{"id":426,"date":"2002-03-06T12:25:40","date_gmt":"2002-03-06T12:25:40","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T12:25:40","modified_gmt":"2002-03-06T12:25:40","slug":"palaestinahistorien-i-skolen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=426","title":{"rendered":"Pal\u00e6stinahistorien i skolen"},"content":{"rendered":"
B\u00f8rge S. Christiansen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 1, 1994<\/div>\n

Sidst opdateret 16-08-99<\/P>

Pal\u00e6stinahistorien i skolen<\/P><\/B>

af B\u00f8rge S. Christiansen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 1, 1994<\/B><\/P> Det er velkendt blandt mennesker der interesserer sig for Pal\u00e6stinaproblemet, at dansk offentlighed siden staten Israels oprettelse har v\u00e6ret kendetegnet af en massiv uvidenhed om omst\u00e6ndighederne omkring dette og om omkostningerne for det pal\u00e6stinensiske folk ved staten Israels best\u00e5en. Israels eksistensberettigelse har v\u00e6ret et indiskutabelt faktum. Israel har v\u00e6ret opfattet som en demokratisk m\u00f8nsterstat – og alt hvad der truede dens eksistens som et onde.

I Danmark betragter vi os almindeligvis som velorienterede om verden omkring os. Ud fra en undervisning i skolen, der l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 kendskab tilomverdenen. I l\u00f8bet af 1970’erne har pal\u00e6stinenserne dog indtaget en plads i den danske offentlighed, omend vurderingen af is\u00e6r PLOs virksomhed stort set har v\u00e6ret negativ, vurderet som en terrororganisation, alts\u00e5 en vurdering lig den officielle israelske.<\/P>

En unders\u00f8gelse af den danske skoles, folkeskolens og gymnasiet-HF’s rolle i denne offentlighedsdannelse kan tage udgangspunkt i periodens mest anvendte skoleb\u00f8ger i faget historie.<\/P>

For at g\u00f8re unders\u00f8gelsen overskuelig har jeg efteraftale med redakt\u00f8ren samlet den om et par centrale punkter.-

  1. Hvorledes er flygtningeproblernet opst\u00e5et? Hvorfor blev mellem en halv og en hel million arabere i Pal\u00e6stina flygtninge i forbindelse med Israels oprettelse i 1948?
  2. Hvorn\u00e5r blev Pal\u00e6stina-araberne til pal\u00e6stinensere i historieb\u00f8gerne, og hvorledes er fremstillingen af PLO? <\/LI><\/OL>

    Folkeskolen<\/B><\/P>

    1. Flygtningeproblemet<\/P>

    “Med enest\u00e5ende dygtighed udnyttede israelerne alle de muligheder, deres lille land b\u00f8d p\u00e5, og Israel er langt den videst fremskredne stat i hele Forasien. Folkets betydeligste leder efter krigen var Ben-Gurion.<\/P>

    I disse egne udgjorde de talrige arabiske flygtninge, som havde forladt Pal\u00e6stina, da j\u00f8derne fik magten der, et s\u00e6rligt problem. De blev samlet i v\u00e6ldige lejre p\u00e5 arabisk grund ved gr\u00e6nsen til Israel og var en kilde til stadig politisk uro “Citater fra Paul Holt: Vor tids verdenshistorie fra 1961.<\/P>

    Det er karakteristisk for historieb\u00f8ger for folkeskolen og realafdelingen i 1950’erne og 60’erne. Gang p\u00e5 gang fremh\u00e6ves Israels dygtighed og de arabiske flygtninge som et problem.<\/P>

    En udbredt historiebog for realafdelingen af E. B\u00f8gebjerg m.fl. fra 1964 n\u00e6vner dog slet ikke flygtningene. Men blot som alle de andre krigen, som Israel vandt trods de arabiske staters overmagt. Fremstillingernes tal p\u00e5 flygtninge er 700.000 eller 800.000. l 1968 bringer “Det skete i vor tid” under redaktion af Knud Andersen et afsnit om flygtningeproblemer i verden. Under overskriften “Pal\u00e6stina-flygtningene” beskrives “de over 700.000 arabere, som i 1948 flygtede fra Israel til Gaza, Jordan, Syrien og Libanon” som det st\u00f8rste flygtningeproblem i verden. De er vokset til 1. 150.000, hvoraf en stor del er henvist til at leve under usle forhold i FN-lejre. Bogen formulerer derefter to opfattelser af flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5let. Blandt en r\u00e6kke argumenter for “Arabernes standpunkt” n\u00e6vnes det, “at flygtningene blev drevet ud af Israel med v\u00e5benmagt i 1948” og “Hvilken ret har 650.000 j\u00f8der til at drive 700.000 arabere ud af et land, som gennem \u00e5rhundreder har v\u00e6ret beboet af arabere?” If\u00f8lge -Israelernes mening” blev flygtningene ikke jaget ud. Araberne forlod landet, “fordi de ikke ville v\u00e6re i vejen for de arabiske h\u00e6re under kampene”. Bogen tager ikke stilling, og fremstillingen konkluderer, at flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5let blev et led i den kolde krig mellem Israel og de arabiske lande.<\/P>

