?<\/B><\/P>

Der er tale om to forhandlingstyper. De multilaterale og de bilaterale. De f\u00f8rste omfatter “frontlinjestaterne” i Mellem\u00f8sten, samt en masse andre interesserede og drejer sig om omfattende og generelle problemer i omr\u00e5det. Vand og flygtninge, for bare at n\u00e6vne et par af de n\u00e6rmest ul\u00f8selige emner; Her f\u00e5r FN oven i k\u00f8bet lov til at sidde med ved bordet, hvad Israel ikke har brudt sig om i de bilaterale forhandlinger.<\/P>

Om dem kan der siges:1. Jordan og Israel ser ud til at kunne underskrive en holdbar aftale den dag i morgen. Efter at Kong Hussein i sommeren 1988 afskrev sig forbindelsen med Vestbredden, er der ikke afg\u00f8rende kontroverser Israel og Jordan imellem. N\u00e5r Hussein forel\u00f8big t\u00f8ver; skyldes det pal\u00e6stinenserne – ogs\u00e5 dem i hans eget land.<\/P>

2. Syrien og Israel p\u00e5st\u00e5s at have hemmelige m\u00f8der der skulle munde ud i en delvis tilbagegivelse af Golan og en fredsaftale. Hafez al Assad skal v\u00e6re syg af kr\u00e6ft (ligesom i \u00f8vrigt kong Hussein), og den kyndige Maxim Ghilan mener i sit sidste nummer af Israel & Palestine at vide, at den syriske pr\u00e6sident har travlt med at g\u00f8re sit bo i orden – herunder en aftale med Israel.<\/P>

3. G\u00e5r det i orden med Syrien, er Libanon n\u00e6ppe s\u00e6rlig problematisk. Her f\u00f8rer Syrien det store ord – bl.a. et resultat af, at landet opf\u00f8rte sig s\u00e5 net i Golfkrigen og valgte amerikansk side. Hvis det g\u00e5r som beskrevet, sidder pal\u00e6stinenserne endnu en gang tilbage. Det bliver s\u00e5 en tro kopi af Camp-David: Separat fred med de arabiske nabostater og ingen ting til dem. Eller et lille bitte, begr\u00e6nset selvstyre.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den historiske udvikling i PLO der ledte organisationen frem til Washington aftalen L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/441"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=441"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/441\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=441"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=441"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=441"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}