{"id":432,"date":"2002-03-06T12:38:35","date_gmt":"2002-03-06T12:38:35","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:38:35","modified_gmt":"2002-03-06T12:38:35","slug":"arafats-selvstyre","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=432","title":{"rendered":"Arafats Selvstyre"},"content":{"rendered":"
S\u00f8s Nissen, Operation Dagsv\u00e6rk<\/div>\n

Arafats Selvstyre<\/P>

Af S\u00f8s Nissen<\/B><\/P>

Artikel fra Operation Dagsv\u00e6rk baggrundshefte: Pal\u00e6stina \u201998 – 50 \u00e5r efter\u2026<\/B><\/P> P\u00c5 ET KONTOR i Ramallah hos kvindernes lobbyorganisation WATC har der i et par dage siddet to m\u00e6nd fra et af de nye pal\u00e6stinensiske ministerier. De kigger i skuffer og mapper og mener, at de har ret til at unders\u00f8ge organisationen. Kvinderne er ikke enige, og de er godt irritererede, men ved ikke, hvad de kan\/skal g\u00f8re. De ringer til Nahla Qura, som er med i WATC og stadig en indflydelsesrig Fatah-leder i Ramallah. Hun er kendt for sin ledende rolle i Intifadaen. Nahla kommenterer, at de burde have ringet tidligere, men hun lover at tage sig af sagen. Hun ringer til de to m\u00e6nds overordnede i ministeriet og siger, at hvis ikke m\u00e6ndene er ude af kvindernes kontorer inden en time, s\u00e5 vil han f\u00e5 bes\u00f8g af hendes venner – en gruppe unge m\u00e6nd fra Nahlas fraktion i Fatah. Truslen f\u00e5r ministeriet til at kalde de to m\u00e6nd hjem hurtigt.

I Ramallah er det endnu <\/B>ikke helt klart, hvem der har magten, – om det er de nye pal\u00e6stinensiske myndigheder repr\u00e6senteret ved sikkerhedstyrkerne, Arafats embedsm\u00e6nd og politikere eller om det er det gamle lederskab fra Intifadaen. Der foreg\u00e5r en magtkamp mellem disse to grupper, og Nahla Qura og hendes fraktion i Fatah st\u00e5r centralt i denne kamp. Begge parter, fraktionen og Arafats m\u00e6nd, er en det af partiet Fatah, men der er forskelle. Den prim\u00e6re er, at Nahla’s fraktion ikke er ubetinget loyale overfor Arafat og slet ikke tilh\u00e6ngere af det system, som han har skabt i selvstyreomr\u00e5derne.<\/P>

I 1989 var Nahla i Danmark sammen med 3 andre kvinder fra de politiske partier PFLP, DFLP og Kommunisterne. Dengang fortalte hun om Intifadaen og modstandskampen, og i dag fort\u00e6ller hun, hvad der er sket siden, dvs. efter at Arafat kom tilbage til Pal\u00e6stina. “Det f\u00f8rste, vi oplevede var, at Arafat udn\u00e6vnte forskellige folk til ministerierne, byr\u00e5dene osv. Vi kunne se, at han valgte personer fra de store familier, den gamle overklasse, jordejere med penge osv. Pr\u00e6cis de folk som havde glimret ved deres frav\u00e6r under modstandskampen og ikke havde k\u00e6mpet eller v\u00e6ret aktive under Intifadaen. Det var en h\u00e5n mod os alle.”<\/P>

Selv afviste Nahla at f\u00e5 en stilling i selvstyremyndighederne, s\u00e5 l\u00e6nge tingene foregik p\u00e5 denne m\u00e5de: “Mange af de folk som blev ansat i ministerierne, havde ikke nogen som helst kompetence inden for de omr\u00e5der, de blev ansat til at varetage. Og is\u00e6r de \u00f8verste chefer. De blev alene valgt pga. deres loyalitet overfor Arafat. Vores guvern\u00f8r i Ramallah er f.eks. den chauff\u00f8r, der k\u00f8rte Arafat over gr\u00e6nsen til Jordan, da han i al hemmelighed var p\u00e5 Vestbredden engang i 1970erne. En chauff\u00f8r!!!. Det er absurd, og fyren ved det”.<\/P>

