{"id":433,"date":"2002-03-06T12:39:58","date_gmt":"2002-03-06T12:39:58","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:39:58","modified_gmt":"2002-03-06T12:39:58","slug":"at-vende-tilbage","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=433","title":{"rendered":"At vende tilbage"},"content":{"rendered":"
Noman Kanafani, Pal\u00e6stina Orientering nr. 3, 1994<\/div>\n

At vende tilbage<\/P>

Af Noman Kanafani<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 3, 1994<\/B><\/P> Noman Kanafani er dansk-pal\u00e6stinenser Han er doktor fra Lunds universitet med en afhandling om olie og \u00f8konomi. Det sidste underviser han i p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen i K\u00f8benhavn.I sommer bes\u00f8gte han sit hjemland.

Jeg var ikke bange. Hvorfor skulle jeg dog v\u00e6re det? Men da jeg endelig stod foran den unge pige i den hvid- og bl\u00e5stribede skjortebluse, f\u00f8lte jeg mig reduceret til en gemen kujon. Jeg rystede over det hele og min tunge var s\u00e5 t\u00f8r som Negev-\u00f8rkenen. Hun spurgte vedholdende “hvorfor er du her? – Jeg havde p\u00e5 forh\u00e5nd t\u00e6nkt p\u00e5 to-tre overbevisende svar, men pludselig kunne jeg ikke beslutte mig for noget af dem, og jeg stod der bare og s\u00e5 p\u00e5 hende med et tomt blik, mens jeg pr\u00f8vede at f\u00e5 kontrol over mine sk\u00e6lvende svedige h\u00e6nder.<\/P>

Det var onsdag. Det var i de meget tidlige morgentimer, og det var i Ben Gurion Lufthavnen. Jeg befinder mig der, hvor jeg aldrig troede, at jeg nogensinde skulle komme, alene i et hav af fjender Jeg er i Israel! Jeg befinder mig blandt dem, som jeg siden min f\u00f8dsel har frygtet, hadet, bek\u00e6mpet og fuldst\u00e6ndig n\u00e6gtet at anerkende. Jeg befinder mig blandt dem, der systematisk har ben\u00e6gtet min eksistens, dem der har for\u00e5rsaget al den elendighed jeg har set, den smerte jeg har oplevet, dem der afgjorde min sk\u00e6bne, og dem der har fyldt mest i mit 46-\u00e5rige liv, de samme 46 \u00e5r som deres stat har eksisteret.<\/P>

– Hvorfor er du her?<\/P>

Jeg havde uden held sl\u00f8ret min identitet med et dansk pas. De rakte et lille gr\u00f8nt stykke papir tilbage til mig. Denne farve, s\u00e5 uskyldig den end s\u00e5 ud, bet\u00f8d at jeg skulle tage min bagage og g\u00e5 til forh\u00f8rs-kontoret. Alle slags pal\u00e6stinensere, kamufleret med alle slags pas, var der Nogle fors\u00f8gte at charme sig igennem, andre ventede t\u00e5lmodigt, men alle var nerv\u00f8se og bange. Der var en svag, n\u00e6sten um\u00e6rkelig, solidaritetsf\u00f8lelse mellem os, og dog holdt hver og en en fysisk og mental afstand til de andre i h\u00e5bet om ikke at blive identificeret med dem, Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle m\u00f8de “mit” land p\u00e5 denne uheroiske, ufestlige og uv\u00e6rdige m\u00e5de, Jeg er her for at finde ud af, hvad dr\u00f8mme eller mareridt handler om. For at betr\u00e6de et land, som er v\u00e6vet sammen af minder, af romantiske dr\u00f8mme og l\u00e6ngsler, af sange, af \u00e6ldre folks historier, af historiske billeder, af den endel\u00f8se r\u00e6kke af martyrer, af gamle m\u00f8nter og frim\u00e6rker af forf\u00e6rdelige oplevelser af uretf\u00e6rdighed, af dr\u00e5ber af olivenolie fra tr\u00e6er der er blevet revet op med rode, af dr\u00f8mme – dr\u00f8mme som n\u00e6gter at forlige sig med en grim og uretf\u00e6rdig virkelighed. Og her er s\u00e5 jeg. Det er lige meget hvordan og hvorfor. Det er lige meget med retf\u00e6rdighed og rettigheder. Pal\u00e6stina f\u00e5r endelig en chance for at bev\u00e6ge sig fra forestilling til det konkrete. Jeg kan se hele landet, jeg skal se det hele. Hvis blot min far havde v\u00e6ret her. Jeg har ingen minder at komme tilbage til, kun hans minder. Jeg har ingen ejendom at s\u00f8ge efter, kun hans ejendom. Men jeg har et hjemland, jeg skal opdage. Hvem skrev “fortiden er aldrig d\u00f8d, den er ikke engang fortid-? Faulkner?<\/P>

