{"id":429,"date":"2002-03-06T12:32:55","date_gmt":"2002-03-06T12:32:55","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:32:55","modified_gmt":"2002-03-06T12:32:55","slug":"hvem-er-hamas","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=429","title":{"rendered":"Hvem er Hamas?"},"content":{"rendered":"
Muhammed Jaradat, Pal\u00e6stina Orientering nr. 3, 1992<\/div>\n

Hvem er Hamas<\/P><\/B>

af Muhammed Jaradat<\/B><\/P>

oversat af Svend Holm-Nielsen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 3, 1992<\/B><\/P> Gennem de sidste par \u00e5r har vi oftere og oftere h\u00f8rt om den islamiske fundamentalistiske bev\u00e6gelse Hamas, der navnlig opererer i Gazaomr\u00e5det. Vi har h\u00f8rt om dens kamp mod den israelske bes\u00e6ttelsesmagt. Men vi har ogs\u00e5 h\u00f8rt om dens sammenst\u00f8d med andre pal\u00e6stinensiske modstandsbev\u00e6gelser, navnlig Fatah. I News From Within, som udgives i Jerusalem af det israelske Alternative Information Center, fra 5. august 1992 har Muhammed Jaradat skrevet om Hamas, og vi bringer det her i overs\u00e6ttelse.

Grundl\u00e6ggelsen i december 1987 af den islamiske modstandsbev\u00e6gelse Hamas i de omr\u00e5der af Pal\u00e6stina, der har v\u00e6ret under israelsk bes\u00e6ttelse siden 1967, var resultatet af, at den pal\u00e6stinensiske gren af bev\u00e6gelsen Det muslimske Broderskab havde vokset sig stor. Indtil Hamas blev dannet, havde Det muslimske Broderskab hovedsagelig fokuseret p\u00e5 uddannelse i islamisk religion og islamiske v\u00e6rdier og normer ud fra princippet om, at hvis man vil forandring, m\u00e5 man begynde med det enkelte individ. Den havde i mindre grad v\u00e6ret involveret i aktiv modstand mod bes\u00e6ttelsen.<\/P>

Forhold der bidrog til islamiske bev\u00e6gelser i Pal\u00e6stina<\/B><\/P>

1. Nederlaget i krigen i juni 1967, der chokerede pal\u00e6stinenserne endnu mere end nederlaget i 1948, fordi det kom efter, at arabisk nationalisme – s\u00e6rlig “Nasserismen” – havde vokset sig st\u00e6rk og havde vakt et h\u00e5b om, at den j\u00f8disk-sionistiske stat stod foran sit nederlag. Den skuffelse, der blev resultatet, brugte fortalerne for de islamiske kr\u00e6fter til at fremme deres interesser. De undsagde Nasser- og Baathbev\u00e6gelsernes slogan “Enhed, Socialisme og Frihed” som hykleri, og de h\u00e6vdede, at den eneste mulighed for at blive kolonisation og aggression kvit var at vende tilbage til Islam og til Gud.<\/P>

I deres publikationer betoner de islamiske religi\u00f8se kr\u00e6fter i det besatte Pal\u00e6stina, at alle hidtidige former for modstand har v\u00e6ret fejlslagne, og at ingen ideologier, som arabere og pal\u00e6stinensere har tilsluttet sig, har f\u00f8rt til noget; det er lige fra nationalisme over socialisme til vestlig liberalisme. Derfor er det en bydende n\u00f8dvendighed at vende tilbage til Islam.<\/P>

