Af Andrea Borello\u00a0<\/b><\/p>\n
I p\u00e5sken i \u00e5r rejste jeg for anden gang til Pal\u00e6stina og boede i Hebron by hos den sk\u00f8nne v\u00e6rtsfamilie, der sidste \u00e5r havde \u00e5bnet deres hjem for mig. Igen var deres g\u00e6stfrihed overv\u00e6ldende: Ikke alene lod de mig bo i deres bolig og gav mig mad at spise og en seng at sove i uden at ville have en krone for det; de lod ogs\u00e5 min s\u00f8ster bo der, og \u00e5bnede deres arme og hjerter for hende som de \u00e5ret forinden havde gjort det for mig.<\/p>\n
Under bes\u00f8get blev jeg endnu engang mindet om den konflikt, der udspiller sig p\u00e5 Vestbredden, og som er s\u00e6rdeles optrappet i netop Hebron. Hebron er en h\u00e5rd by at f\u00e6rdes i: Hvor byen f\u00f8r i tiden var domineret af et pulserende markedsliv med arabiske bazarer, iv\u00e6rks\u00e6ttere og kreative p\u00e5fund st\u00e5r massere af butikker i dag tomme og der vandrer militante styrker rundt p\u00e5 gader og\u00a0 byens tage.<\/p>\n
Det er sket som f\u00f8lge af den massive bes\u00e6ttelse og territoriale overtagelse, som israelske bes\u00e6ttere siden staten Israels oprettelse i 1948 har st\u00e5et bag. Det er ekspanderet mere og mere, og Hebron, som er p\u00e5 det pal\u00e6stinensiske omr\u00e5de, er blevet delt i to: En arabisk og en israelsk del. Araberne kan ikke bev\u00e6ge sig ind p\u00e5 den israelske del, men isralerne kan, hvis de vil, g\u00e5 ind p\u00e5 det arabiske omr\u00e5de. Opdelingen er g\u00e5et s\u00e5 vidt, at hovedgaden Shuada-street er lukket ned, og at alle arabere, der f\u00e6rdes p\u00e5 den, \u00f8jeblikkeligt bliver skudt. Det paradoksale er, at israelerne ingen ret har til dette omr\u00e5de – det tilkommer pal\u00e6stinenserne. Alligevel er det dem, der suver\u00e6nt styrer byen med h\u00e5rd h\u00e5nd og milit\u00e6re midler og langsomt, men sikkert, er i gang med at indtage byen bygning for bygning.<\/p>\n
I Hebron er der ca 400.000 indbyggere hvoraf kun omkring 500 er israelske bes\u00e6ttere. Til at beskytte disse israelere mod de ‘farlige’ arabere er der indsat intet mindre end 1500 soldater. Absurditeten bag disse tal er tydelig – det israelske milit\u00e6r er den arabiske civilbefolkning langt overlegen, og den velkendte undskyldning for al milit\u00e6r aktivitet hedder ‘for security reasons’. Tallene taler for sig selv, og erkl\u00e6ringen d\u00e6kker selvsagt over en helt anden udspekuleret dagsorden: Nemlig at de militante styrker systematisk undertrykker og chikanerer den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning med det endelige m\u00e5l at fordrive dem, overtage Hebron og g\u00f8re det til en del af den israelske stat. I sidste ende er er det toppolitiske m\u00e5l bag bes\u00e6tternes ageren at fordrive den arabiske befolkning fra hele vestbredden og g\u00f8re omr\u00e5det til Israel.<\/p>\n
I byens hjerte bor bes\u00e6ttere p\u00e5 de \u00f8verste etager, og araberne p\u00e5 de nederste. For at undg\u00e5 at f\u00e5 det skrald og skidt i hovedet, som overboen kaster ned, er et k\u00e6mpe net blevet sp\u00e6ndt ud over hele gaden. Jeg har set r\u00e5dne fisk, sten og s\u00e5gar knive ligge p\u00e5 nettet – kastet ned for at ramme underboerne bevidst.<\/p>\n