    I en orinteringsserie udkom i 1970 et bind om “Arabernes verden” af Valdemar Madsen og H. Hedelykke Pedersen. Heri bringes en historisk redeg\u00f8relse for forholdet mellem “Araber og j\u00f8de”.<\/P>

    Om flygtningeproblemets opst\u00e5en hedder det “Over en halv million arabere flygtede under krigen fra Israel. Den j\u00f8diske regering gjorde sit bedste for at forhindre flugten, men den arabiske skr\u00e6kpropaganda tvang Pal\u00e6stina-araberne til at flygte. l selve Israel lever der i dag knap 300.000 arabere, og de er beskyttet ved en udm\u00e6rket mindretalslovgivning”.<\/P>

    At Israel ikke vil lade de nu 1. 100.000 flygtninge vende hjem f\u00f8r i forbindelse med en fredsslutning beskrives som meget tilfredsstillende for de arabiske stater til fastholdelse af hadet til Israel.<\/P>

    I samme serie udkom i l\u00f8bet af 60’erne med sidste udgave i 70, et bind “Israel” af Peter Chr. Pedersen. Bogen har en helt unuanceret fremstilling ud fra en israelsk synsvinkel. Den n\u00e6vner overhovedet ikke flygtninge i sin omtale at krigen i 48-49. Flygtningene er kun omtalt i forbindelse med en indledningshistorie, hvor to arabiske flygtninge “kr\u00f8b sammen bag en stor sten 100 m fra gr\u00e6nsen”, mens de pegede mod israelske vagtposter med deres gev\u00e6rer. Af deres samtale fremg\u00e5r det, at godsejeren engang havde r\u00e5det dem til at flytte, mens der blev gjort k\u00e5l p\u00e5 j\u00f8derne. “Det ville kun vare et par uger, sagde han. Men de var alts\u00e5 her endnu, og det s\u00e5 ud til, at de skulle blive trods alt, hvad der blev r\u00e5bt i h\u00f8jttaleren i lejren”. Fra samme periode stammer et hefte “B\u00f8rn i Israel” i serien Lette l\u00e6sehefter fra L\u00e6rerforeningernes materialeudvalg. Bogens syn p\u00e5 araberne fremg\u00e5r af f\u00f8lgende replik i en samtale om krigen “Mange af de arabere, der boede i landet, flygtede, da krigen kom, Men en del valgte at blive i landet. Vi m\u00e5 nu pr\u00f8ve at hj\u00e6lpe de arabere, der bor her. De har nemlig ikke l\u00e6rt s\u00e5 meget, som vi har”.<\/P>

    Il 976 kom en ny udgave af “Det skete i vor tid” ved Knud Andersen. Her kommenteres tesen om “det tomme land”: “Det er ofte blevet fremstillet, som om Pal\u00e6stina l\u00e5 \u00f8de og uopdyrket hen, indtil j\u00f8derne kom. l virkeligheden var landet befolket af arabere, for de flestes vedkommende f\u00e6steb\u00f8nder …….<\/P>

    Ny type materiale<\/B><\/P>

    I 1970’erne begynder der at udkomme en ny type undervisningsmateriale til faget historie i folkeskolen, s\u00e5kaldte emnehefter, som mere udf\u00f8rligt behandler historiske emner og bringer uddrag af varieret materiale. Per Birkeb\u00e6ks “Israel og araberne” i to udgaver fra 1971 og 1978 er i den henseende skels\u00e6ttende. Den bringer ingen fremstilling af udgiveren selv, men alene kildetekster til Pal\u00e6stinaproblemet. Det f\u00f8rste kapitel bringer kildeuddrag til sp\u00f8rgsm\u00e5let “Hvem har ret til Pal\u00e6stina?”. Flygtningeproblemets opst\u00e5en har Birkeb\u00e6k valgt at belyse ved en tekst af Uri Avnery. Heri beskrives Deir-Yassin-massakren. Ogs\u00e5 arabiske grusomheder beskrives, og tekstens synspunkter, at det er form\u00e5lsl\u00f8st at s\u00f8ge at l\u00e6gge ansvaret p\u00e5 den ene eller den anden part.<\/P>

    Det mest udbredte l\u00e6rebogssystem til historie i folkeskolen har i 1970’erne og -80’erne v\u00e6ret af Knud Andersen, enten alene eller i samarbejde med flere. “Historiebogen” kaldes systemet. l udgaver for forskellige klassetrin fra slutningen af 70’erne n\u00e6vnes de pal\u00e6stinensiske arabere blot som flygtninge, men blandt foruds\u00e6tningerne for Israels oprettelse siges det i Historiebogen for 7.-10. klasse fra 1978, at “De (d.v.s. j\u00f8derne) kunne henvise til, at det var her, deres forf\u00e6dre havde levet i oldtiden, men siden havde landet rigtignok v\u00e6ret beboet af arabere i mange \u00e5rhundreder”.<\/P>

