{"id":3797,"date":"2014-07-19T15:49:41","date_gmt":"2014-07-19T13:49:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=3797"},"modified":"2014-07-19T15:49:41","modified_gmt":"2014-07-19T13:49:41","slug":"konflikten-om-palaestina-i-folkeretlig-belysning","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=3797","title":{"rendered":"KONFLIKTEN OM PAL\u00c6STINA I FOLKERETLIG BELYSNING"},"content":{"rendered":"

Konfliktens parter<\/strong><\/p>\n

Mange er af den opfattelse, at konflikten er mellem j\u00f8der og pal\u00e6stinensere, men det er fejlagtigt. Konflikten er i mellem de militante zionister og det pal\u00e6stinensiske folk.<\/p>\n

Den militante zionisme tr\u00e6kker spor tilbage til begyndelsen af 1880’erne, jf. bl.a. et brev af 21. september 1882 fra den russiske j\u00f8de Vladimir (Ze’ev) Dubnow, der var ansat i et landsbrugskollektiv, Mikveh Israel, i Pal\u00e6stina, til hans bror, historikeren Simon Dubnow, i hvilket han bl.a. skrev:<\/p>\n

\u201cThe final goal is to gain control of Palestine and to restore to the Jews the political independence of which it has been deprived for two thousand years. Don\u2019t laugh this is no illusion.\u201d<\/p>\n

\u201cThe Jews will proclaim in a loud voice and if necessary with arms in their hands that they are the masters of their ancient homeland.\u201d
\nEr fred mulig?<\/p>\n

Den militante zionistiske leder, og Israels f\u00f8rste premierminister, David Ben-Gurion, skrev i et brev til sin s\u00f8n Amos i oktober 1937, at “Vi m\u00e5 udvise araberne og tage deres pladser…. og hvis det er n\u00f8dvendigt for os at bruge magt…. s\u00e5 har vi den magt til vores r\u00e5dighed.”<\/p>\n

Allerede fra etableringen af staten Israel valgte den israelske befolkning den militante vej ved valget af David Ben-Gurion som premiereminister, i stedet for Moshe Sharett, der var en mere moderat zionist. Ben-Gurion var kendt for sin militante, aggressive og kompromisl\u00f8se stil over for pal\u00e6stinenserne og stod som eksponent for, at Israel skulle udvikle sig til en overlegen milit\u00e6rmagt i regionen, s\u00e5 det aldrig ville blive n\u00f8dvendigt for Israel, at indg\u00e5 en fredsaftale med pal\u00e6stinenserne. Israel er, trods sin relativt beskedne st\u00f8rrelse p\u00e5 7,7 mio. indbyggere, en af verdens st\u00f8rste milit\u00e6rmagter, og derfor beh\u00f8ver Israel aldrig at indg\u00e5 fredsaftale med pal\u00e6stinenserne. Israel har efter den f\u00f8rste krig i 1948 aldrig v\u00e6ret milit\u00e6rt truet af noget land i regionen p\u00e5 nogen m\u00e5de. Og efterf\u00f8lgende ikke vist noget tegn p\u00e5 fred overhovedet – tv\u00e6rtimod!<\/p>\n

Retten til selvforsvar – n\u00f8dvendighed og proportionalitet<\/strong><\/p>\n

Selvforsvarsretten, jf. FN-Pagtens artikel 2, stk. 4 og artikel 51, er reguleret af rammer for n\u00f8dvendighed og intensitet. Selvom FN-pagten ikke n\u00e6vner, at magtanvendelse i selvforsvar skal v\u00e6re b\u00e5de n\u00f8dvendig og proportional, er der generelt enighed blandt stater om, at disse principper g\u00e6lder som en del af s\u00e6dvaneretten. Det er disse to principper, der bliver diskuteret i forbindelse med en stats magtanvendelse i selvforsvar, snarere end, om det var anticiperet selvforsvar eller ej. De s\u00e6dvaneretlige principper om n\u00f8dvendighed og proportionalitet er s\u00e5ledes ogs\u00e5 g\u00e6ldende i situationer, hvor stater anvender magt i selvforsvar med henvisning til FN-pagtens artikel 51.<\/p>\n

