{"id":2895,"date":"2009-05-20T23:55:32","date_gmt":"2009-05-20T23:55:32","guid":{"rendered":""},"modified":"2009-05-20T23:55:32","modified_gmt":"2009-05-20T23:55:32","slug":"obama-og-mellemosten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2895","title":{"rendered":"Obama og Mellem\u00f8sten"},"content":{"rendered":"
Agha og Robert Malley\/Marianne Risbjerg Thomsen, The New York Review of Books<\/div>\n

<\/P><\/p>\n

Obama og Mellem\u00f8sten<\/h3>\n

Hussein Agha og Robert Malley i The New York Review of Books. 11. juni 2009 <\/P>

(H.A. SeniorAssociate Member of St.Antony\u00b4s College, Oxford, R.M. Director of the Middle East Program at the International Crisis Group.Former assistant for Arab-Israeli affairs to President Clinton form 1998 to 2001)  <\/P>

Uddrag redigeret og oversat af Marianne Risbjerg Thomsen <\/P>

<\/P>

Ud med to-statsl\u00f8sningen som et internationalt miskmask produkt og ind med en ny to-statsl\u00f8sning, der tager udgangspunkt i Israels og Pal\u00e6stinas  grundl\u00e6ggende aspirationer.<\/B><\/P>

De to Mellem\u00f8steksperter problematiserer den pal\u00e6stinensiske statsdannelse og opfordrer Obama til at gribe problemet an p\u00e5 en ny helt ny m\u00e5de. <\/P>

\u201dResultatet vil v\u00e6re de samme to stater, der lever side om side, men rejsen derhen vil v\u00e6re mere autentisk og dets m\u00e5l mere acceptabelt.\u201d <\/P>

Id\u00e9en om en pal\u00e6stinensisk stat<\/B><\/P>

Id\u00e9en om at oprette en pal\u00e6stinensisk stat ved siden af Israel har en lang og kompliceret historie fra den f\u00f8rste britiske plan i 1930erne og frem til FN\u00b4s delingsplan i 1947, men id\u00e9en har udelukkende v\u00e6ret formuleret af  \u201dudl\u00e6ndinge\u201d. Bortset fra en kort periode fornylig har den aldrig v\u00e6ret et pal\u00e6stinensisk krav.  En deling ville jo betyde mindre end hele det britiske mandat Pal\u00e6stina samt en udelukkelse af flygtninge, som blev fordrevet eller flygtede i 1948. Den pal\u00e6stinensiske nationale  bev\u00e6gelse har derfor i st\u00f8rstedelen af sin historie ikke \u00f8nsket en s\u00e5dan stat.  <\/P>

Heller ikke israelerne har v\u00e6ret s\u00e6rlig henrykte.  Det tog endnu l\u00e6ngere tid for dem at forestille sig en pal\u00e6stinensisk stat, som de b\u00e5de ans\u00e5 for kunstig og farlig, fordi de fleste arabere og pal\u00e6stinensere n\u00e6gtede Israel en tilsvarende ret til et j\u00f8disk hjemland. <\/P>

I slutningen af 80\u00b4erne (efter USA\u00b4s anerkendelse af PLO i 1988.MRT)  begyndte pal\u00e6stinenserne modstr\u00e6bende at acceptere en to-statsl\u00f8sning.  Den nye  status som stat blev forlenet med alle de elementer, der tilh\u00f8rer en national sag, men den kom aldrig helt til at svare til de nationale aspirationer. <\/P>

Det var ikke frav\u00e6ret af en stat, der var grunden til deres ulykke, og dannelsen af en s\u00e5dan ville heller ikke v\u00e6re den endelige l\u00f8sning for dem. <\/P>

Yasser Arafats statsopfattelse <\/B><\/P>

Det var f\u00f8rst og fremmest Yasser Arafats fortjeneste, at nationalbev\u00e6gelsen \u00e6ndrede sin holdning.  Hans indsats var ikke uden flertydighed. Til israelernes bekymring pr\u00e6senterede han en pal\u00e6stinensisk stat b\u00e5de som en l\u00f8sning og som en station p\u00e5 vejen til en l\u00f8sning. Han lavede et kompromis \u2013 accepten af en israelsk stat indenfor 67 gr\u00e6nserne blev fremstillet som en sejr, og han form\u00e5ede at pakke opdelingen af Pal\u00e6stina ind i f\u00f8lelser af historisk retf\u00e6rdigg\u00f8relse, stolthed og \u00e6re. Hans baggrund som militant kriger fik  Israel og vesten til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved hans trov\u00e6rdighed, mens det netop var hans militante fortid, der overbeviste pal\u00e6stinenserne.. <\/P>