Dengang i 1967 var der tre grupperinger, der var aktive p\u00e5 Pal\u00e6stinas politiske arena: a) den nationale bev\u00e6gelse, Fatah, der var blevet dannet som reaktion p\u00e5 de arabiske nederlag, og fordi man havde tabt troen p\u00e5, at en forening af den arabiske verdens kr\u00e6fter ville f\u00f8re til befrielsen af Pal\u00e6stina. l stedet h\u00e6vdede man, at pal\u00e6stinenserne var i stand til at befri sig selv, eller at de i det mindste m\u00e5tte spille hovedrollen i kampen for Pal\u00e6stina. b) de marxistisk-socialistiske grupper, PFLP og DFLP, der betragtede de socialistiske stater som en magtfuld allieret og opfattede den pal\u00e6stinensiske kamp som en integreret del af den internationale frihedskamp; p\u00e5 den m\u00e5de k\u00e6dede man den pal\u00e6stinensiske kamp sammen med den arabiske verdens nationale kampe; c) de islamiske bev\u00e6gelser, der omfattede det islamisk frihedsparti Al-DaWa (“Kaldet”), sufierne (muslimske mystikere, o.a.) og Det muslimske Broderskab, som var den st\u00f8rste og mest indflydelsesrige del. Som tidligere n\u00e6vnt anskuede disse bev\u00e6gelser det pal\u00e6stinensiske sp\u00f8rgsm\u00e5l fra et religi\u00f8st udgangspunkt og betragtede Islam som den eneste kraft, der var i stand til at garantere pal\u00e6stinensisk sejr.<\/P>

2. Befolkningen i den arabiske verden var blevet ladt i stikken og var blevet ramt af fattigdom som f\u00f8lge af den voldsomme teknologiske udvikling, der v\u00e6ltede ind over dem fra den vestlige verden, fordi den ikke blev fulgt op af en kulturel udvikling og af en udvidelse af borgerlige rettigheder og friheder Det blev en faktor, der skubbede de fattige i retning af religionen i deres s\u00f8gen efter hj\u00e6lp. l Pal\u00e6stina forst\u00e6rkedes denne tendens af, at bes\u00e6ttelsesmagten, Israel, ogs\u00e5 var bestemt af en h\u00f8jere og st\u00e6rkere modernisering.<\/P>

3. Den indflydelse, som \u00e6gyptiske universiteter \u00f8vede p\u00e5 pal\u00e6stinensiske studerende, blev s\u00e6rlig markant i 1970’erne, da den \u00e6gyptiske regering l\u00f8slod mange af Det muslimske Broderskabs ledere fra f\u00e6ngsel, fordi man h\u00e5bede, at de kunne d\u00e6mme op for den \u00e6gyptiske venstrefl\u00f8j og Nasser-tilh\u00e6ngerne. Det var s\u00e5danne unge pal\u00e6stinensere, der i Pal\u00e6stina senere blev ledere af Islamisk Samling – den lokale gren af Det muslimske Broderskab – og af Jihad (“Hellig Krig” o.a.). Centrum for deres aktiviteter var Gazaomr\u00e5det.<\/P>

4. Pal\u00e6stinensere, der havde f\u00e5et arbejde i olieindustrien i de konservative Golfstater, hvor den islamiske lov er g\u00e6ldende, blev her konfronteret med islamisk religion og tankegang. De pal\u00e6stinensiske islamiske bev\u00e6gelser fik \u00f8konomisk st\u00f8tte fra disse stater og fra deres islamiske institutioner, og de fik den hovedsagelig via moskeerne og gennem al-Waqf, der er det muslimske samfunds officielle vogter af al islamisk ejendom, og gennem Zakah-komiteerne, som f\u00f8rer kontrol med den religi\u00f8se beskatning. Det skete dog ogs\u00e5, at penge blev sendt direkte til de lokale islamiske politiske grupper.<\/P>

5. Den vellykkede islamiske revolution i Iran i 1979 gav st\u00f8det til yderligere fremgang for de islamiske bev\u00e6gelser i almindelighed og for de pal\u00e6stinensiske bev\u00e6gelser i s\u00e6rdeleshed.<\/P>

6. P\u00e5 tilsvarende m\u00e5de bidrog de hyppige milit\u00e6raktioner mod den israelske bes\u00e6ttelsesmagt i Sydlibanon, som den islamiske modstandsbev\u00e6gelse d\u00e9r var ansvarlig for, til de islamiske bev\u00e6gelsers popularitet i Pal\u00e6stina.<\/P>

