{"id":430,"date":"2002-03-06T12:35:12","date_gmt":"2002-03-06T12:35:12","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:35:12","modified_gmt":"2002-03-06T12:35:12","slug":"de-nye-historikere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=430","title":{"rendered":"De nye historikere"},"content":{"rendered":"
Christian Ulstrup, Pal\u00e6stina Orientering, nr. 3, 1996<\/div>\n

De nye historikere<\/P>

af Christian Ulstrup<\/P>

Bragt i Pal\u00e6stina Orientering, nr. 3, november 1996<\/P> I den sidste halve snes \u00e5r er der i Israel fremst\u00e5et et begreb: de nye historikere. P\u00e5 baggrund af en r\u00e6kke artikler i “Journal of Palestine Studies” og “News From Within” samt Benny Morris’ bog “The birth of the Palestinian refugee problem, 1947-1949” fort\u00e6ller Christian Ulstrup om nogle af deres synspunkter og afsl\u00f8ringer.Hvilken rolle spiller de i det moderne Israel? Er der tale om et radikalt brud med den konsensust\u00e6nkning, som har pr\u00e6get staten siden dens grundl\u00e6ggelse i 1948? Det har han bl.a. spurgt Ilan Papp\u00e9 og Amos Wollin om under et bes\u00f8g i Israel i sommeren 1996.<\/B>

Indenfor de seneste \u00e5r er der i Israel blevet f\u00f8rt en fornyet debat om baggrunden for det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblem. Denne interesse skyldes i f\u00f8rste omgang ikke s\u00e5 meget bekymring for de mange pal\u00e6stinensiske flygtninge, men mere en generel kritik af den israelske samfundsudvikling. Grundl\u00e6ggende kritik i st\u00f8rre m\u00e5lestok har indtil for f\u00e5 \u00e5r siden v\u00e6ret et uh\u00f8rt f\u00e6nomen i den israelske samfundsdebat.<\/P>

Udviklingen har f\u00f8rt til, at der blandt israelske historikere har udkrystalliseret sig en helt ny m\u00e5de at anskue den israelske historie p\u00e5. Denne interesse har i s\u00e6rlig grad v\u00e6ret rettet mod \u00e5rene op til og omkring statens oprettelse i 1948. Det er i tilknytning til denne interesse, at det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblem er blevet taget op p\u00e5 ny.<\/P>

Hvis man kort skal skitsere, hvordan de nye historikere adskiller sig fra de gamle – the historians of the establishment – kan det g\u00f8res ved at n\u00e6vne fem overordnede og afg\u00f8rende punkter: 1) Den zionistiske bev\u00e6gelse modtog ikke FN’s delingsplan med begejstring. 2) De omkringliggende arabiske stater var ikke \u00e9n enig alliance, der ville den nye j\u00f8diske stat til livs. 3) Krigen blev ikke udk\u00e6mpet mellem en relativ svag j\u00f8disk David og en relativ st\u00e6rk arabisk Goliat. 4) Pal\u00e6stinenserne flygtede ikke efter arabisk ordre. 5) Israel var ikke oprigtig i sin bestr\u00e6belse p\u00e5 at opn\u00e5 en fredsaftale med de arabiske stater i slutningen af krigen.<\/P>

De nye historikere g\u00f8r s\u00e5ledes op med nogle af de myter, der altid har spillet en central rolle for den israelske selvforst\u00e5else. Og lige netop baggrunden for det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblem er et s\u00e6rlig f\u00f8lsomt sp\u00f8rgsm\u00e5l, da det h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen med den israelske stats f\u00f8dsel. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5ledes ikke blot interessant i en historisk sammenh\u00e6ng, men det er en meget vigtig del af den enkelte israelers identitet og selvopfattelse.<\/P>

Det er derfor ogs\u00e5 interessant at se p\u00e5, hvorledes de nye historikere er blevet modtaget og opfattet af israelerne selv, og hvilken indvirkning de har f\u00e5et eller i fremtiden kunne t\u00e6nkes at f\u00e5 p\u00e5 forholdet mellem israelere og pal\u00e6stinensere.<\/P>