Som udl\u00e6nding opleves chikanen tydeligt: Flere gange dagligt skulle jeg passere check-points for at komme omkring i byens midte, og forskelsbehandlingen skreg til himlen. Hvis jeg gik med en pal\u00e6stinensisk ven eller veninde blev vedkomne kropsvisiteret, udspurgt og fik sine tasker gennemrodet. Men jeg fik altid lov til at passere uden problemer, og tit smilede de militante styrker til mig og b\u00f8d mig “velkommen til Israel”. Det provokerede mig gr\u00e6nsel\u00f8st og var med til at styrke min f\u00f8lelse af, at v\u00e6re vidne til et apartheid.<\/p>\n
Det var rigtig h\u00e5rdt at bo hos en familie og blive en del af deres hverdagsliv, og samtidig v\u00e6re vidne til daglige overgreb mod deres landsm\u00e6nd. Jeg f\u00f8lte s\u00e5 meget af sympati med dem, og dertil ogs\u00e5 vrede og uforst\u00e5enhed overfor undertrykkerne – men faktum er, at situationen er s\u00e5 fastl\u00e5st, at jeg ingenting kunne g\u00f8re.<\/p>\n
Hebron er blot et af de mange steder, hvor bos\u00e6ttelser og fordrivelser er en del af hverdagen. Hele Vestbredden er underlagt den milit\u00e6re kontrol, som ogs\u00e5 styrer, hvem der kommer ind og ud af de forskellige omr\u00e5der. Jerusalem, som er Israelsk og Pal\u00e6stinensisk delt, kr\u00e6ver en s\u00e6rlig indrejsetilladelse. Men denne tilladelse g\u00e6lder kun araberne, israelerne kan rejse frit, og tilladlsen udstedes af ingen ringere end: Israelere. Hele systemet er s\u00e5 korrupt og systematisk undertrykkende, at jeg end ikke ved hvor jeg skal starte og begynde med at beskrive det.<\/p>\n
Det var sundt for mig at se det hele igen, og endnu bedre, at se det igennem min s\u00f8sters \u00f8jne, som oplevede konflikten og overgrebene for f\u00f8rste gang. Det er helt utroligt s\u00e5 hurtigt voldshandlinger og chikane bliver hverdag, og jeg var allerde forberedt p\u00e5 det, men det var min s\u00f8ster ikke. Flere gange n\u00e5r vi oplevede security eller s\u00e5 nogen blive tilbageholdt spurgte hun om helt centrale ting: “Hvorfor er det n\u00f8dvendigt?”, “hvordan kan de leve med det?” eller “hvorfor g\u00f8r<\/i> vi ikke noget?”<\/p>\n
Og jeg m\u00e5tte blive hende svar skyldig: For hvordan kan et helt verdenssamfund se till, mens et folk systematisk chikaneres, undertrykkes og fordrives? Hvordan kan det have st\u00e5et p\u00e5 i mere end 60 \u00e5r uden at der er blevet grebet ind? Det kunne jeg ikke svare hende p\u00e5.<\/p>\n
Det er sv\u00e6rt at se, hvordan den arabiske civilbefolkning skal kunne bryde ud af deres undertrykkelse, n\u00e5r de er underlagt en overmagt der ikke \u00f8nsker at fremme deres menneskelige ret. Man kan kun h\u00e5be p\u00e5, at verdenssamfundet p\u00e5 et tidspunkt f\u00e5r \u00f8jnene op for de uhyrlige forbrydelser og kan gribe ind. For der er mennesker, der bliver klemt i konflikten: Familier, b\u00f8rn, en hel civilbefolkning. Og som min s\u00f8ster s\u00e5 klogt spurgte: “Hvordan kan vi leve med det?”<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Andrea Borello\u00a0 I p\u00e5sken i \u00e5r rejste jeg for anden gang til Pal\u00e6stina og boede i Hebron by hos den sk\u00f8nne v\u00e6rtsfamilie, der sidste \u00e5r havde \u00e5bnet deres hjem for mig. Igen var deres g\u00e6stfrihed overv\u00e6ldende: Ikke alene lod … L\u00e6s resten ![\"IMG_0447-002\"](\"http:\/\/www.danpal.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/07\/IMG_0447-0021.jpg\")
<\/a> ![\"1902818_712005522183579_5055979539890504751_n\"](\"http:\/\/www.danpal.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/07\/1902818_712005522183579_5055979539890504751_n.jpg\")
<\/a><\/p>\n