{"id":427,"date":"2002-03-06T12:28:08","date_gmt":"2002-03-06T12:28:08","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:28:08","modified_gmt":"2002-03-06T12:28:08","slug":"jodisk-antizionisme","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=427","title":{"rendered":"J\u00f8disk antizionisme"},"content":{"rendered":"
Svend Holm-Nielsen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 4, 1979<\/div>\n

J\u00f8disk antizionisme<\/P><\/B>

af Svend Holm-Nielsen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 4, 1979<\/B><\/P> Det er et fast led i zionistisk propaganda, at modstand imod zionisme har noget med j\u00f8dehad at g\u00f8re. Det burde logisk betyde, at der ikke kan findes modstand mod zionisme blandt j\u00f8der. Det er da ogs\u00e5 en tilbagevendende zionistisk p\u00e5stand, at en j\u00f8de automatisk ogs\u00e5 er zionist. Afd\u00f8de Ben Gurion, Israels f\u00f8rste premierminister og en af zionismens f\u00f8rste kr\u00e6fter i mange \u00e5r forud for statsdannelsen, yndede at sige, at helt rigtig j\u00f8de kunne man kun v\u00e6re, hvis man emigrerede til Israel. Da han gjorde det g\u00e6ldende under et officielt bes\u00f8g i Danmark i 1962, blev han im\u00f8deg\u00e5et af Marcus Melchior, dav\u00e6rende overrabbiner og far til den nuv\u00e6rende: Det ville ramme temmelig mange danske j\u00f8der, som ingen planer havde om at flytte til Israel; selvf\u00f8lgelig kunne man v\u00e6re en liges\u00e5 god j\u00f8de i Danmark. Men det var p\u00e5 den anden side indlysende, mente Melchior, at det h\u00f8rte til det at v\u00e6re j\u00f8de, at man – hvor end man opholdt sig i verden – stillede sig bag Israel, st\u00f8ttede det moralsk og \u00f8konomisk, og at man betragtede Israel med Jerusalem som et \u00e5ndeligt f\u00e6dreland – at man alts\u00e5 var zionist.

Det er ikke rigtigt, at alle j\u00f8der er zionister. Lige fra zionismens begyndelse har der v\u00e6ret modstand imod den blandt j\u00f8der. Og da denne modstand er i tiltagende, er der nok grund til at besk\u00e6ftige sig med den.<\/P>

Andetsteds i dette blad (s.4) fort\u00e6lles der lidt om den modstand, den zionistiske bev\u00e6gelse m\u00f8dte i slutningen af forrige \u00e5rhundrede. Den opstod i og bredte sig fra \u00d8steuropa. For den tid var den af revolution\u00e6r karakter; den var p\u00e5virket af den tids socialistiske ideer. Men den blev modtaget med kulde blandt j\u00f8der i Vesteuropa. Med oplysningstidens frihedsidealer havde ogs\u00e5 de j\u00f8diske mindretal i den vestlige verden opn\u00e5et borgerlig frihed. Man var fuldt ud tysker og \u00f8striger, og man \u00f8nskede ikke, at der skulle rodes op i de j\u00f8diske minoriteters forhold. Det ville kunne give n\u00e6ring til fortidens antisemitisme. Det var f\u00f8rst med Herzl’s drejning af zionismen ind i borgerligt politiske baner, at zionismen blev accepteret i det vesteurop\u00e6iske j\u00f8diske borgerskab, og s\u00e5 endda kun langsomt. Det var i virkeligheden nazismens gennembrud i Tyskland i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne, der \u00bbomvendte\u00ab vesteurop\u00e6isk j\u00f8dedom til zionisme.<\/P>