At magtanvendelse i selvforsvar er underlagt en regel om n\u00f8dvendighed (“necessity\u201d), betyder i praksis, at magtanvendelse ikke kan ske, f\u00f8r den angribende stat har erkendt, at fredelige midler til bil\u00e6ggelse af striden ikke er en mulighed. Der er dog et krav om, at muligheden for disse fredelige tiltag unders\u00f8ges i god tro (“in good faith\u201d) som et generelt princip i forbindelse med fortolkning af b\u00e5de traktater og s\u00e6dvaneretten og ikke blot affejes med det samme, s\u00e5dan som Israel s\u00e6dvanligvis g\u00f8r.<\/p>\n

Det h\u00e6vdes ofte i debatten, at Israel har en ret til selvforsvar, men retten til selvforsvar g\u00e6lder ved angreb fra en anden stat og her er situationen den, at det var Israel, der i strid med folkeretten under 6-dages krigen angreb bl.a. Vestbredden og Gaza og efterf\u00f8lgende besatte disse territorier, hvilket selvsagt ogs\u00e5 er i strid med folkeretten. Heraf f\u00f8lger, at det angrebne land har ret til at forsvare sig og besvare det folkeretsstridige angreb, dog er angreb mod civilbefolkningen i strid med folkeretten, herom er ingen tvivl. N\u00e5r Israel beg\u00e5r krigsforbrydelser er der ikke tale om selvforsvar, men om et fortsat illegitimt angreb i strid med folkeretten.
\nFor begge parter i konflikten g\u00e6lder “krigens folkeret”, herunder at angreb p\u00e5 civile selvsagt er i strid med folkeretten. Endvidere g\u00e6lder reglerne om \u201dproportionalitet\u201d, og her bem\u00e6rkes, at Israel stort set altid foretager uproportionale angreb, herunder mod civilbefolkningen, hvilket klart er i strid med folkeretten. Israels \u201dselvforsvar\u201d kan i den foreliggende konflikt alene rettes mod de organisationer, hvorfra angrebet stammer, n\u00e5r et v\u00e6bnet angreb kan henregnes til denne organisation og intet andet, og p\u00e5 ingen m\u00e5de mod v\u00e6rtsstatens myndigheder, institutioner, installationer, hospitaler, skoler, FN-bygninger etc. og selvsagt ikke mod civilbefolkningen.
\nIsrael er talrige gange blevet ford\u00f8mt af verdenssamfundet, bortset fra USA, for med sine krigsaggressioner, at overtr\u00e6de proportionalitetsprincippet.<\/p>\n

Er Gaza besat?<\/strong><\/p>\n

Ja, det f\u00f8lger klart af folkeretten, jf. artikel 42 i Fjerde Haagerkonvention fra 1907, at Gaza er ulovlig besat af Israel, hvilket ogs\u00e5 er bekr\u00e6ftet af FN. I folkeretten er man besat, n\u00e5r en bes\u00e6ttelsesmagt “faktisk ud\u00f8ver kontrol” over territoriet. Det er endvidere uomtvisteligt, at Israel er bes\u00e6ttelsesmagt i forhold til Gaza, med de deraf f\u00f8lgende forpligtelser til at beskytte civile, ogs\u00e5 selvom Israel i februar 2005 forlod Gaza, men de har opretholdt en blokade af bl.a. livsforn\u00f8denheder, som har for\u00e5rsaget en humanit\u00e6r katastrofe, hvilket selvsagt klart er i strid med folkeretten.
\nIsrael har som ulovlig bes\u00e6ttelsesmagt pligt til at beskytte civilbefolkningen og selvsagt ikke bombe den, da dette er en krigsforbrydelse.
\nDen Internationale Domstol – ICJ
\nJf. FN-Pagtens artikel 93 er alle FN-medlemsstater ipso facto parter til Statutten for Den Internationale Domstol og dermed bundet af denne, hermed ogs\u00e5 Israel. FN-medlemsstater er forpligtede til at f\u00f8lge domstolens afg\u00f8relser i de sager, de er part i. Hvis en stat ikke lever op til dette krav, kan modparten i sagen meddele dette til Sikkerhedsr\u00e5det, der kan anbefale n\u00f8dvendige tiltag, for at dommen bliver efterlevet.
\nUdover stater kan Sikkerhedsr\u00e5det og Generalforsamlingen henvise sager til domstolen for en \u201dadvisory opinion on any legal question\u201d. Andre FN-organer kan ogs\u00e5 bede om s\u00e5danne udtalelser om juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, der opst\u00e5r som f\u00f8lge af deres aktiviteter. En udtalelse fra den 9. juli 2004 p\u00e5 den humanit\u00e6re folkerets omr\u00e5de, er sagen om de juridiske konsekvenser af Israels opf\u00f8relse af en sikkerhedsmur i de besatte omr\u00e5der i og omkring Vestbredden og \u00d8stjerusalem, der blev henvist til domstolen af FN\u2019s Generalforsamling. Domstolen udtalte sig i den vejledende udtalelse om kriterierne for at ud\u00f8ve selvforsvar under FN-pagtens artikel 51, en bes\u00e6ttelsesmagts forpligtelser, og markerede bl.a. – for f\u00f8rste gang – klart, at internationale menneskerettigheder ogs\u00e5 g\u00e6lder i en v\u00e6bnet konflikt og under bes\u00e6ttelse med hensyn til handlinger udf\u00f8rt af en stat som led i ud\u00f8velsen af dens jurisdiktion ogs\u00e5 udenfor eget territorium, i dette tilf\u00e6lde Israels handlinger p\u00e5 det besatte omr\u00e5des territorium.<\/p>\n

