{"id":2765,"date":"2007-10-31T21:41:44","date_gmt":"2007-10-31T21:41:44","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-10-31T21:41:44","modified_gmt":"2007-10-31T21:41:44","slug":"hvorledes-krig-blev-en-maerkevare","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2765","title":{"rendered":"Hvorledes krig blev en m\u00e6rkevare"},"content":{"rendered":"
Naomi Klein, The Guardian<\/div>\n

Hvorledes krig blev en m\u00e6rkevare<\/h3>\n<\/p>\n

Politisk kaos medf\u00f8rer, at Israel oplever et boom som i 1990\u2019erne – og boomet best\u00e5r af milit\u00e6rt isenkram i praksis afpr\u00f8vet p\u00e5 pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n

Af Naomi Klein<\/p>\n<\/p>\n

16.09.2007 – The Guardian<\/p>\n<\/p>\n

Gaza er p\u00e5 HAMAS\u2019s h\u00e6nder. Maskerede militante sidder i formandens stol; Vestbreddens situation er uafklaret; den israelske h\u00e6r er i al hast blevet samlet i Golanh\u00f8jderne; en spionsatellit sv\u00e6ver h\u00f8jt oppe over Iran og Syrien; en krig med Hizbollah er affyringen af et afsikret gev\u00e6r borte; en skandaleplaget politisk klasse, der st\u00e5r over for helt at miste offentlighedens tillid. <\/p>\n<\/p>\n

For en umiddelbar betragtning g\u00e5r det ikke godt for Israel. Men her st\u00e5r vi over for en g\u00e5de: Hvordan kan det v\u00e6re, at den israelske \u00f8konomi, midt i dette kaos og blodbad, boomer lige som i 1999 med et aktiemarked, der buldrer frem og har v\u00e6kstrater, der n\u00e6rmer sig de kinesiske?<\/p>\n<\/p>\n

Thomas Friedmann har for nylig fremlagt sin teori i New York Times: Israel \u201cunderst\u00f8tter og bel\u00f8nner individuel fantasi\u201d og derfor udt\u00e6nker dets befolkning til stadighed snilde h\u00f8jteknologiske initiativer uanset hvilket roderi dens politikere for\u00e5rsager. <\/p>\n<\/p>\n

Efter at have gransket klasseprojekter udf\u00f8rt af studerende i ingeni\u00f8r- og computervidenskab, fremkom Friedmann med en af sine ber\u00f8mte satiriske udtalelser. Israel \u201chavde fundet olie\u201d. Denne olie befinder sig \u00e5benbart i hovederne p\u00e5 Israels \u201cunge fornyere og investorer med risikovillig kapital\u201d, som er for travlt optaget af at lave meget store forretninger med Google til at h\u00e6nge fast i politik.<\/p>\n<\/p>\n

Her kommer en anden teori. Israels \u00f8konomi boomer ikke p\u00e5 trods af det politiske kaos, der afspejles i alle avisernes overskrifter, men p\u00e5 grund af det. Denne fase i udviklingen g\u00e5r tilbage til midt-90\u2019erne, da landet befandt sig i fortroppen for IT-revolutionen – den mest teknologiafh\u00e6ngige \u00f8konomi i verden. Efter at dotcom-boblen brast i 2000 blev Israels \u00f8konomi \u00f8delagt og oplevede sit v\u00e6rste \u00e5r siden 1953. <\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 kom 9\/11 og pludseligt blev der \u00e5bnet op for nye profitperspektiver for ethvert foretagende, der p\u00e5stod, at det kunne udpege terrorister i folkem\u00e6ngder, forsegle gr\u00e6nser mod angreb og f\u00e5 tilst\u00e5elser ud af fanger, der n\u00e6gtede at give informationer fra sig. <\/p>\n<\/p>\n

I l\u00f8bet af tre \u00e5r var Israels teknologi\u00f8konomi blevet radikalt nyorienteret. Med Friedmanns ord gik Israel fra at opfinde redskaber til \u201cden flade verdens\u201d netv\u00e6rk over til at s\u00e6lge hegn til en apartheidplanet. Mange af landets mest succesfulde forretningsm\u00e6nd bruger Israels status som en f\u00e6stningsstat, der er omringet af fr\u00e5dende fjender som en slags d\u00f8gn\u00e5bent demonstrationslokale, et levende eksempel p\u00e5, hvordan man kan leve i relativ sikkerhed midt i en vedvarende krig.<\/p>\n<\/p>\n