Antizionisme i Israel<\/B><\/P>

Den politiske antizionisme i Israel i dag finder man p\u00e5 venstrefl\u00f8jen. Det g\u00e6lder f\u00f8rst og fremmest kommunistpartiet i Israel, Rakah. Lige fra begyndelsen har kommunisterne v\u00e6ret imod en separatistisk israelsk stat; i stedet ville man have en eller anden form for f\u00e6lles-stat med de arabiske pal\u00e6stinensere. Det arbejdede de for allerede i 1936-37 under den engelske regeringskommissions forhandlinger i Pal\u00e6stina om en politisk l\u00f8sning af Pal\u00e6stinasp\u00f8rgsm\u00e5let. Allerede dengang blev de kaldt landsforr\u00e6dere. Ogs\u00e5 i dag fejer man deres synspunkter til side med et skuldertr\u00e6k. Kommunister er jo blot Sovjetunionens forl\u00e6ngede arm, og s\u00e5 kan der ikke v\u00e6re nogen grund til at h\u00f8re efter, hvad de siger. Heller ikke i synet p\u00e5 kommunistpartier adskiller den politiske opinion i Israel sig fra st\u00f8rstedelen af den vestlige verdens!<\/P>

Men det drejer sig ikke kun om kommunistpartiet – der i \u00f8vrigt i stor udstr\u00e6kning har tilslutning fra det arabisk-pal\u00e6stinensiske mindretal i Israel, hvad der selvf\u00f8lgelig g\u00f8r det endnu mere mist\u00e6nkeligt i det brede, zionistiske borgerskabs \u00f8jne! Der er andre, mere eller mindre udtalt socialistiske kredse, der ogs\u00e5 g\u00f8r sig til talsm\u00e6nd for ikke-zionistiske synspunkter. S\u00e5 ubestemt m\u00e5 man definere dem, hvis man vil samle dem allesammen under en hat. Det sp\u00e6nder fra en politisk eneg\u00e6nger som Uri Avneri (hvis \u00bbprogrambog\u00ab : \u00bbIsrael uden zionisme\u00ab udkom p\u00e5 dansk i 1970) til det socialistiske Matzpen-parti. Man kan diskutere, hvor klar og st\u00e6rk modstanden mod zionismen egentlig er. Til syvende og sidst mener jeg, at Avneri i virkeligheden er zionist, og at hans modstand er noget man s\u00e5dan kan lege med i en indrepolitisk sammenh\u00e6ng. Der er for mig heller ikke nogen tvivl om, at Socialdemokratiets venstrefl\u00f8j, der er samlet i partiet Mapam (her i Danmark ofte sidestillet med SF) er zionistisk, alle sine socialistiske ideer til trods. Partiets vakkelvornhed i zionistisk sammenh\u00e6ng f\u00e5r man et godt indtryk af i Fouzi el Asmars bog: At v\u00e6re araber i Israel, som tidligere er anmeldt i dette blads nr. 1.<\/P>

S\u00e5 meget forel\u00f8big om modstanden i Israel mod zionismen. I et senere nummer vender vi tilbage til en n\u00e6rmere analyse af de forskellige bev\u00e6gelser og retninger,<\/P>

J\u00f8disk ortodoksi<\/B><\/P>

Der skal nok v\u00e6re zionister, der vil karakterisere den n\u00e6vnte modstand mod zionismen i Israel som et rent og sk\u00e6rt politisk f\u00e6nornen, noget der ikke har med j\u00f8dedom at g\u00f8re. Kommunisterne er ikke religi\u00f8st bevidste j\u00f8der; s\u00e5 det er ikke m\u00e6rkeligt, at de med deres politiske overbevisning, kan blive modstandere af zionismen, som har sine r\u00f8dder dybt i j\u00f8dedommens religi\u00f8sitet. Den national-politiske zionisme vil fremh\u00e6ve sin sammenh\u00e6ng med j\u00f8disk religion. Ja, man vil rent ud h\u00e6vde, at der aldrig er sket nogen politisk drejning inden for zionismen; der er ingen forskel mellem vore dages nationalzionisme og middelalderj\u00f8dedommens religi\u00f8st-\u00e5ndelige tilknytning til j\u00f8dedommens vugge, Zion i Jerusalem. Enhver j\u00f8de, hvis J\u00f8dedom har blot den fjerneste tilknytning til den j\u00f8diske religion, m\u00e5 v\u00e6re zionist. Eller omvendt: er en j\u00f8de ikke zionist, s\u00e5 har han svigtet J\u00f8dedommen, s\u00e5 er han kun j\u00f8de af navn.<\/P>