Iflg. Nahla har Arafat sat uduelige folk ind p\u00e5 mange af posterne. Mange af disse PLO- og PA-ansatte f\u00e5r t\u00e5rnh\u00f8je l\u00f8nninger, k\u00f8rer rundt i store flotte biler og bygger villaer p\u00e5 st\u00f8rrelse med slotte. Det er korrupt og skammeligt, mener hun, is\u00e6r n\u00e5r arbejdsl\u00f8sheden og fattigdommen samtidig er st\u00f8rre end nogensinde. “Der er brug for investeringer i produktion, for arbejdspladser og indt\u00e6gter, s\u00e5 der kan skabes et grundlag for vores samfund. I stedet opbygges et enormt statsligt bureaukrati, som udlandet m\u00e5 betale, fordi der ikke er et skattegrundlag, n\u00e5r folk ikke tjener penge”.<\/P>

“L\u2019Etat c\u2019est moi, Arafat” (Staten, det er mig Arafat) <\/B><\/P>

Som det pal\u00e6stinensiske selvstyre har udviklet sig, kan det <\/B>bedst karakteriseres som et autorit\u00e6rt og enev\u00e6ldigt styre. P\u00e5 trods af tilsyneladende demokratiske strukturer med en valgt pr\u00e6sident og en regering godkendt af et folkevalgt parlament er selvstyrets virkelighed snarere en diktaturstats.<\/P>

Siden 1994 er der opbygget et meget omfattende politi- og sikkerhedsapparat med ni forskellige styrker og 40.000 mand under v\u00e5ben, en st\u00f8rrelsesorden, der er helt ude af proportioner med befolkningsantallet. I Gaza, hvor mere end halvdelen af befolkningen er under 15 \u00e5r, er der s\u00e5ledes flere politifolk end skolel\u00e6rere!<\/P>

Disse styrker har som en af deres v\u00e6sentlige opgaver at overv\u00e5ge og kontrollere den interne opposition blandt pal\u00e6stinenserne. Siden 1994 har det derfor st\u00e5et sl\u00f8jt til med ytringsfriheden i selvstyreomr\u00e5derne, og de fleste erkender i dag, at man ikke frit kan kritisere Arafat og hans ledelse, uden at det f\u00e5r f\u00f8lger. Der har v\u00e6ret mange eksempler p\u00e5, at journalister er blevet arresterede, fordi de har skrevet kritisk om myndighederne, efter at aviserne er blevet lukket, fordi de ikke har omtalt begivenheder i det rette tone” eller prist Arafats fortr\u00e6ffeligheder p\u00e5 forsiden. Det har f\u00f8rt til en udpr\u00e6get grad af selvcensur blandt de pat\u00e6stinensiske journalister og redakt\u00f8rer, og den h\u00e5rdeste kritik af Arafats ledelse kan derfor i dag l\u00e6ses i l\u00f8besedler uden afsendere eller i israelske og andre udenlandske tidsskrifter.<\/P>

Heller ikke for menneskerettighedsorganisationerne har det v\u00e6ret nemt at kritisere politi- og sikkerhedsstyrkernes talrige overgreb. Flere af organisationernes ledere har v\u00e6ret f\u00e6ngslede eller til l\u00e6ngerevarende forh\u00f8r, og organisationer med kontorer i selvstyreomr\u00e5derne kan ikke udf\u00f8re deres arbejde uden indblanding fra myndigheder og sikkerhedsstyrkerne.<\/P>

Som fastsat i Osto-aftalen, holdt pal\u00e6stinenserne – dog efter megen forsinkelse – valg til en lovgivende forsamling, the Palestinian Legistative Council (PLC), i januar 1996. Efter mere end to \u00e5rs virke er det imidlertid i dag klart, at R\u00e5det (PLC) ikke har nogen reel indflydelse i Selvstyret og ikke kan fungere efter hensigten. Som pr\u00e6sident er det Arafat, der endeligt skal ratificere de love, som R\u00e5det vedtager, og indtil videre har han ikke underskrevet \u00e9n eneste lov, og ingen nye love er derfor tr\u00e5dt i kraft. Dette g\u00e6lder ikke blot de vigtige basislove, der svarer til grundloven, men ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre love og beslutninger, som R\u00e5det har vedtaget. Situationen er derfor den bekymrende, at landet mere og mere styres ved hj\u00e6lp af dekreter, en metode velkendt fra bes\u00e6ttelsestiden, hvor det israelske milit\u00e6r regerede via mere end tusind milit\u00e6r-dekreter ved siden af gammel tyrkisk, britisk og jordansk lovgivning.<\/P>