7. At den socialistiske blok i \u00d8steuropa br\u00f8d sammen satte yderligere fart i de islamiske bev\u00e6gelser, fordi “socialismens d\u00f8d” for dem at se gjorde Islam til den eneste reelle mulighed for at g\u00f8re op med de tr\u00e6ngsler, som kolonialismen havde skabt.<\/P>

8. Den jordanske regering har altid s\u00f8gt at sikre sin position i Pal\u00e6stina, og den har st\u00f8ttet den lokale gren af Det muslimske Broderskab, specielt lederne af officielle religi\u00f8se institutioner som f.eks. al-Waqf og det islamiske retsv\u00e6sen. De er endnu i dag jordanske regeringsinstitutioner trods Jordans officielle brud med Vestbredden i 1988, b\u00e5de lovm\u00e6ssigt og administrativt. Disse religi\u00f8se institutioner har vidtr\u00e6kkende bef\u00f8jelser, s\u00e6rlig efter Jordans brud; de fungerer som mellemm\u00e6nd mellem den lokale pal\u00e6stinensiske befolkning og de officielle myndigheder i de arabiske lande i sp\u00f8rgsm\u00e5l om pas, om \u00e6gteskabs- og f\u00f8dselsattester m.m. De f\u00f8rer tilsyn med moskeer, med Waqf-ejendom og med Zakah-komiteernes fonde, og de har over to tusind ansatte; deres \u00e5rlige budget er steget til millioner af jordanske dinarer Den magt og de besiddelser, som al-Waqf og de islamiske domstole sidder inde med, har betydet meget for v\u00e6ksten i de islamiske bev\u00e6gelser i Pal\u00e6stina.<\/P>

9. De israelske bes\u00e6ttelsesmyndigheder har vendt det blinde \u00f8je til de islamiske bev\u00e6gelsers politiske aktiviteter, fordi man foretrak dem for PLO, og fordi man ans\u00e5 dem som et middel til at uddybe splittelserne i det pal\u00e6stinensiske folk.<\/P>

10. Medvirkende var ogs\u00e5 de interne problemer i PLO og de hastige \u00e6ndringer af dens erkl\u00e6rede m\u00e5l. Det er g\u00e5et fra “Befrielse af hele det pal\u00e6stinensiske hjemland” over “En pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 Vestbredden og i Gazaomr\u00e5det” til “Union med Jordan”. F\u00f8rst hed det, at Pal\u00e6stinas befrielse skulle ske ved v\u00e6bnet kamp; s\u00e5 kom de politiske og diplomatiske aktiviteter, og det er endt i diplomatiske man\u00f8vrer i den nuv\u00e6rende fredsproces. Det har altsammen skabt forvirring og h\u00e5bl\u00f8shed i den yngre generation og har gjort den islamiske bev\u00e6gelse til en n\u00e6rliggende tilflugt.<\/P>

11. Fatah-bev\u00e6gelsen spillede selv en aktiv rolle i styrkelsen at de islamiske bev\u00e6gelser, dels fordi nogle af dens bedst kendte ledere – fx Yasser Arafat og Abu Jihad – havde v\u00e6ret medlemmer af Det muslimske Broderskab i \/Egypten, og dels fordi Fatah var g\u00e5et i koalition med islamiske grupper ved valgene til nationale foreninger og institutioner i den hensigt at sv\u00e6kke venstrekr\u00e6fterne. Det er i dag tydeligt, at disse koalitioner i det lange l\u00f8b snarere sv\u00e6kkede Fatah end styrkede den.<\/P>

12. Det pal\u00e6stinensiske skolesystem er baseret p\u00e5 og er b\u00e6rer af islamiske v\u00e6rdier og normer ud over den specielle religi\u00f8se viden, som det giver sine elever Det tjener til at lette den yngre generations adgang til de islamiske gruppers sprog- og tankeverden.<\/P>