Gennem en r\u00e6kke formelle og uformelle israelsk-pal\u00e6stinensiske forhandlinger er ideen om en stats  status kommet n\u00e6rmere en form som pal\u00e6stinenserne kan leve med, alt afh\u00e6ngig af hvem der foresl\u00e5r det, af hvilken grund, p\u00e5 hvilken m\u00e5de og i hvilken hjemlig og regional kontekst.  <\/P>

2000: Universel accept af to-statsl\u00f8sningen <\/B><\/P>

Det nye \u00e5rtusind begyndte med en n\u00e6sten universel anerkendelse af ideen om en pal\u00e6stinensisk stat, pr\u00e6cis samtidig med at den mistede tilslutning blandt pal\u00e6stinensere. Pr\u00e6siden Bush, den f\u00f8rste amerikanske pr\u00e6sident som st\u00f8ttede den gl\u00f8dende, karakteriserede den som l\u00f8sningen p\u00e5 den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt og ilede derefter med at  sk\u00e6re udfordringen ned til den meget materielle opgave at opbygge statslige institutioner. Og dermed var den revolution\u00e6re aura fjernet,  som Arafat havde bibragt; kampen handlede ikke l\u00e6ngere om frihed og oph\u00e6velse af bes\u00e6ttelsen, men om at opbygge ansvarlige regeringsstrukturer, en tanke som kun tiltalte en lille fraktion af medlemmer af det pal\u00e6stinensiske PA\u00b4s (Palestinian Authority) elite. For flertallet kunne dette projekt ikke have v\u00e6ret fjernere fra deres oprindelige politiske sag. <\/P>

M\u00e5ske vil det vise sig at denne transformation af ideen om en pal\u00e6stinensisk stat fra en revolution\u00e6r, inspirerende tanke til en mere konservativ, har v\u00e6ret den mest skadelige arv, som pr\u00e6sident Bush efterlod sig i regionen. <\/P>

I dag er det f\u00f8rst og fremmest udenfor Pal\u00e6stina at ideen om at etablere en pal\u00e6stinensisk stat er i live.  Det er blevet en meget h\u00f8jt prioriteret sag for europ\u00e6erne , som ser en s\u00e5dan stat som garanten for en stabilisering af regionen og en udryddelse af ekstremisme;  for amerikanerne er den helt central i anstrengelserne for at indd\u00e6mme Iran og radikale islamister og samtidig smede en koalition mellem de s\u00e5kaldte moderate arabiske stater og Israel. Ogs\u00e5 et stort antal israelere mener, at den vil v\u00e6re det eneste effektive svar p\u00e5 den  trussel mod Israels eksistens, som udg\u00f8res af den arabiske demografi. <\/P>

Det er alt sammen meget gode grunde, men uden s\u00e6rlig relevans for pal\u00e6stinenserne, og de fremmedg\u00f8r dem fra den vision om statsstatus, som h\u00e6vdes at v\u00e6re m\u00e5let for deres kamp. <\/P>

Universel tilslutning har en bagside. Jo mere to-stats l\u00f8sningen ser ud til at v\u00e6re amerikansk, europ\u00e6isk eller s\u00e5gar israelsk, des mindre appellerer den til pal\u00e6stinenserne:  det er sv\u00e6rt at oppiske en begejstring blandt pal\u00e6stinenserne for et projekt, der udtrykkeligt er rettet mod at beskytte deres historiske fjende – (Israel), at besejre en af deres politiske organisationer \u2013( Hamas) , eller redde pro-vestlige arabiske regimer, som de har meget lidt sympati for. Mange pal\u00e6stinensere f\u00f8ler,  at  ideen om en stat er blevet hijacked af deres historiske fjender, som afviste den, da den kort fremstod som en pal\u00e6stinensisk id\u00e9, men derefter billigede den, da de havde gjort den til deres eget l\u00f8sningsforslag. Det er processen med at legitimere den pal\u00e6stinensiske stat i verdens \u00f8jne, der har hjulpet med at miskreditere den hos dem, der skulle nyde godt af den. <\/P>

Pal\u00e6stinensiske ledere i PA <\/B><\/P>

<\/B>To-statsl\u00f8sningen er blevet yderligere plettet af det, der er sket med dens pal\u00e6stinensiske fortalere .  I dag  er der mange pal\u00e6stinensere,  der ikke l\u00e6ngere ser deres ledere som iv\u00e6rks\u00e6ttere af et nationalt projekt,  men snarere som instrumenter for udenlandske planer, der sigter mod at st\u00f8tte \u00e9n  pal\u00e6stinensisk fraktion mod en anden. <\/P>

N\u00e5r PA s\u00f8ger efter vejledning, synes den at se udad:  mod USA som skal udforme en sikkerhedsplan eller bed\u00f8mme, hvorvidt en formodet enhedsregering kan anerkendes; eller mod Israel for at f\u00e5 hj\u00e6lp til at klare den  islamiske udfordring; eller mod Egypten og resten af verden for at h\u00e5ndtere Gaza. <\/P>