    I Heino D\u00f8ygaard: “Fyrrerne og halvtredserne, ” for 6.-10. klasse n\u00e6vnes om flygtningeproblemets opst\u00e5en, at i krigen gik det mest ud over de pal\u00e6stinensiske arabere. “De fleste af dem flygtede for de israelske h\u00e6re”.<\/P>

    Samvirket Danmark-Israel har ogs\u00e5 s\u00f8gt at komme ind i skoleundervisningen. De udgav i 1977 et orienteringshefte om “Konflikten i Mellem\u00f8sten”. Tallet p\u00e5 flygtninge er her 550.000, og det siges “Israelerne holder fast ved, at ikke blot var denne udvandring frivillig, men de arabiske ledere tilskyndede til den og lovede befolkningen en hurtig sejr, en hurtig tilbagevenden og andel i de forladte j\u00f8diske ejendomme. Almindeligvis h\u00e6vder araberne, at de blev fordrevet, sk\u00f8nt mange arabiske talsm\u00e6nd og beretninger har bekr\u00e6ftet den j\u00f8diske p\u00e5stand, at der for den st\u00f8rste dels vedkommende var tale om frivillig flugt”.<\/P>

    1980’erne<\/B><\/P>

    1981-83 udkom en serie p\u00e5 tre omfangsrige hefter: Sven Skovmand: “Mellem\u00f8sten”, Herbert Pundik: “Israel – og naboerne, “Svend Holm-Nielsen: Pal\u00e6stinenserne – et folk uden land”.<\/P>

    Skovmand n\u00e6vner pal\u00e6stinensiske guerilla-soldaters afsp\u00e6rring af det nye j\u00f8diske kvarter i Jerusalem 1948. Men at andre steder gik j\u00f8derne frem. At pal\u00e6stinenserne flere steder blev tvunget bort af j\u00f8diske soldater eller terrorister, men at de fleste allerede var flygtet, n\u00e5r soldaterne kom frem, bl.a. p\u00e5 grund af massakren i Deir-Jassin, som beskrives.<\/P>

    Pundik g\u00e5r ind i diskussionen om ansvaret for arabernes flugt. Han mener, at sandheden ligger et sted midt imellem de officielle forklaringer, at j\u00f8derne drev araberne p\u00e5 flugt eller at de arabiske ledere opfordrede til flugt. Han n\u00e6vner Deir-Jassin, men ogs\u00e5 en arabisk massakre p\u00e5 en konvoj j\u00f8diske l\u00e6ger og sygeplejesker nogle dage senere. Generelt er flugten civiles flugt for krig, Holm-Nielsen, hvis hele fremstilling opererer med pal\u00e6stinenserne som et folk, “Hvem er pal\u00e6stinenserne?”, g\u00f8r ikke meget ud af \u00e5rsager til flugten. Forklaringen er, at “De mest yderligtg\u00e5ende (zionister) fik i l\u00f8bet af for\u00e5ret sat en s\u00e5dan panik i pal\u00e6stinenserne, at de flygtede i stort tal. De frygtede at blive borgere i staten Israel”.<\/P>

    l l\u00f8bet af 1980’erne er udkommet en del undervisningsmateriale for folkeskolen, der tager Pal\u00e6stinaproblemet mere udf\u00f8rligt op.<\/P>

    Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp udgav i 1983 Israel-Pal\u00e6stina, De besatte omr\u00e5der”. I 1988 Johan Bender: “Et land to folk – om undertrykkere og undertrykte i Pal\u00e6stina”. Per K\u00fchlmann: “Israel eller Pal\u00e6stina”. l 1989 Jens Nauntofte: “Israel”. Alle disse fremstillinger n\u00e6vner eller beskriver Deir-Yassin-massakren og Irgun Zwai Leumi-gruppen. Alle tilskriver massakren v\u00e6sentlig betydning for flugten og opfatter araberne som bevidst fordrevne, som, med et aktuelt begreb, en etnisk renselse af Israel. “Disse og lignende drab blev beg\u00e5et for at f\u00e5 araberne til at flygte fra Pal\u00e6stina (K\u00fchlmann).<\/P>

    Gymnasiet-HF<\/B><\/P>

    1. Flygtningeproblemet<\/P>

    I 1950’erne og op i 1960’erne var det dominerende historiesystem i gymnasiet P. Munch: Verdenshistorie. Den gik kun op til 1900, s\u00e5 den indledningsvis citerede verdenshistorie af Paul Holt var nok den mest udbredte.<\/P>

    l l\u00f8bet af 1960’erne afl\u00f8stes de af tre nye konkurrerende systemer: Erik Lund: “Verdenshistorie” 1-6, Rudi Thomsen: “Verdenshistorie” 1-4 og det formentligt mest udbredte, Gads “Verdenshistorie” 1-4. Det er karakteristisk for alle tre systemer, at de ikke g\u00f8r meget ud af flygtningeproblemets opst\u00e5en. De n\u00e6vner del naturligvis, f.eks. Gads “De, som blev h\u00e5rdest ramt af denne krig, var de op mod 900.000 pal\u00e6stinaarabere, som flygtede fra den israelske del. Siden m\u00e5tte de friste tilv\u00e6relsen i store flygtningelejre i nabolandene, ……. Disse systemer blev brugt gennem hele 70’erne. Lunds bind 6, der omhandler perioden, udkom f\u00f8rst i 1979.<\/P>

