Kronik bragt i Information 21.02.2011<\/p>\n
Af Leila Stockmarr, forskningsassistent p\u00e5 Dansk Institut for Internationale\u00a0Studier<\/em><\/p>\n Udviklingen i Mellem\u00f8sten er en god anledning for EU til at se Israel-politikken efter i s\u00f8mmene.<\/strong><\/p>\n Mange har spekuleret i pal\u00e6stinensernes og ikke mindst israelsernes reaktion p\u00e5 den politiske udvikling i Egypten. Israels fjende nummer et, Hamas, er jo udsprunget af det Muslimske Broderskab, som efter revolutionen i Egypten st\u00e5r til at spille en afg\u00f8rende rolle i\u00a0landet.<\/p>\n Indtil videre tyder intet dog p\u00e5, at broderskabets leder, Muhammed Badi\u2019e, og hans br\u00f8dre vil afbryde de varme relationer til Tel\u00a0Aviv.<\/p>\n En ny leder af Egypten vil f\u00f8rst og fremmest have travlt med at finde sin plads i det komplekse egyptiske samfund. Samtidig er st\u00f8tten fra vestlige lande stadig afg\u00f8rende for landets \u00f8konomi. Det taler umiddelbart for, at Israel ikke beh\u00f8ver v\u00e6re bange for sin store nabo mod\u00a0sydvest.<\/p>\n Alligevel er israelerne utrygge. Derfor er premierminister Netanyahus i \u00f8jeblikket i gang med at sikre sig Vestens st\u00f8tte til Israels\u00a0sikkerhed.<\/p>\n Problemet er imidlertid, at hvis EU og det \u00f8vrige Vesten afgiver s\u00e5dan et l\u00f8fte, vil det v\u00e6re samme som at garantere, at Israels politik i de besatte omr\u00e5der kan forts\u00e6tte som hidtil. Israel spiller nemlig h\u00f8jt spil over for pal\u00e6stinenserne, fordi landet er ur\u00f8rligt, s\u00e5 l\u00e6nge Vesten garanterer landets sikkerhed. Vestens sikkerhedsgarantier er br\u00e6nde p\u00e5 konfliktens\u00a0b\u00e5l. To\u00a0tunger<\/strong><\/p>\n Ser man tilbage p\u00e5 EU\u2019s rolle i Israel-Pal\u00e6stina-konflikten, har de sidste 30 \u00e5r v\u00e6ret pr\u00e6get af et meget t\u00e6t samarbejde med Israel. EU har i h\u00f8j grad undladt at handle p\u00e5 landets manglende overholdelse af Kvartettens K\u00f8replan for Fred. Det sv\u00e6kker for alvor EU\u2019s udenrigspolitiske konsistens, trov\u00e6rdighed og\u00a0legitimitet. Til trods for at alle EU-lande kender bos\u00e6ttelserne ulovlige, afsl\u00f8rer nye facts on the ground hver m\u00e5ned, at det internationale forhandlingsspil n\u00e6sten udg\u00f8r en kulisse for Israels fremf\u00e6rd. Mens EU officielt fastholder ideen om, at en overgangsregering skal bane vejen for en levedygtig pal\u00e6stinensisk stat – den tanke er en integreret del af EU-udenrigsminister Ashtons repertoire, vender EU det blinde \u00f8je til\u00a0bos\u00e6ttelserne.<\/p>\n Heller ikke EU\u2019s ber\u00f8mte naboskabspolitik synes at bidrage til en l\u00f8sning p\u00e5 konflikten. Til trods for at EU\u2019s officielle m\u00e5ls\u00e6tning er, at naboskabsinitiativerne skal skabe fremgang, demokrati og v\u00e6kst, er det i tilf\u00e6ldet Israel g\u00e5et i den stik modsatte\u00a0retning.<\/p>\n For selv om EU i princippet kr\u00e6ver demokratiske fremskridt, god regeringsf\u00f8relse og overholdelse af menneskerettighederne til geng\u00e6ld for eftertragtede associeringsaftaler med lukrative handelsfordele, holder man ikke israelerne fast p\u00e5 principperne. N\u00e5r israelerne forbryder sig mod dem kommer man h\u00f8jst med en spag verbal\u00a0kritik.