Det er ikke s\u00e5 meget PA\u00b4s politik, der er et problem, – men m\u00e5den den synes at blive f\u00f8rt ud i livet: ikke p\u00e5 baggrund af en pal\u00e6stinensisk id\u00e9 om national egennytte, men snarere en udenlandsk opfattelse af, hvad den burde v\u00e6re.  Uden indblanding ude fra kan det v\u00e6re at pal\u00e6stinensiske ledere ville v\u00e6lge en konfrontation med Hamas, – eller enhed  – eller noget helt andet. M\u00e5ske ville beslutningerne ikke fungere, men i det mindste ville det v\u00e6re deres egne.  I stedet taler og handler de for tiden, som om de st\u00e5r i spidsen for nogle af pal\u00e6stinenserne, de mere respektable, mens det overlades til andre at tage sig af de mere besv\u00e6rlige. Alt dette underminerer PA\u00b4s status, selv hos mange, som ellers ville have st\u00f8ttet deres program, og opildner til opposition selv hos de mange, som ikke har nogen sympati for islamisternes dagsorden. <\/P>

Denne negative indstilling til Abbas\u00b4 lederskab var ikke forudset.  Da han kom til magten i 2005, n\u00f8d han stor respekt i alle kredse med en historisk legitimitet fra 40 \u00e5rs h\u00e5rde kampe; med en autoritet som hverken Fatah eller Hamas vovede at udfordre; og med en dengang \u2013 trov\u00e6rdig vision, to-statsl\u00f8sningen, som l\u00e6nge havde v\u00e6ret k\u00e6rnen i hans politik. Denne kunne have v\u00e6ret anvendt til at opfylde   hans oprindelige plan, som gik ud p\u00e5 at moderere Hamas\u00b4 politik ved at samarbejde med den islamiske bev\u00e6gelse og g\u00f8re det pal\u00e6stinensiske pr\u00e6sidentembede til den n\u00f8dvendige mellemmand mellem a l l e pal\u00e6stinensere  og det internationale samfund for at opn\u00e5 en fredsaftale med Israel. Men s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re. <\/P>

Abbas\u00b4 legitimitet blev nedbrudt af vestens kv\u00e6lende bj\u00f8rneomfavnelse, der endda forv\u00e6rredes, fordi den var amerikansk og endnu v\u00e6rre, fordi den kom fra pr\u00e6sident Bush.  Hans autoritet blev sv\u00e6kket gennem p\u00e5tr\u00e6ngende amerikansk indblanding, og pal\u00e6stinensere stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l ved, hvor vidt beslutninger blev taget af deres egen pr\u00e6sident eller p\u00e5lagt ham af andre. Og hans vision om en to-statsl\u00f8sning blev langsomt sl\u00f8ret ved to-statsl\u00f8sningens metamorfose fra en national id\u00e9 til en fremmed id\u00e9. <\/P>

Abbas vanskelige stilling i dag skyldes uheldig r\u00e5dgivning og manglende st\u00f8tte is\u00e6r  fra USA og Europa , der endeligt har f\u00e5et ham til at opgive national enhed  og v\u00e6lge at st\u00f8tte sig til udenlandske velg\u00f8rere.  <\/P>

Obama og statstanken <\/B><\/P>

Statstanken kan m\u00e5ske engang vinde fodf\u00e6ste igen  som et pal\u00e6stinensisk projekt, men her og nu er den blevet andres klenodie. <\/P>

Efter valget af Obama er dette imidlertid m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere fatalt. <\/P>

Obamas beslutning om at udvide den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt til at omfatte en lang r\u00e6kke arabiske og muslimske stater kan m\u00e5ske give det amerikanske diplomati et afg\u00f8rende l\u00f8ft. M\u00e5ske vil det lykkes med anvendelse af mere tid og st\u00e6dighed at formulere en strategi, der erkl\u00e6rer, at den  vil bygge p\u00e5 en international koalition, der kan presse de to parter til at lave de n\u00f8dvendige kompromisser og pr\u00e6sentere dem for en endelig to-statsl\u00f8sning.  En stat emballeret af Bush er \u00e9n ting.  I Obamas indpakning vil den v\u00e6re noget helt andet. <\/P>

Men det er et gamble.  Hvis et tilstr\u00e6kkeligt antal pal\u00e6stinensere eller israelere ser s\u00e5dan en l\u00f8sning som promoveret af de forkerte mennesker af de forkerte grunde og p\u00e5 den forkerte m\u00e5de, vil de ikke se det som en l\u00f8sning.  De vil protestere og s\u00f8ge at mobilisere dem, hvis manglende st\u00f8tte vil underminere l\u00f8sningen. <\/P>