Ilan Papp\u00e9 <\/P><\/B>

En af de nye historikere hedder Ilan Papp\u00e9. Han underviser til daglig p\u00e5 Haifa universitet i statsvidenskab, med speciale i historie. Han har gennem de seneste \u00e5r deltaget i den offentlige debat og er i \u00f8jeblikket i gang med at skrive en bog om de nye historikere. P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om deres betydning i dagens Israel svarer Ilan Papp\u00e9, at der generelt er en stor interesse for deres arbejde, men at det f\u00f8rst og fremmest er i venstre-zionistiske kredse og i uddannelsessystemet, man kan spore en direkte p\u00e5virkning. Interessen har ikke udviklet sig til en egentlig politisk magtfaktor, men Papp\u00e9 forudser og h\u00e5ber, at dette vil ske med tiden. Selv er han ledende medlem af HADASH – “Demokratisk front for fred og lighed” – et ikke-zionistisk parti, som traditionelt henter sine stemmer fra de israelske arabere. Det nye historiesyn st\u00e5r i skarp kontrast til den historiefremstilling, der tidligere var – og mange steder stadig er – den foretrukne i Israel. Det er derfor heller ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at der fra magthavernes side udvises en stor modvilje mod det arbejde, som de nye historikere i disse \u00e5r foretager. Ilan Papp\u00e9 er selv flere gange blevet h\u00e6ngt offentligt ud i pressen for at skade staten Israel og tjene dens fjender. Derfor kan det ogs\u00e5 nogle gange undre ham, at han overhovedet har f\u00e5et stillingen p\u00e5 universitetet. De israelske uddannelsesinstitutioner har altid v\u00e6ret underlagt en stor grad af statslig styring og kontrol, der i praksis er kommet til udtryk ved, at man rent \u00f8konomisk har kunnet undg\u00e5 folk eller faglige emner, der af den politiske elite anses som skadelige. Denne kontrol har v\u00e6ret mulig, fordi ans\u00e6ttelser og \u00f8konomi til de enkelte institutter behandles enkeltvis ved s\u00e6rlige ans\u00f8gninger. Ilan Papp\u00e9 er derfor klar over, at han er en af de f\u00e5 undtagelser i dagens Israel.<\/P>

Ilan Papp\u00e9 er f\u00f8dt og opvokset efter 1948, hvilket for mange er en v\u00e6sentlig del af forklaringen p\u00e5 de nye historikeres eksistens. De tilh\u00f8rer generationen, der er f\u00f8dt efter 1948 og har derfor ikke “blod p\u00e5 h\u00e6nderne”. De israelere, der i disse \u00e5r skriver den nye historie, har en personlig distance til de voldsomme h\u00e6ndelser, der fandt sted i perioden 1947-49 og er derfor i h\u00f8jere grad end \u00e6ldre historikere i stand til at skrive om perioden i et mere kritisk lys.<\/P>

Ilan Papp\u00e9 n\u00e6vner en r\u00e6kke begivenheder, som han mener har v\u00e6ret med til at forme “de nye”: Oktoberkrigen 1973, Likuds valgsejr 1977, freden med Egypten 1978, Libanonkrigen 1982 og ikke mindst Intifadaen 1987. Afg\u00f8rende begivenheder, der har medf\u00f8rt, at mange har f\u00e5et et mere realistisk billede af Israel. De har rokket ved myterne og paradisforestillingen om Israels us\u00e5rlige og ufejlbarlige status.<\/P>

Selv har han skrevet bogen “The Making ofthe Arab-lsraeli Conflict”, der udkom i 1992. Den sammenligner det Pal\u00e6stina-arabiske samfund med den j\u00f8diske “Yishuv” (det j\u00f8diske samfund i Pal\u00e6stina op til 1948). Ved at beskrive de store kulturelle og organisatoriske forskelle nedtoner han “den store arabiske trussel” og fjerner den glans, ja n\u00e6rmest guddommelighed, der ellers ofte pr\u00e6ger fremstillingen af zionisternes sejr over pal\u00e6stinenserne og de arabiske stater i 1948-49.<\/P>

