{"id":439,"date":"2002-03-06T13:42:45","date_gmt":"2002-03-06T13:42:45","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T13:42:45","modified_gmt":"2002-03-06T13:42:45","slug":"borger-eller-gidselen-arabisk-by-i-israel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=439","title":{"rendered":"Borger eller gidsel – en arabisk by i Israel"},"content":{"rendered":"
S\u00f8ren H\u00f8jmark, Pal\u00e6stina Orientering nr. 4, 1986<\/div>\n

Borger eller gidsel<\/P>

– en arabisk by i Israel<\/P>

Af S\u00f8ren H\u00f8jmark<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 4, 1986<\/B><\/P> Medlemmer af Pal\u00e6stina-Orienterings redaktion bes\u00f8gte i sommer den arabiske, israelske by Uhm el-Fahm. Den blev ber\u00f8mt i august 1984, da den racistiske rabbiner Kahane ville oprette et emigrationskontor i byen – for pal\u00e6stinensere. Den har ogs\u00e5 f\u00e5et \u00e6ndret sin status fra landsby til rigtig by. Men det har nu ikke hjulpet meget p\u00e5 problemerne i Uhm el-Fahm.

Der er ikke meget mere end to centimeter mellem husv\u00e6g og bakspejl p\u00e5 den ene side, p\u00e5 den anden kan afstanden vel bel\u00f8be sig til 5 millimeter. Minibussen har hugget sine Mercedes-bremser i og h\u00e6lder en 60-70 grader. Chauff\u00f8ren er i fint hum\u00f8r. Han r\u00e5ber om vej til gadens opl\u00f8b af voksne og b\u00f8rn, og de er alle beredvillige. Vi skal bes\u00f8ge borgmesteren i Uhm el-Fahm, og de ved allesammen, hvor han bor. Men der er et stykke endnu, og det g\u00e5r op for vejviseren, der blev hevet op, da vi k\u00f8rte ind i byen, at der findes en nemmere rute. Borgmesterens hus ligger i den anden udkant, og det er synd at sige, at byens gadenet er skabt til europ\u00e6iske busser. Som det senere viser sig, kunne vi v\u00e6re k\u00f8rt udenom.<\/P>

N\u00e5r der er kommet et bes\u00f8g i stand hos borgmesteren i den arabiske, israelske by Uhm el Fahm, skyldes det bl.a., at han er gift med en dansk pige, og vi har v\u00e6ret s\u00e5 frimodige at skrive om overnatning for ni personer. Det blev besvaret venligt og g\u00e6stfrit, og efter at vi har forladt Jerusalem ved morgentide og har foretaget forskellige afstikkere p\u00e5 vejen, er vi ved dagens endestation.<\/P>

Byen ligger utrolig smukt i det bakkede landskab ca. 50 kilometer fra Middelhavet, midtvejs mellem Tel Aviv og Haifa. Dens historie g\u00e5r en fire fem hundrede \u00e5r tilbage i tiden, da medlemmer af fire forskellige klaner flyttede fra Hebron-omr\u00e5det til disse egne. Uhm el-Fahm betyder \u00bbtr\u00e6kulsmor\u00ab og navnet stammer fra de tidlige beboeres besk\u00e6ftigelse med at udvinde tr\u00e6kul fra den rige og frodige skovv\u00e6kst i omr\u00e5det. J\u00f8der fra Jerusalem plejede at komme ud til Uhm el-Fahm, n\u00e5r de skulle forberede deres sukkoth (l\u00f8vhyttefest), fordi man d\u00e9r fik de bedste citrusfrugter. Og en rabbiner fort\u00e6ller efter et bes\u00f8g i 1853 om landsbyens overv\u00e6ldende m\u00e6ngde af f\u00e5r, k\u00f8er, kameler og \u00e6sler, og om hvordan den er omgivet af marker, lunde, haver og gr\u00e6sgange.<\/P>