En anden m\u00e5de at n\u00e5 frem til to stater <\/B><\/P>

Men der en anden m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5. Som udgangspunkt skal man ikke v\u00e6re s\u00e5 forhippet p\u00e5  straks at opn\u00e5 enighed om en en to-stats aftale eller komme med amerikanske forslag i den retning.. <\/P>

I stedet kunne man fors\u00f8ge at omforme den politiske atmosf\u00e6re og omformulere den diplomatiske proces.  Dette ville indeb\u00e6re, at man f\u00f8rst identificerede og anerkendte fundamentale israelske og pal\u00e6stinensiske bekymringer og aspirationer for derefter at anbringe dem i processens centrum.  <\/P>

Til geng\u00e6ld ville dette involvere en \u00e6ndring af, hvorledes en USA st\u00f8ttet l\u00f8sning opfattes og pr\u00e6senteres for begge sider, s\u00e5ledes at pal\u00e6stinenserne ser den som et resultat af deres nationale kamp og israelerne som kulminationen p\u00e5 deres historiske s\u00f8gen, –  snarere end som et biprodukt af andres strategiske str\u00e6ben. <\/P>

Det endelig resultat kan meget vel blive det samme \u2013 to stater, der lever side om side. Men rejsen derhen vil have v\u00e6ret mere autentisk og dets m\u00e5l mere acceptabelt. <\/P>

En ny dagsorden <\/B><\/P>

Derfor skal man ikke genoptage den samme dagsorden, der har pr\u00e6get alle de sidste \u00e5rs bestr\u00e6belser med sp\u00f8rgsm\u00e5l om gr\u00e6nser, sikkerhed, Jerusalem, kompensation til flygtninge, osv. Snakken skal heller ikke dreje sig om at skabe pal\u00e6stinensiske institutioner eller udr\u00e5be to-statsl\u00f8sningens muligheder for at bek\u00e6mpe ekstremisme eller omskabe regionen. Endel\u00f8se gentagelser af disse formuleringer har \u00f8delagt argumenternes trov\u00e6rdighed.  I stedet kan  Amerikas diskurs rette sig mod begge parters h\u00e5b og behov,  vende tilbage til det helt grundl\u00e6ggende, at indr\u00f8mme og afhj\u00e6lpe pal\u00e6stinensernes uretf\u00e6rdige lidelser og at give israelerne den anerkendelse  og normalisering, som historien har n\u00e6gtet dem. <\/P>

USA b\u00f8r ogs\u00e5 r\u00e6kke ud til skeptiske grupper der i dag modarbejder to-stats id\u00e9en.  Et eksempel er bos\u00e6tterne, en aktiv og dynamisk israelsk gruppe, der behandles som nutidens spedalske.  En mere inkluderende politisk proces kunne invitere dem til at tage del i diskussionen. <\/P>

En anden tilsvarende gruppe er den pal\u00e6stinensiske diaspora, hvis meninger har defineret de nationale aspirationer fra begyndelsen og som vil forme det kollektive svar i fremtiden.  Endelig b\u00f8r  USA ikke stille sig i vejen for en forsoning mellem Hamas og Fatah.  <\/P>

Obama  b\u00f8r holde sin tale i en libanesisk flygtningelejr <\/B><\/P>

Den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt kan kun l\u00f8ses, hvis man forholder sig helt \u00e5bent til dens tilblivelse i 1948.   Det er disse fordrevne flygtninge, der repr\u00e6senterer den pal\u00e6stinensiske nationalisme og forbliver den ultimative kilde til politisk legitimitet i pal\u00e6stinensisk politik. <\/P>

Pr\u00e6sident Obama skal snart holde en tale i Cairo.  Men hvorfor ikke overveje en tale, der vil f\u00e5  selv den mest kyniske til at standse op, en tale der drejer sig om de pal\u00e6stinensiske flygtninges problemer og bliver holdt for flygtninge i en pal\u00e6stinensisk flygtningelejr i Libanon?  Side om side med pr\u00e6sident Abbas, omgivet af flygtningenes ledere kunne han tale til  tusinder af jublende mennesker i lejre spredt ud over hele Libanon og gennem dem til millioner af pal\u00e6stinensere spredt ud over hele verden: dette syn, kraftfuldt og bev\u00e6gende ville kunne g\u00f8re mere for at \u00e6ndre stemningen og f\u00f8lelserne end nogen amerikansk plan.<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ud med to-statsl\u00f8sningen som et internationalt miskmask produkt og ind med en ny to-statsl\u00f8sning, der tager udgangspunkt i Israels og Pal\u00e6stinas grundl\u00e6ggende aspirationer L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2895"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2895"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2895\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2895"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2895"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2895"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}