Der er hundredtusinder danske, der gennem \u00e5rene har rejst til Pal\u00e6stina som pilgrimme eller turister. De fleste vil p\u00e5 deres ophold i Jerusalem have h\u00f8rt ortodokse j\u00f8der. Ordet ortodoks betyder rettroende, og indenfor J\u00f8dedommen betegner det dem, der mener, at man kun kan v\u00e6re rettroende j\u00f8de, hvis man lever efter Moselovens bestemmelser, som j\u00f8derne gjorde det for to tusind \u00e5r siden. Det drejer sig ikke blot om forbudet mod at spise svinek\u00f8d, at alle nyf\u00f8dte drenge skal omsk\u00e6res, at man skal overholde visse fasteregler osv. Det er altsammen noget de allerfleste j\u00f8der overholder, selvom de ikke regner sig for ortodokse. Det g\u00e6lder overholdelse af alle de detaljerede bestemmelser for livet i dagligdag og under fester, i familielivet, i retslige forhold, gudstjenesten med alle ritualer, overholdelse af sabbatten, madens tilberedning. Og det drejer sig ikke kun om, hvad der st\u00e5r II Moseloven, mer, ogs\u00e5 om en lang r\u00e6kke bestemmelser, som j\u00f8diske teologer har udformet gennem \u00e5rhundreder som supplement til Moseloven, alle de traditioner der er samlet i Talmud. Man m\u00f8der de ortodokse i gaderne, navnlig fredag aften og l\u00f8rdag, p\u00e5 vej til og fra synagogerne, eller ved gr\u00e6demuren, i deres s\u00e6rpr\u00e6gede kl\u00e6dedragt, med proptr\u00e6kkerkr\u00f8ller ned over tindingerne og med de brede pelshatte. Det hele bliver endnu mere indviklet af, at mange af dem har s\u00e6rligt pr\u00e6g og s\u00e6rlige skikke, som strengt taget ikke er af religi\u00f8s oprindelse, men som skyldes skik og brug i de egne, hvor de korn fra, Nordafrika, Jemen, Iran, Ukraine, Polen og mange andre steder.<\/P>

De ortodokse j\u00f8ders forhold til Israels zionistiske ideologi og politik er ikke entydig, De er mere eller mindre udtalt i mods\u00e6tning til den verdsligt-politiske zionisme, som efter deres opfattelse i altfor h\u00f8j grad pr\u00e6ger det israelske samfund, De kr\u00e6ver Moselovens bestemmelser gennemf\u00f8rt i det j\u00f8diske statssamfund. Man plejer at regne 15-20% af Israels j\u00f8diske indbyggere som ortodokse; men i forhold til deres antal har de en forbavsende stor indflydelse p\u00e5 lovgivningen og p\u00e5 skik og brug i landet. Og de har gennem \u00e5rene vakt adskillig irritation og modvilje hos flertallet af Israels j\u00f8der, der religi\u00f8st er mere liberale.<\/P>

Ortodoksi og nationalisme<\/B><\/P>

De fleste af de ortodokse j\u00f8der forbinder deres religion med nationalisme; eller rettere: de forbinder dem ikke med hinanden, men deres religion er nationalistisk og deres nationalisme er religi\u00f8st bestemt. N\u00e5r Pal\u00e6stina skal v\u00e6re en j\u00f8disk stat, er det ikke, som Herzl’s zionisme sagde, for at j\u00f8derne kan f\u00e5 et land, hvor de frit kan udfolde sig som et folk; men s\u00e5 er det fordi dette land af Gud blev lovet til j\u00f8dedommens fader, Moses.<\/P>