Benny Morris <\/B><\/P>

Hvor Papp\u00e9 i sin bog tager udgangspunkt i at beskrive de politiske, sociokulturelle og \u00f8konomiske aspekter, l\u00e6gger en anden af de fremtr\u00e6dende nye historikere mere v\u00e6gt p\u00e5 at belyse de rent milit\u00e6rt-strategiske forhold under krigen 1947-48. Hans navn er Benny Morris, og han er den mest produktive af dem alle. Udover et hav af artikler og debatindl\u00e6g har Benny Morris skrevet to b\u00f8ger om 1948.<\/P>

“The birth of the Palestinian refugee problem, 1947-1949” og “1948 and after: Israel and the Palestinians”, udgivet i henholdsvis 1987 og 1989. Begge b\u00f8ger handler om, hvordan den zionistiske kolonisering f\u00f8rte til fordrivelse af over 700.000 pal\u00e6stinensere.<\/P>

Det, der g\u00f8r Benny Morris interessant, er, at hans b\u00f8ger i s\u00e6rlig grad bygger p\u00e5 dokumentation. Han fremstiller historien ved udelukkende at freml\u00e6gge kendsgerninger og holder sig fra enhver form for moralsk stillingtagen. Modsat Ilan Papp\u00e9, der siger: “Der findes ingen historie, kun historikere”, mener Benny Morris, at den objektive historiefremstilling er mulig. Morris har et n\u00e6sten rendyrket positivistisk historiesyn, hvorimod Ilan Papp\u00e9\u2019s syn er mere relativistisk. Papp\u00e9 skriver med bevidsthed om og med udgangspunkt i den aktuelle politiske kontekst; han vedkender sig sin politiske identitet og mener ikke, at der kun findes \u00e9n fremstilling af historien. Kilden til l\u00f8sningen af den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt ligger for ham bl.a. i, at begge parter bliver bevidst om, at der ikke kun findes \u00e9n sandhed, \u00e9n historie, men at virkeligheden kan tage sig forskelligt ud, alt afh\u00e6ngig af hvor man befinder sig. S\u00e5 hvis man i \u00f8vrigt skal tale om, at de nye historikere har en mission, s\u00e5 ligger den for Ilan Papp\u00e9 lige netop i at g\u00f8re folk opm\u00e6rksom p\u00e5 dette forhold.<\/P>

Benny Morris mener derimod, at parterne skal m\u00f8des p\u00e5 den sande fremstilling af historien, og at projektet derfor m\u00e5 handle om at f\u00e5 den afd\u00e6kket. Selv har han gjort det ved udelukkende at bygge sine b\u00f8ger p\u00e5 kildemateriale og ved i princippet kun at acceptere den historie, der kan “dokumenteres”. Det er is\u00e6r dokumenter, m\u00f8deprotokoller, notesb\u00f8ger og lignende fra omkring trediverne og frem til begyndelsen af halvtredserne, som har haft Morris\u2019 interesse. Materialet har han fundet i en r\u00e6kke israelske arkiver, hovedsageligt “Central Zionist Archives” og “Israel State Archives”. En stor del af materialet har ikke tidligere v\u00e6ret offentliggjort, da det f\u00f8rst inden for de seneste \u00e5r er blevet deklassificeret, og hans b\u00f8ger og artikler er derfor ogs\u00e5 omgivet af megen opm\u00e6rksomhed, fordi de indeholder afsl\u00f8ringer af mere eller mindre sensationel karakter.<\/P>

Den v\u00e6gt, som Benny Mons l\u00e6gger p\u00e5 dokumentation af historiens gang, har enkelte gange – i tilf\u00e6lde af afslag fra arkiverne – f\u00e5et ham til at g\u00e5 til den israelske H\u00f8jesteret med krav om aktindsigt.<\/P>

