{"id":428,"date":"2002-03-06T12:31:08","date_gmt":"2002-03-06T12:31:08","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:31:08","modified_gmt":"2002-03-06T12:31:08","slug":"haevnens-engel-gar-med-glans","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=428","title":{"rendered":"H\u00e6vnens engel g\u00e5r med glans"},"content":{"rendered":"
S\u00f8ren H\u00f8jmark, Pal\u00e6stina Orientering nr. 4, 1990<\/div>\n

H\u00e6vnens engel g\u00e5r med glans<\/P><\/B>

af S\u00f8ren H\u00f8jmark<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 4, 1990<\/B><\/P> Da den n\u00e6sten firs\u00e5rige kristne patriark Sophronius af Jerusalem i februar 638 m\u00f8dtes med kaliffen Omar, havde han en fin aftale hjemme. Det muslimske overhoved havde skriftligt lovet, at der ikke ville ske de kristne noget, n\u00e5r han nu indtog byen. De fik lov til at beholde deres liv og deres kirker – men de m\u00e5tte betale skat og bl.a. indskr\u00e6nke sig til at ride p\u00e5 \u00e6sler. Kameler og heste var forbeholdt profeten Muhammad’s tilh\u00e6ngere.

Sammen drog den velkl\u00e6dte Sophronius og den spartanske kalif ind i Jerusalem, patriarken forrest p\u00e5 sit \u00e6sel. Omar vidste, hvad han ville. Han ville allerf\u00f8rst se det sted, hvorfra hans profet en nat var steget til himmels p\u00e5 en stige af lys. Det var sket fra den klippe, som tidligere havde udgjort br\u00e6ndofferalteret i det gamle j\u00f8diske tempel. Dette tempel blev rejst af den vise Kong Salomon i 900-tallet f. Kr., \u00f8delagt i 587 af babylonieren Nebukadnezar, genrejst i 516 for endelig at blive Jagt \u00f8de af romerne i \u00e5r 70 e. Kr. Kejser Hadrian havde anbragt en hedensk helligdom p\u00e5 stedet, men det var nu l\u00e6nge siden. Da de to n\u00e5ede den gamle tempelplads, s\u00e5 de en veritabel losseplads foran sig.<\/P>

Den blev i den kommende tid ryddet, og p\u00e5 den sydlige del af det store plateau blev der bygget en enkel mosk\u00e9. l 691 rejstes over den hellige klippe med Muhammad’s fodspor et bygningsv\u00e6rk, Klippemoskeen, der trods jordsk\u00e6lv og korsfarere st\u00e5r nogenlunde som den gang. Og den primitive mosk\u00e9 mod syd blev afl\u00f8st af den nuv\u00e6rende store al-Aksa, der kan rumme mange tusinde bedende.<\/P>

Disse helligdomme og pladsen, de st\u00e5r p\u00e5, har spillet og spiller en meget stor rolle for alle troende muslimer.<\/P>

Et stykke af den vestlige mur omkring pladsen er hellig forj\u00f8derne. Det er den eneste, de har tilbage af det andet tempel, og her begr\u00e6d de fra tidlig tid, hvad de havde mistet. De fik ikke ejendomsret til muren, men de havde brugsret. Og forholdet til muslimerne var rimelig ukompliceret, indtil den zionistiske indvandring for alvor begyndte i det tyvende \u00e5rhundrede. Det religi\u00f8se sted blev et politisk v\u00e5ben for de zionistiske j\u00f8diske indvandrere; og der udspilledes efterh\u00e5nden mange alvorlige sk\u00e6rmydsler ved Vestmuren, som den nu kaldes. l 1928 og 29 kom det til voldsomme sammenst\u00f8d – i 1929 med blodige resultater til f\u00f8lge.<\/P>

Muslimerne var bange for deres moskeer, og j\u00f8derne ville have deres Vestmur.<\/P>

Da israelerne i junikrigen 1967 erobrede \u00d8stjerusalem og det \u00f8vrige Pal\u00e6stina, ryddede de med f\u00e5 timers varsel pladsen foran muren, og den er nu et national-religi\u00f8st symbol p\u00e5 den zionistiske stat.<\/P>

Op igennem tiden har j\u00f8diske kredse dr\u00f8mt om at genrejse templet. Men de fleste troende mener, at en s\u00e5dan begivenhed h\u00f8rer messiastiden til.<\/P>

Efter 1967 organiserede en lille gruppe sig med navnet \u00bbTempelbjergets troende\u00ab. De har siden p\u00e5 forskellig vis demonstreret deres ret til al Haram og har \u00e5benlyst erkl\u00e6ret, at moskeerne skal forsvinde for at give plads til det tredje tempel. Der har ogs\u00e5 fra anden side v\u00e6ret forslag fremme om at bygge en synagoge p\u00e5 omr\u00e5det med en profil, der skal overtrumfe den gyldne kuppel p\u00e5 Klippemoskeen, som for mange er vartegnet for det gamle Jerusalem.<\/P>

Det er p\u00e5 denne baggrund, massakren p\u00e5 al Haram al Sharif den 8. oktober skal ses. Det kan synes hysterisk af pal\u00e6stinenserne at reagere p\u00e5 en lille gruppe tempeltroendes trusler om at nedl\u00e6gge grundstenen til et tredje tempel, som det officielle Israel og dets H\u00f8jesteret har taget afstand fra. Men ser man Pal\u00e6stinas historie de sidste hundrede \u00e5r med pal\u00e6stinensernes \u00f8jne, m\u00e5 man sande, at det v\u00e6rste er altid sandt. Derfor samledes tre, fire tusinde mennesker p\u00e5 al Haram den 8. oktober – og de ansvarlige israelske myndigheder har vidst, eller burde have vidst, hvilke f\u00f8lelser, der var p\u00e5 f\u00e6rde.<\/P>

At fremstille begivenhederne som om en fanatisk p\u00f8bel under muslimske slagord ville sl\u00e5 de bedende j\u00f8der ved Vestmuren ihjel, og derfor m\u00e5tte m\u00f8des med skarpe skud, er absurd. Men det er ikke desto mindre det indtryk, mange danske avisl\u00e6sere har f\u00e5et: Det demokratiske Israels demokratiske politi har selv unders\u00f8gt begivenhederne.<\/P>

Resultatet er, at det var pal\u00e6stinenserne, der startede den blodige ballade for igen at komme p\u00e5 verdenspressens forsider. Alts\u00e5 en slags PR-virksomhed, bare med blod, Det efterh\u00e5nden helt sorte \u00bbJerusalem Post,, og danske l\u00e6serbrevsskribenter er enige.<\/P>

De sytten dr\u00e6bte og over 150 s\u00e5rede blev fors\u00f8gt h\u00e6vnet. Og denne h\u00e6vn blev s\u00e5 igen h\u00e6vnet. Og s\u00e5dan bliver det ved, hvis pal\u00e6stinenserne ikke snart f\u00e5r den stat, de har s\u00e5 indlysende krav p\u00e5. Volden er sin egen drivkraft, og tragedien forts\u00e6tter, hvis ikke andre griber ind. En international konference med alle de mellem\u00f8stlige problemer p\u00e5 dagsordenen kunne v\u00e6re et skridt p\u00e5 vejen. Men som det gentages \u00e5r efter \u00e5r efter \u00e5r: Det haster.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om massakren p\u00e5 al Haram al Sharif den 8. oktober 1990 L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/428"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=428"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/428\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=428"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=428"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=428"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}