Om det folkeretsligt er retf\u00e6rdigt eller ikke, kommer slet ikke p\u00e5 tale. J\u00f8derne er Guds udvalgte folk; alle andre er gojim, hedninger, der skal v\u00e6re liges\u00e5 afskyelige for j\u00f8der, som de er det for Gud. Og der skal ikke tages politiske eller folkeretslige hensyn i gennemf\u00f8relsen af Guds plan med sit folk.<\/P>

Hvad er det for en menneskelig forsigtighed, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i, at man ikke vil tillade j\u00f8disk bos\u00e6ttelse overalt i Jud\u00e6a og Samaria, som man af religi\u00f8se grunde har vedtaget at kalde det omr\u00e5de, som Israel erobrede fra pal\u00e6stinenserne i 1967, og som det stadig holder besat. De national-religi\u00f8se har gennem \u00e5rene ofte optr\u00e5dt som st\u00f8tteparti for skiftende socialdemokratiske regeringer, eller ligefrem v\u00e6ret med i regeringskoalitioner. Men deres politiske gennembrud fik de med Menachem Begins h\u00f8jre-nationalistiske regeringsdannelse i 1977.<\/P>

Ortodokse antizionister<\/B><\/P>

De mest yderligg\u00e5ende blandt de ortodokse j\u00f8der er imidlertid s\u00e5 ortodokse, at de i politisk henseende er antizionistiske helt ud i fingerspidserne – i en s\u00e5dan grad, at de overhovedet ikke anerkender den israelske stat. De er dels efterkommere af de j\u00f8der, der gennem \u00e5rhundreder havde levet i Pal\u00e6stina som j\u00f8diske pal\u00e6stinensere side om side med kristne og muslimske pal\u00e6stinensere. De lever deres stille liv i hverdag og fest i streng overholdelse af Moseloven uden at blande sig i eller interessere sig for samfundet i \u00f8vrigt. De ved nemlig, at tilv\u00e6relsen, som den nu er, er en forel\u00f8bighed. De lever i forventningen om Messias’ komme. Og vist skal Israels rige oprettes og det j\u00f8diske folk n\u00e5 sin fuldendelse; men det skabes af Gud gennem Messias til den tid, Gud selv har bestemt. Den skal mennesker ikke pr\u00f8ve at fremskynde. Det der er sket med staten Israels oprettelse p\u00e5 en zionistisk politisk ideologi er menneskev\u00e6rk – hvis ikke man slet og ret kalder det satans v\u00e6rk – og zionismen er en forn\u00e6gtelse af j\u00f8dedommen. Det f\u00e5r man et tydeligt indtryk af, hvis man g\u00e5r i det kvarter i Jerusalem, Mea Shearim, hvor et flertal af disse j\u00f8der bor. Rundt omkring finder man barske antizionistiske slagord malet p\u00e5 mure og plankev\u00e6rker.<\/P>

Disse ortodokse j\u00f8ders forhold til den israelske stat er hverken godt eller d\u00e5rligt; de har slet ikke, vil ikke have noget forhold til den. De har lukket sig inde i en ghetto og vendt omverdenen ryggen. Sj\u00e6ldent ser man \u00bbalmindelige\u00ab, alts\u00e5 ikke-ortodokse, israelere i deres kvarter. Hver fredag, f\u00f8r sabbattens begyndelse ved solnedgang, rykker politiet ud og opstiller gadesp\u00e6rringer omkring Mea Shearim. Ikke for at sp\u00e6rre kvarterets beboere inde; men for at forhindre, at folk udefra enten af vanvare eller for at provokere k\u00f8rer i bil ind i deres kvarter. For ortodoksien er det nemlig en overtr\u00e6delse af Moseloven at f\u00e6rdes i bil p\u00e5 sabbatten, og der har i tidens l\u00f8b v\u00e6ret adskillige sammenst\u00f8d med h\u00e5ndgem\u00e6ng og stenkastning.<\/P>

