<\/p>\n En meget organiseret opstilling f\u00f8r turen gennem 10 km.s israelsk sikkerhedszone gennem \u00f8rkenen fra Hussein broen til Jericho<\/p><\/div>\n Den internationale fredsorganisation FollowtheWomen har siden 2005 hvert \u00e5r sendt en stor gruppe kvinder fra hele verden p\u00e5 cykel gennem Libanon, Syrien, Jordan og Vestbredden, hvor de is\u00e6r har iagttaget levevilk\u00e5rene for de pal\u00e6stinensiske grupper af befolkningerne. Form\u00e5let er p\u00e5 en ny og anderledes m\u00e5de at skabe oplysning om forholdene og dermed fremme dialogen i og om denne konfliktramte region.\u00a0<\/p>\n <\/em><\/p>\n For\u00e5ret 2011 tager FollowtheWomen af sted igen for 7. gang.\u00a0 N\u00e5r de n\u00e5r frem til Ramallah, vil de overr\u00e6kke den \u00e5rlige Followthewomen pris til ngo\u2019en\u00a0 R.W.D.S. \u2013 bondekvindernes udviklings forening- p\u00e5 grund af dens arbejde med at organisere og styrke kvinderne i de pal\u00e6stinensiske landsbyer.<\/em><\/p>\n DPV har i en \u00e5rr\u00e6kke samarbejdet med R.W.D.S. og P.A.R.C. om forskellige udviklingsprojekter.<\/em><\/p>\n I for\u00e5ret 2008, da jeg lige var g\u00e5et p\u00e5 pension, deltog jeg i den \u00e5rlige cykeltur.\u00a0 Undervejs blev vi fra alle sider opfordret til at fort\u00e6lle om det, vi oplevede, n\u00e5r vi vendte tilbage til vores egne lande.\u00a0 Mit bidrag blev kronikken \u2019F\u00f8lg Kvinderne\u2019 som blev bragt i Weekendavisen 13-19.6.08.<\/em><\/p>\n \u00bbWhat\u2019s your name?\u00ab R\u00e5bene kommer hele tiden fra grupperne af kvinder, b\u00f8rn og m\u00e6nd i landsbyerne langs de veje i Libanon, Syrien, Jordan og p\u00e5 Vestbredden, hvor vi kommer susende. Som f\u00f8rstegangsk\u00f8rende p\u00e5 mountainbike med 30 gear, i den h\u00f8je alder af 66 \u00e5r, kommer jeg altid med bagtruppen \u2013 med de hennafarvede fletninger svirpende under cykelhjelmen. Flyvende farmor.<\/p>\n \u00bbMarianne\u00ab, r\u00e5ber jeg, \u00bbhello\u00ab. Og der svares med h\u00f8je \u00bbhello\u00ab og \u00bbwelcome\u00ab og \u00bbthank you\u00ab. Nogle gange klapper de ogs\u00e5, mens endnu flere blomster r\u00e6kkes frem i forbifarten til at smykke cykelkurven p\u00e5 styret.<\/p>\n Jeg m\u00e5 have hilst personligt p\u00e5 alle, vi m\u00f8dte p\u00e5 vores cykeltur gennem en af de mest komplicerede regioner i Mellem\u00f8sten. S\u00e5dan f\u00f8les det, og sammen med alle modtagelserne \u2013 ved opstarterne, ved pit stops, ved tur afslutningerne, p\u00e5 r\u00e5dhuse, i flygtningelejre, i kulturhuse, i kvindeforeninger, i ungdomsforeninger, p\u00e5 universiteter \u2013 er det et bombardement af f\u00f8lelser, der gang p\u00e5 gang giver en klump i halsen. Vi er \u00bbFollowthewomen\u00ab (FTW), en fredsorganisation, der nu for fjerde gang her i maj 2008 sender over 200 kvinder fra omkring 30 lande p\u00e5 mountainbikes gennem Libanon, Syrien og Jordan p\u00e5 vej mod Pal\u00e6stina. Vi skal med Detta, vores engelske leders ord \u00bbse p\u00e5 pal\u00e6stinensernes forhold for at danne os vores egen mening\u00ab.<\/p>\n Hjemmefra ved vi godt, at der ikke er israelske kvinder med p\u00e5 turen. Den danske gruppe har ogs\u00e5 selv forg\u00e6ves s\u00f8gt kontakt med israelske kvindegrupper for at dem til at tilmelde sig, og Detta refererer p\u00e5 et krisem\u00f8de, at hun trods ih\u00e6rdigt arbejde gennem \u00e5rene ikke har form\u00e5et at f\u00e5 arabiske og israelske kvinder til at deltage samtidig.<\/p>\n Problemerne begynder allerede i flyveren mod Damaskus, hvor bekymrede arabiske medpassagerer g\u00f8r os opm\u00e6rksom p\u00e5, at vores T-shirts vil virke provokerende og st\u00f8dende i de fire arabiske lande, vi skal cykle igennem. Med dansk naivitet har vi udt\u00e6nkt et logo med ordet \u00bbdialog\u00ab p\u00e5 engelsk, arabisk og hebraisk hen over brystet. For dialog er vel endem\u00e5let?