N\u00e5r et styres beslutninger og handlinger ikke bygger p\u00e5 lov, bliver disse arbitr\u00e6re og uigennemsigtige for en befolkning. Som for den pal\u00e6stinensiske. Det eneste folk kan v\u00e6re sikre p\u00e5 er, at jo t\u00e6ttere man er p\u00e5 Arafat og jo mere loyal, des nemmere er det at f\u00e5 sine ting igennem. Det v\u00e6re sig en byggetilladelse, en udrejsetilladelse, licenser, \u00f8konomisk hj\u00e6lp eller endda straffritagelse, hvis man har beg\u00e5et ulovligheder. Arafat bel\u00f8nner vennerne – eller k\u00f8ber dem om man vil -, og kender man en, der kender een, s\u00e5 er man godt p\u00e5 vej.<\/P>

Manglen p\u00e5 love og regler – samt kaos og forvirring om kompetenceomr\u00e5der og beslutningsveje i og mellem ministerierne – har givet grobund for en omfattende korruption i de pal\u00e6stinensiske myndigheder. Og korruptionen har hurtigt f\u00e5et et omfang, der ikke har kunnet skjules for offentligheden. PLC f\u00f8lte sig derfor n\u00f8dsaget til at indlede unders\u00f8gelser i ministerierne, og resultatet var forbl\u00f8ffende entydigt og ikke s\u00e6rligt flatterende for det nye styre: I de fleste af ministerierne har h\u00f8jtst\u00e5ende embedsm\u00e6nd udnyttet deres positioner til at favorisere egne ellers familiens private firmaer ved f.eks. at s\u00f8rge for monopollignende forhold, <\/B>give toldfrihed, eller lade Selvstyret k\u00f8be overskudslagre til overpriser. Flere af ministerierne har oprettet skjulte konti, som Finansministeriet ikke har haft kendskab til, og generelt har ministeriet ikke haft styr p\u00e5 Selvstyrets forbrug og udgifter. Det sk\u00f8nnes, at n\u00e6sten 1\/4 af budgettet for 1996 – godt 326.000.000 $ – er forsvundet, m\u00e5ske ned i private lommer…1)<\/P>

Et enstemmigt PLC forlangte i september 1997, at der skutte rejses tiltale mod de mist\u00e6nkte, og at Arafat, i betragtning af at flertallet af ministrene var under anklage, skulle opl\u00f8se sin regering og danne en ny. Indtil videre har Arafat imidlertid ikke reageret p\u00e5 hverken PLCs krav eller p\u00e5 anklagerne i \u00f8vrigt. Afsl\u00f8ringerne har ingen konsekvenser f\u00e5et overhovedet. For ogs\u00e5 i denne situation (i mangel af lovm\u00e6ssige procedurer) er Arafat enev\u00e6ldig. Det er ham, der har magten til at bestemme, om der skal rejses tiltale, og Arafat \u00f8nsker tilsyneladende ingen \u00e6ndringer i sin regering lige nu. S\u00e5 de anklagede forts\u00e6tter i deres embeder, og PLC forts\u00e6tter sin ensomme gang. For PLC har unders\u00f8gelserne v\u00e6ret et tve\u00e6gget sv\u00e6rd. P\u00e5 den ene side h\u00f8stede de folkevalgte stor anerkendelse for deres vilje til at afsl\u00f8re korruptionen, men p\u00e5 den anden side har det faktum, at de ikke har magtet at sikre, at de ansvarlige blev stillet til regnskab sv\u00e6kket deres position. Deres magtesl\u00f8shed over for Arafat er blevet afsl\u00f8ret\/udstillet.<\/P>