Gr\u00e6demuren<\/B><\/P>

Hvordan den politisk-nationale zionisme fors\u00f8ger at udnytte religionen og tage den til indt\u00e6gt, kan man se i historien om den s\u00e5kaldte gr\u00e6demur eller klagemur. Det er et stykke af den bevarede vestmur omkring oldtidens j\u00f8diske tempel, hvor nu de betydningsfulde muslimske moskeer ligger. Gennem \u00e5rhundreder er pal\u00e6stinensiske j\u00f8der kommet til denne gr\u00e6demur, f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 sabbatten, for at fremsige de rituelle klager over templets undergang og bede om templets genoprettelse i messiastiden. Men st\u00f8rstedelen af de indvandrende zionister, der ikke var ortodokse, havde ingen interesse i gr\u00e6demuren. For dem repr\u00e6senterede den en uvedkommende j\u00f8dedom.<\/P>

Med staten Israels oprettelse i 1948 og den p\u00e5f\u00f8lgende krig blev Jerusalem delt i to byer. Gr\u00e6demuren ligger i den gamle bydel, som forblev p\u00e5 pal\u00e6stinensernes h\u00e6nder og senere annekteredes af Jordan. De j\u00f8der, der var tilbage i den pal\u00e6stinensiske bydel efter krigen, flyttede til den israelske bydel, og i alle de f\u00f8lgende \u00e5r blev det umuligt for j\u00f8der at komme til gr\u00e6demuren – hvad der alts\u00e5 ogs\u00e5 kun var et savn for de ortodokse.<\/P>

Men i krigen i juni 1967 erobrede Israel den arabiske bydel, indlemmede den i Israel og gjorde hele byen til Israels hovedstad. Og lynhurtigt \u00bbnationaliserede\u00ab man gr\u00e6demuren. Den blev gjort til en national-religi\u00f8s helligdom, symbolet p\u00e5 zionismens sejr, P\u00e5 f\u00e5 dage bulldozede man et arabisk-pal\u00e6stinensisk bykvarter v\u00e6k for at skaffe plads foran gr\u00e6demuren til de tusinder, der nu valfartede dertil, Gr\u00e6demuren var med et blevet et zionistisk midtpunkt.<\/P>

Achad ha-Arn<\/B><\/P>

M\u00e5ske har man lejlighedsvis h\u00f8rt om j\u00f8ders politiske modstand mod zionismen. M\u00e5ske har man ogs\u00e5 h\u00f8rt og set ortodoks j\u00f8dedoms antizionisme – muligvis med undren – fordi den virker middelalderlig eller forhistorisk i forhold til et moderne europ\u00e6iseret Israel. Men der er n\u00e6ppe mange, der har h\u00f8rt om kritik af og mostand mod zionismen fra ganske almindelige \u00bbmoderne\u00ab j\u00f8der, der hverken er ortodokse, socialister eller ateister. Men de findes overalt, i Israel og i j\u00f8diske samfund over hele verden. De findes som tavse enkeltindivider, eller de har organiseret sig i kultur-politiske bev\u00e6gelser, der giver deres meninger til kende; det g\u00e6lder navnlig i USA.<\/P>