Og grunden til at Israel nu oplever en superv\u00e6kst er, at disse foretagender er travlt optaget af at eksportere denne model til verden. Diskussioner om Israels v\u00e5benhandel fokuserer s\u00e6dvanligvis p\u00e5 str\u00f8mmen af v\u00e5ben ind i Israel – Caterpillar bulldozere fremstillet i USA, der anvendes til at \u00f8del\u00e6gge boliger p\u00e5 Vestbredden, og p\u00e5 britiske selskaber, der leverer reservedele til F-16 fly.<\/p>\n<\/p>\n

Hvad man overser, er Israels meget store og ekspanderende forretninger inden for v\u00e5beneksport. Israel leverer nu for $ 1.200.000.000 \u201cforsvars\u201c-artikler til USA – en dramatisk v\u00e6kst fra $ 270.000.000 i 1999. I 2006 eksporterede Israel forsvarsartikler for $ 3.400.000.000 – godt og vel $ 1.000.000.000 mere end det modtog i amerikansk milit\u00e6rhj\u00e6lp. Det g\u00f8r Israel til den fjerdest\u00f8rste v\u00e5beneksport\u00f8r i verden, st\u00f8rre end Storbritannien.<\/p>\n<\/p>\n

Meget af denne v\u00e6kst er sket inden for den s\u00e5kaldte sektor for hjemlandssikkerhed. F\u00f8r 9\/11 eksisterede sektoren for hjemlandssikkerhed knapt nok som en industri. Ved udgangen af indev\u00e6rende \u00e5r vil denne sektor n\u00e5 op p\u00e5 $ 1.200.000.000, en v\u00e6kst p\u00e5 20%. N\u00f8gleprodukterne og ditto tjenesteydelser er h\u00f8jteknologiske hegn, ubemandede spionfly, biometrisk ID-udstyr, video og audio-overv\u00e5gningsgrej og systemer for kategorisering af flypassager og forh\u00f8r af fanger – netop de redskaber og teknologier, som Israel har anvendt til at afsondre de besatte omr\u00e5der i Pal\u00e6stina.<\/p>\n<\/p>\n

Og det er derfor, at kaoset i Gaza og resten af regionen ikke er nogen trussel mod bundlinjen (i v\u00e5benproducenternes regnskaber, o.a.) i Tel Aviv og at de faktisk kan prale med det. Israel har l\u00e6rt sig at g\u00f8re vedvarende krig til et aktiv i markedsf\u00f8ringen og at fremstille sin rykken-tr\u00e6er-op-med-rode, bes\u00e6ttelse og indesp\u00e6rring af det pal\u00e6stinensiske folk som et halvt \u00e5rhundredes forspring i den \u201cglobale krig mod terror\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Det er ikke nogen tilf\u00e6ldighed, at de klasseprojekter p\u00e5 Ben-Gurion University som gjorde s\u00e5 stort indtryk p\u00e5 Friedmann havde navne som<\/p>\n

Innovativt Sampilsm\u00f8nster for Punktm\u00e5lsudpegning p\u00e5 Hyperspektrale Billeder og Algoritmer for Registrering og Undvigelse af Forhindringer.<\/p>\n<\/p>\n

30 selskaber for hjemlandssikkerhed er inden for blot de seneste seks m\u00e5neder blevet oprettet i Israel, i vid udstr\u00e6kning takket v\u00e6re rundh\u00e5ndede regeringssubsidier, som har omformet den israelske h\u00e6r og landets universiteter til inkubatorer for sikkerheds- og v\u00e5benvirksomheder – et forhold man b\u00f8r have in mente i debatterne om den akademiske boykot.<\/p>\n<\/p>\n