    Men fra 1974 udgav Gads forlag en afl\u00f8ser for Verdenshistorien. Systemet kaldes “fundamental HISTORIE” og er et udtryk for den venstreorientering, der fandt sted inden for historieforskningen fra omkring 1970. Bindet om perioden 1946-62 udkom i 1975 og igen i en forkortet udgave i 1984. 1 begge udgaver f\u00e5r flygtningeproblemets opst\u00e5en god plads. Opfattelsen illustreres klart ved underoverskriften fra 1975 “Pal\u00e6stinenserne fordrives”, der i 1984 er blevet til “Pal\u00e6stinensernes uddrivelse”. Der g\u00f8res rede for Irgun, Begin og Deir-Yassin. Det fremdrages, at den israelske regering har s\u00f8gt at forklare flugten som et resultat af arabisk propaganda. “Men dette er aldrig blevet bevist, og der kan n\u00e6ppe rejses tvivl om, at trusler og terror var de afg\u00f8rende faktorer bag masseflugten”. Til “fundamental HISTORIE”-systemet er udgivet en r\u00e6kke kildeh\u00e6fter. Et af dem er Svend Holm-Nielsen: Retten til Pal\u00e6stina, der udkom i 1975 og igen i 1982. 1 indledningen beretter Holm-Nielsen om Deir Jassin-massakren og refererer zionisternes og arabernes h\u00e6vdelse af \u00e5rsager til flugten. Afsnittet konkluderer “Hvad der er sikkert er, at da den engelske mandatregering oph\u00f8rte med at fungere 15. maj 1948, var henimod 300.000 Pal\u00e6stina-arabere flygtet fra hjem og jord”. Senere i indledningen bringer Holm-Nielsen en redeg\u00f8relse for det samlede flygtningeproblem efter v\u00e5benstilstanden.<\/P>

    Holm-Nielsen bringer 5 kildeuddrag til belysning af flygtningeproblemets opst\u00e5en, hvoraf den sidste kategorisk ben\u00e6gter den israelske p\u00e5stand om arabisk opfordring til flugt ud fra en gennemlytning af alle mellem\u00f8stlige radioudsendelser i 1948.<\/P>

    Det nyeste historiesystem, der udbredes over gymnasie- og HF-elever, er “Verdenshistorie” 1-3 fra Gjellerup & Gad, 1990. De 600.000 arabere, der flygtede til de omkringliggende lande, kaldes de virkelige tabere af krigen. “Ligesom j\u00f8derne tidligere havde v\u00e6ret det, blev pal\u00e6stinenserne et folk uden land fordrevet fra deres omr\u00e5de”. Helt ny er ogs\u00e5 Claus Friisberg: “En verden i forandring, historien efter 1945. ” Heri refereres de israelske og arabiske opfattelser af \u00e5rsager til flugten, men en slags konklusion er dog “Faktum er, at \u00e9t folk har fordrevet et andet (eller betydelige dele af det) fra dets land”.<\/P>

    Folkeskolen<\/B><\/P>

    2. Pal\u00e6stinenserne og PLO<\/P>

    Den tidligste n\u00e6vnelse af begrebet pal\u00e6stinensisk i det gennemg\u00e5ede materiale findes i Madsen og Hedelykke Pedersens “Arabernes verden” fra 1970. Her omtales “de pal\u00e6stinensiske befrielsesorganisationer, der opererede fra libanesisk \/ syrisk \/ jordansk omr\u00e5de”. De sk\u00e6rpede i 1969\/70 deres krig mod Israel ved sabotageaktioner i Israel og de besatte omr\u00e5der og mod israelske fly i neutrale lufthavne. 1 1972 lavede Danmarks Radio en serie skoleradioudsendelser med tilh\u00f8rende temabog om “Mellem\u00f8sten”. Heri er artikler om s\u00e5vel Israel som om pal\u00e6stinenserne. Der bringes uddrag af PFLPs leder George Habashs tale til gidslerne p\u00e5 et hotel i Amman i 1970 om den pal\u00e6stinensiske revolution. Der er en artikel af Jens Nauntofte “Fra Al Fatah til Sorte september Partisankrigen mod Israel”, Nauntofte g\u00f8r rede for Israels kategoriske afvisning af nogen form for pal\u00e6stinensiske rettigheder i Pal\u00e6stina og g\u00f8r derved de pal\u00e6stinensiske partisaners metoder forst\u00e5elige, f.eks. flykapringer. Om PLO meddeler Nauntofte, at organisationen er en samling af alle de pal\u00e6stinensiske partisangrupper der er skudt frem efter seksdages krigen.<\/P>