<\/p>\n Men det er ikke kun ordet dialog, der er mange opfattelser af, det er f\u00f8rst og fremmest selve de hebraiske bogstaver, der er stopklodsen og udl\u00f8sere af voldsomme f\u00f8lelser. Og diskussionerne begynder og forts\u00e6tter under hele turen, mens der langsomt v\u00e6lges side.<\/p>\n Pal\u00e6stinensernes forhold er meget forskellige i de lande, vi cykler igennem, og lokale FTW-grupper har i samarbejde med kvindeorganisationer lagt et t\u00e6t og imponerende program, hvor vi f\u00e5r mulighed for at opleve mange sider af de forskellige lande, lige fra bes\u00f8g hos pr\u00e6sidentfruen i Syrien til overnatning i et f\u00e6ngsel udenfor Nablus og hos lokale pal\u00e6stinensiske familier n\u00e6r Jenin.<\/p>\n I Libanon l\u00e6gger vi h\u00e5rdt ud med allerede p\u00e5 turens f\u00f8rste dag at bes\u00f8ge flygtningelejrene Sabra og Shatila i udkanten af Beirut. Bes\u00f8get er en bel\u00e6ring om, at det er her i Libanon, de pal\u00e6stinensiske flygtninges situation er v\u00e6rst.<\/p>\n De er en slags ikke-personer. Sammenlignet med alle senere modtagelser var denne i Sabra og Shatila den mest ydmyge, men ogs\u00e5 den mest overv\u00e6ldende. Her var alle de scenografiske og koreografiske elementer, som vi efterh\u00e5nden l\u00e6rte at kende ved lignende modtagelser, men niveauet var afpasset efter de trange omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n I en voldsom tr\u00e6ngsel af mennesker blev vi \u2013 anf\u00f8rt af b\u00f8rn, der spillede p\u00e5 traditionelle instrumenter \u2013 f\u00f8rt ind i lejrens mindelund for massakren, hvor Detta nedlagde en stor krans af hvide liljer p\u00e5 et meget beskedent podie d\u00e6kket af et hullet r\u00f8dt t\u00e6ppe og pyntet med halvvisne potteplanter. Men hovedtaleren, en \u00e6ldre spinkel mand i et stramt sort jakkes\u00e6t, blev vores f\u00f8rste oplevelse af lidenskabelig, arabisk retorik, der \u2013 selv om man ikke fatter et ord f\u00f8r den ledsagende overs\u00e6ttelse \u2013 rammer lige ind i hjertet.<\/p>\n Musik begyndte at spille fra et vakkelvornt lille musikanl\u00e6g, og vi s\u00e5 en sej lille b\u00f8rnegruppe danse ikl\u00e6dt guerillasoldaternes uniform. Vores f\u00f8rste m\u00f8de med alle de dansende b\u00f8rn og unge i traditionelle dragter, der ventede os forude p\u00e5 turen.<\/p>\n I Syrien bes\u00f8ger vi ogs\u00e5 flygtningelejre, men her har pal\u00e6stinenserne alle borgerrettigheder og er meget bedre integreret i landet. En af cykelruterne g\u00e5r oppe i de besatte Golanh\u00f8jder i det omr\u00e5de, som Kissinger i 1973 pressede Israel til at give tilbage til de lokale drusere.<\/p>\n Uforberedte og chokerede cykler vi gennem gaderne i den gamle hovedstad Qunaitra, en af de 250 minerede ruinbyer, som Israel efterlod sig ved tilbagetr\u00e6kningen. Syrerne har valgt at lade ruinen Qunaitra st\u00e5 som et krigsmonument, og foran rutens slutm\u00e5l (byens udbombede hospital) ser vi sm\u00e5 piger danse i fine hvide kjoler og h\u00f8rer alvorlige historiske taler og Dettas svar.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 her, vi bes\u00f8ger Shouting Hill, hvor beboere i en landsby kun kan kommunikere med hinanden tv\u00e6rs over den nye israelske gr\u00e6nse der er trukket i bunden af dalen ved at r\u00e5be til hinanden fra bakketoppene.<\/p>\n I Jordan udg\u00f8r de pal\u00e6stinensiske flygtninge over halvdelen af befolkningen, og de er godt integrerede. Men ogs\u00e5 her har mange gemt n\u00f8glen og sk\u00f8det til gamle familieejendomme. Et voldsomt indtryk g\u00f8r her den kulturelle aften, som Jordans FTW-gruppe har arrangeret under titlen: \u00bbDet er tid til fred\u00ab, afrundet endnu engang af Dettas l\u00f8fte om at bringe budskabet videre til de lande, vi kommer fra.