Under det britiske mandat var Uhm el-Fahm centrum for opr\u00f8r b\u00e5de mod de engelske myndigheder og de zionistiske pionerer. Ved slutningen af krigen 1948\/49 blev byen forsvaret af irakiske soldater, som senere overgav den til den jordanske h\u00e6r. Da v\u00e5benstilstandslinjerne blev trukket i 1949, blev Uhm el-Fahm og andre landsbyer i den s\u00e5kaldte \u00bbLille trekant\u00ab overgivet til Israel som led i en byttehandel med nogle andre arabiske omr\u00e5der. Det medf\u00f8rte, at byen blev afsk\u00e5ret fra Jenin-Hebron-distriktet p\u00e5 Vestbredden. Meget af jorden rundt om landsbyen blev eksproprieret af de israelske myndigheder med forskellige begrundelser, og Uhm el-Fahm s\u00e5 sig selv fuldst\u00e6ndig isoleret og tvunget til at finde en ny identitet.<\/P>

Da vores bus i bogstavelig forstand har kantet sig hen til vores bestemmelsessted, er det begyndt at blive aften. Borgmester Hashem Mahamid er p\u00e5 vej til et m\u00f8de i byen. Det er regionens ungkommunister, der skal holde kongres, og den skal \u00e5bnes i aften, bl.a. af byens borgmester. Desuden kommer de kendte forfattere Emil Habibi og Samih el Kassem, begge navne, der ogs\u00e5 er kendt af Pal\u00e6stina-Orienterings l\u00e6sere. Eller i hvert fald af dets redakt\u00f8rer. Vi bliver inviteret med, og med Mahamids lille folkevogn som vejviser k\u00f8rer vi – udenom byen – til skolen, hvor festlighederne skal foreg\u00e5.<\/P>

Til kongres\u00e5bning<\/B><\/P>

Det bliver til tre timer med megen musik og mange indl\u00e6g. Det hele p\u00e5 arabisk, Det er i sagens natur unge mennesker, der fylder gymnastiksalen, der er dekoreret med slogans p\u00e5 b\u00e5de arabisk og hebraisk, Emil Habibi er en h\u00f8jt elsket forfatter og taler. Han er bl.a. kendt for sit satiriske forfatterskab, men ogs\u00e5 for at tale meget l\u00e6nge. Da han indtager talerstolen, er jubelen stor, men vores danske borgmesterfrue hvisker til os, at han kan blive meget vanskelig at f\u00e5 ned igen. Det lykkes dog. Til sidst l\u00e6ser Samih el Kassem et langt digt – under dyb tavshed og yderste opm\u00e6rksomhed fra de to-tre hundrede unge mennesker.<\/P>

Det er ved at blive sent, da vi bryder op. Det er b\u00e6lgm\u00f8rkt, og endnu engang l\u00e6gger vi vort liv i chauff\u00f8rens kyndige h\u00e6nder. Der er ikke megen plads at vende p\u00e5 ved skr\u00e6nten lige uden for skolen.<\/P>

Anne Marie, som taler jydsk og arabisk, traf sin mand f\u00f8rste gang, da hun var i kibbutz i n\u00e6rheden af Uhm el-Fahm. Senere vendte hun tilbage og giftede sig med Hashem, der den gang studerede sprog og p\u00e6dagogik ved universitetet i Tel Aviv. Det er sytten \u00e5r siden. Han tilh\u00f8rer en af de fire gamle familier, der indtil 1959 bestemte, hvad der skulle ske i Uhm el Fahm. Nu er han s\u00e5 valgt til borgmester. l bussen hjem fort\u00e6ller Anne Marie n\u00f8gternt om fortr\u00e6deligheder med den j\u00f8diske moshav (kollektiv-landbrug), der er placeret som en uk\u00e6r nabo til byen. Den blev oprettet i 1949 og udvidet i 1967 og den chikanerer s\u00e5 godt, den kan. Moshaven hindrer f.eks. oprettelsen af en gravplads med den begrundelse, at der ikke m\u00e5 bygges n\u00e6rmere end 100 meter til offentlig vej. Men det g\u00e6lder kun for indbyggerne i Uhm el-Fahm – ikke for j\u00f8derne.<\/P>