Jo mere zionismen med sit politiske program gjorde krav p\u00e5 at v\u00e6re det eneste mulige udtryk for j\u00f8dedommen, des klarere kom ogs\u00e5 den j\u00f8diske antizionisme til udtryk. Den er ikke en f\u00f8lge af oprettelsen af Israel-staten i 1948; den opstod heller ikke i opposition til Balfourerkl\u00e6ringen i 1917 og den begyndende zionistiske indvandring i Pal\u00e6stina. Den udvikledes i sammenh\u00e6ng med, at zionismen begyndte at \u00e6ndre karakter fra en j\u00f8disk religi\u00f8s og kulturel bev\u00e6gelse til en nationalpolitisk bev\u00e6gelse. Dens pennef\u00f8rer var den russiske j\u00f8de Asher Ginsberg (1856-1927), som er bedre kendt under forfatternavnet Achad ha-Arn; det er hebraisk og betyder: en af folket, og det var s\u00e5dan, Ginsberg ville have sit forfatterskab opfattet; han var blot en at folket, det j\u00f8diske folk, og hvad han skrev, ville han have opfattet som udtryk for det, der dybest set er grundstammen i det j\u00f8diske folk, s\u00e5dan som han forstod det. Ginsberg levede i Odessa, kom senere til London, men slog sig i 1922 ned i Pal\u00e6stina, hvor han d\u00f8de i 1927.<\/P>

Ginsberg var p\u00e5 ingen m\u00e5de antizionist i samtidens \u00f8jne. Han var tv\u00e6rtimod pennef\u00f8rer for ideen om et hjemsted for j\u00f8dedom i Pal\u00e6stina. Men det var ikke ligegyldigt, hvilken m\u00e5de det skete p\u00e5. Det var en afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for ideen, at j\u00f8der f\u00f8rst besindede sig p\u00e5, hvad deres j\u00f8dedom i grunden var. Ginsberg havde brudt med sine for\u00e6ldres ortodokse milj\u00f8. Han talte ikke religi\u00f8st om zionismen; han var p\u00e5 den anden side heller ikke ateist. For ham var j\u00f8dedom en \u00e5ndelig ide, der var t\u00e6t knyttet sammen med k\u00e6rlighed til ret og retf\u00e6rdighed, til al \u00e6gte humanisme. Derfor vendte han sig imod en udelukkende religi\u00f8st eller en udelukkende nationalt bestemt zionisme. Allerede i 1884 skrev han artiklen: Dette er ikke vejen. Den var rettet imod bev\u00e6gelsen \u00bbZions elskere\u00ab, ledet af Leo Pinsker, der agiterede for en hovedkuls j\u00f8disk bos\u00e6ttelse og kolonisering i Pal\u00e6stina uden tanke for noget idegrundlag. Den f\u00f8rste zionistkongres i 1897, hvor Herzl udformede zionismens politiske program gjorde afstanden st\u00f8rre mellem Ginsberg og zionismen. Og i 1922 efter at han havde oplevet de f\u00f8rste st\u00f8rre blodige sammenst\u00f8d i Pal\u00e6stina mellem indvandrede zionister og indf\u00f8dte pal\u00e6stinensere, hvor zionisterne geng\u00e6ldte vold med mere vold, skrev Achad ha-Arn: Hvis dette er Messias, s\u00e5 lad ham komme, men lad mig blive fri for at se ham.<\/P>

Zionisme i forbund med pal\u00e6stinenserne<\/B><\/P>

Achad ha-Arn’s tanker om et j\u00f8disk hjemsted i Pal\u00e6stina, midt i landets indf\u00f8dte befolkning, d\u00f8de ikke med ham. l tiltagende mods\u00e6tning til landets politiske zionisme, med Ben Gurion som utr\u00e6ttelig fork\u00e6mper, stod en r\u00e6kke folk, der ogs\u00e5 var zionister, men for hvem zionismens endem\u00e5l ikke var en ren j\u00f8disk stat eller blot et j\u00f8disk herrefolks herred\u00f8mme over et ikke-j\u00f8disk mindretal. Det var folk som den verdenskendte filosof, Martin Buber; det var det hebraiske universitets f\u00f8rste rektor, J.L. Magnes; de dannede sammen med mange andre bev\u00e6gelsen Ichud. Det er hebraisk og betyder: enhed. For dem var den eneste holdbare, rimelige og retf\u00e6rdige l\u00f8sning af Pal\u00e6stinaproblemet, at zionismen udviklede sig i enhed med landets arabiske befolkning. Ikke blot ville den nationalistisk-zionistiske politik f\u00f8re til stigende mods\u00e6tning til den arabiske verden, til krige og til syvende og sidst m\u00e5ske til den j\u00f8diske stats undergang; men den ville i stedse stigende grad blive til et forr\u00e6deri mod j\u00f8dedommens og det j\u00f8diske folks grundlag.<\/P>