    I “Det skete i vor tid” ved Knud Andersen fra 1976 hedder et afsnit “Pal\u00e6stinenserne”. Heri siges det, at PLO -n\u00e6rmest fungerer som en “regering” for det pal\u00e6stinensiske folk”. Skole- og sundhedsv\u00e6senet i flygtningelejrene n\u00e6vnes. Ogs\u00e5 at der er st\u00e6rke mods\u00e6tninger mellem de forskellige grupper inden for PLO. Og frygten hos nogle arabiske ledere for kravet om social revolution i de arabiske lande. Bogens vurdering er, at PLO har v\u00e6ret i stand til at styrke sin indflydelse i verden. At den vestlige presse som regel fremstiller PLO som blodt\u00f8rstige terrorister, mens den tredje verden er mere villig til at se PLO som repr\u00e6sentant for et folk, der k\u00e6mper for sine undertrykte rettigheder.<\/P>

    Per Birkeb\u00e6ks kildesamling “Israel og araberne” indeholder en r\u00e6kke kilder om pal\u00e6stinenserne og deres situation, bl.a. Det pal\u00e6stinensiske nationalcharter.<\/P>

    Knud Andersens b\u00f8ger fra slutningen af 1970’erne g\u00f8r ikke meget ud af PLO, n\u00e6vner faktisk blot organisationen i en billedtekst. l teksten fremh\u00e6ves det, at pal\u00e6stinensernes terroraktioner voksede st\u00e6rkt i \u00e5rene efter seksdageskrigen. Der n\u00e6vnes eksempler, bl.a. M\u00fcnchen 1972, men ikke at der er forskellige grupper.<\/P>

    Det n\u00e6vnes ogs\u00e5 i en billedtekst, at f\u00f8rst med flybortf\u00f8relserne i 1970 henledtes opm\u00e6rksomheden p\u00e5 “Pal\u00e6stina-arabernes guerilla”.<\/P>

    PLO<\/B><\/P>

    I alt det i f\u00f8rste del af unders\u00f8gelsen behandlede skolebogsmateriale for folkeskolen fra 1980’erne f\u00e5r pal\u00e6stinenserne og PLO en udf\u00f8rlig behandling. Interessant er da, hvorledes PLO fremstilles.<\/P>

    Samvirket Danmark-Israels orienteringsbog fra 1977 fremh\u00e6ver, at PLOs terroristvirksomhed for det meste er rettet mod civile i Israel og udlandet, og at man kan s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved opfattelsen af PLO som en national befrielsesbev\u00e6gelse, fordi deres hovedm\u00e5l er at \u00f8del\u00e6gge et andet folks nation.<\/P>

    I Pundiks bog “Israel – og naboerne” beretter han om PLOs dannelse i 1964, dets m\u00e5l og dets uenigheder Om dets terroraktioner og om dets internationale anerkendelse efter 1967, der i dag betyder, at alle, undtagen Israel, betragter pal\u00e6stinenserne som en nation med ret til eget land. Milit\u00e6rt har PLO haft fiasko, men politisk succes.<\/P>

    Pundik selv mener, at j\u00f8derne og pal\u00e6stinenserne m\u00e5 dele Pal\u00e6stina. Holm-Nielsens bog “Pal\u00e6stinenserne – et folk uden land” har en udf\u00f8rlig gennemgang af PLO fra dets oprettelse i 1964. Afsnittet hedder “Revolution og frihedskamp med PLO”. Holm-Nielsen behandler beskyldningen for terrorisme, der ikke svarer til pal\u00e6stinensernes egen selvforst\u00e5else. De \u00f8nsker ikke andet end at leve i fred i deres eget land. Men de er uenige om vejen, og der redeg\u00f8res for splittelsen mellem afvisningsfronten, PFLP og Al Fatah, der skjult har sagt, at de vil anerkende Israel til geng\u00e6ld for anerkendelse af PLO. Holm-Nielsen fremh\u00e6ver PLOs sociale og kulturelle arbejde og slutter med at understrege pal\u00e6stinensernes tro p\u00e5, at m\u00e5let vil blive n\u00e5et.<\/P>

    Jens Nauntolte g\u00f8r i “Mellem\u00f8sten i krise” fra 1985 rede for Yassir Arafats vanskelige situation efter Israels invasion i Libanon i 1982, opr\u00f8ret inden for PLO, PLOs manglende evne til at f\u00f8re en egentlig krig mod Israel og PLOs fjernelse fra Israels nabostater. PLO taler om kamp, men \u00e5rene g\u00e5r, og det bliver ikke til noget. “Derfor befinder PLO sig p\u00e5 en blind vej. Det kan ikke f\u00f8re krig, og det kan ikke slutte fred. Det passer p\u00e5 en m\u00e5de b\u00e5de Israel og Syrien godt. For ingen af de to lande bryder sig om at se en Pal\u00e6stina-stat under Yassir Arafats ledelse”.<\/P>

