{"id":431,"date":"2002-03-06T12:36:55","date_gmt":"2002-03-06T12:36:55","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:36:55","modified_gmt":"2002-03-06T12:36:55","slug":"af-palaestinas-historie","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=431","title":{"rendered":"Af Pal\u00e6stinas historie"},"content":{"rendered":"
Svend Holm-Nielsen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 2, 1979<\/div>\n

Af Pal\u00e6stinas historie<\/P>

Af Svend Holm-Nielsen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 2, 1979<\/B><\/P> Fra zionistisk side g\u00f8res ofte to argumenter g\u00e6ldende for j\u00f8ders selvf\u00f8lgelige ret til en j\u00f8disk stat i Pal\u00e6stina. Det ene er, at den j\u00f8diske indvandring i landet i dette \u00e5rhundrede ikke er andet end en tilbagevenden. Disse j\u00f8der er nemlig efterkommere af de j\u00f8der, der for knap 2000 \u00e5r siden blev fordrevet fra deres land af romerne. Og derfor er det b\u00e5de historisk, religi\u00f8st og folkeretsligt kun ret og rimeligt, at de nu bos\u00e6tter sig der, hvor de var engang, og tager det i besiddelse, som de engang ejede.

Det andet argument er, at ved deres indvandring i landet i dette \u00e5rhundrede har j\u00f8derne ikke taget noget fra nogen, for der var ikke nogen at tage noget fra; landet var nemlig tomt, ubeboet. Nogle f\u00e5 halvvilde beduinstammer, det var alt. Landet bestod af sumpe og \u00f8rkener; det var de indvandrende j\u00f8der, der opdyrkede det. De pal\u00e6stinensere, der nu kr\u00e6ver deres egen stat, er for st\u00f8rstedelens vedkommende slet ikke pal\u00e6stinensere. De er b\u00f8rn af arabere, der kom fra \u00f8rkenen og fra de omliggende lande og slog sig ned i Pal\u00e6stina i den britiske mandattid, fordi de s\u00e5 og h\u00f8rte om, hvor rart der var at v\u00e6re i det land, som de flittige zionister havde opdyrket.<\/P>

Hvis nu disse to argumenter var holdbare, kunne man give sig til at overveje deres konsekvenser. For hvis nu efterkommerne af alle de folkeslag, der engang havde boet et andet sted kr\u00e6vede ret til at vende tilbage, hvor de var kommet fra, s\u00e5 ville der blive et ragnarok af folkevandringer. Og hvis man uden videre diskussion havde kunnet sl\u00e5 sig ned overalt p\u00e5 jorden, hvor der er folketomt eller tyndt befolket, s\u00e5 havde i dag m\u00e5ske den udstrakte jyske hede v\u00e6ret befolke t af driftige tyskere?<\/P>

Nu er ingen af de to argumenter holdbare. Men da de alligevel g\u00f8res g\u00e6ldende, er der grund til at unders\u00f8ge historien for at finde ud af, hvad der er i dem. Derfor gives der i det f\u00f8lgende en gennemgang af Pal\u00e6stinas historie i meget store tr\u00e6k. Lejlighedsvis vil vi i senere numre tage enkelte perioder frem til n\u00e6rmere analyse.<\/P>

Det forhistoriske Pal\u00e6stina<\/B><\/P>

Der har boet mennesker i Pal\u00e6stina 100-200.000 \u00e5r tilbage i tiden. I bjerghuler har man fundet skeletter og efterladenskaber af disse mennesker, der har levet af jagt og vilde planter. Hvad det har v\u00e6ret for nogle, og hvor de er kommet fra, ved man ikke; det er endnu den forhistoriske tid, som man ikke kan f\u00e5 noget samlet indtryk og billede af. Men Pal\u00e6stina er et af de steder, hvor mennesket har l\u00e6rt sig at t\u00e6mme naturen; har l\u00e6rt sig at t\u00e6mme vildtlevende dyr og at dyrke og for\u00e6dle de mest nyttige af de vilde planter. Det blev foruds\u00e6tningen for, at antallet af mennesker kunne for\u00f8ges, nu da man til dels selv kunne regulere levemulighederne. Det er i Pal\u00e6stina, man har truffet p\u00e5 det hidtil \u00e6ldst kendte bysamfund. For8-9000 \u00e5rsiden opstod i Jordandalen den by, som vi \u00e5rtusinder senere kender under navnet Jeriko. Ud fra dens st\u00f8rrelse sk\u00f8nner man, at den kan have haft et par tusind indbyggere. Hvad den hed den gang, kan ingen vide, for der findes ingen skriftlige vidnesbyrd. Vi er stadig i forhistorisk tid, for det var f\u00f8rst engang omkring 3000 f.Kr. de f\u00f8rste famlende fors\u00f8g p\u00e5 at udtrykke sig skriftligt blev gjort i Mesopotamien og \u00c6gypten, hvorfra skriftsproget bredte sig til den \u00f8vrige mellem\u00f8stlige verden – og for resten ogs\u00e5 langt videre.<\/P>