Man kan sp\u00f8rge sig selv, hvorfor Arafat \u00f8nsker at regere pal\u00e6stinenserne p\u00e5 denne m\u00e5de. Det giver ingen mening at forklare det med, at det bare skulle v\u00e6re en naturlig f\u00f8lge af arabiske styreformer eller af Arafats psykologi. Det er snarere et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ren magtpolitik. Arafats v\u00e6sentligeste m\u00e5l har grundl\u00e6ggende v\u00e6ret at sikre sin egen magtposition i De besatte Omr\u00e5der, og den har ikke v\u00e6ret givet p\u00e5 forh\u00e5nd. For det f\u00f8rste, fordi Intifadaen havde vist pal\u00e6stinenserne, at de godt kunne klare sig uden PLO, og for det andet fordi Arafats og PLO erfaringer fra ledelsen af PLO og de pal\u00e6stinensiske flygtningegrupper ikke uden videre kunne overf\u00f8res til den konkrete virkelighed i Pal\u00e6stina. Der har oven i dette (fra starten) v\u00e6ret meget stor modstand mod Osto-aftalen, og som tiden gik – specielt mod Arafats linie i forhandlingerne, is\u00e6r da de f\u00f8rste konkrete resultater (Cairo-aftalen, maj 1994) viste, at Selvstyret ville blive meget begr\u00e6nset b\u00e5de geografisk og politisk.<\/P>

Arafats konkurrenter i omr\u00e5derne har s\u00e5ledes – udover Hamas – v\u00e6ret det nye (yngre) bredere politiske lederskab, som kom frem under Intifadaen, og som Nahla Qura repr\u00e6senterer. Disse folk har v\u00e6ret de fremmeste kritikere af de kompromisser som Arafat har indg\u00e5et under forhandlingerne, og de har haft en opbakning og magtbase i de institutioner og NGOer, som de har opbygget under Intifadaen takket v\u00e6re deres mange \u00e5rs modstandskamp mod Israel. Arafats tiltag skal netop ses som et fors\u00f8g p\u00e5 at udman\u00f8vrere denne gruppe. Som Nahla Qura fort\u00e6ller blev mange af Intifada-lederne – ogs\u00e5 fra Arafats eget parti Fatah – forbig\u00e5et, da Arafat udn\u00e6vnte folk til at lede Selvstyret. Denne taktik fortsatte op til valget i 1996, hvor Arafat gik direkte ind og \u00e6ndrede p\u00e5 de lister med personer, som hans parti Fatah havde vedtaget skulle stille(s) op til valget. De folk han sorterede fra, var alle folk, der havde haft indflydelse under Intifadaen. (De fleste af dem valgte da f\u00f8lgeligt at stille op som uafh\u00e6ngige og blev valgt!) I stedet valgte Arafat at basere sin magt p\u00e5 den gamle elite, klanerne og overklassen, der ogs\u00e5 havde en betydelig\/stor interesse i at komme af med Intifadakulturen med dens alternative lederskab, tendenser til omfordelingspolitik og klare afvisning af samarbejde med Israel mv.<\/P>

Magten er i dag centraliseret omkring Arafat, og han har i den nuv\u00e6rende situation tilsyneladende ingen interesse i, at den uddelegeres hverken til PLC eller til andre institutioner i det pal\u00e6stinensiske samfund. At styre landet ved dekreter og fastholde det arbitr\u00e6re isl\u00e6t og uigennemsigtighed, tillade korruption, og intimidere folk, der kritiserer disse tilstande – er alle fors\u00f8g p\u00e5 at forhindre, at der opbygges stabile samfunds-institutioner, s\u00e5som uafh\u00e6ngige domstole, en magtfuld lovgivende forsamling, ombudsmandsinstitutioner osv., der vil kunne regulere og begr\u00e6nse den magt som pr\u00e6sidenten, Arafat, har. En magt som er n\u00f8dvendig i en situation, hvor han og hans efterf\u00f8lgeres position er usikker. Som det er nu, skal folk helst tro, at der kun er een m\u00e5de, hvorp\u00e5 man kan f\u00e5 indflydelse p\u00e5, nemlig ved at bakke op om Arafat og v\u00e6re loyale mod hans lederskab.<\/P>