Disse mennesker s\u00f8gte at komme til orde. De dannede i begyndelsen af 1930’erne en arbejdsgruppe sammen med ledende folk blandt pal\u00e6stinenserne, og de deltog i samtaler med den engelske mandatadministration. De gav ogs\u00e5 deres mening til kende over for den engelske kongelige kommission, deri 1936-37 f\u00f8rte forhandlinger i Pal\u00e6stina.<\/P>

Landets officielle zionisme havde kun et ord til overs for dem: forr\u00e6dere.<\/P>

\u00bbJ\u00f8dedommens frelse er bek\u00e6mpelse af zionismen\u00ab<\/B><\/P>

P\u00e5 grundlag af Achad ha-Arn’s tanker og i stadig voksende mods\u00e6tning til den officielle zionistiske politik er der rundt omkring i verden i j\u00f8diske samfund opst\u00e5et klart definerede antizionistiske kredse. Fordi zionismen efter den anden verdenskrig organisationsm\u00e6ssigt har gjort sig s\u00e6rlig g\u00e6ldende i USA, er det ogs\u00e5 der antizionismen skarpest har ytret sig. To navne har s\u00e6rlig v\u00e6ret dens pennef\u00f8rere. Den ene er Moshe Menuhin – far til den verdensber\u00f8mte violinist Yehudi Menuhin – som faderen offentlig hudflettede efter junikrigen i 1967, fordi han stadig gav koncerter i Israel. Moshe Menuhin, der er f\u00f8dt 1893, er af samme \u00f8steurop\u00e6iske oprindelse som Achad ha-Arn, men han kom allerede som barn til Pal\u00e6stina. Han fort\u00e6ller selv om den zionistiske indoktrinering, der pr\u00e6gede skolegangen. Han br\u00f8d med zionismen og emigrerede efter sin studentereksamen til USA, hvor han har boet siden.<\/P>

Den anden er Elmer Berger. Han har en helt anden oprindelse end Menuhin. Han stammer fra en reform-j\u00f8disk tradition i Tyskland, men kom ogs\u00e5 til USA. Det er tankev\u00e6kkende, at s\u00e5 forskellig deres kulturelt-religi\u00f8se oprindelse er, s\u00e5 forenes de i mods\u00e6tning til zionismen. Menuhin skrev i 1965 bogen: The Decadence of Judaism in Our Time (J\u00f8dedommens forfald i vore dage).<\/P>

Efter junikrigen i 1967 udgav han en efterskrift: Quo vadis Zionist Israel? (Hvor er du p\u00e5 vej hen, zionistiske Israel?). Det er et st\u00e6rkt opg\u00f8r med den zionistiske ideologi og med staten Israels zionistiske politik. Og det er et opg\u00f8r med den zionistiske lobby i USA, som siden 2.<\/P>

verdenskrig har v\u00e6ret en v\u00e6sentlig \u00e5rsag til USA’s prozionistiske og pro-israelske udenrigspolitik. Og Menuhin l\u00e6gger ikke fingrene imellem; han er ikke bange for at betegne Moshe Dayan som en \u00bbj\u00f8disk\u00ab nazist!<\/P>