Den Internationale Straffedomstol – ICC<\/strong>
\nDe fem permanente medlemmer af Sikkerhedsr\u00e5det kan med deres vetoret til hver en tid blokere for henvisninger af sager til ICC. I praksis betyder dette, at Israels krigsforbrydelser i Gaza ikke vil blive henvist til domstolen f\u00f8r staten Pal\u00e6stina bliver etableret.<\/p>\n

Et relevant omr\u00e5de er den humanit\u00e6re folkeret, jus in bello, hvor flere ofte krigsf\u00f8rende stater ikke har tiltr\u00e5dt den f\u00f8rste og den anden till\u00e6gsprotokol (TP I og TP II) af 1977 til Gen\u00e8vekonventionerne (USA og Israel har ikke tiltr\u00e5dt till\u00e6gsprotokollerne), men stadig er bundet af de regler i disse, der anses for s\u00e6dvaneret.<\/p>\n

FN\u2019s H\u00f8jkommissariat udtaler den 12. juli 2014:
\n“Vi har modtaget alarmerende rapporter om mange civile tab, herunder b\u00f8rn som f\u00f8lge af angreb mod boliger. Den slags rapporter rejser alvorlig tvivl, om de israelske angreb har v\u00e6ret i overensstemmelse med international humanit\u00e6r ret,\u00ab lyder det fra chefen for FN’s h\u00f8jkommissariat for menneskerettigheder, Navi Pillay.
\nFN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d udtaler den 13. juli 2014:
\n“Vi udtrykker alvorlig bekymring for beskyttelsen af de civile p\u00e5 begge sider af konflikten. Samtidig opfordrer Sikkerhedsr\u00e5det til v\u00e5benhvile.”
\n“Sikkerhedsr\u00e5dets medlemmer opfordrer til en deeskalering af situationen, en genopretning af ro og en genoptagelse af v\u00e5benhvilen fra november 2012”.<\/p>\n

Konklusion – kortfattet<\/strong>
\nP\u00e5 det foreliggende grundlag m\u00e5 det konkluderes, at Israel kr\u00e6nker alle v\u00e6sentlige folkeretlige regler og s\u00e6rligt n\u00e5r henses til proportionalitetsprincippet, og dermed beg\u00e5r krigsforbrydelser, men ikke folkedrab.
\nFor s\u00e5 vidt ang\u00e5r angreb p\u00e5 civilbefolkningen g\u00f8r b\u00e5de Israel og Hamas sig skyldig i forbrydelser.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Konfliktens parter Mange er af den opfattelse, at konflikten er mellem j\u00f8der og pal\u00e6stinensere, men det er fejlagtigt. Konflikten er i mellem de militante zionister og det pal\u00e6stinensiske folk. Den militante zionisme tr\u00e6kker spor tilbage til begyndelsen af 1880’erne, jf. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[304,201,404,827,303,401,828],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3797"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3797"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3797\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3799,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3797\/revisions\/3799"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3797"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3797"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3797"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}