    Per K\u00fchlmann s\u00e6tter PLOs milit\u00e6re aktioner i relation til krig. Krig er accepteret vold mellem stater. Men fordi PLO ikke er en stat, kaldes dets milit\u00e6re aktioner for terrorisme. Pal\u00e6stinenserne blev kendt over hele verden, men ikke popul\u00e6re. Omsvinget i forst\u00e5elsen for den pal\u00e6stinensiske sag begyndte med den arabiske olieblokade i 1973.<\/P>

    Israels invasion i Libanon har sv\u00e6kket PLO, men ogs\u00e5 sympatien for Israel. K\u00fchlmann g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at Israels statsminister Begin var ansvarlig for Deir Jassin-massakren, men betragtede det som frihedskamp. Mens pal\u00e6stinenserne er terrorister Bender beskriver i “Et land to folk”, hvorledes PLO siden starten har pr\u00f8vet at presse Israel, f\u00f8rst inden for dets gr\u00e6nser s\u00e5 udenfor. Og hvorledes PLO efterh\u00e5nden efter en “vandring omkring Pal\u00e6stina” er presset til Tunis. Og at h\u00e5bet til PLO for pal\u00e6stinenserne ser sort ud.<\/P>

    Den nyeste bog Mette Thornval og Morten Duelund Nielsen: -Bes\u00e6ttelse og intifada fra 1991 “, har en tilsvarende opfattelse af PLOs sv\u00e6kkelse som foruds\u00e6tning for intifada’en.<\/P>

    Gymnasiet-HF<\/B><\/P>

    2. Pal\u00e6stinenserne og PLO<\/P>

    Her er det interessant at registrere, at det formentligt mest udbredte system, Gads “Verdenshistorien” i udgaven fra 1968, overhovedet ikke omtaler pal\u00e6stinenserne eller PLO. Men i Gads system -fundamental HISTORIE” fra midten af 1970’erne omtales de under overskriften “Pal\u00e6stinensernes frihedskamp”. Det er dog ikke nogen s\u00e6rligt indg\u00e5ende behandling af PLO. Den munder ud i splittelsen, sv\u00e6kkelsen i Libanon og tendenser til at acceptere en ministat. Det mest omfangsrige af de “gamle” systemer, Erik Lunds, har i 1979 en ret udf\u00f8rlig gennemgang af PLOs udvikling og problemer. PLOs terrorkrig 11 vakte bestyrtelse og afsky verden over”, men PLO vandt ogs\u00e5 mere og mere anerkendelse i FN.<\/P>

    De tre kildehefter til gymnasie-HF brug, Holm-Nielsen: “Retten til Pal\u00e6stina— og Johan Bender: “Pal\u00e6stinaproblemet 1955-1974” og “Pal\u00e6stinaproblemer 1973-1983” giver alle, som det fremg\u00e5r af titlerne, pal\u00e6stinenserne og PLO en central placering s\u00e5vel i indledning som i udvalg af kilder. Det nyeste historiesystem fra Gjellerup & Gad har en grundig behandling af pal\u00e6stinensernes og PLOs situation ud fra f\u00f8lgende opfattelse efter en beskrivelse af terroraktioner: “Efter at mange af pal\u00e6stinenserne var blevet fjernet fra deres oprindelige landomr\u00e5de, placerede de sig p\u00e5 det mentale verdenskort – flere og flere fik \u00f8jnene op for, at problemet ikke kun kunne anskues fra et israelsk synspunkt”. Gennem Libanon-krigen og op til intifadah’en vises forst\u00e5else for pal\u00e6stinensernes politik.<\/P>

    Ogs\u00e5 Friisberg: “En verden i forandring, Verden efter 1945” giver en grundig og saglig redeg\u00f8relse for pal\u00e6stinenserne og PLO mundende ud i en vurdering af intifadah’en “Mere end noget andet var det den s\u00e5kaldte Intifada (opstand), der begyndte den 9. december 1987 i de israelskbesatte omr\u00e5der, der \u00e5bnede verdens \u00f8jne for, at det var uholdbart, at israelerne blot blev ved med \u00e5r ud og \u00e5r ind at holde de erobrede omr\u00e5der fra 1967 okkuperet. En l\u00f8sning var n\u00f8dvendig. Derfor m\u00e5tte Israel bekvemme sig til at forhandle med den organisation, som pal\u00e6stinenserne f\u00f8lte sig repr\u00e6senteret af PLO.<\/P>

    Popul\u00e6r-historier<\/B><\/P>

    I Politikens store verdenshistorie bd. 19 og 20 fra 1986-87 g\u00f8res der ikke meget ud af hverken flygtningeproblemets opst\u00e5en eller pal\u00e6stinenserne og PLO.<\/P>