Der var ikke noget s\u00e6rligt ved luften, Jeg havde altid troet, at et hjemland lugter anderledes. Jeg f\u00f8lte heller ikke, at landskabet var en del af min krop, selvom jeg altid havde troet, at det var. Det er ikke som noget andet landskab, og dog f\u00f8ler jeg mig ikke \u00e9t med det. Jeg kunne endog have overset det, kan man overse sit hjemland?<\/P>

Ikke desto mindre voksede hjemlandet i mig i l\u00f8bet af de fjorten dage. For f\u00f8rste gang i mit liv oplevede jeg normalitet og ubetydeligheden af at v\u00e6re i og at have et land. Jeg tog dertil for at ud\u00f8ve denne ret og for at opdage, om jeg overhovedet kan have den.<\/P>

Hvordan kan man opleve sit land for f\u00f8rste gang?<\/P>

Jeg s\u00e5 ikke, hvad der var, men pr\u00f8vede at se, hvad der havde v\u00e6ret. Det var ikke nogen nem proces, men hvem siger, at det skulle v\u00e6re nemt at finde en dr\u00f8m. Man leger ark\u00e6olog, men indenfor en referenceramme af relativt kort tid: Man tr\u00e6kker simpelthen alt det fra, der ikke skal v\u00e6re med, Man ser de majest\u00e6tiske huse af gamle sten i Katamon, men ikke deres beboere. Man ser de smukke gader i det gamle Jerusalem, men ikke bos\u00e6tterne med deres gev\u00e6rer og vagter, man ser de n\u00f8gne bjerge rundt om Nablus, men ikke de h\u00e6slige bos\u00e6ttelser p\u00e5 toppen, man ser landet og s\u00f8ger at glemme, at man har mistet det, at man fortsat mister det, og at man er desperat hj\u00e6lpel\u00f8s og ensom.<\/P>

– Din fars hus? \u00c5h ja, jeg ved godt, hvor det l\u00e5. Nu er der blevet bygget et h\u00f8jhus d\u00e9r.<\/P>

Det var week-end. Dagen f\u00f8r havde jeg besluttet at leje en bil og k\u00f8re direkte hjem, til Akka. Jeg fortalte ingen om min plan, og jeg havde heller ingen adresser eller navne p\u00e5 folk der. Man har ikke brug for adresser, n\u00e5r man skal hjem. Akka er min by. Jeg kender den, selvom jeg aldrig har set den. Jeg \u00f8nskede at opdage den helt alene, og jeg \u00f8nskede at have tid og mulighed for at f\u00f8le, hvordan det oplevedes. Hvordan f\u00f8les det at opdage noget, man allerede kender? Akka er den by, som min familie aldrig blev tr\u00e6t af at tale om, lige siden de drog i eksil i 1948. Jeg er naturligvis fra Akka, selvom jeg hverken er f\u00f8dt der eller nogensinde har set den. Akka er stedet, hvor verdens bedste fisk kan fanges, Akka er byen med den smukkeste solnedgang, de bedste badestrande, det nemmeste liv, de mest trofaste venner, de bedste naboer, med det meningsfulde og behagelige arbejde, de pragtfulde frugthaver, den s\u00f8deste olivenolie, den bedste sommer og den sk\u00f8nneste vinter. Akka er der, hvor vores hus, huset, blev bygget.<\/P>

Det blev efterladt d\u00e9r en eftermiddag, men alting i det var intakt. Min mor insisterede p\u00e5 at g\u00f8re det rent, f\u00f8r hun tog afsted, hun kunne ikke lide tanken om at komme tilbage fra, hvad hun regnede med, ville v\u00e6re en kort ferie, og s\u00e5 finde et snavset hus. Hun s\u00e5 det aldrig igen, og det gjorde min far heller ikke. Vores yndlingsvittighed var, at vi h\u00e5bede, at vi havde husket at slukke for lyset, for ellers ville el-regningen blive enormt stor.<\/P>