Men som Nahlas historie viser, er kampen endnu ikke afgjort, og bla. i Arafats parti Fatah er der \u00e5benlys modstand mod hans ledelse. M\u00e5ske kan man sige, at Arafat har vundet f\u00f8rste slag, idet det hurtigt er lykkedes ham at etablere et omfattende system, som har indordnet sig under hans autorit\u00e6re ledelse. At det er lykkedes, er der flere forklaringer p\u00e5, hvoraf den vigtigste nok er, at det har v\u00e6ret sv\u00e6rt for pal\u00e6stinenserne at erkende, at deres nationale helte i det omfang har kunnet ofre f\u00e6lles nationale krav og sammenholdet for egen magt og vindings skyld. En anden v\u00e6sentlig forklaring er, at Arafats regime underst\u00f8ttes af Israel og det internationale samfund, hvis interesse er at have samarbejdsvillige pal\u00e6stinensiske partnere. Det var tidligere den gamte elite, klanlederne og rige jordejere. I dag er det Arafat og den klasse af VIPs, som nyder godt af de privilegier, de har kunnet f\u00e5 via deres positioner og aftaler med Israel.<\/P>

Men som antydet er situationen ikke helt entydig. Det gamle lokale lederskab fra Intifadaen har ikke mistet al deres magt og indflydelse i omr\u00e5derne. Det er Langt fra us\u00e6dvanligt, at pal\u00e6stinenserne i Ramallah i prek\u00e6re og vanskelige situationer henvender sig til Nahla eller andre gamle Intifada-tedere, i stedet for at g\u00e5 til de officietle myndigheder. Hos myndighederne risikerer man, at situationen forv\u00e6rres, og man har meget lidt tillid til dem. I stedet g\u00e5r folk til de gamle ledere, som har mere respekt blandt folk fra alle sider af samfundet, ogs\u00e5 politisk, og som har vist, at de kan handle.<\/P>

Nahla fort\u00e6ller til slut en historie om en episode fra sidste \u00e5r, hvor sikkerhedsstyrkerne en dag kom til det bibliotek, som hun leder, for at hente et ungt medlem af PFLP, der var mist\u00e6nkt for et attentat p\u00e5 nogle bos\u00e6ttere. De kom med soldater og skarpskytter i fuld anti-terror-udrustning og opf\u00f8rte sig, som var de israelere. Nahla fik de ansatte og bes\u00f8gende l\u00e5nere til at g\u00e5 udenfor biblioteket, hvor de satte sig ned og meddelte soldaterne, at hvis de ville ind i bygningen p\u00e5 den m\u00e5de, blev det over deres lig. Resultatet blev, at sikkerhedsstyrkerne m\u00e5tte tr\u00e6kke sig tilbage til deres hovedkvarter, og Nahla lovede at indlevere fyren senere, hvad hun s\u00e5 ogs\u00e5 gjorde.<\/P>

Og hun slutter: “Man skal forst\u00e5, at vi k\u00e6mpede sammen, p\u00e5 tv\u00e6rs af de politiske partier under Intifadaen. Derfor kan vi ikke bare finde os i, at de kommer her og opf\u00f8rer sig som en flok banditter. Det var ikke det, vi k\u00e6mpede for. I alle vores partier er der gode folk, gode nationalister, der har k\u00e6mpet og ofret. De skal huske, at vi kender hinanden og har mange erfaringer med at arbejde sammen – mod undertrykkelse. Det kan vi g\u00f8re igen.”<\/P>

1) Dette sk\u00f8n blev foretaget af en ministeriel unders\u00f8gelses-kommission, hvis unders\u00f8gelse gik forud for PLOs unders\u00f8gelse.<\/P>

Kilder<\/B><\/P>

Interview med Nahla Qura, februar 1998<\/P>

Interview med Graham Usher, april 1998<\/P>

Glenn Robinson: Building a Palestinian State, The Incomplete Revolution. Challenge nr. 45, 1997<\/P>

Diverse numre af Palestine Report 1997\/1998.<\/P>

Azmi Bishara: Reflections on the Realities of the Oslo Process. (artiklel i bogen “After Oslo, New Realities, Old Problems”. red. af George Giacaman og Dag J\u00f8rud L\u00f8nning. Pluto Press, London).<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen handler om problemerne i det pal\u00e6stinensiske selvstyre, herunder korruptionen og arafats enev\u00e6ldige despoti og manglen p\u00e5 retssamfund og demokratiske institutioner. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/432"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=432"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/432\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=432"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=432"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=432"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}