Det muslimske Broderskab som upolitisk bev\u00e6gelse<\/B><\/P>

Fra 1967 til 1979 undlod de islamiske bev\u00e6gelser at engagere sig direkte i den pal\u00e6stinensiske politik, sk\u00f8nt de privilegier, de n\u00f8d, gav dem rig mulighed for det. Det var f\u00f8rst efter at den islamiske bev\u00e6gelse i 1979 havde detroniseret den iranske shah, at Jihadskabte de f\u00f8rste militante celler i Pal\u00e6stina i den hensigt at tage aktivt del i kampen mod bes\u00e6ttelsen.<\/P>

l \u00e5rtier havde Det muslimske Broderskab v\u00e6ret optaget af sine traditionelle religi\u00f8se og \u00e5ndelige aktiviteter, altimens det udbyggede sin infrastruktur Lige siden bev\u00e6gelsen var blevet stiftet af den \u00e6gyptiske sheikh Hassan al-Banna i 1927, havde den defineret sig selv som en “social og politisk bev\u00e6gelse, der tilsigter at skabe et altomfattende islamisk styre efter profeten Muhammeds og de Rashidiske kaliffers model og at arbejde for en forening af de islamiske folkeslag til \u00e9n nation”. Dannelsen af det islamiske menneske kom i f\u00f8rste r\u00e6kke; det n\u00e6ste skridt ville v\u00e6re dannelsen af den islamiske nation; f\u00f8rst i tredje r\u00e6kke kom udfrielsen af Pal\u00e6stina fra j\u00f8diske h\u00e6nder. Konflikten med bes\u00e6ttelsesmagten blev betragtet som en religi\u00f8s konflikt. Der er n\u00e6ppe en af bev\u00e6gelsens publikationer, som ikke n\u00e6vner, at konflikten begyndte i profeten Muhammeds dage med striden mellem j\u00f8der og muslimer “Profeten holdt sine aftaler med j\u00f8derne, s\u00e5 de kunne leve i fred og sikkerhed sammen med muslimerne. Men de ville ikke holde deres aftaler med ham og vedblev at konspirere mod ham sammen med ateisterne. Ingen aftale kunne afholde dem fra at bedrage, lige til profeten drog sit sv\u00e6rd.” (Najib al-Kilani, “Islam og de oppositionelle kr\u00e6fter”, 1987).<\/P>

S\u00e5ledes rettede Det muslimske Broderskab sine anstrengelser mod den ideologiske opdragelse, mens den konkrete kamp mod den sionistiske bes\u00e6ttelse ikke var p\u00e5 dets program. En undtagelse var bev\u00e6gelsens aktive deltagelse i krigen i 1948. Selv efter nederlaget i 1967 sluttede bev\u00e6gelsen sig ikke til den nationale kamp mod den israelske bes\u00e6ttelse. Det kom til at g\u00e6lde de f\u00f8rste to \u00e5rtier efter bes\u00e6ttelsen, og det er hovedgrunden til, at religi\u00f8se pal\u00e6stinensere, der ville tage del i kampen, hovedsagelig sluttede sig til den ideologisk \u00e5bne Fatah-bev\u00e6gelse.<\/P>

Men den islamiske bev\u00e6gelses sejr i Iran i 1979 fik unge arabiske og pal\u00e6stinensiske aktivister til at nyvurdere gamle organisatoriske programmer; det gjaldt s\u00e6rlig inden for Det muslimske Broderskab, hvor aktivister opponerede mod de traditionelle lederes afvisning af at g\u00e5 i aktion mod den sionistiske bes\u00e6ttelse. Omsider endte de interne konflikter med, at en del af aktivisterne faldt fra, og at der blev dannet celler, som kaldte sig islamisk Jihad; det begyndte i Gazaomr\u00e5det. (Der er dem, der h\u00e6vder, at nogle af disse celler blev dannet af ledere inden for Fatah, fx martyren Hamdi Sultan og hans venner, som tilstr\u00e6bte at styrke de religi\u00f8se kr\u00e6fter inden for Fatah). Men der gik endnu nogle \u00e5r, inden bev\u00e6gelsen optr\u00e5dte som selvst\u00e6ndig bev\u00e6gelse gennem l\u00f8besedler, der var signeret “Islamisk Jilhad i Pal\u00e6stina”; det var omkring midten af 1987. Den markerede sig ved sit engagement i aktioner, der var rettet direkte mod bes\u00e6ttelsesmagten, og ved v\u00e6bnet kamp.<\/P>