Menuhin fort\u00e6ller om den antizionistiske j\u00f8diske organisation, der dannedes i USA i 1940’erne under navnet: Arnerican Council for Juadaism. Den dannedes af Elmer Berger, og han var formand for den i 24 \u00e5r. S\u00e5 blev han presset ud ved undergrundsarbejde fra USA’s zionister og p\u00e5foranledning fra Israel. Berger – der var rabbiner for en amerikansk j\u00f8disk reform-menighed havde i 1955 gennemrejst Mellem\u00f8sten – ogs\u00e5 Israel og skrev sine indtryk i en r\u00e6kke breve, der samledes i pjecen: Who knows better must say so (Den, derved bedre besked, m\u00e5 sige til). Den lagde ham for had i Israel, og det gjaldt om at f\u00e5 ham stoppet. Men munden fik de ikke lukket p\u00e5 ham. Til sin d\u00f8d for f\u00e5 \u00e5r siden blev han utr\u00e6tteligt ved med at afsl\u00f8re zionismens nationalistiske tendenser. Jeg traf ham p\u00e5 en Pal\u00e6stina-konference i Kuwait i 1971, hvor han var indbudt til at holde foredrag. Det var her, han sagde: \u00bbJ\u00f8dedommens redning er bek\u00e6mpelse af zionismen\u00ab.<\/P>

Det var denne Elmer Berger, som den zionistiske j\u00f8diske overrabbiner i K\u00f8benhavn, Bent Melchior, i en diskussion sammenlignede med Fritz Clausen. Og til oplysning for dem, der har glemt, eller som er for unge, skal jeg fort\u00e6lle, at Fritz Clausen i 1930’erne var leder af det danske nazistparti. Under krigen arbejdede han sammen med den tyske bes\u00e6ttelsesmagt, og efter krigen blev han d\u00f8mt som landsforr\u00e6der.<\/P>

Moses og profeterne<\/B><\/P>

Det kan virke m\u00e6rkeligt, at antizionismen kan have s\u00e5 forskellige udgangspunkter som en streng j\u00f8disk ortodoksi og en mere liberal, humanistisk og etisk bestemt j\u00f8dedom. Men det har i virkeligheden sine r\u00f8dder helt tilbage i oldtidens j\u00f8dedom. For ortodoksien er der tale om en ubetinget bundethed til Moseloven. Zionismen opfattes som et forr\u00e6deri mod j\u00f8dedommen, fordi den ikke opfylder dens foruds\u00e6tninger. For de andre er udgangspunktet de gammeltestamentlige profeters krav om ret og retf\u00e6rdighed. Det er ikke s\u00e5dan, at de ortodokse slet ikke regner med profeterne, de andre slet ikke med Moseloven. Men forskellen ligger i, at de ortodokse forst\u00e5r profeternes forkyndelse p\u00e5 grundlag af Moselovens bestemmelser. Achad ha-Arn, Buber, Menuhin og Berger l\u00e6ser allesammen Moseloven p\u00e5 grundlag af profeternes forkyndelse.<\/P>

Derfor er deres antizionisme ikke den samme.<\/P>

Mens Israels zionistiske ideologi bygger p\u00e5 oldtidens j\u00f8diske, nationalistiske forestilling om j\u00f8defolket som et udvalgt folk, som i kraft af sin udv\u00e6lgelse har en s\u00e6rlig stor margin og kan tillade sig s\u00e5 meget mere end andre, s\u00e5 vil Menuhins og Bergers antizionisme l\u00e6gge al v\u00e6gten p\u00e5 et citat fra profeten Amos i Det gamle Testamente. Gud siger til Israels folk: \u00bbKun jer kendes jeg ved blandt alle jordens sl\u00e6gter; derfor vil jeg p\u00e5 jer hjems\u00f8ge al jeres br\u00f8de\u00ab.<\/P>

Det er en temmelig forskellig forst\u00e5else af det at v\u00e6re udvalgt.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Om antizionismen blandt j\u00f8derne L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/427"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=427"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/427\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=427"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=427"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}