Men udgravningerne i Tell es-Sultan (det er det nuv\u00e6rende arabiske navn p\u00e5 den jordh\u00f8j, der rummer ruinerne af det forhistoriske Jeriko) har nu vist en fortsat beboelse ned gennem \u00e5rtusinderne, og jo l\u00e6ngere vi kommer ned i tiden, des flere samfundsdannelser og byer finder man rester af rundt omkring i Pal\u00e6stina. l 3. \u00e5rtusind f.Kr. (alts\u00e5 2000-tallet) har Pal\u00e6stina v\u00e6ret ret t\u00e6t beboet. Ark\u00e6ologien er i stand til at sige noget om, hvor disse mennesker er kommet fra. Periodevis er nomadestammer fra \u00f8rkenen i \u00f8st tr\u00e6ngt ind over Jordanfloden og har sl\u00e5et sig ned i landet, snart i forst\u00e5else med dem, der boede der allerede, snart ved krigeriske erobringer. Gennem hele historien er der sket en s\u00e5dan indsivning af \u00f8rkennomader i de dyrkede omr\u00e5der i Pal\u00e6stina, men ogs\u00e5 i Syrien og Mesopotamien, de kulturlande der omgiver den store syrisk-arabiske \u00f8rken. Man kan godt kalde dem underudviklede i forhold til Pal\u00e6stinas agrar- og bysamfund, for de havde jo kun erfaringer som nomader. Men foruds\u00e6tningen for at de kunne eksistere i landet var, at de ganske langsomt tilegnede sig landets kultur, at de selv blev b\u00f8nder, h\u00e5ndv\u00e6rkere og handelsm\u00e6nd.<\/P>

Israels folk<\/B><\/P>

l \u00e5rhundrederne omkring 1200 f.Kr. oversv\u00f8mmer en ny b\u00f8lge af \u00f8rkennomader kulturlandene. l Pal\u00e6stina tr\u00e6ngte nogle \u00f8rkenstammer ind, til hvem navnet Israel (eller Jakob, eller begge dele) var knyttet. Det er dem, der fort\u00e6lles om i Det gamle Testamente. Her f\u00e5r man beretningen om tolv stammer, der tilsammen udgjorde folket Israel, som med et fuldt udviklet sprog -hebraisk – og en fuldt udviklet religion den mosaiske tro – samlet og organiseret invaderede Vestjordanlandet og erobrede det. Landet kaldte de Kana’ans land, fordi det var beboet af kana’an\u00e6ere. Men de kom med det idealkrav fra deres gud, Jahve, at de skulle udrydde alle landets indbyggere, hver og en. Ikke under nogen form m\u00e5tte de tage ved l\u00e6re af kana’an\u00e6isk kultur og religion.<\/P>

Nu er alt det en idealiseret, efterrationaliseret historieskrivning, s\u00e5dan som alle folk idealiserer deres tidlige historie, der fortaber sig i en fjern fortid. I virkeligheden dannedes folket Israel f\u00f8rst gennem en langsom sammenslutning af de indvandrende stammer. Om et samlet folk under et centralt styre kan man f\u00f8rst tale under kong David, ca. 1000 f.Kr. Og s\u00e5 holdt dette israelitiske konged\u00f8mme mindre end hundrede \u00e5r; s\u00e5 spaltedes det i to riger efter indre stridigheder, to sm\u00e5riger, der hurtigt mistede deres selvst\u00e6ndighed og kom under stormagternes herred\u00f8mme, \u00c6gypten, Assyrien, Babylonien. Om et j\u00f8disk folk taler man f\u00f8rst i 500-tallet f.Kr. Da var riget indskr\u00e6nket til at omfatte den sydlige del, Judastammens tidligere omr\u00e5de; det var navnet Juda, der gennem gr\u00e6sk og latin blev til vort j\u00f8de. Det tyske Jude har tydeligere forbindelse til Juda. Denne j\u00f8diske nation var en teokratisk stat, styret af Gud gennem Moseloven; den lov om hvilken man fortalte, at Gud selv havde givet den ord for ord til Moses. Og det blev denne lov, der kom til at holde sammen p\u00e5 j\u00f8derne, ogs\u00e5 da de blev spredt ud over verden.<\/P>