<\/p>\n Pt. diskuteres det stadig, om Israels fremf\u00e6rd under krigen i Gaza skal have langsigtede konsekvenser. En opgradering af samarbejdet er udskudt, men i praksis m\u00f8der israelerne business as\u00a0usual. Forskelsbehandling<\/strong><\/p>\n EU\u2019s h\u00f8je repr\u00e6sentant for den f\u00e6lles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, udtalte i oktober 2009 til det israelske dagblad Haaretz, at Israel er medlem af EU uden at v\u00e6re medlem af dets\u00a0institutioner. Allerede i 1994 besluttede EU at give Israel s\u00e6rstatus som f\u00f8lge af landets veludviklede \u00f8konomi og politiske system. Det har bl.a. givet Israel afgiftsfri adgang til de europ\u00e6iske markeder, EU\u2019s forsknings- og innovationsmidler, universitets- og kultursamarbejde. Ogs\u00e5 inden for sikkerhedsindustrien samarbejders der om antiterrorinitiativer og efterretningsarbejde. Sidstn\u00e6vnte gennem et samarbejde mellem Europol og israelsk politi (hvis hovedkvarter stik imod alle aftaler ligger i \u00d8stjerusalem). Der er med andre ord meget, der binder EU og Israel\u00a0sammen.<\/p>\n EU\u2019s forhold til pal\u00e6stinenserne er et helt andet. De skal g\u00f8re sig fortjent til st\u00f8tte gennem politiske reformer, som sp\u00e6nder bredt fra milj\u00f8hensyn over kvinderettigheder til antikorruption og naturligvis frasigelse af voldelige\u00a0metoder.<\/p>\n Selvstyret er dybt afh\u00e6ngigt af EU og andre vestlige donorers \u00f8konomiske st\u00f8tte til asfaltering af veje og kontorm\u00f8bler. Selv n\u00e5r det drejer sig om selvstyrets optr\u00e6den i internationale forhandlinger, kan pal\u00e6stinenserne kun stille med kvalificerede repr\u00e6sentanter, hvis de f\u00e5r hj\u00e6lp\u00a0udefra.<\/p>\n Desv\u00e6rre har EU\u2019s fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6re hj\u00e6lpsom i flere tilf\u00e6lde v\u00e6ret direkte undergravende for den pal\u00e6stinensiske befolknings interesser. Et eksempel er EU-programmet EUPOL COPPS, som har haft til m\u00e5l at tr\u00e6ne selvstyrets politistyrker p\u00e5 Vestbredden. Resultatet er, at styrkerne i den grad har v\u00e6ret med til at skabe intern splittelse. P\u00e5 nogle punkter har det ligefrem presset den politiske frihed p\u00e5 Vestbredden, hvor aktive modstandere af selvstyret f\u00e5r en h\u00e5rd\u00a0behandling. \u00c5benlyst<\/strong><\/p>\n Den ulige behandling af de to folkeslag er efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 \u00e5benlys, at selv de ellers s\u00e5 tavse diplomater har taget bladet fra\u00a0munden. Det foruroligende er, at man tilsyneladende skal v\u00e6re pensioneret for at kunne kritisere helt \u00e5benlyse problemer i EU\u2019s politik over for Israel. Diplomaternes opr\u00e5b fik ikke den store betydning. EU s\u00e6tter sig stadig ikke igennem over for\u00a0Israel.<\/p>\n Det har langt mere at g\u00f8re med manglende handlevilje end manglende handleevne. For EU kan nemlig sagtens handle, n\u00e5r det g\u00e6lder. Det s\u00e5 vi ved valget i Pal\u00e6stina i 2006, hvor Unionen tilf\u00f8jede Hamas til sin terrorliste, og dermed fik stoppet bistanden til styret. Pal\u00e6stinenserne blev endnu engang h\u00e6ngt ud som en ikke-partner for fred. I dag er heller ikke Abbas en brugbar \u2018partner for fred\u2019. Han har nemlig mistet folkets opbakning – hvorfor\u00a0mon?