Snart erfarede jeg, at man selv i sin egen by kan f\u00f8le sig ensom og fare vild. Man kan endog blive tvunget til at bede andre om at finde sit hus. Jeg troede f\u00f8rst, at jeg nemt ville genkende det, hvis bare jeg kom forbi det. Jeg kender det jo s\u00e5 godt. Jeg kenderarkitekturen, stenenes farve og form, jeg ved pr\u00e6cist, hvor min s\u00f8sters leget\u00f8j ligger, og jeg ved, hvad man kan se fra hvert enkelt vindue.<\/P>

S\u00e5 snart jeg havde indset mit nederlag, pr\u00e6senterede jeg mig for den f\u00f8rste forbipasserende som byens fortabte s\u00f8n, og byen slog \u00f8jeblikkeligt sine arme ud for mig, og man fandt overraskende hurtigt frem til mine sl\u00e6gtninge, Der blev i hast arrangeret sammenkomster, venner blev tilkaldt, og mange meldte sig for at vise mig omkring. Det var en overv\u00e6ldende oplevelse: Jeg var ydmygt kommet for at finde min by, men folk fik mig til at f\u00f8le, at byen havde fundet mig. Jeg er fra Akka!<\/P>

F\u00f8r jeg gik i seng sent den aften, huskede Abu Yousif pludselig p\u00e5, at jeg endnu ikke havde spist indiske figner fra al Ghalbisiyya.<\/P>

– Indiske figner b\u00f8r spises friske, og de skal plukkes af kaktus f\u00f8r solopgang. Det vil vi g\u00f8re i morgen, sagde han.<\/P>

Abu Yousif er en meget beslutsom mand. Han er min mors f\u00e6tter og den eneste i min familie, som forblev i Pal\u00e6stina. Han bor stadig i min bedstefars hus, foran hvilket den st\u00f8rste brosten i den gamle by ligger. Hans detaljerede viden om familierne i Akka, om hvem der ejede hvad, og hvem der efterlod hvad, hvem der levede hvor, og hvordan det var g\u00e5et siden ‘katastrofen’, gav ham en ubestridt autoritet. Han m\u00e5 v\u00e6re i slutningen af 60’erne, men han ser meget yngre ud, og han opfatter sig selv som endnu yngre, end han ser ud. Da jeg s\u00e5 hans deforme h\u00e6nder og \u00f8delagte \u00f8je, kom jeg i tanke om, at vi som b\u00f8rn h\u00f8rte om en helt i vores familie, som blev s\u00e5ret i kamp. Men han aff\u00e6rdigede al det sludder, idet han opfordrede mig til at nyde den k\u00f8lige brise, der pludselig bl\u00e6ste, som om det var noget, han specielt havde bestilt til mig. Han var ikke helt fuld af anger, da han fortalte om sin forbandede gamle vane med at fiske med dynamit.<\/P>

Jeg bryder mig ikke s\u00e6rligt meget om indiske figner, men hvem indr\u00f8mmer ikke at kunne lide noget, der kommer fra al-Ghabisiyya? Al-Ghabissiyya er en lille landsby i n\u00e6rheden af Akka, hvor min families store<\/P>

l\u00e5. En dag i februar 1949 beordrede den israelske h\u00e6r alle de tilbageblevne beboere at forlade landsbyen; den gav dem nogle f\u00e5 timer til at komme ud. To personer blev skudt, fordi de ikke adl\u00f8d. Landsbyen med tilliggende jord blev konfiskeret.<\/P>

Den aften i Akka s\u00e5 vi p\u00e5 alle de historiske og nutidige dokumenter, som Abu Ybusif havde samlet i l\u00f8bet af de sidste fire \u00e5rtier for at vende al-Ghabissiyya historie. Han var sikker p\u00e5, at han ville vinde sagen i den israelske h\u00f8jesteret, og han var bekendt med, at flere andre landsbyer havde vundet lignende sager, men at landsbyens beboere aldrig havde f\u00e5et lov til at vende tilbage, og jord besiddelserne var heller aldrig blevet givet tilbage.<\/P>

Jeg m\u00e5 tilst\u00e5, at ikke engang al-Ghabissiya var i stand til at forlige mig med indiske figner.<\/P>

– Huset! Ligger det langt herfra? – Jeg ved hvor det l\u00e5, nu er der blevet bygget et h\u00f8jhus p\u00e5 stedet.<\/P>