J\u00f8dedommen<\/B><\/P>

Det j\u00f8diske folk n\u00e5ede aldrig fuldst\u00e6ndig selvst\u00e6ndighed og uafh\u00e6ngighed. l 6.-4. \u00e5rhundrede f.Kr. var det under persernes herred\u00f8mme. S\u00e5 br\u00f8d den hellenistiske tidsalder ca. 330 f.Kr. ind over Mellem\u00f8sten med Alexander den Stores erobringer. Hellenismen – domineret f\u00f8rst af gr\u00e6kerne, derefter af romerne – \u00e5bnede den vestlige verden for orienten. Tidligere var mange j\u00f8der udvandret – frivilligt eller tvunget til \u00c6gypten, hvor der var opst\u00e5et j\u00f8diske kolonier. Men hellenismen og det romerske imperium gav hele Middelhavsomr\u00e5det et kosmopolitisk pr\u00e6g med et udbygget vejsystem og talrige handelsruter over Middelhavet. Fra Mellem\u00f8sten udvandrede mange – ogs\u00e5 j\u00f8der fra Pal\u00e6stina – til denne nye verden, slog sig ned her og der i Nordafrika, i Lilleasien, i Gr\u00e6kenland og Italien, ja, endog i Spanien, og grundlagde driftige handelskolonier. Man f\u00e5r et godt indtryk af disse vidtspredte j\u00f8diske kolonier i Apostlenes Gerninger i Det nye Testamente. Men det romerske imperium, et sammensurium af folkeslag og folkegrupper, pr\u00e6gedes ogs\u00e5 af en forvirring af religioner og sekter, som blev tiltrukket af j\u00f8dedommen. Den var stabilt koncentreret omkring Moseloven og gudsdyrkelsen i Jerusalems tempel. Den havde en fast udformet etik med almen human begrundelse. Derfor blev det almindeligt, at man forlod sine egne lidt l\u00f8se religi\u00f8se normer og lod sig optage i j\u00f8dedommen. Man var heller ikke up\u00e5virket af, at j\u00f8dedommen var pr\u00e6get af forventninger om verdens n\u00e6r forest\u00e5ende undergang; og den vidste, at n\u00e5r enden kom, ville kun de, der havde deres faste stade i j\u00f8dedommen, undg\u00e5 katastrofen.<\/P>

Vi har ingen sikre folketal fra den tid. En j\u00f8disk filosof fra Alexandria, Filo, fort\u00e6ller, at der dengang var en million j\u00f8der alene i den by. Lad nu det tal v\u00e6re kl\u00e6kkeligt overdrevet – det siger alligevel noget om, hvor omfattende de j\u00f8diske samfund har v\u00e6ret. Og alle de, der omvendte sig til j\u00f8dedommen (proselytter kaldtes de, det betyder n\u00e6rmest overl\u00f8bere), blev nu alts\u00e5 j\u00f8der. Men de h\u00f8rte jo ikke til dem, der var udvandret fra Pal\u00e6stina. De havde ikke deres udgangspunkt i en j\u00f8disk nation.<\/P>

Den byzantinske tid<\/B><\/P>

Og i Pal\u00e6stina udviklede der sig i vor tidsregnings f\u00f8rste \u00e5rhundrede en sekterisk retning inden for j\u00f8dedommen samlet omkring personen Jesus fra byen Nazaret. Han og hans f\u00f8rste tilh\u00e6ngere var j\u00f8der; men tiden f\u00f8rte med sig, at de kom i stadig stigende mods\u00e6tningsforhold til Moselovens j\u00f8dedom. Og efter at Jesus var blevet korsf\u00e6stet af den romerske \u00f8vrighed med tilslutning fra j\u00f8dernes religi\u00f8se ledere, drev tilh\u00e6ngerne af Jesusbev\u00e6gelsen en ivrig agitation for deres Jesus-tro, f\u00f8rst og fremmest blandt j\u00f8der b\u00e5de i og uden for Pal\u00e6stina. De vandt mange tilh\u00e6ngere, og kristne menigheder med deres gudstjenestehuse begyndte at skyde op overalt, s\u00e5 kirker langsomt kom til at erstatte de j\u00f8diske synagoger.<\/P>