Hamas, politiseringen af Det muslimske Broderskab<\/B><\/P>

Intifada’en var Det muslimske Broderskabs sidste chance for at deltage i de daglige modstandsaktioner, havde den ikke besluttet at g\u00e5 ind i det, ville det have indeb\u00e5ret politisk selvmord i det besatte Pal\u00e6stina. Som ovenfor omtalt, havde bev\u00e6gelsen i tyve \u00e5r taget afstand fra direkte politisk aktion1 men til geng\u00e6ld havde dens omfattende infrastruktur af foreninger, uddannelsesinstitutioner, religi\u00f8se og godg\u00f8rende selskaber m.fl. mobiliseret et stort antal tilh\u00e6ngere.<\/P>

Den yngre generation i Det muslimske Broderskab havde allerede \u00e5r igennem arbejdet for, at man skulle engagere sig aktivt politisk og tage del i den v\u00e6bnede kamp. Men der gik \u00e5r med interne diskussioner og sammenst\u00f8d, f\u00f8r den politik blev en realitet. Islamisk Jihad havde allerede tiltrukket sig stor opm\u00e6rksomhed og respekt gennem sit aktive engagement, til trods for at dens folkelige baggrund oprindelig ikke var stor. Jihads politiske aktivitet i forbindelse med dens fastholden af de religi\u00f8se principper blev en st\u00f8tte for Det muslimske Broderskabs unge aktivister, mens bev\u00e6gelsens traditionelle ledere var tilbageholdende over for deltagelse i en kamp, der ville kunne koste dem f\u00e6ngsel eller deportation, og som kunne underminere deres priviligerede status. Og sk\u00f8nt ledelsen inden for Det muslimske Broderskab f\u00f8lte sig tvunget af Intifada’en til at stille sig positivt til et politisk engagement, var de alligevel ikke rede til \u00e5bent at tilkendegive deres nye holdning.<\/P>

Ledelsen af Hamas s\u00f8gte at holde sin tilknytning til Det muslimske Broderskab skjult, fordi denne bev\u00e6gelse hidtil havde holdt sig fuldst\u00e6ndig uden for den nationale kamp, og fordi den havde v\u00e6ret i konflikt med de nationale kr\u00e6fter i universiteter, institutioner, ja, og i gaderne. Derfor blev Hamas’ forbindelse til Det muslimske Broderskab ikke omtalt i dens l\u00f8besedler i begyndelsen, hverken i dens f\u00f8rste fra december 1987 eller i de f\u00f8lgende. F\u00f8rst i maj 1988 proklamerede en l\u00f8beseddel, at Hamas var en fl\u00f8j af Det muslimske Broderskab. Og det blev bekr\u00e6ftet i Hamas’ charter fra 14. august 1988, som fastslog bev\u00e6gelsens principper og m\u00e5l: “Gud er dens m\u00e5l, profeten er dens vejviser, koranen er dens forfatning, Jihad er dens vej. Og d\u00f8den for Guds sag er dens h\u00f8jeste \u00f8nske”. (Jihad, alm. oversat “hellig krig” er i Islam egentlig betegnelse for kampen mod de vantro). Hamas definerede sig selv som en udpr\u00e6get pal\u00e6stinensisk bev\u00e6gelse, “trofast mod Gud, s\u00f8ger sin levevis i Islam og arbejder for at rejse Guds banner over alt i Pal\u00e6stina!’ Den omst\u00e6ndighed, at Hamas publicerede sit charter ved siden af det allerede eksisterende PLO-grunddokument, bragte det naturligvis i konflikt med Det forenede nationale Lederskab.<\/P>