Jeg var dybt skuffet, havde det virkelig v\u00e6ret v\u00e6rd at bevare? Samtidig f\u00f8lte jeg mig p\u00e5 en m\u00e5de lettet, befriet for den skr\u00e6mmende oplevelse at se det og forlade det igen, og af oplevelsen af, at den menneskelige overdrivelse og l\u00e6ngsel kan trylle en hytte om til et slot.<\/P>

– Sludder, huset ligger der stadig. Det, der blev revet ned, var din onkels hus. Hvis du har mod p\u00e5 at se det, kan vi tage derhen nu, sagde Abu Ybusif.<\/P>

Og det gjorde vi s\u00e5. Efter cirka fem minutters k\u00f8rsel forlod vi bilen ved indgangen til en smal sti. Til venstre l\u00e5 et tomt men indhegnet stykke jord med tr\u00e6er og buske. Mit hjerte holdt op med at sl\u00e5: Det var nok den kommunale park, som min mor altid talte om. Hun klagede tit over, at parken kun kunne ses fra vinduet i g\u00e6stev\u00e6relset og k\u00f8kkenet og ikke fra stuen. De gamle tr\u00e6er stod der stadig, men parken var siden blevet lavet om til et fl\u00e5deakademi. Abu Ybusif gik foran, og jeg kom langsomt bagefter. Der l\u00e5 en r\u00e6kke huse p\u00e5 h\u00f8jre side og Abu Yousif standsede ud for det ene og hilste p\u00e5 en gruppe m\u00e6nd, der sad og spillede kort.<\/P>

– Jeg har en g\u00e6st med mig. Han vil gerne se huset, jeg mener, han vil gerne bes\u00f8ge jer Han er en Kanafani, forst\u00e5r du…<\/P>

Jeg kunne ikke se, hvem Abu Ybusif talte til, men pludselig rejste de fire m\u00e6nd ved spillebordet sig op, og en midaldrende m\u00f8rkl\u00f8det og lille mand for hen mod os, trykkede vore h\u00e6nder en gang og endnu en gang og omfavnede mig. Han var fuldst\u00e6ndig forvirret, og jeg f\u00f8lte hans sved og t\u00e5rer igennem min skjorte. Jeg t\u00e6nkte, at han altid havde ventet p\u00e5, at dette ville ske, at han havde h\u00f8rt om lignende historier fra sine naboer, og at han havde planlagt n\u00f8jagtigt, hvad og hvordan han ville g\u00f8re, n\u00e5r det blev hans tur. Men han havde glemt det hele, da jeg stod foran ham.<\/P>

Vores hus var det sidste i r\u00e6kken. Den lille m\u00f8rke mand stod ved l\u00e5gen og pegede p\u00e5 en del af stakittet omkring huset: Dette er nyt, de lavede det, fordi de ikke bruger garagen. Jeg syntes, det var et grimt stakit. Inden vi n\u00e5ede hovedd\u00f8ren til f\u00f8rstesalen, havde hans kone og to sm\u00e5 d\u00f8tre sluttet sig til os: “D\u00f8ren er ny”, sagde hun, f\u00f8r hun havde pr\u00e6senteret sig eller givet mg en chance for at pr\u00e6sentere mig ‘ “VI har skiftet den ud, fordi det ikke var muligt at finde en t\u00f8mrer, de kunne reparere den gamle”. Jeg syntes, at det var en grim d\u00f8r. “Vi har stadig den gamle d\u00f8r, har du lyst til at se den?” Det varfor m\u00f8rkt til at jeg kunne se alle detaljerne, men jeg bef\u00f8lte den med mine h\u00e6nder som var det en kvindekrop. Ja, det m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8ren, sagde jeg til mig selv. Og vi fortsatte, de viste mig alt i huset, stort og sm\u00e5t, som var nyt. Nyt vil sige, at det ikke fandtes, da mine for\u00e6ldre tog afsted i 1948. Der var meget f\u00e5 nye ting, kun k\u00f8kkenet var blevet totalt moderniseret. Jeg syntes, det var grimt. Jeg gik rundt i de seks v\u00e6relser, der vender direkte ud til den centrale hal i midten af huset, og jeg \u00f8nskede at v\u00e6re alene. Jeg r\u00f8rte ved de smukt m\u00f8nstrede, farvede og k\u00f8lige kakler p\u00e5 gulvet, jeg f\u00f8lte p\u00e5 de udhuggede steder, d\u00f8rh\u00e5ndtagene og panelerne, og jeg \u00e5bnede vinduerne og s\u00e5, hvad de engang havde set fra det sted. Jeg r\u00f8rte ved og s\u00e5 ting og steder for f\u00f8rste gang i mit liv, og dog var de s\u00e5 bekendte at de fremkaldte minder og t\u00e5rer Det var en f\u00f8lelse s\u00e5 ny, at jeg endnu ikke er i stand til at forst\u00e5 den. En f\u00f8lelse, ikke af total lykke, ikke af total sorg, ikke overraskelse, ikke skuffelse, forbavselse, anger, misundelse eller savn. En enkel f\u00f8lelse som kombinerer dem alle p\u00e5 engang, Og oveni en undren over hvorfor, hvorfor noget s\u00e5 forf\u00e6rdeligt havde kunnet ske.<\/P>