Godt hjemme i det smukke hus serveres der sen aftensmad p\u00e5 arabisk maner. Den tr\u00e6tte chauff\u00f8r er ved at falde i s\u00f8vn ved bordet og l\u00e6gger sig til ro p\u00e5 en madras i hj\u00f8rnet af den store stue. Vi andre forts\u00e6tter samtalen ved det stadige tilbud af l\u00e6kkerier, frugt og kaffe. En nabo og hans ti-\u00e5rige s\u00f8n er kommet til. Dem skal tre af os overnatte hos, men det har ingen hast.<\/P>

Hashem Mahamid fort\u00e6ller om sin by.<\/P>

Undervisning og uddannelse.<\/B><\/P>

Indtil 1972 var der intet gymnasium i Uhm el-Fahm. Kun de velhavende kunne sende deres b\u00f8rn til gymnasier i Haifa og Tel Aviv. l dag er 65% af byens indbyggere under atten \u00e5r. Der er tretten skoler, heraf \u00e9t gymnasium og to special-skoler. Hvert femte \u00e5r bygges en ny folkeskole. Men 35% af eleverne i gymnasiet springer fra, og 10% gennemf\u00f8rer ikke folkeskolen. Omkring 200 unge om \u00e5ret videreuddanner sig p\u00e5 universitetsniveau. Halvdelen af dem studerer i \u00d8steuropa, og mange af dem f\u00e5r deres uddannelse finansieret af det israelske kommunistparti Rakah. Det st\u00e5r skidt til med undervisningslokaler. En tredjedel af byens klasserum har man lejet. Mange af dem er n\u00e6rmest faldef\u00e6rdige, og der er 30-40 b\u00f8rn i hvert rum. Beboerhuse eller ungdomscentre er der ikke noget af . Men man er ved at f\u00e5 etableret en fodboldbane. Byr\u00e5det har naturligvis planer. Det g\u00e6lder bl.a. om at f\u00e5 afskaffet de lejede klassev\u00e6relser og det betyder et \u00f8jeblikkeligt behov for tre nye skoler, hvis situationen skal v\u00e6re t\u00e5lelig. Men ingen ved, hvor pengene skal komme fra.<\/P>

Pengene<\/B><\/P>

Uhm el-Fahm f\u00e5r fra staten kun en tredjedel af de tilskud, en j\u00f8disk by af samme st\u00f8rrelse ville f\u00e5. \u00bbVi udg\u00f8r 17% af den israelske befolkning\u00ab, siger Mahamid, ,men f\u00e5r kun 2,3% af pengene\u00ab. Han foretager en rask sammenligning mellem omkostningerne ved bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden og vilk\u00e5rene for hans egen by.<\/P>

Det \u00e5rlige budget for udviklingsprojekter i Uhm el-Fahm er p\u00e5 100.000 dollars. If\u00f8lge Benevinisti’s \u00bbWestbank Data Base Project\u00ab f\u00e5r en j\u00f8disk familie, der sl\u00e5r sig ned p\u00e5 Vestbredden 80.000 dollars om \u00e5ret. Og Mahamid sp\u00f8rger: \u00bbEr vi pal\u00e6stinensere ligev\u00e6rdige borgere? Er vi potentielle flygtninge, gidsler, eller hvad?\u00ab<\/P>

De israelske myndigheder mener, at de pal\u00e6stinensiske byr\u00e5d skal tage sig mere sammen. De skal bl.a. s\u00f8rge for en mere effektiv skatteopkr\u00e6vning. Det er rigtigt, at den \u00e6ldre generation har v\u00e6ret noget efterladende. Men n\u00e5r det bliver foresl\u00e5et, at byens aktiviteter skal finansieres ved hj\u00e6lp af skatter, s\u00e5 sp\u00f8rger borgmesteren, hvad han skal tage skat af. Der ingen industri, ingen handel, ingen turisme. Der er kun ejendomsskatter. Uhm el-Fahm har endnu ikke foretaget forvandlingen fra det landbrugsbaserede liv i fyrrerne til det industrielle samfund, der kan klare de moderne opgaver. Og Mahamid f\u00f8jer til: \u00bbVi f\u00e5r ikke de tilskud fra den israelske regering og fra j\u00f8diske kilder, som vores naboby Hadera nyder godt af. Men vi f\u00e5r heller ikke en \u00f8re fra Jordan eller fra Golf-staterne, s\u00e5dan som f.eks. Jenin p\u00e5 Vestbredden g\u00f8r det\u00ab. Fik han imidlertid lov til at tage til den arabiske verden for at rejse penge, skulle det nok lykkes for ham. Men det m\u00e5 han ikke for de israelske myndigheder.<\/P>