Som alle folk, der er under bes\u00e6ttelse af et fremmed herrefolk, gjorde ogs\u00e5 j\u00f8derne i Pal\u00e6stina j\u00e6vnligt opstand imod den romerske bes\u00e6ttelsesmagt. Men to gange blev det til organiserede fors\u00f8g p\u00e5 revolution. F\u00f8rste gang var \u00e5r 66. e.Kr., da det tog det romerske milit\u00e6r fire \u00e5r at sl\u00e5 opstanden ned. Nedk\u00e6mpningen af den j\u00f8diske modstand besegledes med, at Jerusalems tempel \u00e5r 70 e.Kr. gik op i luer. Anden gang var i 130’erne e.Kr., men ogs\u00e5 denne gang blev opstanden sl\u00e5et ned med h\u00e5rd h\u00e5nd. Mange blev dr\u00e6bt i disse krige; mange blev efter romersk skik deporteret og solgt som slaver; mange flygtede frivilligt. Men den j\u00f8diske befolkning forsvandt ikke fra Pal\u00e6stina. De fleste blev tilbage i landet; andre vendte hurtigt tilbage fra deres flugt, da forholdene blev roligere. Pal\u00e6stina blev ikke t\u00f8mt for j\u00f8der, og n\u00e5r j\u00f8dernes antal tog af de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder, skyldtes det den nye religions, kristendommens, hurtige fremgang i landet. Befolkningen skiftede religion, men selv blev den ikke skiftet ud.<\/P>

De f\u00f8lgende \u00e5rhundreder kaldes den byzantinske tid, fordi Pal\u00e6stina, ligesom det \u00f8vrige Mellem\u00f8sten, kom under det \u00f8stromerske herred\u00f8mme, som ud\u00f8vede sin magt fra Byzans, det senere Konstantinopel. Kristendommen gik sin sejrsgang. Fra at v\u00e6re en mist\u00e6nkeliggjort og forfulgt religion blev den efterh\u00e5nden tilladt og anerkendt; ja, den endte med at blive romerverdenens statsreligion. Den bredte sig ogs\u00e5 ud over Romerrigets gr\u00e6nser -men det er nu en helt anden historie. l Pal\u00e6stina havde kristendommen flere bisper ledet af en patriark i Jerusalem; han pr\u00f8vede undertiden at selvst\u00e6ndigg\u00f8re sig over for det fjerne byzantinske centralstyre. Og de j\u00f8der, der forblev j\u00f8der, levede deres stille liv, optaget af lovstudier og af forventningen om messias’ komme. J\u00f8der fra n\u00e6r og fjern rejste til Pal\u00e6stina, enten p\u00e5 kortvarige valfarter til de hellige steder; eller de slog sig ned i deres alderdom for at f\u00e5 deres grav i det hellige land; der var man nemlig n\u00e6rmest ved det gudsrige, som messias engang skulle oprette.<\/P>

Islam<\/B><\/P>

Men messias lod vente p\u00e5 sig. I stedet blev Pal\u00e6stina – og det \u00f8vrige Mellem\u00f8sten – erobret af nye folk, der kom fra \u00f8rkenen, helt nede fra den arabiske halv\u00f8, med deres nye religion, Islam eller muhammedanismen. 638 e.Kr. indtog de Jerusalem. Befolkningen -b\u00e5de de kristne og j\u00f8derne – synes ikke at have gjort stor modstand; en stigende uvilje mod det byzantinske styre gjorde sig g\u00e6ldende; det fort\u00e6lles endda, at mange opfattede de muslimske arabere som befriere. Nu var det Islam, der fejede hen over verden; milit\u00e6rt ved erobringen af hele Nordafrika og ogs\u00e5 Spanien; religi\u00f8st ved at flertallet af de kristne i alle disse lande, men ogs\u00e5 mange j\u00f8der, gik over til den nye religion. Helt fremmed var den ikke for dem, for Islam anerkendte og \u00e6rede b\u00e5de Jesus og Moses og alle profeterne fra Det gamle Testamente.<\/P>