I n\u00e6ste uge vil de mest etablerede af disse selskaber rejse til Europa for at deltage i Paris Air Show, som er rustningsindustriens pendant til modeverdenens Fashion Week. Et af de israelske selskaber, der udstiller i den sammenh\u00e6ng, er Suspect Detection System (SDS), som vil demonstrere sin Cogito 1002, en hvid science fiction-agtigt udseende sikkerhedsboks, som beder flyrejsende om at besvare en r\u00e6kke computergenererede sp\u00f8rgsm\u00e5l, udformet under hensyntagen til oprindelseslandet, med h\u00e5nden placeret p\u00e5 en \u201cbiofeedback\u201d-sensor. Anordningen afl\u00e6ser kroppens reaktioner p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene, og visse svar markerer en passager som \u201cmist\u00e6nkelig\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Ligesom hundredvis af andre israelske opstartende sikkerhedsvirksomheder praler SDS af, at dette blev grundlagt af veteraner fra Israels hemmelige politi og at dets produkter er blevet afpr\u00f8vet p\u00e5 pal\u00e6stinensere. <\/p>\n<\/p>\n

Ikke blot har selskabet testet biofeedback-sikkerhedsboksene ved checkpoints p\u00e5 Vestbredden, det h\u00e6vder, at \u201ckonceptet bliver underst\u00f8ttet og forbedret af viden, der er opn\u00e5et og tilpasset ud fra analysen af tusindvis af case studies i forbindelse med selvmordsbombere i Israel\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

En anden star ved Paris Air Show bliver den israelske gigant inden for forsvarsproduktion Elbit, som har planer om at demonstrere sine ubemandede Hermes 450 og 900 fly. S\u00e5 nyligt som i august 2007 anvendte Israel, if\u00f8lge reportager i pressen, de f\u00f8rerl\u00f8se fly under bombetogter ind i Gaza.<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r de s\u00e5 er blevet afpr\u00f8vet i de besatte omr\u00e5der, bliver de eksporteret til udlandet: Hermes-fly er allerede blevet anvendt ved gr\u00e6nsen mellem Arizona og Mexico; Cogito 1002 bliver nu afpr\u00f8vet i en ikke-navngiven amerikansk lufthavn, og Elbit, der ogs\u00e5 er et af selskaberne bag Israels \u201csikkerhedsbarriere\u201d har indg\u00e5et en aftale med Boeing om at bygge Departementet for Hjemlandssikkerheds \u201cvirtuelle\u201d gr\u00e6nsehegn omkring USA til $ 2.500.000.000. <\/p>\n<\/p>\n

Siden Israel p\u00e5begyndte sin politik med afsp\u00e6rring af de besatte omr\u00e5der med checkpoints og mure, har menneskerettighedsaktivister ofte sammenlignet Gaza og Vestbredden med friluftsf\u00e6ngsler. Men n\u00e5r man n\u00e6rmere unders\u00f8ger den voldsomme v\u00e6kst af Israels sektor for hjemlandssikkerhed, et emne som vil blive mere detaljeret efterforsket i min kommende bog, sl\u00e5r det mig, at der ogs\u00e5 er tale om noget andet: Laboratorier, hvor de frygtindgydende redskaber for vore sikkerhedsstater bliver afpr\u00f8vet i praksis.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne – hvad enten de bor p\u00e5 Vestbredden eller i hvad israelske politikere allerede kalder Hamastan (Gaza) – er ikke l\u00e6ngere blot m\u00e5l. De er fors\u00f8gskaniner. S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de har Friedmann ret, Israel har fundet en oliekilde. Men olien er ikke fantasien hos dets driftige forretningsm\u00e6nd. Olien er krigen mod terror, den tilstand af konstant frygt, som skaber en endel\u00f8s global eftersp\u00f8rgsel efter apparater som overv\u00e5ger, aflytter, tilbageholder og udpeger \u201cmist\u00e6nkte\u201d. Og frygten, viser det sig, er den endelige vedvarende ressource.<\/p>\n<\/p>\n

Naomi Kleins nye bog The Shock Doctrine; The Rise of Disaster Capitalism bliver senere i \u00e5r udgivet af forlaget Picador<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Politisk kaos medf\u00f8rer, at Israel oplever et boom som i 1990\u2019erne – og boomet best\u00e5r af milit\u00e6rt isenkram i praksis afpr\u00f8vet p\u00e5 pal\u00e6stinenserne. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2765"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2765"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2765\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2765"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2765"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2765"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}