\u00c5r 2000 er Uhm el-Fahm oppe p\u00e5 70.000 indbyggere. Til den tid skulle byen gerne have industrier af forskellig slags. Som det er nu, tager ca. 7000 m\u00e6nd p\u00e5 arbejde i Haifa eller Tel Aviv, ja, s\u00e5gar til Eilat. Hjemme er der intet at f\u00e5.<\/P>

Bes\u00f8g af Kahane<\/B><\/P>

Uhm el-Fahm kom p\u00e5 mange avisers forsider i august 1984. B\u00e5de i Israel og udenfor. For f\u00f8rste gang fik det israelske<\/P>

parlament en vaske\u00e6gte fascist som medlem. Det var den amerikanske rabbiner Kahane, der i spidsen for partiet Kach fik over 25.000 stemmer. Et af partiets hjertesager er, at de arabiske pal\u00e6stinensere skal ud af Israel. Og som en af sine f\u00f8rste manifeste handlinger foreslog Kahane, at der skulle oprettes et emigrationskontor for arabere – i Uhm el-Fahm. Det nye Knessetmedlem er en mand, der taler ligefremt og uden at l\u00e6gge fingrene imellem, s\u00e5dan kan han f.eks. forklare sig: \u00bbLad mig g\u00f8re det helt klart, at Israel blev skabt som en j\u00f8disk stat. . . Og en stat betyder en stat med et flertal af j\u00f8der. Araberne har en utrolig f\u00f8dselsrate, og de hader os, og jeg forst\u00e5r dem. Jeg mener, at de der sp\u00f8rger, om der ikke findes gode arabere, har foragt for dem. Jeg siger, at enhver araber er en god araber, og en god araber er en, der vil leve i Pal\u00e6stina og ikke i Israel. S\u00e5 jeg vil have dem ud. Jeg respekterer araberne, og det er derfor, jeg vil have dem ud. For de \u00f8nsker ikke at blive zionister. Eller j\u00f8der. De \u00f8nsker ikke at v\u00e6re i Israel. De \u00f8nsker, at det samme land skal hedde Pal\u00e6stina. Jeg forst\u00e5r dem og respekterer dem, det er derfor, de skal ud.”<\/P>

Meir Kahane er ikke i tvivl om, at han engang bliver Israels premierminister, og n\u00e5r araberne \u00e5bner deres radioer og h\u00f8rer denne meddelelse, s\u00e5 forlader de landet. “Vi vil give dem et tilbud. De, der rejser fredeligt, vil f\u00e5 kompensation for deres ejendom, men enhver der ikke vil tage af sted p\u00e5 fredelig vis, bliver vi n\u00f8dt til at smide ud.” Og Kahane mener det. \u00bbDe er bange for mig\u00ab, meddeler han ofte.<\/P>

Kahane meldte sin ankomst med 200 bev\u00e6bnede tilh\u00e6ngere. Borgmesteren var fast besluttet p\u00e5, at han ikke skulle komme ind i hans by. Han henvendte sig s\u00e5gar til indenrigsministeren for at f\u00e5 provokationen standset, men han talte for d\u00f8ve \u00f8ren.<\/P>

Men j\u00f8der og pal\u00e6stinensere forenede sig i en stor demonstration. Da Kahane og hans kumpaner ankom, blev de m\u00f8dt af mange tusinde mennesker. Forrest stod byens styre, derefter kom de mange j\u00f8der, som havde solidariseret sig med pal\u00e6stinenserne mod den racistiske trussel. Til sidst kom Uhm el-Fahms lokale beboere. Kahane kom ikke ind i byen. Men trods store bestr\u00e6belser lykkedes det ikke at undg\u00e5 sammenst\u00f8d med politiet. Ogs\u00e5 j\u00f8diske rabbinere var til stede for at understrege, at Kahanes meninger ikke n\u00f8dvendigvis deltes af alle rabbinere. En af dem blev arresteret af politiet, og Uhm el-Fahms borgmester bes\u00f8gte ham i f\u00e6ngslet og pr\u00f8vede p\u00e5 at f\u00e5 ham fri. En ikke helt almindelig begivenhed i Israel.<\/P>