– Hvordan f\u00f8lte du, da du var i Akka, sp\u00f8rger de.Hvis blot ordene kunne komme mig til hj\u00e6lp.<\/P>

De to sm\u00e5 piger \u00f8nskede, at jeg skulle komme og se de initialer, som mine br\u00f8dre havde sk\u00e5ret i v\u00e6ggene, men deres mor havde travlt med at fort\u00e6lle, hvor lykkelig hun var for at bo i huset: H\u00f8jt til loftet, k\u00f8ligt om sommeren og altaner og vinduer til alle fire sider.<\/P>

– Din mor var en kvinde, der var forud for sin tid. Det m\u00e5 have v\u00e6ret hendes ide at bygge s\u00e5 stort et badev\u00e6relse den slags t\u00e6nker m\u00e6nd aldrig p\u00e5.<\/P>

Kom og se.<\/P>

Ja, det var et stort badev\u00e6relse, selvom det var ret tomt. Min mor var forud for sin tid. Et lille vindue med tykke krydsede jernst\u00e6nger tiltrak sig min opm\u00e6rksomhed. Jeg t\u00e6nkte, at jernst\u00e6ngerne havde v\u00e6ret min fars ide. Han var bange for, at huse skulle blive bestj\u00e5let fra et lille vindue i badev\u00e6relset. Han var ikke forud for sin tid!<\/P>

– Vi lejede f\u00f8rst en del af det fra Amidar (den israelske institution som konfiskerede de huse der tilh\u00f8rte de s\u00e5kaldt frav\u00e6rende). S\u00e5 begyndte vi at opk\u00f8be de andre lejeres andele, indtil det lykkedes os at leje hele f\u00f8rstesalen for os selv. Stueetagen deles af to familier, en pal\u00e6stinensisk og en j\u00f8disk. Vi g\u00f8r vort bedste for at bevare huset som det var…<\/P>

Jeg kunne m\u00e6rke en lille skjult tone af skyld i hendes tale, og et \u00f8jeblik var jeg fristet til at presse hende. Men jeg gjorde det ikke, Da vi sad og drak kaffe, var der en stiltiende overensstemmelse imellem os, en dyb indforst\u00e5et f\u00f8lelse af, at vi alle var ofre, og at vi skulle v\u00e6re nogenlunde tilfredse med, at huset hovedsageligt er beboet af pal\u00e6stinensiske, snarere end af j\u00f8diske familier.<\/P>

Da jeg stod p\u00e5 trappen p\u00e5 vej ud, rakte den lille m\u00f8rke mand, som endnu ikke slappede helt af, mig n\u00f8glerne til huset: “Det er dit, tag det!” Fortalte jeg ham, at vi stadig har de gamle n\u00f8gler, eller mumlede jeg noget om FN og Nixon, eller var det om Jeriko og Herzl, eller var det om Oslo og Shatila, eller var det … ?<\/P>

Lige f\u00f8r jeg n\u00e5ede hen til bilen, h\u00f8rte jeg ham r\u00e5be: “Hvorn\u00e5r kommer I?”Da inds\u00e5 jeg pludselig, at jeg ikke var kommet tilbage.<\/P>

Juli 1994<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sommeren 1994 bes\u00f8gte dansk-pal\u00e6stinenseren Noman Kanafani for f\u00f8rste gang Israel og byen Akka, hvorfra familien flygtede i 1948. Han beskriver her familiens hus, som han aldrig selv har set og den m\u00e5de, hvorp\u00e5 han blev modtaget af sl\u00e6gtninge. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=433"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=433"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=433"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=433"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}