Men heller ikke gennem denne erobring skiftedes den pal\u00e6stinensiske befolkning ud. I vid udstr\u00e6kning skiftede den religion; kirker forfaldt eller blev bygget om til moskeer, men befolkningen var den samme. Den islamiske erobring havde ikke v\u00e6ret en folkevandring. Pal\u00e6stinenserne forblev pal\u00e6stinensere uanset deres religion. Jerusalem havde v\u00e6ret et religi\u00f8st centrum for j\u00f8dedommen, men var ogs\u00e5 blevet det for de kristne; for dem var Jesu lidelse, d\u00f8d og opstandelse knyttet til byen. Nu blev den ogs\u00e5 religi\u00f8st midtpunkt for Islam, efter at klippemoskeen og Aqsamoskeen var blevet opf\u00f8rt p\u00e5 den plads, hvor tidligere det j\u00f8diske tempel havde st\u00e5et. Ved siden af j\u00f8ders og kristnes valfart til deres hellige steder forekom nu ogs\u00e5 muslimers valfart til Jerusalem.<\/P>

Korstogene<\/B><\/P>

l de f\u00f8lgende 450 \u00e5r indtraf ingen st\u00f8rre forandringer i Pal\u00e6stina. Landet h\u00f8rte til det arabisk-muslimske storrige, der strakte sig fra Mesopotamien i \u00f8st til Atlanterhavet i vest. Rigets magtcentrum l\u00e5 f\u00f8rst i Damaskus i Syrien, senere i Bagdad i Mesopotamien. Men det varede ikke s\u00e5 forf\u00e6rdelig mange \u00e5r, inden storriget begyndte at g\u00e5 op i opl\u00f8sning; de nordafrikanske omr\u00e5der gjorde sig selvst\u00e6ndige, og i \u00c6gypten dannedes der et herskerdynasti, som konkurrerede med dynastiet i Bagdad. For Pal\u00e6stina fik det den betydning, at det undertiden styredes fra Bagdad, undertiden fra Kairo. Men det \u00e6ndrede ikke p\u00e5 den pal\u00e6stinensiske befolkning. Den m\u00e6rkede heller ikke meget til, at nogle tyrkiske stammer fra det indre af Asien i midten af 900-tallet tr\u00e6ngte langt ind i det arabiske rige. De overtog den arabiske kultur og ogs\u00e5 den islamiske religion. Selve Pal\u00e6stina n\u00e5ede de ikke til.<\/P>

Selsjukkerne, som disse tyrkiske stammer hed, rettede derimod deres erobringslyst mod Lilleasien, som endnu h\u00f8rte under det byzantinske styre i Konstantinopel. Da de n\u00e5ede s\u00e5 langt frem, at de begyndte at blive en trussel mod selve byen, bad den byzantinske kejser paven i Rom om hj\u00e6lp mod\u00bbde vantro hunde\u00ab, som man kaldte muslimerne.<\/P>

Det blev den formelle anledning til korstogene. Det er en m\u00e6rkelig periode b\u00e5de i Europas og Mellem\u00f8stens historie. Det er en begyndende vesteurop\u00e6isk imperialisme, f\u00f8rst og fremmest af \u00f8konomisk karakter og fremkaldt af sociale \u00e5rsager, som under d\u00e6kke af religion tiltvinger sig herred\u00f8mmet over de vestlige omr\u00e5der i Mellem\u00f8sten, Libanon og Pal\u00e6stina samt dele af Syrien og \u00d8stjordanlandet. Jerusalem blev erobret 1099 under et sandt blodbad p\u00e5 byens j\u00f8diske og muslimske indbyggere. For at der ikke skulle v\u00e6re tvivl om, at landet nu var kommet under kristent herred\u00f8mme, lod en af korstogslederne, Baldwin, sig krone til konge over Jerusalem. Det skete \u00e5r 1100, juledag, i den kirke i Bethlehem, der for \u00e5rhundreder siden var bygget over det sted, hvor traditionen fortalte, at Jesus var f\u00f8dt.<\/P>