At blive eller ikke blive<\/B><\/P>

Hashem Mahamid fort\u00e6ller anskueligt og levende. Men han vil ogs\u00e5 gerne h\u00f8re p\u00e5 sine danske g\u00e6ster. Mest interesseret er han i det europ\u00e6iske billede af arabere. Er det stadigv\u00e6k lige s\u00e5 forenklet. Og hvordan er synet p\u00e5 Pal\u00e6stinaproblemet? Naturligvis er der sket noget i Danmark, ikke mindst efter invasionen i Libanon i juni 1982, men vi er nu ikke alt for optimistiske. Pal\u00e6stinensere er i manges bevidsthed det samme som terrorister. Og den danske presse g\u00f8r ikke voldsomt meget for at \u00e6ndre d\u00e9t billede.<\/P>

\u00bbHvem har det sv\u00e6rest\u00ab, sp\u00f8rger vi, \u00bbde pal\u00e6stinensere, der bor uden for deres f\u00e6dreland, spredt over den ganske verden eller de, der blev i det senere Israel, og som m\u00e5 have vanskeligheder med at forene en israelsk og en pal\u00e6stinensisk identitet.\u00ab<\/P>

To af pal\u00e6stinensernes st\u00f8rste lyrikere Samih el Kassem og Mahmud Darwish har diskuteret dette problem offentligt for nogle \u00e5r tilbage. Da sidstn\u00e6vnte valgte at forlade Israel p\u00e5 grund af den idelige chikane, bebrejdede el Kassem ham i st\u00e6rke vendinger. Hvorfor blev han ikke i sit f\u00e6dreland og k\u00e6mpede d\u00e9r?<\/P>

Da Hashem Mahamid for nylig bes\u00f8gte en arbejdslejr p\u00e5 Bir-Zeit universitetet p\u00e5 Vestbredden blev han af nordafrikansk ungdom bebrejdet, at han ikke var flygtet. Og det var ogs\u00e5 galt, at han havde j\u00f8diske venner.<\/P>

Mahamid l\u00f8ser ikke problemet. Han refererer et replikskifte fra kongressen i Wien (om Pal\u00e6stinaproblemet). Mahamid havde foreholdt nogle pal\u00e6stinensiske samtalepartnere fra forskellige lande, at de ikke forstod de israelske pal\u00e6stinenseres besv\u00e6rligheder. ,I har det meget lettere\u00ab, havde han sagt. \u00bbMen l ved, hvor l skal begraves\u00ab, blev der svaret. \u00bbDet g\u00f8r vi ikke!,, Det svar fik ham til at holde sin mund.<\/P>

Klokken er over \u00e9t, og vi skal tidligt op n\u00e6ste morgen. Der skal redes op i borgmesterhuset, og tre af os tager af sted med naboen og hans s\u00f8n. Der er ti minutters gang, til vi n\u00e5r hjem. Der ses fjernsyn, da vi dukker op. Tre fire unge mennesker kigger p\u00e5 en jordansk fodboldreprise fra Mexico. Drengene kan huske alle de danske kampe. Og udtaler sig begejstret om Elkj\u00e6r. El Kjeder udtales han p\u00e5 arabisk.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen tager udgangspunkt i et bes\u00f8g i sommeren 1986 i den arabiske, israelske by Uhm el-Fahm, der blev ber\u00f8mt i august 1984, da den racistiske rabbiner Kahane ville oprette et emigrationskontor i byen – for pal\u00e6stinensere. Den har ogs\u00e5 f\u00e5et \u00e6ndret sin L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[507,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/439"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=439"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/439\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=439"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=439"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=439"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}