<\/p>\n EU taber\u00a0anseelse<\/strong><\/p>\n Desv\u00e6rre opfatter stadig flere EU\u2019s politik som v\u00e6rende identisk med Obamas.EU\u2019s tvetydighed og kl\u00f8ften mellem retorik og handling i forholdet til Israel er en kilde til frustration i hele regionen. Amerikanerne har man ikke tillid til, men man har i lang tid h\u00e5bet, at EU ville v\u00e6re i stand til at s\u00e6tte en anden dagsorden i forhold til\u00a0konflikten. Som en EU-diplomat p\u00e5 Vestbredden kynisk udtrykker det:\u00bbMed bistand g\u00f8r EU p\u00e5 Vestbredden det, som USA g\u00f8r med v\u00e5ben i\u00a0Irak.\u00ab<\/p>\n Hvorfor opretholder EU denne politik? Svaret er kort og kontant, fordi det er det, Israel og USA vil. EU s\u00f8ger blot at gavne sine egne umiddelbare\u00a0interesser. Udviklingen i Mellem\u00f8sten er en god anledning for EU til at se Israel-politikken efter i s\u00f8mmene. L\u00e6s resten
\nVender man problemstillingen p\u00e5 hovedet, er revolutionerne i Mellem\u00f8sten en oplagt mulighed for at stille krav til Israel og skubbe fredsprocessen fremad. Hvis man ikke uddeler sikkerhedsgarantier med rund h\u00e5nd, vil den nye situation i Mellem\u00f8sten nemlig betyde, at Israel alt andet lige vil v\u00e6re mere klar til at lytte til krav om at f\u00f8lge fredens vej. Men det kr\u00e6ver naturligvis, at EU er villig til at frems\u00e6tte\u00a0dem.<\/p>\n
\nTager man EU\u2019s internationale lovkompleks i betragtning, m\u00e5 man undre sig over, at Unionen ikke g\u00f8r mere for at presse Israel til at moderere sin politik over for pal\u00e6stinenserne. Is\u00e6r n\u00e5r det drejer sig om israelernes bos\u00e6ttelser er situationen i dag n\u00e6sten ved at udvikle sig til en\u00a0farce.<\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n
\nDer er ingen tvivl om, at det er et meget retvisende billede. Israels aftaler og samarbejde med EU er v\u00e6sensforskellige fra andre\u00a0partnerlande.<\/p>\n
\nDer rapporteres l\u00f8bende om tortur i pal\u00e6stinensiske f\u00e6ngsler. I 2010 blev flere pal\u00e6stinensere dr\u00e6bt af pal\u00e6stinensiske myndigheder end af\u00a0Israel.
\n<\/strong><\/p>\n
\nI december 2010 skrev 26 afg\u00e5ede europ\u00e6iske diplomater og toppolitikere et \u00e5bent et brev til EU-pr\u00e6sident Van Rompuy og udenrigsminister Ashton. Her anbefalede de at l\u00e6gge pres p\u00e5 Israel – ikke i nogen revolutionerende form, ganske vist – men blot i henhold til EU\u2019s lovm\u00e6ssige og etiske rammev\u00e6rk. De opfordrede bl.a. til at sikre, at EU-beslutninger overholdes og implementeres \u2013 herunder K\u00f8replan for Fred, som kr\u00e6ver israelsk tilbagetr\u00e6kning til 1967-gr\u00e6nserne. Som et minimum skulle al bos\u00e6ttelsesvirksomhed\u00a0fastfryses.<\/p>\n
\nMen skal EU tages seri\u00f8st som udenrigspolitisk akt\u00f8r, skal Unionen undg\u00e5, at dens dobbeltmoral udstilles, som det skete under revolutionerne i Egypten og Tunesien. Derfor er det afg\u00f8rende, at man som et minimum g\u00f8r ord til handling og g\u00f8r kravene til Israel til en betingelse for fortsat samarbejde. Den nuv\u00e6rende usikkerhed i Mellem\u00f8sten skaber mulighed for at en s\u00e5dan \u00e6ndring kan f\u00e5 afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 Israel-Pal\u00e6stina\u00a0konflikten.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"