For Pal\u00e6stinas vedkommende varede korstogstiden knap hundrede \u00e5r. Riget sv\u00e6kkedes af indre stridigheder; i Europa tabte man efterh\u00e5nden interessen for korsridderne, og i de arabiske lande samlede man sig til modstand mod dem. 1187 tilf\u00f8jede den arabiske sultan Salah ed-Din (Saladdin plejer vi at kalde ham) kongeriget Jerusalem det endelige nederlag, og Pal\u00e6stina vendte tilbage til en arabisk tilv\u00e6relse. Det er karakteristisk for hele historien, at korsfarertiden kom til at betyde s\u00e5 lidt i Pal\u00e6stinas – og de andre arabiske landes – historie. Der er ganske vist utroligt mange rester af et omfattende byggeri fra denne periode; s\u00e5 det er let at se, at de har v\u00e6ret der. Men nogen indflydelse p\u00e5 landets og befolkningens kultur fik korsfarerne aldrig. De levede som fremmede i landet; de isolerede sig fra landets befolkning som en kulturel overklasse. De forblev et fremmedelement, og derfor voldte det heller ikke nogen vanskelighed igen at udskille dem, efter at de havde lidt nederlag.<\/P>

Det er ejendommeligt i Pal\u00e6stinas historie at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvordan landet kulturelt, folkeligt, religi\u00f8st er g\u00e5et helskindet ud af de perioder, da erobrere fra vest tog landet i besiddelse. Det g\u00e6lder filisterne, der ud\u00f8vede et milit\u00e6rt herred\u00f8mme over landet i 12. og 11. \u00e5rhundrede f.Kr. De udd\u00f8de efterh\u00e5nden som selvst\u00e6ndig folkegruppe. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 den hellenistiske tidsalder. Gennem flere hundrede \u00e5r havde gr\u00e6kere og romere et fast milit\u00e6rt og administrativt greb om landet. Men det medf\u00f8rte ikke, at befolkningen blev gr\u00e6sk eller romersk i kultur og religion. De fremmede forblev fremmede, en herskende overklasse. De tilf\u00f8rte ikke landet og dets folk noget varigt nyt. Kun d\u00f8de ruiner minder om deres tid. Og nu blev forholdet det samme efter korsfarertiden.<\/P>

Det tyrkiske imperium<\/B><\/P>

Det er m\u00e6rkeligt at se, hvordan historien tit gentager sig. Det arabiske enhedsrige, som Salah ed-Din havde skabt, og som gjorde ende p\u00e5 korsfarernes herred\u00f8mme, begyndte snart at smuldre, og det kom igen til rivalisering mellem Kairo og Bagdad, som ogs\u00e5 kystlandene ved Middelhavet m\u00e5tte lide under.<\/P>

Men s\u00e5 skete der i sidste halvdel af 1400-tallet en revolutionerende \u00e6ndring i magtforholdene. Endnu var Konstantinopel hovedstad i et byzantinsk rige, selv om det ikke var s\u00e5 stort som i gamle dage. Men i 1453 gjorde tyrkiske stammer, der efter deres leder, Uthman, kaldes osmannerne, et fremst\u00f8d mod vest gennem Lilleasien og erobrede Konstantinopel; de tr\u00e6ngte ogs\u00e5 ind i hele Balkanomr\u00e5det, og dermed var det byzantinske imperium til ende. I begyndelsen af 1500-tallet erobrede de den \u00f8stlige Middelhavskyst, \u00c6gypten og st\u00f8rstedelen af Nordafrika. Osmannerne var muslimer, mens det byzantinske regimente havde v\u00e6ret kristent; det bet\u00f8d selvf\u00f8lgelig p\u00e5 mange m\u00e5der en forskel mellem de to. Men administrativt, politisk og milit\u00e6rt ligner de to perioder hinanden. Et centralherred\u00f8mme i Konstantinopel holder gennem sine embedsm\u00e6nd og sit milit\u00e6r et omfattende imperium i et jerngreb. Jo l\u00e6ngere man er v\u00e6k fra Konstantinopel, des mindre har man noget forhold til tyrkisk kultur, tyrkisk sprog, tyrkisk egenart i det hele taget. Man kender stort set kun tyrkerne gennem de embedsm\u00e6nd, som regeringen har udstationeret i det vidtstrakte omr\u00e5de. Man betaler sine skatter – til Konstantinopel. Man m\u00e5 springe soldat – til beskyttelse af magtapparatet i Konstantinopel. Der er ikke tale om udryddelse eller fordrivelse af befolkningen. Den forbliver sig selv. Der holdes et v\u00e5gent \u00f8je med enhver social eller politisk bev\u00e6gelse, der i mindste m\u00e5de kan opfattes som vendt imod det tyrkiske herred\u00f8mme.<\/P>