    “For Pal\u00e6stina-araberne blev krigen (1948-49) en tragedie” …. .. Det v\u00e6rste for pal\u00e6stinenserne var, at de fleste havde forladt deres hjem i 1948-49 og ikke kunne vende tilbage efter krigen. Pal\u00e6stinensernes st\u00e6rkt omstridte eksil var imidlertid en enorm fordel for Israel, der nu blot fik en br\u00f8kdel af Pal\u00e6stinaaraberne at tage vare p\u00e5 inden for landets gr\u00e6nser”. Om PLO berrettes der i forbindelse med Lilbanonkrigen, og i forbindelse med et billede portr\u00e6tteres Yassir Arafat. Han n\u00e6vnes som den f\u00f8rende skikkelse i pal\u00e6stinensernes kamp for at f\u00e5 opfyldt deres krav om en egen stat.<\/P>

    l et specielt afsnit om ‘Terrorismens brigader” berettes i en billedtekst om de otte pal\u00e6stinensiske terroristers aktion i M\u00fcnchen 1972, uden sammenh\u00e6ng med emnet ellers.<\/P>

    Forums verdenshistorie bd. 8fra 1982. Om flygtningeproblemet hedder det “Men efter Sejren befandt det (Israel) sig omgivet af slagne, men h\u00e6vnt\u00f8rstende fjender, som nu havde det yderligere klagepunkt – som de gjorde meget ud af i deres propaganda at omkring 700.000 pal\u00e6stinensiske arabere flygtede fra Israel for ikke at komme til at leve under j\u00f8disk styre; det fik j\u00f8derne til at se ud som forf\u00f8lgerne, efter at de selv i s\u00e5 mange \u00e5r havde v\u00e6ret de forfulgte, ogs\u00e5 selvom mange pal\u00e6stinensiske arabere vendte tilbage til Israel i 1949”.<\/P>

    Unders\u00f8gelsens resultat<\/B><\/P>

    Unders\u00f8gelsen viser tydeligt, at i de tidlige skoleb\u00f8ger, fra 60’erne og op i 70’erne, er interessen for pal\u00e6stinenserne svag. Der g\u00f8res ikke meget ud af emnet. Og is\u00e6r i folkeskole-materialet er der en stor del, som er meget Israelvenligt og ind imellem nedladende i omtalen af araberne.<\/P>

    l det hele taget er der ikke i n\u00e6vnte periode nogen kritik af Israel, men megen anerkendelse af statens samfundsopbygning og milit\u00e6re kraft.<\/P>

    – Men det er liges\u00e5 tydeligt, at i slutningen af 70’erne og op igennem 80’erne skifter billedet. Pal\u00e6stinenserne og PLO tr\u00e6der ind p\u00e5 skoleb\u00f8gernes scene, Israels eksistens anf\u00e6gtes ikke, og pal\u00e6stinensernes politiske vold behandles.<\/P>

    Men s\u00e5 vidt jeg kan se, g\u00e5r det igen hos alle skolebogsforfatterne, b\u00e5de for folkeskolen og for gymnasiet-HF, at de behandler pal\u00e6stinenserne og PLO absolut seri\u00f8st og s\u00f8ger at vise forst\u00e5else for kravet om en pal\u00e6stinensisk stat. Israels politik over for de besatte omr\u00e5der kritiseres generelt.<\/P>

    Hvad ang\u00e5r popul\u00e6rhistorier og leksika er behandlingen af pal\u00e6stinenserne mere problematisk. Det er som om, traditionen fra 60’er-70’erne forts\u00e6ttes, og at pal\u00e6stinenserne ikke er blevet s\u00e5 synlige som i skoleb\u00f8gerne.<\/P>

    Hvor meget kan en s\u00e5dan unders\u00f8gelse af skoleb\u00f8gerne s\u00e5 sige om undervisningens betydning for meningsdannelsen om emnet?<\/P>

    Den kan sige noget om udviklingen i tendensen hos skolebogsforfatterne og forlagene. Men den kan ikke sige noget om, hvordan der reelt er blevet undervist i emnet.<\/P>

    Her spiller l\u00e6rerpersonlighederne ind, og unders\u00f8gelsen kan ikke sige noget om, hvordan eller om materialet er blevet anvendt.<\/P>

    Derudover dannes meningerne ikke alene i skoleundervisningens historietimer. Det diskuteres i disse \u00e5r blandt historiel\u00e6rere, hvilken betydning det, der kaldes “historie uden for skolen” har for meningsdannelsen. Hvor f\u00e5r b\u00f8rnene deres meninger fra, er p\u00e5virkningen fra den historieformidling, der sker gennem medier, tegneserier etc., st\u00f8rre end den, der sker gennem skolens historieundervisning?<\/P>

    Og voksne, der er g\u00e5et ud af skolen f\u00f8r den nye tendens i 80’erne, hvilken opfattelse af Israel og pal\u00e6stinenserne har de med fra skolen – og hvorfra har de f\u00e5et deres p\u00e5virkninger siden? Fra aviser, fjernsyn, popul\u00e6rb\u00f8ger?<\/P>