For de fleste pal\u00e6stinensere er der ikke noget nyt i Morris\u2019 b\u00f8ger, men for den israelske befolkning kan det v\u00e6re chokerende l\u00e6sning. Hans b\u00f8ger og artikler modtages med en anderledes alvor, fordi han er j\u00f8de, israeler og derudover erkl\u00e6ret zionist. S\u00e5 p\u00e5 trods af, at hans forskning og forfatterskab afsl\u00f8rer en aggressiv og brutal zionistisk kolonisering af Pal\u00e6stina er det vanskeligt for modstanderne udelukkende at affeje ham udfra devisen om, at han blot er fjendtligt stemt overfor staten Israel, og derfor ikke skal tages seri\u00f8st. Men ligesom Ilan Papp\u00e9 er ogs\u00e5 Benny Morris blevet h\u00e6ngt offentligt ud og ved flere lejligheder kaldt for en “selvhadende j\u00f8de”. Han har ogs\u00e5 \u2013 p\u00e5 trods af sine \u00e5benlyse kvalifikationer – haft vanskeligheder med at f\u00e5 job i den akademiske verden i Israel, hvilket endte med, at han offentligt bekendtgjorde sin afrejse fra Israel. Det f\u00f8rte, if\u00f8lge Papp\u00e9, til hans nuv\u00e6rende stilling p\u00e5 Be’er Sheva universitetet, som han tiltr\u00e5dte i sensommeren 1996. \u00c5rsagen var, stadig iflg. Papp\u00e9, at de israelske magthavere hellere ser kritikere bor i Israel, fremfor at de rejser til udlandet.<\/P>

“Transfer” <\/B><\/P>

Benny Morris giver en fremstilling af historien, som de fleste israelere har sv\u00e6rt ved at acceptere. Her f\u00f8lger nogle eksempler.<\/P>

I den f\u00f8rste bog gennemg\u00e5r han, hvordan og under hvilke omst\u00e6ndigheder 370 pal\u00e6stinensiske byer blev forladt, og hvordan omkring 190 af dem i l\u00f8bet af 1948-49 blev beboet af j\u00f8diske immigranter. Ligeledes beskriver han den zionistiske “transfer” politik, hvis form\u00e5l det var at “de-arabisere” Pal\u00e6stina og giver bl.a. p\u00e5 baggrund af Josef Weitz\u2019 originale dagb\u00f8ger et enest\u00e5ende indblik i de diskussioner og den tankegang, der herskede i de inderste cirkler af den zionistiske ledelse. Josef`Weitz (1890-1972) blev f\u00f8dt i Polen. Han bosatte sig i Pal\u00e6stina i 1908. Fra 1932-1967 var han direkt\u00f8r i Jewish National Fund med ansvar for den j\u00f8diske kolonisering af Pal\u00e6stina. Han var formand for den f\u00f8rste og anden “Transfer Committee 1948-49”. I 1965 udkom hans dagb\u00f8ger under titlen “My Diary and Letters to the Children”. Benny Morris har i “Central Zionist Archives” fundet Weitz\u2019 originale dagb\u00f8ger og har ved at sammenligne dem med den publicerede udgave konstateret flere rettelser. Der er tale om omformuleringer, sletning eller tilf\u00f8jelser af ord eller passager, og det er s\u00e6rligt tankerne om “transfer”, det er g\u00e5et ud over. F.eks. er ordene “expel” og “expulsion” blevet slettet i udgaven fra 1965.<\/P>

I den zionistiske ledelse blev der diskuteret flere “l\u00f8sningsforslag”. Fra at ville k\u00f8be pal\u00e6stinenserne ud handlede de senere om, at de decideret tvangsforflytning. Denne l\u00f8bende diskussion var den direkte \u00e5rsag til, at Josef Weitz, under urolighederne i 1947-48, oprettede transf\u00e9r-komit\u00e9er, hvis opgave det var, at s\u00f8rge for, at “resultatet” af den allerede igangv\u00e6rende flugt blev permanent. P\u00e5 den baggrund blev flere hundrede pal\u00e6stinensiske landsbyer enten j\u00e6vnet med jorden eller beboet af j\u00f8diske immigranter. Konkret endte denne politik flere gange med, at der blev foretaget deciderede massakrer.<\/P>