Hamas’ engagement i Intifadaens f\u00f8rste fase var karakteriseret af, at man afstod fra voldelige masseaktiviteter l begyndelsen opfordrede dens l\u00f8besedler til b\u00f8n og faste som protest mod bes\u00e6ttelsen. Folk blev opfordret til at stige op p\u00e5 tagene og forbande j\u00f8derne ved at r\u00e5be: 9 j\u00f8der fra Khaibar, Muhammeds soldater vil vende tilbage!” (Khaibar er en j\u00f8disk stamme, der p\u00e5 Muhammeds tid levede i Jathrib i n\u00e6rheden af Mekka, o.a.). Men gradvis kom Hamas’ aktiviteter b\u00e5de indholdsm\u00e6ssigt og i udf\u00f8relse til at ligne dem, den nationale bev\u00e6gelse stod for Denne \u00e6ndring kommer ogs\u00e5 til udtryk i Hamas’ senere l\u00f8besedler, som tager politisk stilling, r\u00e5dgiver om h\u00e5ndtering af daglige problemer, opfordrer til udvidelse af kampen og udr\u00e5ber strejkedage – altsammen i stil og indhold en parallel til Det forenede nationale Lederskabs l\u00f8besedler. Generelt kan man sige, at de interne konflikter i Det muslimske Broderskab gradvist blev l\u00f8st til fordel for Hamas og for aktiv deltagelse i den nationale kamp.<\/P>

Ud over denne udvikling kan man anf\u00f8re f\u00f8lgende til forklaring af Hamas’ fremgang:<\/P>

1. At Intifadaen fortsatte, og at den massive folkelige opbakning fik tvivl og frygt til at forsvinde hos Broderskabets ledelse; det skabte en situation, som ville have f\u00f8rt til dets fuldst\u00e6ndige isolation, hvis man havde afst\u00e5et fra at deltage.<\/P>

2. Hamas voksede hurtigt i de besatte omr\u00e5der ved at g\u00f8re brug af Det muslimske Broderskabs infrastruktur<\/P>

3. Bes\u00e6ttelsesmyndighederne fortsatte med at vende det blinde \u00f8je til Hamas’ aktiviteter F\u00f8rst i maj 1989, da myndighederne havde m\u00e5ttet erkende den nye trussel, blev et stort antal af Hamas’ aktivister og ledere arresteret; blandt dem var sheikh Ahmad Yassin. l september samme \u00e5r blev bev\u00e6gelse officielt erkl\u00e6ret illegal. Myndighedernes t\u00e5lmodighed i denne relativt lange periode satte Hamas i stand til at bygge sin organisatoriske infrastruktur<\/P>

4. Hamas modtog meget stor finansiel st\u00f8tte fra Golfstaterne, direkte og indirekte gennem Zakah-komiteerne, moskeerne, Waqf, islamiske domstole m.fl.<\/P>

5. Hamas forstod at f\u00e5 mest muligt ud af PLO’s fejltagelser og upopul\u00e6re beslutninger med henblik p\u00e5 at organisere de unge inden for religionens b\u00e5nd; det g\u00e6lder i s\u00e6rlig grad Fatah-tilh\u00e6ngere og uorganiserede unge mennesker, der i den senere tid var blevet politisk bevidstgjorte gennem Intifadaen. I deres opfattelse tilb\u00f8d Hamas et program, der appellerede til b\u00e5de deres religi\u00f8se og nationale f\u00f8lelser<\/P>

6. Det traditionelt religi\u00f8se klima i Gazaomr\u00e5det, men ogs\u00e5 i den nordlige og den sydlige del af Vestbredden – de fattigste omr\u00e5der i Pal\u00e6stina – var frugtbar jordbund for en bev\u00e6gelse, der var grundet p\u00e5 politisk Islam.<\/P>