    B\u00f8rge S. Christiansen, cand. theol. & mag., er lektor p\u00e5 Blaagaard Statsseminarium.<\/P>

    Litteraturliste<\/P>

    Paul Holt<\/B>: Vor tids verdenshistorie, Gads forlag. Kbh. 1961.E. B\u00f8gebjerg, S. Elmelund, Verner Bruhn<\/B>: Historie for realafdelingen 3. Gyldendal. Kbh. 1964.J\u00f8rgen Hatting<\/B> og Poul M\u00f8ller<\/B>: Realskolens ny historiebog Ill. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck. Kbh. 1967.Poul Kierkegaard<\/B> og Johs. Lomholt-Thomsen<\/B>: Fra folkenes forbund til rumalderen. – H. Hagerups forlag. Kbh. 1965.Kr. Kolding<\/B> og Peter Ussing Olsen<\/B>: Folkeskolens historiebog. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, Kbh. 1964Knud Andersen<\/B> (red.): Det skete i vor tid, Bd. 1 1966, bd. 2 1968. Haase.Valdemar Madsen<\/B> og H. Hedelykke Pedersen<\/B>: Arabernes verden, Orienteringsb\u00f8gerne 3, Munksgaard. Kbh. 1970.Peter Chr. Pedersen<\/B>: Israel, Orienteringsb\u00f8gerne 1, Munksgaard. Kbh. 1970.Inger og Kjeld Frankild<\/B>: B\u00f8rn i Israel, L\u00e6rerforeningernes materialeudvalg 1970.Per Birkelb\u00e6k<\/B>: Israel og araberne, Historiske problemstillinger. Gyldendal 1978.Knud Andersen<\/B>: Historiebogen for 7.-10. klasse. Haase. Kbh. 1978.Knud Andersen<\/B>: Historiebogen for 3. real. Haase. Kbh. 1976.Knud Andersen<\/B> (red.): Det skete i vor tid. Haase. Kbh. 1976.Heino D\u00f8ygaard<\/B>: Fyrrerne og halvtredserne. Vort \u00e5rhundredes historie. Forum 1977.Peter Goldman<\/B>: Introduktion til konflikten i Mellem\u00f8sten, SDI forlag 1977.Svend Holm-Nielsen<\/B>: Pal\u00e6stinenserne – et folk uden land. Munksgaard 1981.Herbert Pundik<\/B>: Israel – og naboerne. Munksgaard 1982.Sven Skovmand<\/B>: Mellem\u00f8sten. Munksgaard 1983. Israel Pal\u00e6stina. De besatte omr\u00e5der. Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp 1983.Johan Bender<\/B>: Et land – to folk. Gyldendal 1988.Per K\u00fch1mann<\/B>: Israel eller Pal\u00e6stina. Det 20. \u00e5rh.s historie. Gyldendal 1988.Jens Nauntofte<\/B>: Mellem\u00f8sten i krise. Aktuel historie. Munksgaard 1985.Jens Nauntofte<\/B>: Israel og de besatte omr\u00e5der. Munksgaard 1989.Mette Thornval<\/B> og Morten Duelund Nielsen<\/B>: Bes\u00e6ttelse og intifada. Det 20. \u00e5rh.s historie. Gyldendal 1991 Gads historie for gymnasier, bd. 4, 1. og 2. del. Af John Danstrup<\/B>. Gad 1967 og 68.Gyldendals verdenshistorie, Rudi Thomsen<\/B> red. bd. 4 af Erik Reske-Nielsen<\/B>. 1964 og 72 Erik Lund<\/B>: Verdenshistorie, bd. Vi, Gyldendal 1979.Lars Hedegaard Jensen<\/B>: Den amerikanske fred, 1945-62, fundamental historie. Gad 1975. Lars Hedegaard Jensen<\/B>: Den permanente krise, 1962-79, fundamental historie. Gad 1979.Lars Hedegaard Jensen<\/B>: Krise og opbrud, 1945-84, fundamental historie. Gad 1984.Svend Holm-Nielsen<\/B>: Retten til Pal\u00e6stina, fundamental historie. Gad 1975 og 82.Niels Kayser Nielsen<\/B>, Henrik Skovgaard Nielsen, Flemming Schmidt og Niels Arne S\u00f8rensen: Verdenshistorie 3, Gjellerup og Gad 1990.Claus Friisberg<\/B>: En verden i forandring. Gyldendal 1990.Johan Bender<\/B>: Pal\u00e6stinaproblemet 1955-1974. Gyldendal 1974.Johan Bender<\/B>: Pal\u00e6stinaproblemer 1973-1983. Gyldendal 1984.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Gennemgang af den m\u00e5de der undervises i Israel\/Pal\u00e6stina problematikken i den danske folkeskole L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/426"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=426"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/426\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=426"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=426"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=426"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}