Planlagt eller tilf\u00e6ldigt?<\/B><\/P>

Benny Morris dokumenterer, hvordan Deir Yassin, hvor 254 mennesker blev slagtet d. 9. april 1948, langt fra var den eneste eller for den sags skyld den v\u00e6rste massakre i perioden 1947-49. I virkeligheden fandt adskillige massakrer sted p\u00e5 civile ubev\u00e6bnede arabiske landsbyboere, og de blev ikke, som det ellers ofte fremstilles, alene udf\u00f8rt af ekstreme zionistiske grupperinger, men ogs\u00e5 af den milit\u00e6re hovedorganisation Haganah, der i 1948 kom til at danne grundstammen i den nuv\u00e6rende israelske h\u00e6r IDF (Israels Defence Force).<\/P>

Han beskriver ogs\u00e5, hvorledes den senere premierminister og modtager af Nobels fredspris, Yitzhak Rabin, i kraft af sin rolle som oberstl\u00f8jtnant i Haganahs stormtropper Palmach personligt stod i spidsen for rydningen af Ramle og Lydda. Disse rydninger h\u00f8rer til nogle af de st\u00f8rste og mest omfattende fordrivelses-operationer i hele krigen og resulterede i, at over 50.000 pal\u00e6stinensere i dagene 12. og 13. juli 1948 blev drevet p\u00e5 flugt.<\/P>

Benny Morris stiller sig den opgave at unders\u00f8ge, hvorvidt den pal\u00e6stinensiske flugt var, hvad han kalder “made by design or by war”, alts\u00e5 om den fra zionistisk side var tilsigtet – eller om flugten “blot” var et resultat af urolighederne og krigshandlingerne i 1947-49. I sin f\u00f8rste bog konkluderer han, at flugten overvejende skyldtes krigshandlingerne, men han har siden langsomt bev\u00e6get sig v\u00e6k fra denne konklusion og mener i dag, at flugten ogs\u00e5 var et resultat af en zionistisk bestr\u00e6belse p\u00e5 at f\u00e5 ryddet omr\u00e5det.<\/P>

Konsensust\u00e6nkning <\/B><\/P>

Den israelske historiefremstilling har aldrig svaret til virkeligheden. Det g\u00f8r en historiefremstilling vel n\u00e6ppe 100 %, men i tilf\u00e6ldet Israel har der v\u00e6ret tale om decideret historieforfalskning; den har v\u00e6ret pr\u00e6get af l\u00f8gne, fortielser og manipulation.<\/P>

En af forklaringerne p\u00e5 tidligere tiders manglende kritiske historieskrivning h\u00e6nger if\u00f8lge den israelske sociolog Uri Ram sammen med den israelske stats kolonialistiske og ekspansionistiske karakter. Alts\u00e5 det forhold, at Israels oprettelse var resultatet af en krig og dern\u00e6st, at staten aldrig har defineret sine gr\u00e6nser, men den dag i dag faktisk stadig er i krig med sine naboer (Libanon, Syrien, pal\u00e6stinenserne). I en artikel i “News From Within”, der udgives af det venstreorienterede israelsk-pal\u00e6stinensiske “Alternative Information Center” i Jerusalem, skriver Uri Ram, at den zionistiske ideologis kraftige indflydelse p\u00e5 hele den israelske samfundsudvikling har forhindret d\u00e9n kritiske forskningstradition, man ellers kan finde i de vestlige universitetsmilj\u00f8er. Det er s\u00e5ledes f\u00f8rst inden for de seneste 10-15 \u00e5r lykkedes at skabe en kritisk forskningstradition blandt historikere og sociologer.<\/P>