Det er vist uundg\u00e5eligt, at et land og en befolkning g\u00e5r i st\u00e5 under s\u00e5danne forhold. \u00d8konomisk og socialt stagnerede Pal\u00e6stina – og de \u00f8vrige arabiske lande, der var underlagt Konstantinopel – under osmannernes herred\u00f8mme. Men p\u00e5ny gentager historien sig. Imperiet begynder at smuldre. Centralstyret f\u00e5r stigende vanskeligheder med at holde sammen p\u00e5 det. Fremmede magter griber ind i udviklingen.<\/P>

Det engelske mandat og zionismen<\/B><\/P>

Den f\u00f8rste verdenskrig satte det endelige punktum for det tyrkiske imperium. Tyrkiet var g\u00e5et ind i krigen p\u00e5 Tysklands side. England s\u00f8gte at vinde araberne for sig i krigen mod Tyrkiet ved at love araberne uafh\u00e6ngighed efter krigen. Men England lovede ogs\u00e5 den politiske j\u00f8diske Zionistbev\u00e6gelse et nationalhjem i Pal\u00e6stina uden at tale med pal\u00e6stinenserne eller de \u00f8vrige arabere om det.<\/P>

Det, der imidlertid var Englands egentlige hensigt, var selv at f\u00e5 herred\u00f8mmet i det mellem\u00f8stlige omr\u00e5de, b\u00e5de af strategiske og \u00f8konomiske grunde. Og det fik England -sammen med sin krigsallierede, Frankrig. Den nyoprettede internationale organisation, Folkenes Forbund, som domineredes af de to sejrherrer, bestemte, at England skulle administrere en del af det arabiske omr\u00e5de, der nu var befriet for tyrkerne, Frankrig en anden del. Pal\u00e6stina kom under England. Man sagde at de to stormagter administrerede omr\u00e5derne med mandat fra Folkeforbundet. S\u00e5 var man fri for at bruge det grimme ord: kolonistyre. Men i praksis m\u00e6rkede befolkningen ikke noget til et beskyttende Folkeforbund, kun til en suver\u00e6n engelsk politisk og milit\u00e6r administration.<\/P>

I det dokument, hvori Folkeforbundet overdrog magten over Pal\u00e6stina til England, blev det p\u00e5lagt mandatstyret at f\u00f8re landet frem til national selvst\u00e6ndighed. Men det blev ogs\u00e5 p\u00e5lagt England at virkeligg\u00f8re l\u00f8ftet til zionismen om et nationalhjem. Dermed var grunden lagt til en udvikling, som langsomt men sikkert drev frem mod katastrofen. En forel\u00f8big ende p\u00e5 den udvikling blev oprettelsen af staten Israel i Pal\u00e6stina 15. maj 1948, samtidig med at England trak sig ud af landet. Den virkelige ende p\u00e5 udviklingen blev det ikke. Den har ingen set endnu.<\/P>

Historien gentager sig<\/B><\/P>

Det engelske mandatstyre blev en episode i Pal\u00e6stinas historie – en af de mange episoder der ikke satte dybe og varige pr\u00e6g p\u00e5 landet og p\u00e5 dets befolkning. Men med det engelske mandatstyre fulgte den zionistiske invasion af mennesker vestfra. Mennesker der kom og bosatte sig med en vestlig milit\u00e6rmagt som st\u00f8tte. De m\u00f8dte massiv modstand fra landets befolkning. Den modstand er tiltaget med \u00e5rene. Israel har intet andet end sin milit\u00e6re styrke at eksistere p\u00e5. Hvorfor vil landet dog ikke tage ved l\u00e6re af korsfarertiden?<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En historisk gennemgang fra forhistorisk tid indtil staten Israel oprettes og det engelske mandatstyres tr\u00e6kkes tilbage – maj 1948. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/431"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=431"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/431\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=431"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=431"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=431"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}