<\/p>\n Og endelig st\u00e5r vi ved gr\u00e6nsen ind til det Pal\u00e6stina, vi har h\u00f8rt s\u00e5 meget om. Alle l\u00e6ngslers m\u00e5l. Men det betyder ogs\u00e5, at vi m\u00e5 sige farvel til alle turens arabiske cykelpiger. For vi skal gennem en israelsk gr\u00e6nsestation ved Kong Hussein-broen over Jordan-floden og en tur gennem ti kilometers \u00f8de israelsk sikkerhedsb\u00e6lte, og her kommer ingen arabiske borgere med ind. S\u00e5 vi tager en f\u00f8lelsesladet afsked og lover at bruge \u00f8jnene godt.<\/p>\n Og ja: Pal\u00e6stina er et uendelig smukt land, der rummer alle landskabsformer fra \u00f8rkener og bjerge ved det D\u00f8de Hav til smilende, blomstrende agre omkring Jenin. Der er tomme golde landskaber og landskaber fulde af mennesker b\u00f8jet over agurkeh\u00f8sten, der er p\u00e5 sit h\u00f8jeste. Overalt bliver vi l\u00f8bet op af pal\u00e6stinensiske landarbejdere, der stikker h\u00e5ndfulde af agurker ned i cykelkurvene. Og ogs\u00e5 byer bes\u00f8ger vi: Jericho, Ramallah, Nablus og Jenin.<\/p>\n Men stemningen er anderledes. Vi er i et besat land, et land, hvor befolkningen lever under konstant milit\u00e6rt pres og kontrol. Den sidste nat i landsbyen Rumana uden for det vilde Jenin dannede jeg endelig min mening om ordet \u00bbdialog\u00ab, som stod p\u00e5 den T-shirt, jeg siden ankomsten havde gemt i min rygs\u00e6k. For hvordan kan der v\u00e6re en dialog, n\u00e5r der ikke er to ligestillede parter?<\/p>\n Vores v\u00e6rtsfamilie syntes at sammenfatte alle de f\u00f8lger af den milit\u00e6re og politiske undertrykkelse, som vi havde set og h\u00f8rt om. B\u00e5de ved bes\u00e6ttelsen i 1967, og da muren (i Rumana best\u00e5ende af tre niveauer pigtr\u00e5d) blev bygget her i 2003, havde israelerne konfiskeret store dele af familiens frugtbare jord uden kompensation og adskilt dem fra hinanden og fra dele af deres marker.<\/p>\n Familiens gamle sl\u00e6gtsg\u00e5rd var blevet inddraget til milit\u00e6r forl\u00e6gning, en ung mand i familien dr\u00e6bt, familiens oliventr\u00e6er k\u00f8rt ned af en kampvogn, der kom for at arrestere, gennemt\u00e6ve og tilbageholde en anden af s\u00f8nnerne, hvis dreng p\u00e5 ni \u00e5r havde kastet sten p\u00e5 tanken. Landsbyen manglede vand og andre livsvigtige faciliteter, men livet fortsatte og familien holdt sammen. Familien virkede glad, harmonisk og nysgerrig, viste med stolthed frem i hus og have og spurgte ind til vores motiver for at deltage i rejsen til deres land. Og igen og igen h\u00f8rte vi den samme b\u00f8n:<\/p>\n \u00bbRejs hjem og fort\u00e6l om os. Sig, at vi er ganske almindelige mennesker som jer selv, der dr\u00f8mmer om frihed for os selv og vores b\u00f8rn, og ikke kun de terrorister, som medierne skriver om.\u00ab<\/p>\n Og hvad andet kunne vi svare: \u00bbVi lover jer, at vi vil fort\u00e6lle det hele til vores land, n\u00e5r vi kommer hjem igen.\u00ab Det er hermed gjort.<\/p>\n Marianne Risbjerg Thomsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Marianne Risbjerg Thomsen Kronik bragt i Weekendavisen nr. 24, 13. – 19. juni 2008 Den internationale fredsorganisation FollowtheWomen har siden 2005 hvert \u00e5r sendt en stor gruppe kvinder fra hele verden p\u00e5 cykel gennem Libanon, Syrien, Jordan og Vestbredden, … L\u00e6s resten ![\"\"](\"http:\/\/www.danpal.dk\/wp-content\/uploads\/2010\/12\/Kvinde_cykel_ME.jpg\" "\\"Followthewomen\\"")
<\/a>
\nVi er p\u00e5 fredsmission i Mellem\u00f8sten, og den entusiastiske velkomst overalt l\u00e6gger en tung byrde af forventning p\u00e5 os: Vil det m\u00e5ske lykkes os at p\u00e5virke kursen i den ul\u00f8selige Israel\/Pal\u00e6stina konflikt, s\u00e5 freden endelig kan komme?<\/p>\n