Al tidligere udvikling og forskning har fundet sted indenfor rammerne af den zionistiske ideologi – en ideologi, hvor dogmet om, at det for j\u00f8derne er tvingende n\u00f8dvendigt at oprette en j\u00f8disk stat som forsvar mod den antisemitisme, der ligger latent i alle ikke-j\u00f8der, st\u00e5r som noget centralt. Den zionistiske ideologi knytter s\u00e5ledes de israelske j\u00f8der sammen i et slags ubrydeligt f\u00e6llesskab, der p\u00e5 sin egen s\u00e6rlige m\u00e5de b\u00e5de kr\u00e6ver og producerer konsensus ved at umuligg\u00f8re at der stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l ved dette f\u00e6llesskab. Det er if\u00f8lge Uri Ram f\u00f8rst i forbindelse med h\u00f8jrefl\u00f8jens valgsejr 1977, at dele af universitetsmilj\u00f8erne, s\u00e6rligt faget sociologi, form\u00e5r at bryde denne konsensus og stille sig kritisk overfor det israelske projekt. H\u00f8jrefl\u00f8jens valgsejr bet\u00f8d for de intellektuelle, at de i h\u00f8jere grad kunne t\u00e6nke og handle selvst\u00e6ndigt. Tidligere havde de n\u00e6rmest automatisk v\u00e6ret en integreret del af hele Mapai-bev\u00e6gelsen (grundlagt i 1930 og forl\u00f8ber for det nuv\u00e6rende Arbejderparti), der indtil 1977 havde regeringsmagten og stod i spidsen for opbygningen af staten Israel. I slutningen af halvfjerdserne begynder der en kritisk debat i akademiske og intellektuelle kredse, der langsomt har f\u00f8rt til en egentlig kritisk forskningstradition.<\/P>

Amos Wollin <\/B><\/P>

Den tjekkoslovakisk f\u00f8dte israelske j\u00f8de, Amos Wollin – herhjemme bl.a. kendt for sine mange artikler i Dagbladet Information – tilh\u00f8rer ikke selv gruppen af nye historikere, men har fulgt deres udvikling op til i dag. Amos Wollin mener, at ogs\u00e5 de israelere der tidligere har skrevet kritisk om Israel, har en del af \u00e6ren for det arbejde, de nye historikere foretager i dag. Her t\u00e6nker han f.eks. p\u00e5 folk som professor Israel Shahak og den nu afd\u00f8de israelske historiker Simha Flapan. De tilh\u00f8rer en yderst uhomogen gruppe af enkeltpersoner, som Amos Wollin kalder de nye historikeres “jordem\u00f8dre”. Han advarer imod at tro, at den nye generation af historikere er udtryk for det konsensusbrud, som bl.a. Uri Ram n\u00e6vner i sin artikel. “Det er fejlagtigt at tro, at der p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er tale om en dekonstruktion af den zionistiske ideologi”, siger han. Derfor foretr\u00e6kker han ogs\u00e5 at benytte betegnelsen “de postzionistiske historikere”.<\/P>

Amos Wollin er ikke grebet af den entusiasme, man ellers kan spore hos mange af de nye historikere eller hos dem, der er involveret i den l\u00f8bende debat. Amos Wollin, der som 16-\u00e5rig i 1938 kom til Pal\u00e6stina, og som siden, p\u00e5 n\u00e6r nogle f\u00e5 \u00e5r i Europa, har levet i Yishuv og i Israel, ser intet radikalt hos de nye historikere – eller for den sag skyld i den igangv\u00e6rende fredsproces – der bryder med de principper, som staten Israel er grundlagt p\u00e5. Isoleret set finder han naturligvis de nye historikere interessante og for den sags skyld ogs\u00e5 vigtige, men han mener samtidig, at deres indflydelse p\u00e5 det israelske samfund som helhed er yderst minimal. “Hvad nytter det at skrive en masse b\u00f8ger til en befolkning, der ikke er interesseret i at vide sandheden”, siger han og rammer m\u00e5ske derved en del af forklaringen p\u00e5, hvorfor man i dag i Israel trods alt har accepteret de nye historikere og deres kritiske historiefremstilling. M\u00e5ske er Israel i dag s\u00e5 konsolideret, at intern kritik ikke l\u00e6ngere opfattes som en trussel mod landets eksistens.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I den sidste halve snes \u00e5r er der fremst\u00e5et en r\u00e6kke nye historikere i Israel med et nyt syn p\u00e5 Israels historie, der bryder med den officielle historieforst\u00e5else. Hvilken rolle spiller disse i det israelske samfund og repr\u00e6senterer de et virkeligt nybrud L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/430"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=430"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/430\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=430"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=430"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=430"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}