Hamas’ stilling til den igangv\u00e6rende fredsproces<\/B><\/P>

Det, der er mest karakteristisk for Hamas’ stilling til fredsprocessen, er en mangel p\u00e5 klarhed og en v\u00e6gelsindethed. Hamas’ l\u00f8besedler og \u00f8vrige publikationer taler et andet sprog end nogle af dens ledere, som synes mere beredt til at tage et pragmatisk politisk standpunkt. P\u00e5 den ene side afviser Hamas’ ideologi og propaganda en fred med “den j\u00f8diske fjende”. Pal\u00e6stinas jord betragtes som islamisk Waqf, det vil sige, at den tilh\u00f8rer Gud og beskyttes af alle muslimer i verden; derfor har ingen ret til at indlede forhandlinger om den med fjenden. “S\u00e5dan som j\u00f8derne definerer fred, er den et skridt p\u00e5 vejen til at sl\u00e5 Jihads \u00e5nd ihjel i den islamiske nation s\u00e5dan at de kan g\u00e5 videre med at f\u00f8re deres planer ud i livet”. Alle de blade, Hamas har udgivet, fremh\u00e6ver, at der ikke er nogen l\u00f8sning i en fred med fjenden, og Hamas’ graffiti undlader ikke at h\u00e6vde det samme. l den l\u00f8beseddel, der blev udsendt 8. april 1991 og blev<\/P>

spredt p\u00e5 Vestbredden og i Gazaomr\u00e5det, hedder det: ” … Og vort folk, som st\u00e5r ansigt til ansigt med bes\u00e6ttelsesmagten, og som er beredt til at bringe ofre og blive martyrer, anser beredvilligheden til at reagere p\u00e5 de amerikanske og sionistiske planer for at v\u00e6re et forr\u00e6deri over for Gud, profeten og de troende, og som en handling, der afskriver vores evige ret til Pal\u00e6stina. Vort k\u00e6mpende folk sympatiserer ikke med dem, der giver den mindste br\u00f8kdel af dets hellige land til fals.”<\/P>

Men p\u00e5 den anden side er der udtalelser og praktiske skridt fra nogle af Hamas’ ledere og respekterede personer, som antyder det modsatte. Sheikh Ahmad Yassin har s\u00e5ledes sagt: “Den eneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 man kan f\u00e5 at vide, hvem der egentlig er folkets repr\u00e6sentanter, er, at der afholdes valg i de besatte omr\u00e5der.” Ogs\u00e5 Dr. Mahmoud AI-Zahar, som er en velkendt skikkelse i Gazaomr\u00e5dets religi\u00f8se verden, st\u00f8tter tanken om afholdelse af valg. Han har erkl\u00e6ret, at den islamiske bev\u00e6gelse er parat til at indg\u00e5 i forhandlinger om pal\u00e6stinensisk selvstyre, mens man fra israelsk side f\u00f8rst m\u00e5 svare p\u00e5 adskillige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som drejer sig om tilbagetr\u00e6kning af tropperne, pal\u00e6stinensernes ret til at danne politiske partier, selvbestemmelse for den indre sikkerhed, m\u00e5den hvorp\u00e5 valg skal holdes m.fl.<\/P>

S\u00e5ledes synes Hamas op til nu at v\u00e6re bundet til to sider P\u00e5 den ene side er den bundet af den ideologi, der radikalt n\u00e6gter at g\u00e5 p\u00e5 akkord og ikke \u00e5bner mulighed for \u00e6ndringer i holdningen. Og p\u00e5 den anden side er der det pres, som kommer fra realpolitisk hold fra frygten for, at den igangv\u00e6rende fredsproces kan komme til at opn\u00e5 resultater og dermed udelukke Hamas fra hele spillet. Tiden vil vise, hvilken af de to holdninger, der bliver afg\u00f8rende for Hamas’ holdning til fredsforhandlingerne og til valgene.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hamas’ historie og forhistorie L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/429"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=429"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/429\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=429"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=429"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=429"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}